Derfor blev Sjælland valgt fra til atomlosseplads
Der var mange hensyn at tage, da De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) skulle udvælge først 22 og senere seks mulige placeringer til det slutdepot til radioaktivt affald fra blandt andet kernereaktorerne på Risø.
»Alle 22 områder opfylder mere eller mindre kriterierne, men de udvalgte seks opfylder kriteriet om at have jordarter, som vil kunne tilbageholde et udslip,« forklarer Peter Gravesen, der er chefkonsulent hos Geus.
Det har især været vigtigt, at der er store grundvandsreserver, hvor depotet skal ligge. Dels fordi grundvandet vil blive ramt ved et udslip, dels fordi det indikerer, at væsker ikke vil blive holdt inde, hvis der skulle sive noget radioaktivt ud af depotet.
Sjælland blev fravalgt
Over det meste af Sjælland er der særlige drikkevandsinteresser, og derfor var kun to af de 22 egnede steder, Risø og Stevns halvøen, udpeget. De blev dog fravalgt, da feltet blev indsnævret til seks områder.
»De lavtliggende dele af Risø-området (omkring kote 1 m, red.) vil meget sandsynligt være sårbare over for havstigninger og stormfloder, og der vil ligeledes kunne ske erosion i morænelersklinten på halvøen. Området er det eneste, hvor en - om end lille - seismisk aktivitet i undergrunden er registreret,« står der i den fælles opsummeringsrapport.
Ved Stevns Klint er der dels råstofinteresser, og dels er moræneler og kalkbjergarter gennemsat af både lodrette og vandrette sprækker.
Netop de geologiske forhold har været afgørende for udvælgelsen af de seks områder.
»Aflejringerne fra jordoverfladen og ned til så stor dybde som mulig skulle være homogene og lav-permeable. Dette betyder, at højpermeable aflejringer som sand og gruslag kun skulle have begrænset tilstedeværelse,« lyder et af kriterierne i rapporten.
Fedt ler er interessant
Områderne ved Rødbyhavn, Kertinge Mark, Hvidbjerg i Thyholm, Thise og Skive består alle af fedt ler, som dels er meget homogent og dels har en meget lav gennemstrømmelighed. Området ved Østermarie på Bornholm skiller sig ud, fordi undergrunden her består af bjergarter.
»Områdernes geologi er interessant, fordi der i andre lande som for eksempel Sverige og Finland bygges depoter i lignende grundfjeldsbjergarter,« fremgår det af en rapport, der opsummerer konklusionerne fra tre forstudier om slutdepotet.
De seks områder skal indsnævres til to eller tre placeringer for slutdepotet, og det skal ske ved at lave nogle mere omfattende undersøgelser. De første geologiske undersøgelser var baseret på tilgængelige data, men for at komme videre skal den tværministerielle arbejdsgruppe, som arbejder med processen, undersøge områderne på jordens overflade.
Det skal blandt andet afsløre, om der skulle være nogle andre planer for områderne, som forhindrer placeringen af et slutdepot. Geus regner med, at de to eller tre områder bliver udpeget i løbet af de kommende 12 måneder.
Dokumentation
