Det franske olieselskab Total opgav for nylig sin licens til at bore efter skifergas i Nordsjælland. Alligevel har selskabet ikke droppet sin omstridte prøveboring i Dybvad i Nordjylland.
Ingeniøren har mødt administrerende direktør Peter Helmer Steen fra den statslige Nordsøfonden, der deltager med en ejerandel på 20 procent i alle nye olie- og gasboringer herhjemme. Nordsøfonden er således også mindretalsaktionær og ejer en femtedel af det selskab, som under ledelse af Total står bag skifergasboringen.
På hvilken baggrund besluttede I at droppe Nordsjælland?
»Vi lavede en meget intensiv, geomagnetisk undersøgelse, hvor vi gennemfløj Nordsjælland på kryds og tværs med 100 til 150 meters mellemrum. Når man sætter alle de data sammen, så har man mulighed for at se, hvor dybt de forskellige lag ligger. Det gav ret sikre indikationer på, at skifergassen lå væsentlig dybere, end vi havde troet.«
Hvor dybt er det?
»Så er vi nede i fire-fem kilometers dybde.«
Er det teknisk umuligt, eller er det bare meget dyrt?
»Det er meget dyrt, fordi du skal bruge mange borerør. Dertil kommer, at det område, hvor skiferen lå højest, var tæt bebygget.«
Har I gennemført tilsvarende undersøgelser i Nordjylland?
»Der er vi så heldige, at der blev lavet en række seismiske undersøgelser for nogle år tilbage, bl.a. i forbindelse med Dongs Sæby-boring. Jeg var selv ansat i Dong dengang og ansvarlig for den boring, og den var knastør. Men boringen bekræfter, hvordan lagserien i undergrunden er, og når vi sammenholder resultaterne med den seismik, så kan vi med væsentlig større sikkerhed sige, at skiferen ligger i en anderledes og højere, måske mere acceptabel, dybde.«
Og det er omkring tre kilometer?
»Ja, forhåbentlig er det højere, men vi satser på, at vi skal ned et sted mellem tre og fire kilometer.
Når du kommer ned og får fat i skiferen, så bytter du udstyr, så du får en kerneboring, en slags diamantboring. Så får du op til ti meter lange kerner af skiferen med op. Så kan du se, hvordan den er lagdelt, om der er sprækker i. Så kan du på laboratoriet finde ud af, hvordan indholdet af methan, radioaktive stoffer og eventuelle tungmetaller er. På den måde kan du få grundlaget for at designe et fraktureringsjob og finde ud af, hvilke kemikalier der skal bruges.«
»I Nordjylland er boringen nået ned i en dybde af cirka 1.300 meter. Der går omkring halvanden til to måneder endnu, inden vi kan se, om den skifer, som vi leder efter, er der.«
Siden det her projekt blev planlagt, er olieprisen og til dels også gasprisen faldet ganske voldsomt. Skal det ikke gå rigtigt, rigtigt godt, før det bliver kommercielt attraktivt at udvinde skifergas i Nordjylland?
»Naturen af denne her industri er, at man er villig til at sætte nogle penge på højkant. Der er gjort masser af oliefund i områder, som har været efterforsket af andre selskaber tidligere.«
Men under alle omstændigheder er fracking vel en mere omkostningstung metode, end der bliver benyttet andre steder i verden?
»Nej, det er nøjagtig det samme. Vi har fracket, jeg ved ikke hvor mange boringer ude i Nordsøen. Der fandt allerede en fracking sted i Brøns-1-boringen i Sønderjylland i 1981. Det er en teknologi, som ikke er specielt kompliceret eller farlig.«
Der er vel ikke noget håb om, at der er olie oppe i Nordjylland?
»Det kan man godt have et stille håb om. Det havde vi i hvert fald i sin tid i Dong.«
I USA taler man om, at der er breakeven-pris på skiferolie på 45 dollars pr. tønde. Er det ikke sådan, at naturgasprisen eller olieprisen, hvis der er skiferolie i Nordjylland, skal være over et vist niveau, for at det kan betale sig at udvinde den?
»Jo, det er der.«
Og hvad er det?
»De selskaber, der søger om at få en koncession, de vil have gjort sig nogle antagelser.«
Kender du ikke dem?
»Jeg kender ikke Totals interne antagelser. Jeg kender det, som vi selv har lavet. Men det er så spekulativt på det tidspunkt, hvor det bliver lavet, for du ved ikke, om gassen er der, og om du kan producere den, så det kan kun blive regnestykker på et stykke papir.«
»Det, der virkelig tæller, er, at Total har truffet en beslutning om, at det her vil de gå ud at gøre, og at de villige til at sætte 500 millioner kroner på spil. Det er derfor, at den danske stat udbyder det. Der er ikke nogen her i landet, der vil sætte 500 millioner kroner på spil.«
Koster det virkelig en halv milliard at lave den prøveboring?
»Hvis du vidste, hvad det har kostet med alle de protester og ekstra godkendelser. Jeg kan godt love dig, at det års forsinkelse har kostet mange penge. Det kan man jo ikke rigtig forudse. Men du har fuldstændig ret i, at der er mange ting, der skal være væsentlig billigere, hvis det skal kunne lade sig gøre.«
Så tror du, at der er en reel chance for, at vi udvinder den skifergas?
»Vi har haft en fundsandsynlighed på 20 procent på at finde gas, der kan produceres, ikke nødvendigvis kommercielt.«
Hvis vi holder os til de 20 procent, hvad er så sandsynligheden for, at det kan produceres til en pris, der også giver mening?
»Det kan jeg ikke sætte tal på, men vi taler om rigtig risikofyldte penge.«
I er oppe imod en stor folkelig modstand, og myndighederne kommer til at være på nakken af det her projekt på grund af debatten. Det gør vel også projektet dyrere og koster på imaget, fordi I hele tiden er i forsvarsposition?
»Du behøver ikke at være i tvivl om, at de overvejelser har Total også haft. Vi er mindretalsaktionær, men vi siger selvfølgelig vores mening. Jeg kan sige med oprejst pande, at der er intet uforsvarligt foregået i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af prøveboringen. Jeg har aldrig været inde at sige, at nu kører vi om hjørner med sikkerheden. Det er ikke kun, fordi myndighederne har været oppe på dupperne. Det er selvfølgelig også, fordi vi har været klar over, at der ikke skal kunne udsættes noget som helst på projektet.«
Skal Danmark udnytte skifergassen i undergrunden eller ej? Beslutningen kræver indsigt i tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold. Ingeniøren dækker emnet hele vejen med artikler og debatmøde. Følg hele skifergas-dækningen her
