Derfor får undersøgelse af fusk med kosttilskud selv hug

Den eneste måde, som forbrugeren kan tjekke, hvad kosttilskud indeholder, er ved at kigge på etiketten og håbe på, at den taler sandt.

Forskere derimod har en del flere metoder til rådighed. En af dem er dna-barcoding, som blev brugt til at analysere 78 forskellige kosttilskud i New York. Den undersøgelse viste at fire ud af fem kosttilskud ikke indeholdt 100 procent, hvad der stod på etiketten.

Men metoden kritiseres nu af en række amerikanske eksperter i en artikel hos Livescience.com.

»Min mistanke er, at der er brugt uhensigtsmæssige metoder til undersøgelsen af disse produkter, hvilket har ledt til falsk-negative resultater. Mangel på dna er ikke nødvendigvis lig med, at produktet er fejldeklareret,« siger Danica Harbaugh Reynaud, direktør for Authentechnologies, som er ekspert i identifikationstests af plantearter fundet i kosttilskud og andre produkter, til Livescience.com.

En amerikansk lektor i medicin, kritiserer også resultaterne i artiklen.

»Hvis jeg fik disse overraskende resultater, ville jeg lave nogle understøttende analyser,« siger Pieter Cohen, der er lektor i medicin ved Hardvard Medical School og har udført adskillige analyser af forfalskede kosttilskud, til Livescience.com.

Læs også: Kosttilskud fyldt med alt mulig andet, end der står på etiketten

Metoden, dna-barcoding, fungerer på den måde, at man eksempelvis har en særlig dna-sekvens fra ginseng, som man kan bruge til at bekræfte, om der er ginseng i kosttilskuddet. Men der er et lille problem, forklarer Nicolai Zederkopff Ballin, der er biokemiker og ph.d. i fødevareforfalskning hos Fødevarestyrelsen.

»Dna-barcoding er smart, fordi du kan se, hvilke plantearter der er dna fra. Du kan på den måde bekræfte, om en bestemt plante er til stede. Hvis prøven dog er negativ, kan du ikke med 100 procent sikkerhed sige, at den plante ikke findes i kosttilskuddet,« siger han.

Det skyldes, at forarbejdningen nedbryder dna i planterne til kosttilskuddene. Derfor er det ikke sikkert, at netop den dna-sekvens, som man leder efter, er til stede i kosttilskuddet, selvom planten er det.

Heldigvis er der andre metoder til at afsløre det sande indhold i kosttilskuddene.

Kemiske analyser kan give et klart svar

Hvis man står med en negativ prøve efter at have brugt dna-barcoding, kan man bruge kemiske analyser til at bekræfte, om en særlig plante er til stede.

En kemisk kromatografisk analyse bruges, når man gerne vil se, hvilke aktive kemiske stoffer, der er til stede i for eksempel en fødevare, jorden og luften. I kosttilskud er det smart, fordi det netop er virkningen fra de kemiske stoffer fra planter, man gerne vil drage nytte af.

Kosttilskud med en form for citrus, Citrus aurentium, bør indeholde det kemiske stof synefrin, og det er den slags stoffer, man vil være i stand til at pege ud med en kromatografisk analyse.

»Mange planter med kemiske stoffer producerer dem i et bestemt forhold. På den måde kan man sandsynliggøre, at planten er til stede, fordi de kemiske stoffer optræder i det bestemte forhold, som er karakteristisk for planterne,« siger Nicolai Zederkopff Ballin.

Kromatografi kan være med til at afsløre, hvilke planter og urter der er puttet i dine kosttilskud. Illustration: ukendt

Metoden blev brugt i en helt konkret sag for nogle år siden, hvor et kosttilskud, der indeholdte synefrin og koffein, var under mistanke for at udgøre en sundhedsrisiko. Sagen startede i USA, hvor en række dødsfald blev sat i forbindelse med brugen af kosttilskuddet, der blev solgt som et slankemiddel.

Produktet blev også solgt herhjemme. Derfor blev indholdet af synefrin og koffein undersøgt med en kromatografisk analyse. Kosttilskuddet var ulovligt, og der blev gentagne gange advaret mod det.

Kromatografi kan ikke finde alt

Metoden kan i nogle tilfælde også afsløre, om et kemisk stof er til stede naturligt fra en plante eller syntetisk tilsat. De naturlige, aktive kemiske stoffer fra planter kan som sagt nemt findes, fordi de optræder i karakteristiske forhold, som den syntetiske form ikke kan efterligne. Hvis et kosttilskud er tilsat syntetisk fremstillede aktive kemiske stoffer, må det ifølge Nicolai Zederkopff Ballin ofte ikke sælges herhjemme.

Selvom det virker, som om kromatografi er den bedste test til at undersøge kosttilskud, har metoden visse begrænsninger. Den kan nemlig ikke finde eventuelle fyldstoffer, som ikke er deklareret på etiketten.

»De kemiske stoffer, man leder efter, er dem, man finder. Derfor vil man ikke finde stoffer, man ikke leder efter,« siger Nicolai Zederkopff Ballin.

Mikroskopi kan afsløre billige fyldstoffer

Fyldstoffer kan bruges til at få kosttilskuddet til at se ud af mere. Det kan være stivelse som kartoffel-, eller majsmel eller soja, der puttes i.

Disse fyldstoffer kan let findes, hvis man anvender metoden mikroskopi. Her undersøger man blot produktet under mikroskop, og et kig kan afsløre fyldstoffer, som ingen af de to andre metoder fanger.

»Med mikroskopi kan man se, hvis der eksempelvis er majsmel eller kartoffelmel i som fyldstof. Hvis man vil tjekke et produkt fra ende til anden, vil jeg starte med mikroskopi, der kan afsløre, hvilke elementer produktet består af. I de andre metoder ser vi kun, hvad vi leder efter,« siger Nicolai Zederkopff Ballin.

Læs også: Kosttilskud er fyldt med uvirksomme fyldstoffer og farlige urter

Fyldstofferne har ifølge Nicolai Zederkopff Ballin ikke nogen sundhedsmæssig risiko – kun hvis de ikke er deklareret.

»I et sundhedsmæssigt perspektiv er fyldstoffer som sådan ikke en risiko. Det er de derimod, hvis de ikke er deklareret på etiketten, for hvis du er allergisk over for soja, og det ikke står på den, så kan det være livsfarligt,« siger han.

Svindel med produkter opdages med dokumentkontrol

Forskerne har altså rig mulighed for at undersøge, om der svindles med kosttilskuddenes indhold. Herhjemme opdages svindlen ifølge Nicolai Zederkopff Ballin dog ofte, fordi produktet ikke lever op til dokumentkontrollen, som udføres af Fødevarestyrelsen.

»I min sektion har vi ikke haft mange kosttilskud, som er analyseret for svindel, men i princippet kan det godt være foretaget andre steder. En meget stor del af kontrollen på svindelområdet foretages desuden ved dokumentkontrol. Så der kan godt være kontrol, uden at det har med analyser på laboratoriet at gøre,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu screenede de jo lidt bredere end bare den urt som stod på pakken. Og de fandt masser af ris, hvede og bønner i piller hvor de ikke så noget spor af de urter som burde have været i pakkerne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten