menu close Teknologiens Mediehus
Knitrende ild i brændeovnen kan i særlig grad sprede hygge og varme i det kolde sommerhus eller i stuen på en grå vintereftermiddag.
Måske netop derfor kan det være svært at forstå, at hyggesprederen også sender små, sundhedsfarlige partikler op gennem skorstenen. At partiklerne har en omkostning for danskernes helbred, og at brændeovnene derfor måske skal reguleres på én eller anden måde.
Når debatten raser lige nu – ikke mindst på ing.dk – skyldes det en ny rapport fra Skatteministeriet, der har kigget på forholdet mellem afgifter og skadeseffekter i energisektoren.
Den konkluderer, at brændeovnsejerne slet ikke betaler for de helbredsomkostninger, som partiklerne fra brændefyringen er årsag til, nemlig 800 mio. kr. Derfor foreslår rapporten en såkaldt differentieret afgift efter, hvor meget ovnen bruges – registreret via en måler i skorstenen.
Med den kuldsejlede ‘brændeafgift’ i tankerne er det ikke sært, at de fleste politikere hurtigt afviste forslaget om en afgift. Men det fremgik også, at flere partier mente, at man bør gøre noget ved sagen.
Hertil kommer, at De Økonomiske Vismænd gik ind i debatten og henviste til deres rapport fra sidste år, hvoraf det fremgik, at de fine partikler (‘PM 2,5’, som er partikler under 2,5 mikrometer) fra brændeovne faktisk var årsag til sundhedsomkostninger i Danmark på ikke bare 800 mio. kr., men hele 4,1 mia. kr.
Men hvad er det egentlig for et datagrundlag, der stempler brændeovne som dyre for helbreddet?
Først og fremmest er brændeovne langt den største danske kilde (59 pct.) til udledning af fine partikler (PM 2,5). Ved indånding sætter partiklerne sig i lungerne og i blodet, hvor det kan give anledning til åndedræts- og kredsløbsproblemer.
At brændeovne og -kedler er hovedkilden skyldes, at portionsfyrede forbrændingsprocesser gør det svært at ramme det rigtige miks af luft og gasser i forbrændingsprocessen – modsat automatisk fyrede pilleovne og halmfyr. På kraftværker fanges partiklerne i et elfilter.
Om de fine partikler fra ovnene så rent faktisk kommer til at gøre skade afhænger af, hvor tæt ovn og skorsten ligger på anden bebyggelse og dermed på andre mennesker, der kan indånde partiklerne.
At modellere udledning og spredning af fine partikler fra brændeovne m.m. har Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet arbejdet med i flere år.
Sidste år tog forskerne på DCE en ny beregningsmodel i brug. Her kan man på basis af BBR-registret beregne fordelingen af emissioner fra brændeovne og andre former for boligopvarmning i hele landet helt ned på hver eneste kvadratkilometer i Danmark, som professor Jørgen Brandt fortalte for knap et år siden.
Samtidig kombinerede man disse emissionstal med hele to spredningsmodeller: en regional, der dækker Europa, og en lokal, der dækker Danmark. Dem sammenholdt man med befolkningstætheden og kunne dermed beregne påvirkningen af borgerne – og helbredseffekten heraf – samt udgiften til de relaterede sygdomme, helbredsgener og for tidlig død.
Da vismændene i samme rapport opskrev værdien af et statistisk liv, førte det samlede regnestykke til, at helbredsomkostningerne ved brændeovne løber op i 4,1 mia. kr. årligt. 550 for tidlige dødsfald har brændeovnene også på samvittigheden.
For at illustrere sammenhængen mellem brændeovnenes placering og helbredsskadernes størrelse har man i vismandsrapporten beregnet, at udledning af 1 kilo partikler volder skade for 1.500 kr. i København og 180 kr. i Vestjylland.
I sådanne regnestykker indgår både antallet af brændeovne, ovnenes alder, og hvor meget de bruges, i ligningen – samt viden om, hvor ovnene rent faktisk befinder sig. Data, der selvsagt ikke er nemme at skaffe, og som bliver opdateret, efterhånden som man bliver klogere.
Senest har en opgørelse fra Energistyrelsen fra november 2016 – i praksis udført af Ea Energianalyse – fundet frem til, at der er cirka 740.000 brændeovne/pejseindsatser i Danmark plus cirka 100.000 åbne pejse og masseovne.
De nye tal viser sandsynligvis, at bestanden af brændeovne faktisk er yngre, end man før har anslået. Og da udledningen pr. kilo brænde typisk falder, jo nyere ovnen er, kan det få konsekvenser for de samlede helbredsomkostninger. DCE har dog endnu ikke foretaget denne nye beregning.
Samtidig foregår der hele tiden en udvikling hen imod ovne, der sender meget mindre mængder af partikler ud af skorstenen. Ifølge DCE’s tal udleder en gammel ovn 930 gram fine partikler pr. GJ indfyret brænde, mens nye, svanemærkede ovne udleder helt ned til 155 gram partikler pr. GJ brænde.
Flere ovn-modeller kan efterhånden også fås med automatisk styring, som langt hen ad vejen eliminerer den ‘menneskelige faktor’ – altså dårlig betjening – og dermed kan bringe partikeludledningen endnu længere ned.
Hvis politikerne ender med at ville gribe ind for at mindske partikeludledningen – eller for at få dækket sundhedsomkostningerne – så er der ifølge vismændene andre muligheder end en afgift baseret på en måler i ovnen. En sådan er regnet ud til at kunne give en samfundsøkonomisk gevinst på 3,1 mia. kr.
Blandt mulighederne er en skrotningsordning, hvor man skrotter ovne ældre end 2008, hvilket giver en gevinst på 2,4 mia. kr. om året. Man kan også forbyde brændeovne totalt, hvilket giver en gevinst på 1,9 mia. kr. Eller man kan delvist forbyde ovne ældre end 2008, hvilket giver en gevinst på 2,5 mia. kr.
Ensidig fokus på brændeovne er uretfærdigt, måske kan man nøjes med at gøre noget i byerne
Forbyd motorplæneklippere med forbrændigsmotor !
Kræv partikelfilter på traktorer og entreprenørmaskiner
Kræv at lysmaskiner på skibe slukkes i havn
Elektrificer jenbanenettet - væk med diesellokomotiver
Sæt dieselfilter på alle busser !
Stammer datagrundlaget fra deciderede målinger af PM 2,5 partikler ?
Ordet "målinger" findes slet ikke i ovenstånde artikkel, derimod tales der om modelleringer og beregningsmodeller.
Hvis man nu foretog målinger på hhv. en rigtig varm sommerdag og en rigtig kold vinterdag, ville man jo få et godt billede af hvor en del af PM 2,5 partikler der stammer fra brændeovne.
Hvis det er brændeovne der er den største udleder af fine partikler burde man jo også kunne se en tydelig forskel på
sommer og vinter.
Jeg har ikke kunnet finde kurver for de Københavnske målinger, men her er nogle norske :
http://www.miljodirektoratet.no/Documents/...
Se side 40
\Petter
Der tales hele tiden om brændeovne i forhold til danske udledninger, men hvor meget udleder ovne i forhold til den totale partikelbelastning.
I "omkostningerne" indgår dette statistiske liv, som er opskrevet til 20 eller 30 millioner/liv.
Dette beløb og begreb dækker ikke over en omkostning for noget samfund. Det er samfundets betalingsvillighed til at undgå dødsfaldene, forudsat at betalingen hjalp.
Det er nærmest at føje spot til skade, hvis en afgift opkræves med denne begrundelse.
Helt enig med Schønbergs ræsonnement og konklusioner. Det er udelukkende i byerne, at brændeovnene udgør et problem for befolkningen.
Mine lunger har accepteret LED stearinlys.
Er el-pejsen næste skridt?
El kan brændes af mere eller mindre stilfuldt.
Youtube reklame for flammeillusion med hjælp af vanddamp
https://youtu.be/jTdq9-pUacA
med nul vind, dis og 4-5 grader, hænger der en tung hørm af dårlig brændt træ over villakvarteret hvor jeg bor i København. Ikke den "rare" lugt af bøgebrænde, men en kedelig sur lugt. Det er meget tydeligt så snart man bevæger sig fra området med etage-ejendomme og ind i villakvarteret.
Så brændeovne lugter. Og sviner. De burde afskaffes helt, når der er masser af andre og renere muligheder - f.eks. har alle her omkring tvungen fjernvarme.
Ergo enig med Schønberg. Også når det kommer til plæneklippere og dieselbusser.
Jeg kunne godt tænke mig at der blev skrevet lidt mere om "spredningsmodeller" som omtales i artiklen. Altså om en brændeovn på landet bidrager (væsentligt) til partikelforurening i byerne.
Det er jo desværre tydeligt, hvad der kommer til at ske. Vismændende påpeger at problemet er størst når partikler udledes i byerne, hvilket vel indikerer at udledning af partikler hovedsageligt er et lokalt problem. Men politikerne ser bare "800.000 brændeovne" som et potentielt nyt afgiftsoffer, hvilket betyder at forurenerne i byerne kommer til at slippe relativt billigt i forhold til den skade de forvolder.
Hvad med lejerbål på stranden? Hvordan skal det beskattes?
Rygning udleder vel også forurening? Beskat det!
Slitage på fortove, dårlig ånde, skovture slider på skoven, lysforurening fra cykellampen, prutter - beskat det hele, indtil staten har fuld kontrol med hvad vi alle laver. På den måde vil det ikke gøre nogen forskel, når Putin overtager vores land.
Sarkasme forekommer.
Måske kunne der laves nogle regler om at der kun må fyres fra november til april, ved en temperatur under 5 og vind over 5 m/s?Ville det løse en stor del af dit problem?
Det er jo ikke meningen at brændeovnen skal være til gene for naboerne.
PS: Jeg har brændeovn, men fyrer sjældent.
Den nemme løsning er jo så blot at fjerne afgiften fra fjernvarmen, så forsvinder brændeovnene helt af sig selv.
Det må jo kunne betale sig med alle de milliarder artiklen nævner.
Jeg bor også i et villakvarter i København, men her er der ikke "sur brænderøg ud over det hele"
Ok, der var en elkelt for et par år siden der ikke kunne finde ud af at fyre. Og det må da være surt at være nabo til. Men man har jo lov til at klage til naboen. Eller kommunen.
Jeg har selv en masseovn og en pilleovn og de brænder uden røg.
Enig men de tiltag du kommer med giver jo ikke penge i kassen og det er jo kun dét det drejer sig om for vores regering.
Brænderøg er ikke påviseligt skadeligt for mennesker. Vi nedstammer fra mennesker, der overlevede at bo i huler med bål uden skorsten. Evolution kaldes det.
http://videnskab.dk/krop-sundhed/intens-br...
Partikler og partikler er mange ting. Brænderøg bliver ikke farligere ved at gentage løgnen.
...med brænderøg tvinges til at bosætte sig i røg og partikel frie områder ( hvor de så end findes) og udstyres med et rygmærke så man kunne gribe ind, når de var på vej ind i et af de "farlige områder" med brændovne :)
Ja, her kommer så forlystelsesafgift oveni :-)
Her og nu burde man vel bare gøre noget med information til brændeovnsejerne. Eventuelt kunne skorstensfejeren indkalde ejeren til et kursus, hvis han kunne se, at der var problemer med fyringen.
Eller man skulle til et obligatorisk kursus, når man flyttede ind i et hus med brændeovn eller fik installeret en. Vi taler vel egentlig bare om et par timer eller tre plus en håndbog, man kunne slå op i efterfølgende. Ved en ny-installation følger der sikkert en manual med, men når man flytter ind i et 'brugt' hus kunne man nok få brug for vejledning.
Det kunne også bare være, at skorstensfejeren skulle bruge en time eller to sammen med den nye ejer, for at lære 'fyrmesteren' at bruge ovnen rigtigt.
Jeg selv har haft flere brændeovne. Den jeg brugte i længst tid var en gammel pejseindsats omgivet af en hel masse mursten. Selvom jeg brugte den stort set dagligt i vintersæsonen fik jeg ros fra skorstensfejeren, fordi min skorsten altid var fuldstændig sodfri. På nær en lille smule grå røg lige efter optænding, kom der ikke synlig røg ud af skorstenen. Men OK, jeg kan selvfølgelig ikke vurdere partikeludledningen bare ved at kigge på røgen.
Nå, nu ikke mere glorie-pudseri, men jeg har også set, hvordan mine forældres tidligere naboer fyrede i deres brændeovn, formentlig med gamle mælkekartoner og lignende, så mine forældres terrasse pludselig blev ubrugelig - midt om sommeren. Og her var jeg ikke i tvivl om partikeludledningen.
Man kan ikke løse alle problemer med afgifter og forbud! Information og uddannelse kunne løse mange problemer.
Pigdæk er tilladt fra 1. november til 15. april i Danmark.
Måske skulle det samme gælde for fyring i brændeovne?
Der var en gang, hvor vi diskuterede om vi skulle have et seperat forum om ing.dk's hjemmeside. En slags meta-diskussion.
Jeg tror ikke den er oprettet, så derfor får I min kommentar her på denne streng, selvom det er off topic:
Når jeg vil ændre i en allerede sendt post har jeg nogle minutter til at ændre i teksten - tak for det :)
Men jeg - og tilsyneladende mange andre - oplever, at vi ikke kan ændre i en tekst, selv inden for den korte redigeringsperiode.
I den situation har jeg flere gange oplevet, at min browser siger:
- Et websted får %1$S til at være langsom. Hvad vil du gøre?
Når jeg vælger at stoppe den der %1$S - ting, så virker det igen :)
Røg er skadelig og der er en sammenhæng imellem tilberedning af mad over bål og lungesygdomme.
Når det er sagt, så har du helt ret - partikler slås i hartkorn hvilket er min primære indvending imod hele debatten - man sammenligner æbler, pærer og optiumsvalmuer, og kalder det hele grøntsager, uden den mindste skelen til kemi i almindelighed og toxiticitet i særdeleshed.
Det er enten stærkt manipulerende, eller meget, meget uprofessionelt.
Det oplever jeg også, hvad er det?
Statistisk ville det være mere reelt at udvide så oktober er med. Som med behov for pigdæk, er det vejret det afhænger af. i 1995 var der frost og sne allerede i oktober, mens der nogle år var mildt indtil nytår. Foråret starter marts-april, men der kan godt være koldt i april/maj.
Problemet med love er at de altid håndhæves meget rigidt. Derfor er det upraktisk med at sætte datoer på noget, der afhænger af vejret. Jeg kender det også som biavler og landmand, vejret sætter grænserne og loven er magtesløs over vejret. (Ligesom med tidevand)
Hvad med at installere "taximeter" på brændeovnen?
Så lang tid ovnen ikke er i brug, bidrager de jo ikke til negativ follesundhed. Hvis man derimod vil have sig lidt hyggestemning i ovnen, så hversgo at betale ved kasse 1 på taximeteret med dit kreditkort.
Tilbage til en lidt mere seriøs tone: Grafikken viser at Københavnerne lider mest af problemet partiklerne, men hvordan ser grafikken ud for fordelingen af brændeovne igennem hele Danmark? Jeg har på fornemmelsen dette billede vil været jævnt fordelt.
Siden størteparten partiklerne kommer fra brændeovne (som befinder sig overalt i Danmark) og det primært Københavnere der blive syge af partiklerne, så begynder jeg at se nogle vejrfænomener, som sjovt nok aldrig er blevet nævnt i nyhederne.
Jeg spekulere lidt på om mængden af træer i et område, er omvendt proposionalt med førnævnte grafik?
Statistik kan laves på mange måder, og jo flere folk der er pr. km2, jo flere kan påvirkes.
Det behøver ikke at være rigtigere eller bedre, men man kunne også vise relativ påvirkning i forhold til befolkningstætheden. Altså i form af hvor mange påvirkes pr. 1000 eller 100.000 indbyggere.
Jeg har en mistanke om at hovedstaden så ville være mindre påvirket pr indbygger end det "mørke" Jylland. Måske der er flere eller sågar færre brændeovnspartikler i luften i hovedstaden, men der er også meget større befolkningstæthed.
Skal luften være renere hvis der bor flere pr. km2?
Lugt er noget andet.
Bevæger man langs de større vej i byerne (i dagtimerne), er man ikke i tvivl om, at der er partikler i luften Man får en støvet smag i munden og luften kradser i næsen.
Så hvem er synderen? ;-)
afskaf brændeovne hvordan kommer jeg så af med mine bildæk.
Hvilken andel af partikeludledningen udgøres af dæk- og asfaltslitage ?
Hvilke skades- og sundhedsomkostninger må man formode udgøres af absorption af dæk- og asfaltpartikler ?
Er transportsektorens partikeludledning udelukkende et spørgsmål om målinger baseret på afbrænding af drivmidler, diesel, benzin og gas ?
Skatteministeriet forsøger at bortlede opmærksomheden de reelle udfordringer ved manglende indtægter. De kaster sig over brændeovne fordi politikerne ikke stiller dem til fagligt regnskab. Redskaberne skatteministeriet anvender er som kemisk renset for sundhedsfaglig viden.
Ved omhyggelig udvalg af kilder, forsøger skatteministeriet at manøvrere uden om minefeltet der kræver håndfaste beviser som kendetegner den medicinske verden.
Til opgaven har skatteministeriet valgt følgende kilder:
Hvor er de sundhedsfaglige ekspertiser i debatten? De har travlt med at passe deres arbejde, da de i sidste ende stilles til ansvar, fordi de forsker, diagnosticere og behandler rigtige patienter hvor resultaterne kan måles og vejes.
Det er nok resultatet af en sendrægtig rettelsesprocedure hos ing.dk ;-)
https://ing.dk/debat/nyt-layout-185987#com...
Teknoligisk Institut har tidligere afprøvet nogle få elektrostatiske filtre til brændeovne. De var plaget af overslag der ødelagde virkningen og samtidig gav støj. Udfældning af sod på isolatorer har sikkert været problemet, hvilket burde kunne løses med lidt friskluft omstømning af disse, ligesom ved elektroderne på vores oliefyr. En rustfri stålwire ophængt midt i skorstenen med 7000 volt jævnspænding vil udfælde alle partillerne i røgen indvendigt i skorstenene, så skorstensfejeren senere kan feje disse ned, og fjerne dem. Sålwiren kan ophænges fra toppen af en røghætte med en friskluft omstrømt isolator midt i skorstenen og med en lille vægtstang i bunden for at holde wiren udstrakt. Det er en flov historie, at dette problem ikke er løst for længst. Men en masse mennesker lever jo snart af, at beskæftige sig med partikler fra brændeovne, så de er vel ikke særligt interesserede i at løse problemet ?
Jeg er enig i at det er en flov historie selvom jeg ikke længere tør sige om elektrostatiske filtre er løsningen!
Men jeg blev helt nostalgisk da jeg læste indlægget og kom til at tænke på at jeg skrev næsten det samme i vistnok den første kommentar jeg skrev i Ingeniøren (teknisk er vi vel ikke kommet videre siden dengang, det eneste fremskridt er at nu kan nogen lave modeller der simulerer noget udledning så de har noget at tro på!)
https://ing.dk/indhold/151944
Kun hvor der er adgang til fjernvarme!
Ja, selvfølgelig.
(Men det var jo faktisk tvungen fjernvarme i Henriks omegn)
Helt enig. Glem endelig ikke de 'hyggelige' stearinlys....
Udgangspunktet for hele oplægget/ debatten er den sundhedsskadelige virkning og man ønsker at forurenen skal betale for skaderne.
Heri kan vi alle vel være enige.
De færreste betvivler vel at partikler i luften som havner i ens lunger næppe er af det sunde.
Men så ved vi faktisk heller ikke så meget mere!
Der mangler pålidelige da over de enkelte typer af partikler og deres skadevirkning. Såvel deres oprindelse som størrelse ved lægevidenskaben ikke meget om.
Så inden vi kan sætte kroner og ører på hvad det koster samfundet skal disse forhold være afklaret.
At en person får en blodprop i hjertet kan skyldes såvel arvelige forhold (hyperkolesterolæmi), kosten eller udsætt else for partikler i indåndingsluften.
Da der normalt ikke bliver taget vævsprøver af blodkarrene i og omkring hjertet, så kan man faktisk ikke sige noget om hvorvidt det er partikler som er årsagen til blodproppen.
De arvelige forhold kan vi rimelig sikkert udelukke. Men betydningen af kost og partikler ved lægevidenskaben strengt taget intet om.
Ydermere er betydningen af kosten i disse år ved at ændre sig tilbage til at animalske produkter nok ikke er helt så farlige.
Så hvad skal man så tro?
Antal af partikler men ikke deres oprindelse er målt af bl.a DØR. Men ikke systematisk over såvel en sommer som vinterperiode. Ej heller betydningen af indendørs aktiviteter. De fleste partikler vi udsættes for er hjemme og madlavning, stearinlys, støvsugning såvel som fyring i brændeovn bidrager.
Så her mangler også pålidelige data.
Andre forhold som støj og lugt er også sundhedsskadelige. Derfor lidt interessant at DØR afviser en borger fra Nakskov i radioen P4 Sjælland som var generet af fjernvarmeværket. Det var kun lugt og betød ikke noget!
Så alt i alt. Området er dårligt belyst på stort set alle felter. Her burde man nok starte. Og en afgift indebærer jo ikke at fyring med brænde nødvendigvis ophører!
Hvorfor kun lejere ?
Hvorfor ikke også ejere ?
Findes der ikke et partikelfilter man kan sætte på skorstenen til sin brændeovn, eller kan et sådant produceres for rimelige penge? Hvor tit skal det skiftes / renses? Er dette inde i overvejelserne politisk, eller drejer det sig kun om at få nye skattekroner ind i kassen og ikke så meget om miljøet (hvis et sådant filter kunne gavne miljøet)?
Den anden del, er at brændeovne gør meget ondt i "sjælen" hos fjernvarmen og el-selskaberne.
Derfor har de opfundet:
Det Økologiske Råd.
Med det formål at plante "artikler" med bevidst fejlfortolkede konklusioner på fejlagtige data omkring partikler fra brændeovne.
Det er så dette massive lobby arbejde med 10-15 års massive løgne der er begyndt at sætte sig i politikerne og andre naive mennesker.
FY... BAD.... SVINERI........ Hey lad os lave en SKAT
At den så er opfundet på basis af løgn og latin er for politikerne så inderligt ligegyldigt:
Venstre kan give skatterabatter til Industrien.
Anders Surmulesen kan få rabat på sin næste fossilbrænder.
Radigale kan få deres våde drøm om højere boligskatter i gennem på den måde.
Rød front kan malke folket og give fine donationer til diktaturstater ude i verden.
Blå blok kan give penge til skattelettelser til 1%'erne
Pengene skal jo findes et sted og der er DØR's løgnagtige lobby arbejde jo en god undskyldning!
Sørgeligt men jeg tror reelt ikke der er mere i det.
Michael.
En stærk påstand, som du som altid kan dokumentere. ?
Eller vil dokumentere ?
Det er vel stortset sådan, at partiklerne kun er et problem hvor der i forvejen er adgang til fjernvarme.
Problemet er så blot at folk der ikke har adgang til fjernvarme, hænger på en stor regning, mens alle andre slipper billigere.
Fandt en gammel artikel om emnet. Ikke opløftende, men problemer er jo til for at løses.
https://ing.dk/artikel/sa-darlige-er-parti...
Det er de da fuldstændig lige glade med. Brændeovne betyder så lidt ide kollektive forsyningsområder
Nå - du har så nok aldrig gået en tur i et parcelhusområde med mange brændeovne og dårlige "fyrbødere"
For så ville du ikke være i tvivl om skadevirkningerne
Her er den virkelige årsag. Finansministeriet skal finde pengene efterhånden som de fossile brændsler udfases og afgifter dermed også forsvinder
Man har udviklet sådanne filtre, men jeg tror ikke de kom i handlen. Jeg mener at en større undersøgelse for en del år siden konkluderede at virkningen var tvivlsom.
Dertil kommer at spørgsmålet om sikkerhed udestår - brandfare, personsikkerhed.
Det er vigtigt at forstå at sagen har 2 sider som desværre blandes sammen i debatterne:
Den ene side der handler om teknik og miljø - brændeovne, deres konstruktion, installation og anvendelse og hvilke udledninger de forårsager og hvordan det påvirker miljøet og vor sundhed. Og på trods af utallige rapporter mm ved vi faktisk intet om det.
Den anden side handler om politik - staten mangler penge så hvordan opfinde nye måder at beskatte borgerne, her boligejerne, på! Og når det altid er fristelsen til at opkræve skat der styrer så kan der jo komme en masse tvivlsomme beregninger og forskning ud af det, og som brændeovnsejer der gerne vil agere så korrekt som muligt er det frustrerende at fokus i virkeligheden ikke er på miljøet men noget helt andet.
Faktisk begynder jeg at undre mig over at ingeniører og naturvidenskabsfolk finder sig i disse afsporinger, burde det ikke udløse et ramaskrig blandt fagfolk at nogen laver skrivebordsforskning på miljøområdet blot for at opfinde nye skatter?
Jeg er en af de store syndere. Da vi bor i et el-opvarmet hus benytter vi brændeovnen flittigt fordi det er shit-hamrende dyrt at holde huset varmt med el. Vi har investeret i en luft/vand/luft varmepumpe og det fungere godt men kan ikke opvarme huset nok. Derfor brændeovnen i stuen og el-paneler i værelserne. Hvis man mente den grønne omstilling alvorligt = motivere borgere til at bruge mere el hvor man ellers bruger noget der forurener, så må man sætte el-priserne ned, så en omstilling til el er realistisk. Kom man så langt ville jeg hjertens gerne smide brændeovnen ud.
Indtil da havde jeg tænkt mig at investere i en af de nye og meget dyre dobbeltkammer ovne (Rias - testet her), men så er denne debat poppet op igen og der er no way, jeg vil investere 30.000 i en miljøvenlig brændeovn og så efterfølgende betale op til 40 kroner i timen for at bruge den.
Men jeg forstår egentlig ikke hvorfor man ikke allerede nu, bare forbyder de gamle ovne i byområder?
P.S. mit hus ligger tæt på Kastrup lufthavn, så debatten om brændeovns partikler virker lidt hysterisk på mig. På en dårlig dag stinker der af jet-fuel i hele området
Et godt sted at starte.
og samtidigt forbyde installation af nye. ( der jo også udleder partikler - omend færre, end de gamle)
Derved kan de der allerede har installeret nye ovne fortsætte med at anvende disse, så vi ikke får nogen tilbagevirkende effekt fra lovgivningen.
Mon ikke også der i dit område er anden og billigere forsyning end el til opvarmning. ?
Ved indførsel af en afgift pr. skosten som ikke er fyldt op med beton, en skosten er der fordi man har brug for at udlede med noget skidt, kan støtten til fx bioetanol brændsel og varmepumper øges således at færre finder det så fantastisk interessant at være brændeoserefyremester. På vindstille dage i et villakvarter er det som at gå i en østtyst industriby i 70'erne. Luften er ikke ren.
Skorstensfejeren kan tydeligt se, om der fyres korrekt i pejs/brændeovn eller ej, og hvad gør han så, når resultatet af daglig afbrænding af våde bleer fra egne + 5 dagplejebørn sætter deres tydelige spor i skorstenen, efter den daglige stank fra afbrændingen?
Hvad gør samme skorstensfejer, når han ikke kan undgå at bemærke, at skorstenen er for lav, så røgen, selv ved rigtig fyring, ikke kan slippe over tagryggen ?
Svaret er enkelt - absolut ingenting!
Om skorstensfejeren egentlig har forpligtelser i denne relation, ved jeg ikke, men det burde han naturligvis have, incl. beføjelser til at forbyde brugen, hvis ejeren ikke fulgte han henstillinger!
En god statikker kan beregne hvad som helst - tal er taknemmelige. Og det er jo et faktum, at der skal "krattes" penge ind, når der nu skal gennemføres skattelettelser. Og det fremgår af ovenstående, at der kan hentes milliarder på afgift/skritning. Men en afgift på brændeovne vil aldrig komme sundhedssektoren til gode, afgiftskronerne forsvinder ind i det store regnskab. Og en skrotning er ikke en indtægt i "fast" form, så den har ikke den ønskede effekt på økonomien, virkningen vil i bedste fald være indirekte - færre ældre, der dør "for tidligt2, eller belaster sundhedssektoren med skavanker. I øvrigt vil et faldende forbrug af brændeovne betyde et stigende forbrug af anden energi til opvarmning, f.eks. el - og kan vindmøllerne klare det? - en vindstille vinterdag?- næppe, så der må gang i de kulfyrede kraftværker - der så også skal holdes som back-up.
Tæt skibstrafik / bunkerfuelafbrænding i Øresund.
Hvor fyres der med brunkul/koks? Det er umuligt at få en brændeovn til at lugte af det uden samtidig at ødelægge ovnen, ved at fyre med kul.
@Jens
Når du allerede har en varmepumpe, og tilsyneladende ikke mener at det er billigt nok, så må jeg nok skuffe dig.
Du skal ikke forvente at få det billigere
Indledningen til artiklen skriver om flere og flere facts - hvilke facts?
Billedet til artiklen viser en masse røg, sikkert et udsnit af et større billede. Må vi se resten af billedet, så vi kan se at der er tale om røg fra en brændeovn.
Kortet med skaderne er vist før. Den tydelige markering af regionerne nærmer sig det morsomme, er der virkelig så stor forskel i tyndt befolkede egne øst for Tarm-Skjern? Hvilken model ligger bag beregningerne på kortet.
@ Jacob
Jeg er svært tilfreds med min varmepumpe og dens energiforbrug - men den kan desværre ikke klare hele huset. Mit problem er bl.a. at jeg jo ikke har et vandbaseret system og derfor er det svært at holde huset varmt. Den lune luft fra indblæsningen er ikke nok til at varme huset. Havde jeg et vandbaseret system ville jeg fluks sætte vandet fra varmepumpen på det ..........
Jeg efterlyste billedet med røg, det kunne jeg jo selv have gjort!
Prøv at højreklikke på billedet og tryk på Google søg af billedet. Så finder man billedet flere steder, bl a et site, der reklamerer med 17 Industrial Smoke Brushes in this set
Er det etisk journalistik at bruge "Industrial Smoke Brush", fundet på nettet, til en artikel om brændeovne?
"Helt enig. Glem endelig ikke de 'hyggelige' stearinlys...."
Som Fx:
http://jyllands-posten.dk/livsstil/bolig/E...
Jeg er i øvrigt overrasket over det viste kort i artiklen med angivelse af partikler.
Specielt København centrum og brokvarterene hvor alle bygninger er etageejendomme, og hvor der ikke forefindes brændeovne overhovedet. Hvor komme partiklerne så fra, billige fyrfadslys lavet af voks og petrolium?
Derudover kan man undre sig over områderne i Nordsjælland, som statistisk set har en af de højeste gennemsnits levealder i DK.
Kortet vidner om manipulation i svær grad, alene med det formål at finde nye beskatningsobjekter.
Hvad med at beskatte levende lys i alle afskygninger?
@ Flemming
Ja - andre og billigere former i mit område..... Mit hus er fra 1980 og et af 2 huse i hele Tårnby kommune der ligger i 2 kommuner. Så i praksis er jeg hjemhørende i Tårnby, men bor i København. I Tårnby tilbyder de naturgas og i københavn fjernvarme. Da huset blev bygget ville københavn ikke levere noget som helst og naturgassen fra tårnby duede heller ikke pga afstand fra ledningen (eller noget i den stil). Så derfor endte huset som el-opvarmet i sin tid. Om de 2 kommuner nu er mere medgørlige skal jeg ikke kunne sige, men min nabo som udstykkede min grund har fortalt at ALT var et helvede at få igennem.
Efterfølgende har jeg kunne konstatere at det kan være en udfordring hvis man fx. vil bygge en ny garage/værksted i den del af grunden hvor kommune grænsen løber. Det MÅ man ikke. Man kan ikke, under nogen omstændigheder, bygge hen over kommune grænsen. Løsningen er så at lave 2 bygninger i stedet for 1, men som byggesagsbehandleren sagde "hvis der er så meget som en eneste ledning eller rør der forbinder din garage med dit skur så er det een bygning og så skal du rive den ned"
Yes - en lille sidehistorie som illustration for hvorfor jeg på forhånd har opgivet at få fjernvarme fra københavn...............
Jeg beundrer jer, både I kloge debattører og artiklens forfatter. Jeg har prøvet at fange sodpartikler og mikroskopere dem. Jeg har endnu ikke fundet en metode til at se, om de kommer fra en brændeovn. Kan I kloge hoveder ikke sige, hvordan I gør?
Vandbaseret - ellers tak - med de såkaldte håndværkere der skruer rørene sammen, inden de - og fejlene - skjules under gulvet, fravalgte jeg vandbåret system i mit 4. hud, efter vandskader i de første - og det var hver gang sjusket installation og lige så sjusket trykprøvning!
Min varmepumpe klarer 70 kv.. med åben kip oog hems i et træhus. hvor væg kun har 1o cm. isolering, men først i nærheden af frostgrader kniber, så termostaterne på elpanelerne er sat til at gå i gang ved 18 grader. Huset anvendes til kontor og musikstudie, så temperaturen får ikke lov til at og under de 18 grader, af hensyn til instrumenterne.
At varmepumpen ikke giver "overskud" i de helt kolde perioder, betyder meget lidt på årsbasis, man cirkulationen af varmen, gør det altid behageligt at være i huset.
Skjulte vandinstallatiner burde forbydes, medmindre samlinger anbringes så de kan inspiceres.
Må jeg gratulere el- og olieproducenterne for endnu en vellykket kampagne.
Det er nu næsten lykkes jer at overbevise politikerne om at ejere af brændeovne er skattesnydere og storforurenere..
Nej vi skal meget hellere købe mere olie og bruge mere elektricitet hos jer, så I kan tjene flere penge.
For, når det en dag er lykkedes jer at få forbudt brug af brændeovne, så må vi jo varme os ved oliefyret, som forresten også sviner, eller med elvarme.....
Nu hvor næsten alle opremser alle brændeovnenes skadevirkninger, må det være tilladt at nævne et par fordele!
Danmarks ca. 750.000 brændeovne leverer ifølge nyeste tal (2015) ca. 22 PJ til boligopvarmning. Træpiller er ikke medregnet, da de er lidt mindre CO2-neutrale end dansk brænde.
Samlet fossilt energiforbrug er 450 PJ, så brændeovnene leverer ca. 5 % af denne energi.
Det betyder, at vores CO2-udslip ville være ca. 5% større, hvis vi satte prop i brændeovnenes skorstene.
Det er et omtrentligt tal, da brændeovnenes virkningsgrad er varierende, men mindst lige så høj som for de fossile energier (olie, kul og gas) til el og varme.
De værste modstandere har foreslået en afgift pr time for den tid, de enkelte ovne anvendes!
- Jeg vil af ovennævnte grund foreslå et tilskud pr time, de anvendes.
Til sammenligning producerer vindkraften ca. dobbelt så megen energi, som brændeovnene, og de får ca. 5 mia kr i tilskud hvert år, selv om de kun giver et betydeligt bidrag i 60% af tiden - i modsætning til brændeovnene, der leverer varme, når der er brug for det.
Tilmed er vi nødt til at sælge ca. 2/3 af energien fra møllerne, fordi de leverer mere, end vi selv kan udnytte, når det blæser kraftigt. Og da el-eksportprisen kun er den halve af importprisen, medfører det tab, som dækkes af forbrugerne.
Nå, det var blot til sammenligning med brændeovnene.
PS. Hvis nogen ikke accepterer, at dansk brænde er næsten CO2-neutralt, kan jeg henvise til REO.dk, hvor det forklares grundigt under FAQ.
Jeg kunne forestille mig, at ikke alene kullene men også det oftest temmelig brændte kød (at dømme efter lugten i kvarteret) giver partikelforuering.
Livet er ikke nemt. Brændeovne om sommeren - grill om sommeren.
https://www.bolius.dk/pas-paa-roegen-fra-d...
Naturligvis løser afgift på forurening intet, folk betaler bare. Derfioruden stiller jeg mig meget tvivlende på om det er brændeovne der er skyld i de mange dødsfald der er i og omkring København hvor det ikke er mange brændeovne. Vi skal naturligvis have nye troværdige undersøgelser, og det var en god ide at måle partikel udledningen både sommer og vinter i samme område i København. Det skal naturligvis være vindstille når målingerne foretages.
Tidligere målinger viste at brændeovne kun udgjorde omkring 20% af den samlede partikel udledning og så skriver DØR at det er 59% hvem har ret?
Hæ - godt spørgsmål. Jeg er pt. udstationeret i Hanoi/Vietnam og her er godt nok ret mange partikler i luften. Men hvor kommer de fra og hvorfor er de her lige nu ? Flere faktorer spiller ind - naboskabet med kina, lokal forurening og så ikke mindst højtryk/lavtryk. Se fx her på denne målestation http://aqicn.org/city/vietnam/hanoi/ her kan man følge partikelkoncentrationen for hvert 6. minut og det kan skifte voldsomt på ingen tid. Forleden dag var vi ved at blive kvalt med PM325 AQI. Så styrtdykkede målingen fra 325 til 60 på under en halv time og sådan kører det op og ned.
Hvis der er højtryk hober det sig op, er der lavtryk er det okay. Samtidig kan man nogle gange se på satellit billeder hvordan smoggen vælter ned fra Kina og blander sig.
@Holger
Det forudsætter at du regner med at brænde automatisk erstattes af fossilt forbrug, hvilket jo langt fra altid er tilfældet.
Hvad med fjernvarme på biomasse/affald (som fra Hofor) eller varmepumpe (med høj andel af vind-el)
Brænderøgen er et problem, ikke mindst for folk med kredsløbsproblemer, allergi eller lungeproblemer. Jeg har længe undret mig over Miljøministeriets linje mht. brændeovne. Jeg mener, at ministeriet direkte er årsag til, at brænderøgen er blevet så dominerende i boligkvartererne over en længere årrække. MIM har valgt en meget blød og ukonkret linje (kampagner med små gode råd om 'korrekt' fyring, udlodning af brændeovne(!) i konkurrencer om korrekt fyring og råd om, at fyrmesteren går ud og kikker på sin egen skorsten (det ville da ikke være acceptabel dokumentation, hvis det var forurening fra en industri). Hvorfor skal overholdelse af B-værdierne for benzen, tjære og dioxin i skel ind til naboen ikke dokumenteres af dem, der tjener eller sparer penge på ovnene? Måske skulle brænderøgens regulering flyttes over i sundhedsministeriet el. lign. Hvis tobaksrygningen alene havde ligget i Miljøministeriet ville Danmark nok fortsat være en rygernation.
Det er faktisk ikke tilladt at have skjulte samlinger mere.
http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/201...
Holger.
Det kommer nu an på, hvor brændet alternativt anvendes.
Gøres det på el- og varmeværkerne, vil vi spare CO2-udledning i forhold til nu.
Det gør vi ganske enkelt fordi virkningsgraderne er langt bedre på centrale anlæg end på brændeovne.
For brændeovne oplyser teknologikataloget, for en 2015-ovn, 60% total årlig virkningsgrad.
Og nej, vi skal ikke fratrække tab i ledningsnet mv., da huse med brændeovne normalt også aftager varme fra fjernvarmenettet, hvis de er tilkoblet et sådant og således allerede har dette ledningstab.
2016 bød på et par dage i hver sin ende af temperatur skala´en :
Den koldeste dag var den 21 januar, med -16 grader. Her burde en stor del af de ca. 140.000 Københavnske brændeovne jo så buldre løs, med en tilsvarende høj koncentration af PM2,5 partikler.
Målingen viste 48 µg/m3
Den varmeste dag var den 25 august, med 30,5 grader. Jeg antager, at der var gang i 0 brændeovne denne dag.
Målingen viste 60 µg/m3
Forklaring ønskes . . . .
Kilde : http://aqicn.org/city/denmark/copenhagen/h...
\Petter
... er der i målingerne justeret for havegriller, snobrød, krydstogtsskibe og anden sommeraktivitet? ;)
Ja puha, det går virkelig ikke.
Der skal jo bruges: antages, formodes, anslås, forventes, skønnes, vurderes, bør......
Som Ulrik Wentzel anfører - angivet ovenfor - ja så kan man undre sig lidt over de røde områder på kortet i Nordsjælland og i Hovedstaden. Især når man betænker at der er rigtig mange mennesker med KOL lidelser og hjerteproblemer på Lolland Falster. Områder som på kortet er ret så grønne.
Igen må man spørge om hvilken sundhedsdata som reelt ligger til grund for helle denne debat.
Derudover kan man i et filosofisk øjeblik overveje det faktum at 90% af partiklerne indånder vi indendørs. Erstatter man så sin brændeovn med en luft til luft varmepumpe - hvordan mon det så ser ud med antallet af partikler man får mulighed for at indånde i sit eget hjem??
der er ved et parcelhus i Københavnsområdet blevet målt følgende med en Dylos:
Årsgennemsnit: 12,2 partikler/cm3
Årstid
Partikler/cm3
gennemsnit
Sep Okt Nov
8,2
Dec Jan Feb
21,5
Mar Apr Maj
13,3
Jun Jul Aug
4,3.
Se http://braenderoeg.dk/files/2014-08-28_LOB...
Dette bekræfter tidligere målinger med værdier for opvarmningssæsonen, der var ca. 3 gange så høj som resten af året. - Døgnvariation kan også indfanges.
Indlæggene fra sundhedsministriet f.eks. i Miljøstyrelsens nyligt vedtagne vejledning på brændeovnsområdet har hidtil kunnet holdes fagligt meget tynde, f.eks. med en stereotyp påstand om at indånding ikke spiller nogen rolle ved eksponering for dioxin - en gammel traver fra generalist-toksikologerne, der kun måler dioxin i blodet, men ikke har taget til efterretning, at Seveso-dioxinen kan trænge direkte ind til hjernen via lugtcellerne (måske fordi det er neuro-toksikologernes område).
Hvem har interesseret sig for, at lugten fra brænderøg bl.a. stammer fra benzen - som på samme måde går direkte ind til centralnervesystemet?
Det er på tide at sundhedsmyndighederne ikke længere kører frihjul, men under sagligt-fagligt ansvar udreder sundhedsfarerne ved brænderøg.
Hvor er den sundhedsfaglige vurdering af brændeovnsrøgens farlighed? Økonomers regneark kan ikke stå alene - den slags mennesker kan ikke se forskel på en asbest-fiber og en iskrystal...
Mon ikke det hele grundlæggende bunder i statens umættelige behov for skatter og afgifter. De prøver bare at finde en god grund.
"Blandt mulighederne er en skrotningsordning, hvor man skrotter ovne ældre end 2008, hvilket giver en gevinst på 2,4 mia. kr. om året. Man kan også forbyde brændeovne totalt, hvilket giver en gevinst på 1,9 mia. kr. Eller man kan delvist forbyde ovne ældre end 2008, hvilket giver en gevinst på 2,5 mia. kr."
Hvis man forbyder brændeovne totalt - hvorfor bliver gevinsten mindre end delvis skrotning?
Ja, jeg kender ikke Sundhedsministeriets aktuelle rolle på dette felt. Men så vidt jeg ved, findes der jf. forskningen ikke nogen nedre sundhedsmæssig acceptabel grænse for passiv (tobaks-)rygning, hvor det især er tjære og partikler, det omhandler. Derfor undrer det mig, at en lignende konklusion ikke gælder for 'passiv brænderygning', hvor udsættelse drejer sig om bl.a. tjære, partikler og dioxin. Hvorfor denne forskel i anskuelsen?
Desuden finder jeg det sælsomt, at Miljøministeriet har besluttet, at i vurderingen af røggener fra brændeovne skal der IKKE tages hensyn til borgere, der er særligt følsomme over for røg. Dette er direkte pindet ud i noget af vejledningsmaterialet om brændeovne. Ved du om der findes en nærmere definition af denne gruppe (hvilke sygdomme man IKKE tage hensyn til?) og hvilken andel af befolkningen, dette omhandler (0,01%, 5% eller 30%?). Tænk hvis lignende også gjaldt bevægelseshandikappede - hvis et boligministeriums retningslinjer for indretning af boliger præciserede, at man IKKE må tage hensyn til folk i kørestole...
@Lone Bech
Nu er der rigtig mange bygninger man ikke kan komme ind i som kørestolsbruger!
Så måske ikke et godt valg. Men findes der en specifik diagnose / sygdom som er udløst af partikler fra brændefyring? Jeg tvivler. Så måske det er forklaringen!
Med grill er der også den forskel, at den ofte befinder sig på jorden. Dvs. røgen stiger ikke til vejrs gennem en skorsten men direkte ind på 1. sal hos naboerne. Især optænding med tændvæske er generende (og usund).
I mit kvarter griller masser af mennesker udendørs, især om sommeren.
En del argumenterer for at forbyde brændeovne.
Men så påvirker det jobsituationen for mange personer. Skorstensfejere, brændeovnsproducenter, skovhugger, brændensælgere. Måske 5000 til 10.000 mennesker.
Læg dertil evt påvirkning af co2 ved at træet måske ender med at skulle rådne op og al den motion almindelige bræbdeovnsbruhgere får ved hugning stabling og fyring.
Folk med fx astma, bronkitis og allergi vil ofte være generede af røg. Jeg mener, at Miljøministeriets formulering mht. hvilke grupper, der ikke skal tages hensyn til, virker usaglig og ret grov. Har ministeriets embedsmænd virkeligt selv skrevet den vejledning?
Er der nogen der kender afstanden mellem elektroderne i de elektrostatiske filtre der bruges på mindre fjernvarmeværker ? Har alle Danske fjernvarmeværker sådanne filtre? Hvis der vedtages lov om afgifter på brug af brændeovne, så bør der samtidig vedtages undtagelsesbestemmelser for brændeovne med virksomme elektrostatiske filtre. Så skal der nok blive udviklet effektive filtre så vi kan undgå røggenerne, uanset alderen på ovnene, hellere bruge penge på filtre end nye ovne der kun er lidt bedre.
Du spørger, om der findes en nærmere definition af en gruppe, hvis følsomhed over for brænderøg myndighederne ikke behøver at tage hensyn til. Det mener jeg ikke, der gør. Og jeg aner ikke, hvilken tekst i vejledningen Du tænker på. Men jeg ved, at der i kommunerne har dannet sig en myte om, at man (på trods af modsat EU-regulering) har lov til at behandle nogle klagere som kværulanter. Hvilket uden beviser fra kommunens side ikke er lovligt. Myten er opstået som misforståelse af et ministersvar fra den 25.juni 2007 til Folketingets miljø-og planlægningsudvalg (J.nr. MST-501-00038). Her hed det sig: "Det bemærkes, at en speciel følsomhed hos en nabo ikke i sig selv kan begrunde indgreb overfor en brændeovn, der i øvrigt ikke giver anledning til synligt eller lugtende røgnedslag." Bemærk kvalifikationen: "der i øvrigt ikke giver anledning til synligt eller lugtende røgnedslag." Denne indskrænkende tilføjelse har senere generationer af macho-administratorer glemt alt om og påstået at en nabos specielle følsomhed kan man lade være med at tage hensyn til - den rene socialdarwinisme. Læg mærke til det jeg skrev ovenfor i forbindelse med målingerne: Lugten fra brænderøg stammer bl.a. fra benzen, som Du også nævnte. Og som er kendt som et farligt stof. Så på denne måde er kvalifikationen ovenfor ret vigtig. - Hvis dette spørgsmål skal administreres af sundhedsmyndighederne, tror jeg ikke de vil kunne flygte fra ansvaret. Vi ved jo i dag, at særlige følsomheder er betinget af gen-varianter, der hindrer nogle individ-grupper i at udskille giften hurtigt nok - så akkumuleres den i kroppen - med øget sygelighed som følge. Så derfor er Din idé om at flytte ansvaret over i sundhedsministeriet klart det rigtige.
Jakob skriver om CO2-besparelsen pga. brændeovne:
Det forudsætter at du regner med at brænde automatisk erstattes af fossilt forbrug, hvilket jo langt fra altid er tilfældet.
Jamen kul, olie og gas-forbruget er jo blevet mindre pga brændeovnene, og det var det, jeg gjorde opmærksom på - og beregnede.
Og Flemming skriver: Det kommer nu an på, hvor brændet alternativt anvendes.
Ja, men når man regner på enkeltfaktorer, siger man "alt andet lige". Vi er mange, der fælder, sanker, henter, kløver, stabler og fyrer ... - og det gør vi næppe, hvis brændet skal afleveres på et kraftværk!
Og som jeg nævnte: Udnyttelsen af brændværdien er (mit skøn) mindst lige så god i boligers brændeovne som i centrale værker, hvor der bl.a. er ledningstab. Men jeg indrømmer, at partikelforureningen er mindre.
En sjov ting, som jeg ikke har set andre nævne:
Al den luft, som en brændeovn suger ind til forbrændingen, hentes ind i boligen udefra gennem sprækker og måske et spjæld.
Det gavner miljøet i boligen, og gavner statistisk set helbredet for særligt udsatte (astma m.v.). Det må skønsmæssigt være en lille million mennesker (750.000 brændeovne i 500.000 boliger med i snit tre personer i hver! - Korrigeret for, at nogle slet ikke fyrer!!!
Dette er med 99% sikkerhed ikke indregnet i brændeovnes helbreds-omkostninger!
Jakob - enig!
Bor i et 128 m2 stort parcelhus fra start 70'erne og vi er 1½ person - forbruget er 7.100 kwh/ år med en luft/ luft varmepumpe og el-radiatorer til at supplere op når det kommer under 1 gr. til kwh pris på ca. 1,70 kr/ kwh
Interessant synspunkt!
Der dør vel en årgang af danskere hvert år, omkring 70.000, de fleste af os kan under ideelle vilkår leve i 90 - 100 år, når nogen lever kortere har det mange forskellige årsager. De årgange der forsvinder nu er vokset op før 1960 og mange af dem har oplevet levevilkår som vi dårligt kan forestille os i dag og det trækker år fra den forventede levetid, til gengæld var sædkvaliteten OK. Så kom der fokus på miljøet, velstanden steg, den generation må forventes at have et bedre helbred, men er blevet døve af rockkoncerter og de dør nok fortrinsvis af de sjove ting de har udsat deres helbred for. Og efter dem kommer smartphone-generationen hvor det nok bliver manglende fysisk styrke og bevægelighed der tager livet af dem.
Og i hver generation vil der være marginale grupper som har særlige problemer med at tåle de levevilkår som samtiden tilbyder eller elementer af det. Men det forekommer at være et uhyre komplicereret emne at forske i fordi utallige årsager spiller ind. Håbet må vel være at genetikken engang i fremtiden kan hjælpe disse mennesker med at afklare hvordan og hvor de kan leve deres liv bedst.
I mellemtiden er man gået fra den ene yderlighed til den anden, fra at folk i byerne måtte tåle kulrøg og smog eller dø af det til man nu jagter forureningskilder der er så ubetydelige at man kun kan gætte sig til om de betyder noget for den almene sundhedstilstand.
Og så må allergikere jo ikke glemme at debatten ikke handler om dem, den handler om at finde argumenter for at beskatte brændeovne for at få lidt penge i den slunkne statskasse og det vil ikke hjælpe dem der føler sig generet af brændeovne!
Enig - især når det er uden baggrund som vind og sky-dække, tungt vejr etc.
Helt enig!
Men du glemmer at transportministeren i år 2015 udtalte at man nu ville "satse på bilerne" Man satte afgiften på biler ned således at der i 2016 første halvdel, blev købt 20% flere biler. I december 2016 var der købt 30% flere biler. Der er store trafikproblemer overalt. Jeg hørte en bilejer tale om at han ikke ville køre med de offentlige fordi han brugte for meget tid på det. Nu vil han ikke tage bilen fordi der er for lang bilkø om morgenen og aftenen.
Hvis regeringen virkelig ønskede at komme de "skadelige partikler " til livs, skulle de gå seriøst til værks og se på hvad der skaber "skadelige partikler"
Camilla - en brændeovn til opvarmning bruger i gennemsnit 1.500-2.500 kg træ/ år
Når jeg er flittig på grillen, bruger jeg 50 kg/år
I "Vejledning om regulering af luftforurening fra brændefyring" står der side 13, at myndigheden kan gribe ind, hvis en forurening er væsentlig, og..."Vurderingen er generel, hvorfor det er udgangspunktet, at hensyn til enkeltpersoners særlige modtagelighed eller følsomhed over for røg ikke umiddelbart indgår ved afvejningen af hensyn".
Forinden står der, at "I miljøbeskyttelsesloven er der ingen selvstændig definition af, hvad der kræves, for at en forurening er væsentlig. Afgørelsen om, hvorvidt en forurening er væsentlig, beror derfor på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Vurderingen af, om forureningen fra et fyringsanlæg er væsentlig, må ske på baggrund af et fagligt skøn i tilfælde, hvor der ikke gælder bindende eller vejledende regler for anlæggets forurening".
Miljøministeriet opererer i denne vejledning således med 2 begreber, der begge forekommer mig meget upræcise og 'fluffy': Det ene er enkeltpersoners følsomhed over for røg. (Hvor stor eller lille en andel af befolkningen udgør disse enkeltpersoner? Omfatter de fx astmatikere og KOL-patienter? Udgør de 0,1- 2 eller 20% af befolkningen? Hvis fx en klager kom til at hoste, alt imens vedkommende klager over brænderøg, er dette så nok til at en særlig modtagelig over for røg demonstreres, hvorfor klagen må afvises? - Catch 22 ;-)
Det andet er Miljøministeriets indædte modstand mod at stille præcise krav til luftforureningen fra brændeovnene - på stedet, ude i boligområderne. Hvis ministeriet i stedet brugte de sundhedsmæssige grænseværdier og B-værdier (for kræftfremkaldende stoffer) som de i en længere årrække skulle have bedt industrien om at overholde, og krævede disse beregningsmæssigt opfyldt i skel indtil naboen. Så slap ministeriet for at slå knuder på tungen og sætte ukendte andele af sygdomsramte uden for indflydelse på den luft, de indånder.
Hvor mange brændeovne der herefter ville kunne fortsætte, er selvfølgelig det store spørgsmål. Miljøministeriet burde fra ca. år 2000 have grebet dette anderledes sagligt an. Jeg mener, at ministeriets linje er direkte årsag til den markante brænderøgsforurening i boligkvartererne. Derfor bør opgaven med regulering af brænderøg flyttes væk fra ministeriet.
Så må konsekvensen jo være, at adskille cyklister og fodgængere fra motoriserede trafikanter. Eller skal alle motorer, bæk og bræmser forbydes, Øresund afspæres for skibe og lufthavnen lukkes? Hvis vi skal se på hvor det virkeligt batter.
Holger.
Jeg henviste faktisk til Teknologikataloget, som du kan finde på www.ens.dk Her er anført en virkningsgrad på kun 60% for brændeovne.
Du skriver at vi skal indregne ledningstab, ja og nej.
Når en bolig supplerer med en brændeovn, sker der næpe nogen reduktion I ledningstabet, da boligen stadigt har behov for fjernvarme til varmt vand etc.(Ledningerne, inkl. stikledningen har fortsat det samme varmetab, selvom der transporteres lidt mindre mængde vand I rørene)
Derfor vil den umiddelbare virkning af at flytte brændet fra brændeovnen til varmeværket, være en brændselsbesparelse der, på 1:1 med brændet. Som du selv skriver. Alt andet lige.
Du har da nok ret I at de sankning af brænde udnytter en lidt større andel end en professional udnyttelse gør.
Plæneklippere som nævn forurener helt vildt og 2takts knallerter ligeså, specielt fordi de er droslet ned ved at ødelægge forbrændingen ved en invaliderende ændring af udstødningen
Elvarme er suverænt fx til sommerhuse. Udstyret koster jo ingenting, og man kan regulere effekten efter behov. Hvis elprisen var reel, kunne det udkonkurrere brændeovnen mange steder.
Byg gerne tre EPR reaktorer i Danmark, så får vi billig strøm til glæde for alle.
En kopi af OI3 fra Finland. ? Eller måske HPC fra UK.? Inkl. en kopi af deres pris. (ca. 1,00 kr. / kWh el.)
Tror du må skelne mellem at være "generet" af f.eks. røg og så blive syg af røgpartikler.
At man måtte komme til at hoste af at indånde røg betyder for de fleste at de enten går indendørs eller går et andet sted hen. Ikke at du nødvendigvis bliver syg og risikerer at dø.
Røgen og lugten kan sikkert være irriterende. Det kan musik kl 2 om natten fra naboens fest også være. Eller trafikstøj.
Her er der tale om partikler som er sundhedsskadelige i form af du får åreforkalkning, blodpropper og kræft i lungerne, svær KOL. Ikke astma eller allergi.
Problemet er blot at 75% af de luftbårne partikler angivelig kommer fra udlandet. Resten fra forhold i Danmark som trafikken, landbruget, brændeovnsfyring. Og kendetegnende er det at de fleste af disse partikler mærker du ikke meget til!
Så du bliver givet generet på en vinterdag med diset vejr af naboens brændefyring og holder dig indendørs. Men har du i forvejen KOL - ja så er en sådan dag næppe lige den hvor du alligevel ville være gået ud!
Omvendt - du går sikkert gladelig i Tivoli en tilsvarende dag i december og indånder lige så mange partikler uden lugt fra H.C. Andersens Boulevard.
Eller en sommerdag når den ene nabo griller og den anden slår græs med sin benzingræsslåmaskine.
Så i forhold til at sikre en mindre sundhedsskadelig indåndingsluft - ja så hjælper en afgift på brug af brændeovne ikke meget. Og medregn i øvrigt hvad der skal erstatte brændefyringen. Endnu er vi ikke nået over 40 % elproduktion ved vedvarende energiproduktion.
Og så er de data fra sundhedsområdet omkring sygelighed og død ved indånding af partikler altså meget usikre og skal tages med et stort gran salt.
Sjovt at folk herinde alt ved bedre end alle andre. Lav da forskning der beviser det modsatte så.
Slet jeres Facebook og andre såkaldte "sociale medier". Slet datalagre i skyen, film og billeder. Forbyd regeringer og virksomheder at indsamle og lagre person data, logging mv. Datalagring og datadistribution er verden største strømsluger.
Det er ikke nødvendigt - der er lavet forskning og målinger på området. Det jeg reagerer på er at partikeldebatten er baseret på cherrypicking i data for at fremme en bestemt politisk dagsorden, og specielt at ing.dk, der burde være ingeniørernes fagblad hopper med på vognen med lukkede øjne (prøv f.eks. at se de billeder der er knyttet det artiklerne, sort røg og dårlig photoshoppede billeder der intet har at gøre med virkeligheden).
Det er ikke debattens indhold, men debattens form (og folks gladelige ageren som nyttige idioter) der får mig op i det røde felt - specielt fordi det sker her på ing.dk.
Efter en weekend med fældning af træer, slæb af træer, kløvning er det svært at få armene ned over så meget motion og styrketræning man har fået - det må tælle i den positive retning på sundhedsregnskabet.
Det er svært at vide hvad man skal tro omkring effekten af partikler fra brændeovne. Diskussionen kommer vel op fordi vores gennemsnitslevealder har rundet de 80 år, og vi er ude i marginalerne for at finde ud af hvordan vi skal få et par år mere på kontoen.
Jeg kan egentlig godt lide tanken om, at vi som art har tilpasset os, fordi vi i en fjern fortid har levet i dårligt ventilerede huler og telte med røg fra halvvådt træ som en del af dagligdagen. Der skal vi blot huske på at levealderen dengang måske kun var ca. 30 år, rigelig lang tid til at reproducere sig, uden at røg skulle nå at ødelægge noget ved det. Men vi har i hvert fald udviklet os så vi kan tåle det i en vis mængde.
Om langtidspåvirkninger er der, som jeg læser det, store usikkerheder. Umiddelbart må det jo være rimelig fornuftigt, at man i meget tætbefolkede områder holdt igen med at fyre i brændeovnene, mens i mindre byer og provinsen, er effekten af brændeovnsrøg formentlig forsvindende lille.
Der var nogle kurver for partikler fra Norge, som viste årstidsvariationen fra tre lokaliteter. På den ene var der en høj peak i februar, men her svingede det ellers op og ned (og hvorfor ikke en høj peak i januar ?). På de to andre lokaliteter svingede det også op og ned, men på en måde så PM2,5 koncentrationen var ligeså høj om sommeren som om vintereren. Så måske er der bare så meget andet "baggrundsstøv" i luften, at brændeovne kun bidrager en smule til den samlede belastning.
Og hvad er farligst ? Røg fra brændeovne eller fra trafik, industri mv. ? Umiddelbart er der jo fra trafikken nogle kedelige cykliske forbindelser (hexen-ringe og den slags), som kan risikere at komme uforbrændt ud. De forekommer mig bekendt ikke ved afbrænding af træ.
Men hvis det generer naboen, så generer det jo naboen. Så en opfordring til brændeovnsbrugere med naboer. Få nu styr på ordentligt fyring, fyr kun ubehandlet, tørt træ, vent dog med at tænde brændeovnen til solnedgang, så er der færre folk ude, og hvis du fyrer godt om aftenen vil rummets vægge mv. optage så meget varme, at det ikke er blevet helt koldt før næste dags solnedgang. Og du overlever nok, at der kun er 18-20 grader, når du spiser din morgenmad :-)
Ahem Flemming, en usandhed bliver ikke til en sandhed ved at blive gentaget - det postulat har Lars Helbro skudt godt og grundigt ned, men alligevel bliver du ved med at føre det til torvs.
I bedste fald er det utroværdigt, men klart at det ikke passer ind i fjernvarmemafiaens verdensbillede.
Du snyder på groveste vis med præmissen, for Holger taler ikke om en bolig med fjernvarme (mig bekendt har han vist i øvrigt varmepumpe).
Skal det læses som en indrømmelse af at tomgangstabet i sommerperioden faktisk er uhyrlig, da der jo ikke er behov for opvarmning?
Njah.
Alle kan jo ved selvsyn se hvad der fra official side anføres:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser...
Det er 65% og ikke 60% som jeg skrev ovenfor. Beklager.
Alle de økonomiske beregninger der lægges til grund for denne debat, har jeg desværre ingen tillid til. Dette link viser hvorfor?
ww.avisen.dk/hans-engell-om-regnefejl-en-skandale-af-monumental_426729.aspx
På grafikken, der illustrerer denne artikel, ser man tydeligt regionsgrænserne. Det er i den grad uprofessionelt at lave den slags arbejde. Naturen/brændeovnene retter sig naturligvis ikke efter administrativt satte grænser. Det viser blot, hvor meget tillid man kan have til den slags.
I øvrigt opholder jeg mig en del i sommerhusområdet ved Blåvandshuk, som ifølge kortet skulle være middel belastet, og til trods for at mange sommerhuse har en brændeovn, har jeg aldrig bemærket
noget, når man går sig en tur i den friske luft i området.
Ja, og medianlevealderen var <28...
At regne med tal som pris for statistis liv og for tidlig død, får alle alarmklokker til at bimle ... Er det her Industriens og ing's måde at trolle på en, avanceret måde?
Jeg har set nasister fordreje tal på en mindre grum måde (Sorry for det hårde ordvalg)
Men måske det bare er mig der stadig ikke forstår begrebet "statistisk liv"
Jeg kan ikke få ind i mit hoved hvordan prisen på hvad man er villig til at betale for at forhindre et "for tidligt" dødsfald, kan trylles om til hvad brændeovne koster det danske samfund - Især når løsningen bliver at indføre en afgift ... Så koster det jo intet, men generere snarer en indkomst?
Måske overskriften "Se hvordan man med statistisk svindel, tryller luft om til penge" ville være mere passende, men måske den ikke passer ind i ing's sugardadys politiske planer?
Og det gælder alle brændeovne i alle huse?
Det er jeg HELT sikker på at DU om nogen kan dokumentere?
Dertil så er det jo den lille detalje at selve test udførslen IKKE er beskrevet, så vi aner faktisk ikke hvordan brændeovnen er blevet benyttet?
Men det kan du dokumentere, det er jeg helt sikker på!
Du kan også passende dokumentere at det fine papir du henviser til er baseret på målinger fra faktuelt udførte tests, i identiske huse.
Oh........ Undskyld ovenstående!
Der står jo tydeligt at det hele drejer sig om "kvantitative metoder" Dvs 100% skrivebords arbejde!
Nå, men omkring de 65%, hvis vi antager et ældre, et ringe isoleret, uden aktiv varmeflytning, så kan jeg faktisk godt acceptere det tal.
Men kun grundet ringe isolering og mangel på aktiv varmeflytning.
Disse ting gør ofte at folk fyrer massivt op, så der snildt bliver 50 graders sauna varme under loftet i rummet med brændeovnen for at "presse" varmen rundt og samtidigt kompensere for den ringe isolering.
Der kan/vil korrekt placerede radiatorer kunne sikre at temperaturen oppe under loftet ikke kommer synderligt højt op, 23-25c måske?
Forskellen i varmetabet gennem isoleringen vil trække massivt ned på effektiviteten af brændeovne versus radiatorer.
Hvis vi holder disse 65% års effektivitet op mod fjernvarmens årlige totale tab, fra indfyret energi til reel opvarmning i boligen. Så er forskellen vist ikke specielt stor for de ringe isolerede huse!
Min påstand er at hvis husene er ordentligt isolerede, der er aktiv varmeflytning og moderne ovne, så er den totale virkningsgrad over 80% (her er den i hvertfald over)
Michael.
Du har vel set linket. ?
og lidt dokumentation for den påstand, kunne jo være passende.
@Kristian Glejbøl
Det er så spørgsmålet!
Som læge må jeg sige at data fra min verden omkring sygelighed og død i relation til partikelforurening skal tages med et meget stort gran salt.
Der er så mange skøn og fortolkninger FØR man når et resultat at resultatet reelt set intet er værd.
Målinger af partikler / deres hyppighed / spredning / oprindelse ved jeg ikke meget om.
Det overlader jeg trygt til ingeniører.
Men skal man drage en slutning ud far de kommenterer som kommer i debatten, tyder meget på at målingerne næppe er målrettet partikler fra brændeovnsfyring men inddrager ALLE partikler.
Så alt i alt - skøn over sygelighed/død og skøn over partikler og deres udbredning / oprindelse = meget præcist kort som betyder at udgifterne ved brændefyring kan udregnes til 41 kr. pr time i København!
Så kan man jo ikke skrabe penge ind på afgifter :)
Jeg stoler en hel del mere på Lars Helbros erfaringer fra det virkelige liv, end på skrivebordsgeneraler fra Cowis teoretiske kvantisering!
Og bortset fra det - papir er taknemligt, så det du bruger som "bevis" er nogle få linjer uden dokumentation, hvor postulatet går på at brændeovnen dækker mellem 20 og 60% af det totale varmebehov, og 0% af varmtvandsbehovet, og efterfølgende påstår en virkningsgrad på 65%.
Det er totalt useriøst.
Flemming, jeg skriver jo at jeg har læst det flotte skrivebordsarbejde.
ca 2000kg brænde årligt, absolut primær varme i 180 m2 fra ´73 og med 3,7meter loft til kip på de 40m2
Du regner bare....
Nope.
det siger jo INTET om brændeovnens virkningsgrad. (Der beregnes som: varme leveret fra ovnen / brændets energiindhold ind I ovenen)
Christian.
Det synes jeg du skulle sende til Energistyrelsen, som står for teknologikataloget.
Og hvis du skal tages seriøst, finder du jo bare noget der er bedre.
PS. Lars bygger masseovne. Ikke brændeovne.
Det er jeg ikke uenig i - slet ikke.
Men der er megen data derude omhandlende størrelses fordelinger fra forskellige kilder. Der er også ret god viden om relationene imellem størrelses fordelinger og hvor ting ender i lungerne.
Man kunne efter min mening godt bruge den viden til at ranke partiklers indbyrdes - i hvert tilfælde som en første ordens approximation til farlighed.
Flemming.
Der er 6 fakta oplysninger:
2000kg brænde
Aboslut Primær varmekilde
180m2
`73
3,7 meter loft til kip
Areal af loft til 40m2
Kombineret med lavtryk over Svalbart så er min virkningsgrad over 80%
Ganske korrekt: Man ikke bruge tal på den måde!
Men når jeg indtaster ovenstående informationer i DØRs regnemaskiner, så kommer tallet 80,5% frem.
Mon ikke de 80,5% kommer andet steds fra, måske brændeovns producenten ;-)
Nød som jeg kan være, har jeg gået en hel uge for nogle år siden og vejet mængden af indfyret brænde, holdt øje med udetemperatur 3 gange i døgnet.
Regnet på min isolering, og taget højde for strømforbrug også kigget på varmtabet fra den gasfyrede VVB's
Jeg har absolut ingen grund at betvivle producentens tal!
Det er utroligt at se så mange komme med seriøse input til dette emne.
Brændeovne er i skudlinjen fordi brændet endnu ikke er afgiftspålagt. Det skal der snart blive lavet om på. I dette dybt socialistiske land gælder det kun om hvordan/hvornår man kan stjæle borgernes penge.
Jeg har set på: http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/fra...
Det er svært at se hvordan brændeovne skulle være så slemme i forhold til baggrunden.
Så vidt jeg kan læse er der tale om at brændeovne giver 5ug/m3 målt i slaglunde om vinteren ud af et niveau på 10 til 15ug/m3.
Det passer ikke. I stenalderen levede folk i snit 56 år. Nogle blev meget ældre. Og det på trods af ingen antibiotika, isolerede huse, supermarkeder, hospitaler osv.
Derimod var baby dødeligheden meget høj. Så hvis man regner den med, bliver snittet lavt.
http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/sto...
Som døgngennemsnit var forhøjelsen 2- 4 mikrogram/m3 (i måleperioderne, dvs. nogle vintermåneder)
(altså bekvemt udelades sommerens lave udslip, så man ikke kommer ned på vel 1-2 mikrogram/m3)
I grafikken på samme side vises at totalmængden af PM2.5 partikler er 19-26 i byområder, herunder 2-8 fra trafikken.
Det bliver endnu mere absurd, når man på nedenstående kort ser, at den største mængde PM2.5 partikler findes i et bælte over det sydlige Danmark, herunder store havområder, og at mængden aftager op til Skagen. Hvordan hænger det sammen med udbredelsen af brændeovne og den store skade disse skulle betyde ?
http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/lit... Luften på din vej
Hvis blot man flytter fra Vejle til Silkeborg fjerner man den påståede virkning fra brændeovne.
Hvorfor er man så fokuseret på en beskeden mængde, hvis reelle størrelse der er en voldsom usikkerhed på? Det synes mere at være et ideologisk korstog end et seriøst akademisk arbejde.
Udfordringen med partikler opstår kun under særlige omstændigheder. Læs artiklen http://www.pnas.org/content/113/48/13630.full
Så hvis man vil lægge en afgift på noget så skal det være på afbrænding af stenkul(s briketter) o.lign uanset om det foregår fra havegrill eller brændeovn.
Bekymrer man sig i øvrigt om brændeovne til opvarmning er det klogeste at fjerne afgifter på el og tilbyde brændeovns ejere en ombytning af ovnen til en elektrisk. Jeg tror ikke jeg ville tage imod (jeg har, bortset fra arbejdet med det, gratis brænde), men det vil da friste og mange ville gøre det.
Flemming U: Du vælger at argumentere ud fra, at man har fjernvarme og supplerer med brændeovn.
Men vi er altså rigtig mange (mere end halvdelen af enfamiliehuse), der ikke har fjernvarme. Nogle har elvarme, andre gas (og evt. varmepumpe) og har valgt brændeovn for at spare el og gas. Det har jeg! - Og så er det vel rimeligt at medregne tab i et alternativt fjernvarmenet.
Brændeovnes kun 60% synes jeg lyder meget lavt. Men det er jo svært at måle hos den enkelte.
Og Morten, der skriver: Efter en weekend med fældning af træer, slæb af træer, kløvning er det svært at få armene ned over så meget motion og styrketræning man har fået - det må tælle i den positive retning på sundhedsregnskabet.
Fin tilføjelse. Det har jeg nævnt i mange indlæg, hvor jeg diskuterede brændeovne med DØR*), men de, der køber brændet færdigt, forstår ikke disse fordele!
*) DØR er Det Økologiske Råd, der er et privat "råd", der bl.a. tjener deres penge ved at argumentere imod brændeovne. Helt ensidigt.
Faktisk har det overrasket mig i min slægtsforskning hvor gamle folk faktisk blev og hvor høj en alder de fik børn i. Også med hensyn til kvinderne. Der ser ikke ud til at være sket noget som helst på den område når man sammen ligner med 18-hundrede tallet.
Så ja børnedødeligheden trak alvorligt ned i den gennemsnitlige levealder før i tiden, hvilket også forklarer hvorfor Hans Rosling har ret når han siger at det er nemt at få øget middellevealderen. Man skal bare sørge for at børnene overlever.
Ah, i mit område gør han nu en del. Så jeg tror det er en sandhed med en del modifikationer. Han (eller rettere de, for det er ikke altid den samme) gør det diplomatisk, men altid med samme resultat. Enten er ovnen udfaset eller også er fyringen stærkt forandret i løbet af et år eller to.
Ganske interessant - endelig en måling.
Den nytårsaften er formodentlig nytårsraketterne der bliver registreret, og det slår heller ikke igennem i døgn opgørelsen. Du har så andre dage hvor det slår igennem (dine røde dage), men hvordan ser fordelingen ud på de dage eller perioder? Fx i begyndelsen af marts 2014 har du nogen ide om forklaringen på den? Hvordan så vejret og vinden ud (tryk, temperatur og vindretning; har de perioder noget til fælles)?
- det stemmer nu ikke med mine tilsvarende iagttagelser: I det 19. århundrede synes det (i min slægt) at høre til sjældenhederne, at mændene (mest landbrugere) blev 70 år gamle! Kvinderne 'holdt' dog ofte lidt længere end mændene.
Så er de ikke blevet røget godt nok, det siges at øge holdbarheden :-)
(jeg havde engang en chef der røg ekstra mange cigaretter når han var forkølet, jeg ved ikke om det hjalp)
Husk at Arbejdstilsynet nu har set sig meget gale på skorstensfejernes hidtidige metoder til at komme op til skorstenene på. Så med mindre de kommende filtre, elektrostatiske eller ej, kan tilgås nedefra, så vil det for mange - herunder migselv, kræve lift for at komme til skorstenen fra oven.
Det vil kunne blive en dyr spøg at montere og servicere sådant grej - uanset deres egenpris.
Ja - det faktum at mange storrygere opnår en ganske høj alder, indikerer at menneskeheden har oparbejdet en ganske pæn røg-i-lungerne-tolerans.
Det lyder slemt!
- Hvor gammel er du nu?
De fleste i min (kendte) familie er blevet tæt på 100.
Begge mine bedsteforældre blev 97!
Nok en måling og så alligevel ikke.
Målingen - angivelig sammen med en anden - er udført hos medlemmer af LOB - (Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening) - som i følge deres hjemmeside har følgende formål:
"At fremme kendskabet til brænderøgens skadelige virkninger for at få fjernet røggener fra boligområder.
•At opbygge et vidensarkiv til hjælp for Landsforeningens medlemmer.
•At bistå medlemmer i deres klagesager over røggener."
Al ære og respekt for at man ønsker at påvirke og ændre forhold.
Men det kan næppe betegnes som objektivt. Lidt på linie med DØR.
Dernæst står der intet sted noget om under hvilke forhold man har udført disse målinger.
Afstand til evt. skorsten. Vindforhold. Afstand til f.eks. trafikkeret vej etc.
Så inden man konkluderer så meget - ja så må man lave nogle standardiserede målemetoder.
F.eks. bør man have målinger fra såvel indendørs som udendørs partikelmålere.
I vinterhalvåret - (fyringssæsonen) - opholder man sig størstedel af tiden indendørs.
Målingerne bør være fra såvel huse med brændeovnsfyring som huse uden brændeovn.
I de(n) konkrete måling kan "læseren" ikke vide om måleren sidder ½ m fra skorstenen til en meget ihærdig brændeovnsbruger.
Og tilbage til min kæphest. Der mangler i den grad data omkring hvad partikler i almindelighed gør ved vores helbred og i særdeleshed omkring partikler fra fyring med træ.
Ingen tvivl om at det er sundhedsskadelig - men i hvilken grad og hvad som er værst - det ved vi IKKE.
Der gemmer sig måske en statistisk finte her:
For de må være født i slutningen af 1800-tallet hvor børnedødeligheden var højere end nu.
Den sortering har formentlig betydet at de der overlevede blev relativt gamle. Med lavere børnedødelighed vil det måske udjævne sig så flere i nutidens generationer oplever større gener og tidlig død end i de forrige generationer?
Groft sagt at de der dengang overlevede en barndom i brænderøg havde færre gener af det som voksne, end de der idag oplever en mere beskyttet opvækst før de støder ind i de gener som man kan møde når man begiver sig ud i verden!
Jens Arne Hansen.
Jeg gætter mig til, at nogle mennesker bedre kan tåle brændrøg end andre, ligesom med cigaretter?
Derforuden er vi blevet flere mennesker i dag og især i byerne, hvor der er kommet mange nye forurenings partikler til bl.a. mange dieselbiler og farlig støv fra bremse belægninger og bildæk støv.
Alle disse partikler fra biler kommer også fra de omkring liggende lande.
Vi skal have langt mere forskning på området, for jeg kan ikke afvise at brænderøg der får luft nok ikke er så farlig, og at det er alt andet partikler der er farlig, men naturligvis kan sort brænderøg være yderst sundheds skadelig. Vi kunne starte med at forbyde natfyring, og ellers er det jo stadigvæk muligheder for, at klage over røgen til kommunen, men vi har langt mere svært ved at vores klage over diesel os tages tilstrækkelig alvorlig, men lad os også starte her og storme Miljøministeren med disse klager. Vi skal det hykleri til livs og gøre en massiv indsats for, at vi alle kan begrænse partikel forureningen, for naturligvis skal vi tage den alvorlig.
Ja det så vi den anden dag i TV hvor sort at al is og sne i arktis var af partikler, og når solen skinner kan lyset ikke kastes tilbage og is og sne smelter i et meget hastigt tempo.
Hvis vi skal stoppe denne partikel forurening, skal vi gøre en international indsats.
Hvad så med dem der arbejder aften/nat?
Må de ikke fyre om dagen?
Og hvad er "natfyring" egentligt?
Og hvordan påviser man at der er tale om "natfyring" og ikke bare almindelig fyring der sker om natten
Med international indsat, havde du da tænkt noget i retning af:
Gætter på at der en begrænsning af luftindtaget. Ikke at det har noget at gøre med fyring om natten.
https://www.bolius.dk/kommuner-forbyder-na...
Jan C. Damgaard. Det er natfyring med lav luft tilførsel.
Og gøres det om dagen er det dagfyring? Min pointe er jo at der er tale om nedsat lufttilførsel (neddrosling), som beskrevet i linket. Så jeg tror vi er enige.
I en Anders Agger udsendelse for nylig oplyste direktøren for Danfoss Niels Christiansen på et meget vigtigt og højt profileret seminar, at 98 % af København var opvarmet med fjernvarme.
https://www.dr.dk/tv/se/indefra-med-anders...
Der bliver så 2% tilbage til alle andre opvarmningsformer incl. elopvarmning, varmepumper, solfangere, brændeovne, m.m.
I denne sammenhæng og forståelse må det angivne kort være en stor løgnehistorie.
Næ jeg tror at kampagnen mod brændeovne har til formål at skaffe nogle flere fjernvarmekunder.
Det er fandme godt at Trump blev valgt i USA
De, som har styr på en regnemaskine, kunne regne på hvad det ville betyde for samfundet, hvis vi brugte jordvarme i stor format.
Jeg tænker på, at hente jordvarme fra den landbrugs-jord, som støder op til de små byer. Vi kunne få strømmen fra sol eller vind til at drive anlægget.
Det kunne befri os fra pille, olie og gas- opvarmning af mange huse. Vi kunne bevare brændeovnen som en del af vort beredskab, til når strømmen svigter - for det gør den jo. I kortere eller længere tid.
Debatten omkring ing.dk's artikler om brændeovne er blevet noget ophedet. Dækningen bliver kaldt kampagne og hetz, og Ingeniøren beskyldes for at udelade dokumentation og for at tage imod penge for plantede artikler. Det er ret alvorlige beskyldninger, og begge dele kan jeg naturligvis afvise.
Først og fremmest har vi valgt at dække brændeovne og deres mulige bidrag til luftforureningen, fordi forskningen konkluderer, at den er markant. Vi har støttet os til de forskningsresultater, der eksisterer, og i en stribe artikler lagt dem frem og linket til dem.
Det er sandt, at der er mange andre mulige forurenere at kaste sin opmærksomhed på. Det gør vi også løbende i vores øvrige dækning, men det er intet argument for at undlade at skrive om røgen fra brændeovne.
Flere debattører anfører, at kvaliteten af dokumentation er tvivlsom. Det er en væsentlig diskussion, og derfor vil vi i vores kommende dækning bl.a. give et samlet overblik over forskningen på området. Den er selvfølgelig afgørende for debatten om, hvad der evt. kan og skal gøres ved brændeovnsrøgen.
Indtil da vil jeg gerne appellere til, at vi holder en veldokumenteret debat på begge sider af nettet.
Mvh. Trine Reitz Bjerregaard, chefredaktør
Hvordan er Storebæltsbroen blevet aftegnet med brændeovnsrøg ?
Næh kortet er genereret INCL trafikforureningen. Og det er jo en hel anden sag.
Så hvad er det egentligt at kortet viser. Mit gæt er, at det ikke viser det man taler om.
Så på mig virker det, som om forskernes forskning ikke fortæller noget specifikt om brændeovnsrøg.