Derfor dræner skybrudstunneler budgettet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Derfor dræner skybrudstunneler budgettet

Illustration: Hofor

Prisen for at bore tre skybruds­tunneler i hovedstadsområdet blev i august hævet med 50 pct. til 2,4 mia. kr. Det meddelte Hofor i et notat, der blev sendt til projekternes øvrige parter, Frederiksberg Forsyning, Novafos og Gladsaxe, Gentofte, Frederiksberg og Københavns kommuner.

Læs også: Københavnske skybrudstunneller bliver mindst 800 mio. kr dyrere

Prisen for de tre projekter, Svanemøllen skybrudstunnel, Valby­tunnelen og Vesterbrotunnelen inklusive en rørledning i Åboulevarden, var i 2015 blevet estimeret til 1,6 mia. kr., men på et – skulle det vise sig – ukorrekt grundlag.

»Overordnet kan man sige, at de beregninger, som rådgiverne lavede dengang, var på så tidligt et stade, at de ikke havde mulighed for at gå i detaljer. Priserne var baseret på rådgivernes erfaringer fra andre projekter, men det er simpelthen blevet dyrere end forventet,« forklarer projektejer Svend Krongård Hansen fra Hofor.

Skal håndtere mere vand

Der er meget forskellige årsager til fordyrelserne på de tre projekter:

For tunnelen mod Svanemøllen er årsagen primært, at nye og mere detaljerede beregninger har vist, at tunnelen skal håndtere langt mere vand, end man hidtil har regnet med. Desuden er tunnelen blevet forlænget lidt.

Læs også: Efter søndagens skybrud: Sikring af Lyngbyvej først klar i 2026

Oprindelig var forventningen, at tunnelen kunne bores for 899 mio. kr. Nu forventes prisen at ende på 1,3 mia. kr. i stedet. Desuden er der på netop dette projekt en risiko for, at tunnelen kan blive endnu dyrere. Hofor estimerer således, at prisen kan stige med endnu 200 mio. kr.

Tunnel langs Åboulevarden

Den anden store fordyrelse ser man på strækningen langs Åboulevarden. Her havde Hofors rådgivere oprindelig forestillet sig, at terrænnære rørledninger kunne håndtere vandmængderne. Men hydrauliske beregninger har vist, at der er behov for en betydeligt større lednings­system, og derfor er det nødvendigt at bore en tunnel.

Tunnelen vil skulle passere Cityringen to steder, hvilket gør opgaven endnu mere kompliceret og dermed dyrere. Oprindelig var Åboulevard-strækningen sat til 122 mio. kr. Men nu forventer Hofor, at prisen vil ende på 422 mio. kr. I notatet har Hofor ikke inkluderet noget risikoestimat for dette projekt.

»At bore en tunnel vil være en meget stor fordyrelse, så derfor arbejder vi på at finde en løsning, der er billigere. Men det er ikke sikkert, at vi kan det,« siger Svend Krongård Hansen fra Hofor.

Krydser Cityringen

Desuden bliver tunnelerne under Valby og Vesterbro henholdsvis 20 mio. kr. og 55 mio. kr. dyrere. Derudover har Hofor lagt 50 mio. kr. ind som risikotillæg på begge projekter. På Vesterbro-projektet er forklaringen på fordyrelsen, at vandet ikke bare kan løbe gennem tunnelen af sig selv. Terrænet er så fladt, at det er nødvendigt med pumpe­stationer. Desuden skal også denne tunnel passere Cityringen i metroen.

»Metrotunnelerne ligger forskudt i jorden, og vi skulle finde ud af, om vi skulle gå dybt under dem, eller om vi kunne gå hen over dem. Vi endte med at optimere tunnel­tværsnittet, så vi kunne gå hen over dem og dermed stort set holde budgettet,« forklarer Svend Krongård Hansen.

Løsningen kan dog kun lykkes, hvis Hofor får dispensation fra afstandskravet ift. metroens tunneler.

Rådgivere under pres

De oprindelige budgetter blev offentliggjort i Københavns Kommunes klimatilpasnings- og investeringsredegørelse, der udkom i 2015. Budgetterne for planens 350 projekter blev udarbejdet af kommunens rådgivere, men Hofor var ifølge Svend Krongård Hansen med ‘inde over’. Selv om budgetterne er baseret på overslag, mener han ikke, at det kunne være gjort meget bedre.

»Der var pres på at få politisk vedtaget en plan. Og rådgiverne har arbejdet under pres. Samtidig er det bare sådan, at når man arbejder med nogle projekter i tidlige faser, så er det ikke altid, at man rammer 100 procent inden for skiven,« siger han.

Risikoanalyse får kritik

I klimatilpasnings- og investeringsredegørelsen understregede forfatterne da også, at det samlede udgiftsniveau på 11 mia. kr for 350 skybrudsprojekter fortsat var ‘behæftet med væsentlig usikkerhed, som primært skyldes, at der er meget begrænset anlægserfaring på området’. Derfor indeholdt anlægsoverslagene en reserve til uforudsete udgifter på 20 pct.

Hvis skybrudstunnelerne ender med at koste 1,1 mia. kr. mere, som Hofor har skitseret i sit worst case-scenarie, vil halvdelen af skybrudsplanens samlede reserve til uforudsete udgifter være opbrugt.

Det er kritisabelt, mener seniorforsker Kim Haugbølle fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

»De budgetoverskridelser, vi ser nu, tyder på, at man ikke har lavet sin risikoanalyse godt nok i de indledende faser. Og jeg køber ikke undskyldningen om, at det skulle gå så stærkt, at man ikke havde tid til det. Hvis man – når man laver en investeringsplan med et budget på 11 mia. kr. – ikke har råd og tid til at indkalde til en todages workshop, hvor man i hvert fald får identificeret de største risici og værdisat dem, så bliver jeg virkelig bekymret,« siger han.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Selv endnu simplere metoder kunne have givet Hofor og ikke mindst spildevandsselskabernes kunder i hovedstadsområdet bedre budgetsikkerhed, påpeger Kim Haugbølle:

»Man kunne have brugt successiv-princippet. Og hvis man ikke havde tid til det, kunne man i det mindste have gjort ,som man gør med metoden ‘Ny anlægsbudgettering’: taget sit basisoverslag og lagt de 50 procent til, som man inden for anlægsprojekter har erfaring for er et fornuftigt niveau.«

Han mener, at de årsager, som Hofor oplister som årsager til budgetskreddet, kunne være opdaget på et tidligt tidspunkt.

»Det er eksempelvis ingen overraskelse, at Vesterbro er flad, og at det vil være en udfordring at få nok fald på ledningen. Man må også have vidst, at man ville komme til at krydse metroen, og at der ville være koordinationsudfordringer,« siger Kim Haugbølle.

Hofor: Prisen holder

Selv om skybrudstunnelerne er blevet dyrere, mener Svend Krongård Hansen, at spildevandsselskabet stadig kan holde det samlede budget på 11 mia. kr.

»Det kan godt være, at de første projekter bliver dyrere. Men andre projekter kan blive billigere. Der er her tale om overskridelser på to projekter ud af 350, som skal opføres over de kommende 20 år. Vi mener stadig, det er sandsynligt, at den samlede skybrudsplan kan realiseres til det forventede budget,« siger han.

Den samme tiltro har Kim Haugbølle imidlertid ikke efter at have gennemlæst Hofors notat:

»Efter at have opjusteret budgetterne har de lagt en reserve på 15 procent ind til risiko og spredning. Men det er formentlig i underkanten. De har godt nok oplistet en ræk­ke forudsætninger og risici, men det relaterer sig alt sammen til faktorer som finansiering, ekspropriation og udledningstilladelse mens de tilsyneladende antager, projekterne bare kommer til at køre gnidningsfrit, når de går i gang. Det er nok en lige lovlig optimistisk antagelse.«

Andre kan lære af sagen

Hofor er et af de selskaber, der er længst med at omsætte de kommunale klimatilpasningsplaner til konkrete projekter. Andre forsyningsselskaber har derfor tid til at lære af budgetskreddet. Og det bør de, mener Kim Haugbølle.

»Man kan sagtens undgå store budgetoverskridelser, hvis man laver en ordentlig risikoafdækning så tidligt som muligt. Hvis man ikke selv har kompetencerne eller tiden, kan man hyre rådgivere til det, men man skal huske at kræve det i sin rådgiverkontrakt. Det er ikke sikkert, at man kommer frem til en anden og billigere løsning, men man får større sikkerhed i sine budgetter og undgår et efterspil, som alle beslutningstagere hader,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu begynder den virkelige pris for at droppe de grønne skybrudsløsninger som fx Ladegårds Å at vise sig.

Prisen for at få skybrudsvandet fra Bispeengen til Havnen er lige steget fra 122 til 422 mio. kr. , fordi man ikke har en å-park til at tilbageholde vandet, så der skal større dimension og pumper.

Håber de vil bruge Bispeengen og endelig lave en rigtig stor grøn skybrudsløsning. Et flagskib for byen. Det har vi brug for, for der er ved at gå beton i det hele...

https://www.facebook.com/AbnAenAboulevardK...

  • 6
  • 0

Hvis forudsætningerne var vurderet korrekt fra starten havde man nok estimeret den faktiske pris lidt bedre. Det er ikke fejlvurderinger der gør tunnellerne dyrere, men vurderingsprisen der er gjort for lille. Virkeligheden er jo som den er uanset hvad der står i regnearket.
Som jeg læser det er tunnellerne blevet både længere og bredere end første vurdering og i forbindelse med den beslutning har man vel foretaget en ny vurdering med en ny pris - det er jo ikke småting der er tilføjet. Og i samme omgang har både den budgetansvarlig og øverste ledelse vel også godkendt ændringen. Det samme med Åboulevard delen.
- eller har man blot en hurtig pris fra starten og så træffer entreprenøren selv beslutning om hvad der skal laves og senere regningen? Nok ikke...

  • 1
  • 0

Er dette projekt bare opgivet? Blev slået stort op for år tilbage, men der er intet sket. Kan huske de lagde åen i rør efter krigen.

  • 1
  • 0

Jeg mener at have læst at et grønt tag på en bygning vil reducere mængden af nedbør i kloakkerne med ca 50%.
Jvf "Skag.dk"

Et grønt tag tilbageholder op til 70 % af den årlige nedbør og belaster derved ikke kloaksystemet

Vil obligatoriske grønne tage på nybyggerier, tagrenoveringer og eksisterende offentlige bygninger i byzoner ikke løse en stor den af nedbørsproblemet med tiden?
Et tag har kun en hvis levetid og dermed vil f.eks. København få et helt andet udtryk ovenfra og understøtte et dyreliv som ellers aldrig vil kunne eksistere i en by.

Som med energirenovering, kan man lave en puljeordning, så folk kan få tilskud til at få et nedbørsreducerende lag på taget.

Undtaget er historiske mindesmærker, som Amalienborg. Selvom bygningen nok vil være flot med græs og blomster på taget, så tror jeg ikke at det kommer til at ske :)

En anden undtagelse er områder af taget, som er dækket af solceller/solvarme. Det vil gøre det endnu mere attraktivt at investere i solenergi, selv uden tilskud.

  • 0
  • 2

Der er skybrud kun under 5% af tiden, 95 % af tiden er der alminelig hverdagsregn som ikke volder de store problemer. At bygge kæmpe store tunneler flere meter under jorden, som 95% af tiden skal stå kun "luftfyldte" er på ingen måde en fornuftig løsning og investering. Historien slutter ikke med 2,5 milliarder på tunnelerne, for vandet skal også kunne komme hen til tunnelerne. Derfor skal der bruges rigtig mange milliarder på projekter der skal føre vandet til tunnelerne også.

Når der er skybrud er tiden og vandmængden de vigtige faktorer. Når der er skybrud er der hverken tid eller plads til at gemme vandet i oplandet, her gælder det om at fjerne vandmængderne hurtigst muligt fra byen, for man kan ikke bygge sig ud af problemerne. Tunnelbyggeri til formålet er efter min mening HUL I HOVEDET! Der skal bruges simple, fleksible, billige og realiserbare løsninger og ikke "fantasi-løsninger" :-)

Tryksat system er en af de måder man kan skybrudssikre byen. Det er billigere, det kræver langt mindre ledningsdimensioner, det er fleksibel og hurtigt osv.. der findes mange andre måder også men kræver lidt mere kreativtænkning.

  • 0
  • 1

Der er skybrud kun under 5% af tiden, 95 % af tiden er der alminelig hverdagsregn som ikke volder de store problemer.

Smart-tunnel: Mon det er derfor nogen har fået den geniale ide at kombinere kloaktunnel/skybrudstunnel til også at blive anvendt til biltunnel?:

22. sep 2007, ing.dk: Ny tunnel er både motorvej og kloak:
Citat: "...
Ny tunnel i Kuala Lumpur fungerer som motorvej det meste af tiden. Men når regnen strømmer ned, forvandles tunnelen til en kæmpemæssig kloak - helt efter hensigten.
...
Men for første gang regnede det så meget, at byens nye stolthed, Smart-tunnelen måtte lukkes. Helt efter planen måtte bilerne vige for regnvandet.
Smart-tunnelen blev oprindelig planlagt som en regnvandstunnel, fordi centrale dele af byen gang på gang er blevet oversvømmet, når floderne ikke kan rumme mere regn.
...
Derefter er der cirka en time til at få alle biler ud af røret - og tjekke, at tunnelen faktisk er tom. Og så kommer vandet!
...
De store vandtætte porte åbnes, hvorefter Smart-tunnelen fyldes af en rivende vandstrøm. Tunnelen kan rumme en million kubikmeter vand, som efterfølgende ledes ud i et 22 hektar stort område, der tidligere rummede nogle af byens tinminer.
Dette område fungerer som forsinkelsesbassin, og på den måde håber myndighederne, at byen fremover kan undgå nogle af de oversvømmelser, som gang på gang har sat centrale dele af byen under vand og i enkelte tilfælde også har kostet liv.
...
Smart-tunnelen har kostet ca. 2,8 milliarder kroner. En del af udgifterne skyldes, at ingeniørerne har måttet designe tunnelen, så elektronikken ikke kommer i kontakt med vandet.
Eksempelvis er ventilationssystemet udformet, så al elektronik sidder så højt oppe i ventilationsskakterne, at den ikke kommer i berøring med vandet, selv når det virkelig går løs.
..."

smarttunnel.com.my: Stormwater managment and road tunnel.

  • 0
  • 0

Er man rigtig smart kunne kan man distribuere fibernet til alle københavnere i toppen af smart-tunnelerne. Så kan København blive lidt mindre internet-udkantsdanmark?

Det skal bemærkes, at det er en gammel idé. Dog skal fiberkablerne rottesikres:

2. feb 2015, ing.dk: København: Fiberkabler i kloakrørene.

Youtube:
Ca-Botics Fiber Technology STAR "Sewage Telecommunication Access by Robot" OFFICIAL VIDEO.
Fiber through sewer.

Det er vist det kaldes smart byplanlægning?

28. aug 2014, ing.dk: Kronik: Det haster med hurtig fiber til alle.

-

Lidt af det her kan så undgås? Vink: Det sker ikke kun på Fyn:

27. juni 2017, fyens.dk: Læserne undrer sig: Hvorfor graves samme vej op flere gange i Odense?

  • 0
  • 0

Glenn Møller-Holst det er rigtig interessent det du kommer med. Det giver selvfølgelig mening, men problemet er at der er store forskel mellem København, Frederiksberg, Gentofte og Kuala Lumpur. Sådanne projekter kan godt lade sig gøre mange andre steder, men ikke i Danmark.
F.eks. i Kuala Lumpur er div. myndigheder (Miljø-, vej-, vandløb- natur-, vand osv. osv. myndigheden) ikke så paniske som myndighederne her hjemme.

Der kan de godt forstå at når der er store mængder regn, så må f.eks. trafikmyndigheden acceptere at man lukker for trafikken. Der kan de også godt forstå at når der er store mængder regn der skal håndteres, så må f.eks. miljømyndigheden også acceptere at man sender det "forurenede" regnvand ud i naturen der hvor det gør mindst muligt skade. Der forstå de også godt at prioritere hvilke dele af samfundet, naturen osv... skal prioriteres og beskyttes først når regnmængderne skal håndteres.

Problemet her hjemme er at vi tænker i kasser og hver myndighed kun tænker isoleret set på deres respektive fagområde uanset hvad. Derfor stilles der umulige krav til ingeniører og andre fagfolk at finde "Nul-løsningen" Nulløsningen findes ikke når vi snakker om håndtering af de store mængder regnvand. Man kan ikke beskytte alt. man kan ikke beskytte folks kældre, byen, parkområderne, vanløbene, søerne, havet, fiskene, frøerne, insekterne, træerne, trafikken, økonomien osv. osv.... osv... på en og samme tid. Vores myndigheder og politiker vil gerne beskytte alt! det kan bare ikke lade sig gør!

  • 0
  • 0

At en af de store borede drænetunneller skal gå under Åboulevarden hen til Bispengen hvor nogle politiske tekniske ignoranter har tænkt sig også at grave Bispeengsbuen ned i en tunnel

  • 0
  • 3

hvorfor ikke kombinere en biltunnel og en skybrudssikring under Åboulevarden.
Et problem kan være hvor hurtigt man kan forudsige et skybrud kontra hvor hurtigt tunnelen kan tømmes for biler i myldretiden.
Der var et skybrud over København (i år mener jeg) der kom som lyn fra en klar himmel.

Men sikke mange fordele det ville give at få fjernet det dagligt tilbagevendende blik skybrud væk fra overfladen .

  • 0
  • 0