Derfor er brand i elektronikskrot svær at slukke og udvikler giftig røg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Derfor er brand i elektronikskrot svær at slukke og udvikler giftig røg

Branden, der siden i går formiddags har stået på i en lagerhal fyldt med elektronikskrot i Aarhus Nord, lader omsider til at være slukket, oplyser Østjyllands Politi.

I går lød meldingen fra brandvæsenet i Aarhus, at branden, som har udviklet giftig røg, ikke ville blive forsøgt slukket - i stedet ville der blive tale om en kontrolleret nedbrænding.

Og det kan give ganske god mening, for det er nemlig ikke altid ønskværdigt at slukke en brand, hvis materialet er fyldt med en mængde forskellige kemiske forbindelser, som det er tilfældet med elektronikskrot.

Både metal og plastic, som eksempelvis isolerer ledningerne, indeholder kemi, der kan være farlig for mennesker, fortæller kemiker ved Beredskabsstyrelsen Jan Steen Jensen.

»Det kan blandt andet udvikle hydrogenchlorid, en masse små organiske molekyler og rester fra metallerne, som også kan brænde. Jo lavere temperatur det brænder ved, desto flere kemiske rester vil der være i røgen, som derfor bliver mere giftig. Højere temperatur betyder en mere fuldstændig forbrænding og dermed færre kemiske forbindelser i røgen,« fortæller han.

Læs også: Giftig elektronikbrand i Aarhus kan ikke slukkes

En glødebrand afgiver også en langt større mængde kulilte end en brand, der er i fuld flor.

»Så hvis man har opgivet at redde indholdet i lagerbygningen, kan det være en meget god idé bare at lade branden brænde ud for dermed at begrænse udviklingen af giftig røg, såfremt man altså kontrollerer branden, så den ikke breder sig,« siger Jan Steen Jensen.

Derudover kan brand i elektronikskrot i sig selv være svær at slukke. Det skyldes, at skrottet kan indeholde letmetaller, som kan blive så varme, at vand ikke længere hjælper på slukningen. Tværtimod risikerer ilten at blive spaltet fra vandmolekylet.

»Man kan ende med at tilføre branden yderligere ilt fra vandmolekylet. Metaller kan brænde ganske udmærket, hvis de bliver varme nok. Hvis du sprøjter vand på brændende letmetal, kan man risikere det bliver værre - det klassiske eksempel er letmetalfælge på biler, som man ikke sprøjter vand på ved brand,« siger Jan Steen Jensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvilke kemiske reaktioner ligger bag spaltning af ilt fra vand?
2 Al + 3 H2O -> Al2O3 + 3 H2
Er vel standard reaktionen for vand med Al, og der frigives ikke oxygen men hydrogen. Jeg kan heller ikke lige se hvordan Al2O3 skulle frigive oxygen da det er ret stabilt.

  • 0
  • 0

CO2 er ikke specielt velegnet til slukning af letmetalbrand, da der udvikles gasser i stor mængde som øjeblikkeligt blæser CO2'en væk.

Velegnede slukningsmidler er sand/jord, pulverslukkere med mindst ABCD godkendelse ('D'et står for letmetalbrande) eller overlegen mængde vand.

En letmetalbrand kræver høj temperatur og i praksis også varmetilførsel fra omgivelserne. Så de kan godt slukkes med vand, hvis man starter med at køle de omgivende materialer og derefter går på med rigelig mængde vand. Så køles selve materialet ned vha varmeledning og letmetallet kan derefter ikke opretholde forbrændingen.

Med mindre det samtidig er en el-brand, så bruger der vand til slukning af letmetalbrande i 99% af tilfældene.

  • 0
  • 0

Der er ikke en kemisk reaktion mellem letmetallet og vandet. Men letmetalbrande kan være så varme, at vandmolekylerne spaltes pga temperaturen, dvs 2 H2O -> 4 H +O2. Og brint kan som bekendt godt brænde, især med ilttilskud.

I øvrigt var letmetaller ikke årsagen til at slukningen tog så lang tid. Nærmere det rent praktiske problem i, at plastic størkner når man køler det ned. Så der dannedes vandskyende beskyttende "skaller" over de brændende bunker...

  • 0
  • 0

Men dette kan ikke energimæssigt bidrage. Du smider 2 vandmolekyler ind i din brand. Noget af energien fra branden bruges nu til at spalte vandet hvorefter de 2 H2 og O2 reagerer og danner vand igen. Energiregnskabet vil optimalt set være at en mængde vand kan blive ved med at skifte mellem vand og en blanding af H2 og O2 men derfor kommer der ikke mere energi til branden.

  • 0
  • 0

Men dette kan ikke energimæssigt bidrage.


Nej, det har du helt ret i. Det gør det som sådan heller ikke. Problemet er, at når vandet omdannes til H + O2, så har vandet ikke den samme "kvælende" slukningsegenskab som den vanddamp, der normalt opstår ved slukning med vand. Vanddampen nedsætter brændbarheden af de omgivende materialer, hvorimod H + O2 gør det modsatte.

Men som skrevet før, så kræver letmetalbrande normalt eksterne varmekilder for at kunne opretholde en sådan brand.

  • 0
  • 0

Ang letmetalbrand og vand.

ovenfor er der nogen der påstår at der ikke udvikles mere energi ved at hælde vand på en letmetalbrænd (her aluminium) end ved at lade være, men det gør der i særdeleshed. som ovenfor beskrevet er reaktionen 2Al + 3H2O => Al2O3 og 3H2.
Det man skal huske her er at dannelsen af Al2O3 frigiver endog meget store mængder energi (meget mere end der skal til at koge vandet og spalte det til ilt og brint). Det kan man bl.a. overbevise sig om ved at se på 'thermit' reaktionen som er reaktionen mellem rust og aluminium (Fe2O3 + 2Al => Al2O3 + 2Fe). Når først den reaktion er startet kommer temperaturen op på over 3000 grader.

Det der så kan ske sekundært er at den dannede brint futter af senere (her kan man se hvad der skete i Fukushima da Zirkoniumlegeringen i reaktorkernen blev for varm og reagerede med damp fra kølevandet).

Alt i alt skal man IKKE hælde vand på en brand i letmetaller som titan, aluminium, magnesium mv.

  • 0
  • 0

Aah Søren, læs igen.

Jeg siger flg.
1. Det kan ikke passe at Al's reaktion med vand skulle bidrage med oxygen til branden.
2. Ved en reaktion hvor vand spaltes 2 H2O -> 2 H2 + O2
med efterfølgende forbrænding 2 H2 + O2 -> H2O
vil der ikke være hverken frigivelse eller optag af energi.

Men selv hvis du kigger på omdannelse af Al til Al2O3 så kan det da både ske ved reaktion med vand og med reaktion med ilt fra luften. Men Al2O3 laget beskytter netop mod disse reaktioner, så med mindre der er en god forklaring på hvorfor dette lag forsvinder ved opvarmning burde mere vand da stadigt ikke have en effekt?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten