Derfor er dansk roadpricing et evighedsprojekt
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Derfor er dansk roadpricing et evighedsprojekt

En skandale a la IC4-togene, den digitale tinglysning eller Rejsekortet. Dette var skrækscenariet, da regeringen i december 2008 slog fast, at Danmark skal investere i ny teknologi, der skal gøre det muligt at opkræve kørselsafgifter på vejnettet. Derfor, forsikrede man, skal der indkøbes gennemtestet hyldevareteknologi, når Danmark vælger den teknologiske platform til først lastbilerne og senere personbilerne.

Men nu kommer problemet: For ganske vist vil regeringen indkøbe stabil hyldevareteknologi, men man stiller stadig så store funktionalitetskrav til systemet, at man kan komme til at vente ti-femten år på, at den relevante teknologi er tilgængelig som gennemtestet hyldevare - og hvis man vil i gang tidligere er teknologiske risici uundgåelige.

Denne modsætning mellem lav risikovillighed og tårnhøje politiske ambitioner er forklaringen på, at indførelsen af kørselsafgifter i Danmark indtil videre er endt i det rene ingenting.

Det tyske system for kørselsafgifter for lastbiler er baseret på GPS og GSM-teknologi. En On Board Unit (OBU), registreres og installeres af Toll Collect Center. OBU’en beregner afgiften, baseret på den tilbagelagte rute, køretøjets energiklasse og antal aksler. Via GSM sendes oplysningerne til Toll Collect Center, der opkræver afgiften hos transportvirksomheden. (Kilder: wikipedia.org, roadtraffic-technology.com - Grafik: Lasse Gorm Jensen)
Den nyeste teknologi til roadpricing finder man i Slovakiet, som i 2010 indviede et 570 mio. kr. dyrt system, som vha. satellit opkræver kilometerafgift for lastbiler – ikke blot på motorvejene, men også på store dele af det sekundære vejnet. Udover installationen mærker den enkelte lastbilchauffør intet, ligesom myndighederne ikke har skullet installere udstyr langs vejnettet. (Foto: Siemens)

Danmark kan se passivt til, mens andre lande enten allerede har kørselsafgifter eller er i fuld gang med at indføre dem ud fra den simple filosofi: Vi fastlægger ambitionerne ud fra den teknologi, som er til rådighed, og skynder os at komme i gang.

Seneste udvikling kom kort før jul, da skatteminister Troels Lund Poulsen meddelte, at regeringen alligevel ikke ville indføre de lovede kørselsafgifter for lastbiler med premiere i sommeren 2012. Nu kan det tidligst blive i 2013, forlød det.

Hovedårsagerne

Der er to hovedårsager til, at Danmark endnu ikke er kommet ud af stedet - mere end to år efter, at regeringen foretog sin helt uventede kovending og med ét omfavnede ideen om, danske biler skal betale en varierende afgift pr. kørt kilometer:

  • Planlægningen af den mest effektive teknologi til roadpricing og den bedste plan for ibrugtagning har udviklet sig til et skattepolitisk projekt snarere end et trafikpolitisk projekt. Det er skatteministeriets embedsmænd og ikke Transportministeriets eksperter, der planlægger de danske kørselsafgifter.
  • Regeringen har låst radaren fast på den forkromede vision om et avanceret, men endnu ikke-eksisterende, GPS-system til personbiler, der giver mulighed for at opkræve differentierede kilometerafgifter alt efter hvor i landet - og på hvilket tidspunkt af døgnet - man kører.

Stilstand eller fremdrift

Skatteministeriet fik opgaven med at planlægge de danske kørselsafgifter, fordi regeringen har lovet, at indtægterne fra kørselsafgiften skal modsvares af en tilsvarende nedsættelse af registreringsafgiften. Det bliver altså billigere at købe ny bil og kørselsafgifterne skal dække hullet i statskassen.

Bagsiden ved planen er, at kravene til teknologien stiger eksponentielt, når pengene fra kørselsafgifterne skal ind og dække et hul i statskassen. At skulle indkassere skatteindtægter på flere milliarder via små GPS-bokse i op til to mio. personbiler kræver en teknologi og noget hardware, der kan være næsten 100 pct. sikret mod snyd. Og det er denne sikkerhed, som skatteministeriets folk fokuserer på i deres planlægning. Til gengæld fokuserer embedsfolkene nok ikke lige så meget på at få kørselsafgifterne indført i en fart for at løse nogle af de mange presserende problemer, som plager transportsektoren, nemlig trængsel omkring de store byer og CO2-udledning.

Afventer det perfekte system

Der er imidlertid også andre negative konsekvenser af, at regeringen har valgt at gøre kørselsafgifterne til et skatteprojekt.

For eftersom kørselsafgifterne skal erstatte registreringsafgiften for køb af nye biler - som jo kommer alle til gode - må alle biler nødvendigvis også blive omfattet af kørselsafgifterne. Derfor er Danmark tvunget til at vente på den mest sofistikerede udgave af roadpricing-teknologien.

Regeringen ville oprindelig vente på, at de hollandske myndigheder havde opfundet den nødvendige teknologi. I mellemtiden har hollænderne opgivet deres projekt, men i Danmark holder regeringen fast i ambitionen om at vente på, at andre udvikler et sofistikeret GPS-system, som Danmark så efterfølgende køber.

Dette har to negative konsekvenser:

  • Indførelsen af kørselsafgifter for personbiler ligger langt, langt ude i fremtiden, hvor andre lande for længst har opgivet at afvente det perfekte system og i stedet lægger op til en gradvis proces, hvor man nøjes med at indføre kørselsafgifter på udvalgte vejstrækninger, f.eks. motorveje.
  • De høje tekniske ambitioner omkring kørselsafgifter for personbiler påvirker også indførelsen af kørselsafgifter for lastbiler om to år. Alle kan se det tåbelige i at indføre et relativt lavteknologisk system til at opkræve vejafgifter til lastbiler, som så måske kun 7-8 år senere skal skrottes igen for at blive erstattet med det 'rigtige' GPS-baserede system.

Og ingen forestiller sig, at personbiler og lastbiler bliver opkrævet kørselsafgifter på to forskellige teknologiplatforme.

Kommentarer (80)

1) Hæv afgiften på brændstof.
2) Udvid Oslos betalingsring til København og Århus.

Done!

  • 0
  • 0

aha, adfærdsændrende skat på både at holde stille og køre i byen. Og hvis bilen bliver i garagen skal man vel betale en særafgift for at undrage staten afgifter? - Ligesom 'Lejeværdi'.

Er det ikke billigere at ruske op i DSB og Banedanmark og få et seriøst alternativ?

  • 0
  • 0

Som Anders nævner, så er der jo i princippet allerede afgift på kørsel i dag i form af afgifterne på brændstof, kald det roadpricing hvis man vil, men det er jo bare et spil om betegnelser.

Så et eller andet sted er der vel ikke nogen grund til at opfinde den dybe tallerken igen, for slet ikke at tale om alle de omkostninger et forsøg på dette vil afstedkomme.

Drop det, det findes allerede!

  • 0
  • 0