Derfor er dansk udstyr til fødevareindustrien blandt verdens bedste

Danske maskiningeniører, der udvikler ny teknologi til fødevareindustrien, indgår i en klynge, der ligger blandt top-3 i verden. Men hvis ikke vi griber guldægget, mister vi førerpositionen, mener professor.

Artiklen stammer fra Danske Maskiningeniørers jubilæumsmagasin

Når slagterier, storbagerier, producenter af tørmælk og industrien for forarbejdning af fisk i hele verden skærer deres kød, bager deres brød, tørrer deres mælk og fileterer deres fisk, bliver det i høj grad gjort på danskudviklet udstyr.

I Danmark ligger nemlig en af verdens tre største klynger for teknologi til fødevareindustrien, som ifølge nye tal fra DI eksporterer 80 procent af deres produkter, mens det for ingrediensernes vedkommende er 95 procent.

Efterspørgslen fra resten af verden hænger først og fremmest sammen med, at der i Danmark er et meget kreativt og erfaringsrigt miljø omkring design og konstruering af maskiner til fødevareindustrien, mener professor på DTU Fødevareinstituttet Jens Adler-Nissen.

»Det er en styrkeposition, som er forholdsvis speciel,« siger han.

Ifølge professoren skyldes styrkepositionen i høj grad de danske ingeniører og deres samarbejde med den store danske fødevare- og ingrediensindustri.

»Udstyret skal udvikles og testes i industrien, og det er ulige nemmere, når man bor tæt på og taler samme sprog. Vi har dygtige ingeniører og en tradition for højteknologisk viden på området. Men det afgørende er, at vi har en stor, eksportorienteret fødevareproduktion i Danmark,« slår han fast.

Gode lyttere

En af de brancher, der har allerstørst glæde af samarbejdet, er slagterierne, hvor dansk teknologi dominerer produktionen.

Sektionsleder på Danish Meat Research Institute under Teknologisk Institut Carsten Jensen har fingrene nede i udviklingen af den nyeste teknologi til slagterierne, og hans bud på den danske udstyrssucces er, at ingeniørerne har været gode til at sammenkæde ny teknologi med høj procesindsigt og så lytte til, hvad branchen ønsker.

Den danske producent Aasted er i al ubemærkethed blevet en af verdens førende leverandører af procesudstyr inden for chokoladeproduktion. En af Aasteds største sællerter er den såkaldte Energy-tempereringsmaskine, som tempererer chokoladen ved lavere energiforbrug end andre maskiner. Foto: Das Büro

»Til forskel fra udlandet har vi indset, at vi fra starten har været så små, at vi har været nødt til at slå os sammen - forskningsmæssigt for eksempel,« forklarer Carsten Jensen.

På den måde har vi kunnet samle den økonomi, der har været til stede, til nogle projektspecifikke aktiviteter til forskel for udenlandske fødevarevirksomheder, der har været så store, at de selv har kunnet finansiere udviklingen.

»For dem bliver det oftest kun til brandslukningsopgaver og procesoptimeringstiltag, mens vi er gået i den anden grøft og har været mere visionære,« siger han.

Stormagt i stål

Professor Jens Adler-Nissen forklarer desuden succesen med, at udstyrsindustrien gør noget ud af at opbygge ekspertise inden for bearbejdning af rustfrit stål og forståelse for proceshygiejne og hygiejnisk design.

»Det tæller kolossalt meget, at vi kan sikre en effektiv og høj sikkerhed i produktionen, og hygiejne er en af de discipliner, danske maskiningeniører er gode til. Man kan nemt bruge 15 procent af tiden i produktionen på rengøring, så det er noget, der batter, hvis man kan nedsætte tiden, vandforbruget og energiforbruget,« siger han og peger også på, at Danmark er en ‘stormagt i rustfrit stål’.

»Det er en position, der er værd at bevare, for der er kolossal indtjening i den,« siger han og nævner et nyligt projekt under innovationsplatformen Inspire, der kunne forbedre standtiden på skæreværktøjer alene ved at gå over til nye typer stål.

»Der sker for eksempel et enormt slid på de skæreværktøjer, der skærer pølser i skiver. Efter et par timer er man nødt til at standse for at slibe knivene op. Så der er meget at vinde ved at forlænge oppetiderne,« forklarer han og nævner et andet projekt under DTU Mekanik, hvor der er blevet udviklet en 3D-laserscanningsteknik, hvor man kan se, hvordan en knivsæg bliver slidt med én mys nøjagtighed:

»Så der er mange nye ting undervejs. Også inden for materialer til overflader, som er mere slidstærke eller nemmere at rengøre.«

Drejer på de rigtige knapper

Flere af de danske fødevarevirksomheder er verdensførende, og for at overleve den globale finansielle krise har fødevaregiganter som Danish Crown og Arla været nødt til at tænke på, hvordan kødet kunne skæres bedre ud med mindre ressourcespild, og hvordan mælken kunne produceres eller pakkes bedre.

Og i den sammenhæng har de danske ingeniører været med til at styrke fødevarevirksomhedernes position, mener chefkonsulent i DI Fødevarer Lise Walbom.

»Virksomhederne har skullet vende hver en sten, og det har man gjort i samarbejde med udstyrsleverandørerne,« siger hun.

»Fødevareproducenterne kan pege på nogle behov, og så kommer maskiningeniørerne ind i billedet med deres ekspertise og kan sige, hvilke knapper der så er at dreje på. Konkurrencen er rigtig hård, og fødevareindustrien skal have mere ud af de ressourcer, den har til rådighed, og der kommer de tekniske løsninger ind i billedet som et rigtig vigtigt værktøj,« understreger hun.

Magnet for udenlandske opkøb

Den hårde konkurrence har også fået flere udenlandske udstyrsproducenter til at se mod Danmark og opkøbe danske maskinvirksomheder de seneste ti år.

Det gælder blandt andet den amerikanske procesudstyrsproducent SPX, der har opkøbt APV og Anhydro. Islandske Marel har opkøbt Carnitech og Scanvægt, der primært leverer udstyr til fiskeindustrien. Og østrigske Haas fusionerede med Meincke, der blandt andet er kendt for deres tunnelovne til bagerier, og blev til Haas-Meincke.

Sidste år foretog Ingeniøren en branchegennemgang, som viste, at de ingeniørtunge eksportører af produktionsudstyr til bryggerier, mejerier, svineslagterier, fjerkræslagterier og fiskefabrikker har navigeret gennem den økonomiske krise med det ene rekordregnskab efter det andet.

For eksempel kunne GEA Process Engineering i 2012 lukke sit bedste årsregnskab nogensinde med et overskud på 1,2 milliarder kroner, ligesom Foss Instruments også kunne notere en rekord i 2012 med en omsætningsfremgang på ni procent til 1,7 milliarder kroner.

Og det er en tendens, der ifølge Lise Walbom vil fortsætte, fordi udstyrsleverandørerne kan skabe værdi for ikke bare danske, men også udenlandske fødevarevirksomheder, der stadig har brug for at fokusere på effektivisering og bedre udnyttelse af ressourcerne.

Den ‘hemmelige’ succes

Hidtil har det faktum, at Danmark har en førerposition på området, været mere eller mindre ‘hemmeligt’.

Det har i hvert fald været svært at slå igennem politisk, mener Jens Adler-Nissen, der peger på, at de fleste folk mener, at udstyr til fødevareindustrien ikke kan være særlig højteknologisk.

»De fleste ved, at det, Danfoss laver, er højteknologisk, men de fleste har nok svært ved at forestille sig, at der kan være noget højteknologisk i at lave kiks. Hele emnet har en aura af, at det nok bare er madlavning i stor skala,« siger han.

»Men det er åndssvagt ikke at gribe chancen, for behovet for forarbejdede fødevarer stiger voldsomt på grund af den voksende, købedygtige middelklasse rundt om i hele verden. Og det, de nyindustrialiserede lande efterspørger, er teknologi til at forarbejde deres fødevarer.«

Guldet grånes

Jens Adler-Nissen mener, at området har været forsømt i hele Europa de seneste 25 år, og at den generation, der er dygtig til at udvikle udstyr til fødevareinsustrien, er ved at blive gråhåret.

Professoren mener, at både politikere og uddannelsesinstitutioner trænger til at erkende, at det fødevareindustrielle kompleks er unikt stærkt i Danmark, og at det skal understøttes ved at uddanne ingeniører, håndværkere og teknikere:

»Dygtige håndværkere er nøglepersoner, for det er for eksempel vigtigt af hygiejniske grunde, at en svejsesøm ikke ser ud som sporet efter en fordrukken måge, der har skidt!«

»Hvis man ikke er bevidst om det guld og de potentialer for vækst, der ligger i fødevareforarbejdning, så kan vi sagtens miste førerpositionen,« siger professoren som en opsang til politikerne.

I DI vil man gerne være med til at støtte en styrkelse af udstyrsleverandørerne. Derfor er organisationen i disse dage ved at lægge sidste hånd på en analyse af området, som blandt andet skal være med til at danne ballast til nye netværk, hvor DI kobler danske udstyrsleverandører til den globale fødevareindustri.

»Det skal sikre, at vi styrker samarbejdet og får målrettet arbejdet i maskinvirksomheder til de behov, der er i de globale fødevarevirksomheder, så det bliver endnu stærkere, end det er i dag,« fortæller Lise Walbom.

Kommentarer (6)

Denne artikel gjorde mig opmærksom på at vi har en agroklynge i Danmark, og en som betaler en stor del af regningen herhjemme.

Jeg ved godt at it, nano og vindmøller er mere sexede end landbrug og pålæg, men her er to linkede områder, med mulighed for masser af eksport, til både u og i lande. Hvad om vi satsede endnu mere her? Det er et uendeligt voksende marked de næste hundrede år.

Vh Troels

  • 4
  • 0

Det er jo ikke som sådan en nyhed. Danske firmaer indenfor fødevarer processing har været førende siden 1970'erne. Da hed de Niro Atomizer, idag GEA, APV, danske mejeri udstyrs leverandører; rigtig mange virksomheder havde en kolosal export af viden, know how og udstyr. Så det er godt at se at det fortsætter med uformindsket styrke.

  • 0
  • 0

Succesen startede helt tilbage da korn fra Nordamerika kom på markedet, efterfulgt af billigt korn fra Østeuropa fragtet på de nye jernbaner. Frankrigs og Englands svar på denne trussel mod deres egne landbrug var at lave toldmure så det blev urentabelt for de danske bønder at eksportere korn. I den situation havde det danske landbrug ikke noget valg, de var tvungne til at skifte til forædlede produkter for at overleve - kort fortalt blev det begyndelsen på den store danske succes ikke kun indenfor landbruget men det var også grundlaget for den begyndende industrialisering og grundlaget for hele den danske kulturelle opblomstring.
Det man skal lægge mærke til er det pres der blev lagt på landbrugs sektoren - uden pres havde alt forblevet ved det gamle!
Artiklen beskriver netop, at den danske procesindustri i dag er en succes, fordi den (som en lille international "spiller") var presset til at samarbejde som klynge!
Den svære disciplin i den nuværende situation er, at industrien gerne vil beholde og udvikle deres ekspertise til alles fordel, men samtidig vil den samme industri gerne eksportere alle de arbejdspladser og funktioner som ikke - selv på den korte bane - giver maksimal indtjening.
Med internationaliseringen af produktionen er firmaerne altså blevet villige til at skære den (hjemlige) gren over som de selv sidder på, og Staten har siden 1984, hvor valutarestriktionerne blev ophævet, opgivet muligheden for at fastholde arbejdspladser, produktion og firmaer i Danmark.
Det fremgår af artiklen at en lang række firmaer indenfor fødevareindustrien allerede er på udenlandske (multinationale) hænder.
Den svære disciplin for staten, i tilfælde af at politikerne fremadrettet ønsker at støtte og fremme procesindustrien, er at den pågældende støtte virkelig kommer til primært at gavne den indenlandske procesindustri og at støtten ikke bare kommer til at gavne de mere og mere internationaliserede firmaer.
Det er en hård nød at knække!
"Kan velfærdsstaten opretholdes"
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

  • 0
  • 0

Det er åbenbart at den annoncerede vækstpakke skal være med til at pudse regeringens image af hen imod næste valg. Der er imidlertid INGEN ægte vækst tiltag som kan nå at vise resultater på så kort et sigt! Enten bliver vækstpakken brugt til med spredehagl at dele ud til højre og venstre i en mere eller mindre tom gestus, eller også bliver der, hvilket vil forbavse mig højlydt, satset langsigtet.
Satses der langsigtet er der for mig at se et enkelt og kun et enkelt felt (som til gengæld spreder sig ud over hele industrien) som vil batte noget når det drejer sig om at få indenlandsk valuta for indsatsen, og det er automation og robot udvikling og implementering.
Det vil naturligvis glæde mig såfremt andre læsere kan komme op med lige så "værdige" støtte kandidater eller måske bedre!

  • 1
  • 0