Derfor får vi rejsekort, men ikke Polsag

10. februar 2012 kl. 00:45
Thales tog et kæmpetab på rejsekortet for at bevare sit navn og marked. Det står i modsætning til CSC, som ikke bekostede en dyr redningsaktion for Polsag - hvilket sender et tydeligt signal om, at de offentlige kunder skal have en god plan B.
Artiklen er ældre end 30 dage

Fem års arbejde med at udvikle et nyt system til politiet røg på gulvet, da regeringen for en uge siden besluttede at kassere Polsag-systemet efter at have brugt op mod en halv milliard kroner på udviklingen.

En sådan offentlig it-skandale med storleverandøren CSC som aktør er ikke enestående - men det er usædvanligt, at et system som Polsag bliver kasseret, allerede inden det er kommet i brug.

Går vi to år tilbage, tydede alt dog på, at samme skæbne ville overgå rejsekortet. Da hang de elektroniske bus- og togbilletter i en tynd tråd med en leverandør, der - selvforskyldt eller ej - var langt fra kundens krav.

Alligevel lykkedes det de offentligt ejede trafikselskaber, der mærkede transportministerens ånde i nakken, at vride armen så meget rundt på franske Thales, at danskerne får deres elektroniske tog- og busbilletter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidsplanen er ganske vist stram, fejlene foruroligende mange, og bus- og togfirmaerne vil være en årrække om at indkassere gevinsterne - selvom leverandøren blev presset til at levere ekstra funktioner til uændret pris.

Men Thales kunne heller ikke tåle at droppe det danske rejsekort. Så var det aldrig lykkedes at vinde en ordre på et RFID-baseret system noget sted i verden igen.

Lige så væsentligt ville Thales have diskvalificeret sig selv fra at levere digitale signaler til de danske jernbaner. For tre uger siden vandt Thales sammen med Balfour Beatty Rail en ordre på godt 3,5 milliarder kroner på nye signaler i Vestdanmark. Den var ikke gået, hvis franskmændene havde stukket halen mellem benene og efterladt Danmark uden elektroniske billetter. De forhold var afgørende for, at den politiske afpresning virkede.

CSC's åbenlyse strategi

Vi ved ikke, hvor meget politiet har forsøgt at vride armen rundt på CSC, inden Polsag blev lagt i skrotbunken, for alle fakta er omgærdet med stort hemmelighedskræmmeri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men at acceptere endnu en forsinkelse havde været meget enklere for både rigspolitichefen og justitsministeren end helt at droppe systemet. Derfor tyder alt på, at CSC modsat Thales har sagt nej til at tage yderligere tab på systemet, uanset hvis fejl der var tale om.

CSC selv har ikke været særligt meddelsomme om skandalen, efter at mediehelvedet brød løs i fredags. Men det er heller ikke nødvendigt, for det fascinerende ved selskabets strategi er, at den er så åbenlys.

De amerikanske chefer, som i sidste ende afviste at spytte flere ressourcer i Polsag, ved, at kunderne har gennemskuet, at CSC ikke står klar til at redde dem. De vil kun gøre ondt værre ved at trampe rundt i spinaten. Det kan man vælge at tolke som et udtryk for arrogance. At CSC ikke vægter forholdet til sine offentlige kunder højt, eller at kunderne er mere afhængige af CSC, end bus- og togselskaberne er af Thales. Men man kan også nøgternt konkludere, at en ordre til den danske stat ikke har samme vægt for CSC-koncernen, som rejsekortet har for Thales.

Det er desuden muligt, at CSC står i en bedre situation i forhold til kontrakten med Rigspolitiet, end Thales gjorde. Men vi ved det ikke. For selv om justitsministeren løseligt taler om en halv milliard kroner for Polsag, så har han ikke delagtiggjort offentligheden i, hvor mange penge der er udbetalt til CSC eller brugt til eksterne konsulenter og interne projektudgifter.

Ikke desto mindre må statens it-chefer spørge sig selv, hvad der er sket med deres primære samarbejdspartner. For skrotningen af Polsag varsler ændringer for CSC og for kunderne.

Lunten er blevet kortere, og derfor kan it-cheferne i det offentlige ikke regne med, at de over en kop kaffe kan enes med CSC om at slå halv skade om redningen af nye systemer, der er kommet på afveje. Derfor skal de grundigt overveje, om de har en plan B, og om den trænger til at blive revurderet, fordi den læner sig op ad CSC.

Men i en tid, hvor megaprojekterne er udskældt som de største problemer for skatteborgernes fælles it-budget, er det ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det åbner for, at staten og CSC i fremtiden møder hinanden mere, som en hvilken som helst organisation møder en hvilken som helst it-leverandør.

Med tanke på de seneste ti års historie mellem CSC og staten kan det næsten kun gå fremad.

Dokumentation

Blog: Polsag er politikernes ansvar

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger