Derfor er IMVs konklusion korrekt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Derfor er IMVs konklusion korrekt

I et omfangsrigt debatindlæg i Ingeniøren nr.46/02 kritiserer lektor Henrik Wenzel fra DTU, IMV's rapport om pant på engangsemballage. Rapporten ser på de miljømæssige og samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved det nye danske pantsystem og konkluderer, at det er tvivlsomt om omkostningerne står mål med miljøfordelene. Det skyldes, at omkostningerne er meget høje, godt 60 mio.kr. årligt, ved at have et pantsystem for en relativt lille mængde affald – svarende til 0.6 pct. af dagrenovationen.

Så længe dåser og engangsplastikflasker udgør så lille en mængde, er det ikke et tosset alternativ at lade engangsemballage være almindeligt affald og bruge pengene fra pantsystemet på at opnå større miljøgevinster på anden vis. Wenzels kritik af IMV's rapport går på fire hovedpunkter:

1) Kan dåser brænde?Vi har benyttet data om aluminiumdåsers brændværdi, som stammer fra Miljøstyrelsens seneste livscyklusvurdering fra 1998, som Wenzels kollegaer på Instituttet for Produktudvikling (IPU) er forfattere til. Her står bl.a. "Affaldsforbrænding, aluminium: Forbrænding af tyndt aluminium (dåser) frigiver energi da aluminium oxideres". Efterfølgende har vi i IMV erfaret, at det er uvist, hvor stor en del af dåserne der rent faktisk brænder i danske forbrændingsanlæg.

Vi tager selvfølgelig til efterretning, at brændværdien opgivet af IPU ikke kan benyttes, og indtægten fra el og varme derfor er begrænset eller lig nul. Dermed kan den totale ekstraomkostning for samfundet af pantsystemet justeres ca. 3 mio. kr. ned fra de godt 60 mio. kr. årligt, som nævnt ovenfor. Wenzel hævder derudover, at smeltede aluminiumdåser er direkte kilde til store problemer for forbrændingsanlæggene. Eksistensen af dette problem og den økonomiske konsekvens heraf har IMV ikke kunne få bekræftet, da den teknologiske udvikling på forbrændingsanlæggene ser ud til at have håndteret problemerne. Der er altså ikke tale om "en meget betydende fejl" i analysen, da aluminiumsdåser kan indgå i dagsrenovationen uden de store problemer.

Livscyklusvurderingen fra 1998 – købt af Miljøstyrelsen hos Wenzels kollegaer på IPU – har været et væsentligt grundlag for den politiske beslutning om at indføre et pantsystem for engangsemballage, hvilket er værd at medtænke i vurderingen af Wenzels kritik af IMV's rapport. Det er en ubelejlig pointe for Wenzel, at IMV påpeger, at så længe engangsemballagen til drikkevarer er et marginalt produkt i forhold til returflaskerne, så er omkostningerne for samfundet meget høje i forhold til miljøgevinsterne. Omkostningsbetragtninger indgår nemlig ikke i de udførte livscyklusvurderinger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten