Derfor åbnede kyssebro ikke: Hydrauliske kiler kilede sig fast

Da Hven-færgen med 170 gæster ikke kunne komme ud af Københavns Havn søndag morgen, var det broens hydrauliske kiler, den var gal med. Det fortæller bygherrerådgiver og civilingeniør Erik H. Sørensen.

Pardoksalt nok var de hydrauliske kiler en løsning på et tidligere problem med at standse broen præcist, hvor man indførte stopklodser og fire kiler til at understøtte broen, når den var lukket.

Læs også: Forårssol og koldt vand skævvrider Inderhavnsbroen

Men søndag ville kilerne ikke trække sig tilbage. De havde kilet sig fast.

»Vi havde simpelthen ikke kraft nok til rådighed til at trække kilerne fri,« fortæller Erik H. Sørensen.

Kilerne - to på hvert brofag - i rustfrit stål kører på en bronzelegering og rammer ind mod en fast kile med en hældning på fem grader, der også er udført i en bronzelegering. Bronze mod rustfrit stål burde give en lav friktion, især når kilerne samtidig bliver smurt med fedt under bevægelsen.

»Men alligevel satte de sig fast. Så nu har vi valgt at trykke dem mere blidt på plads,« siger Erik H. Sørensen.

Illustration: MI Grafik

Ny løsning ser ud til at virke

Ingeniørerne har valgt at nøjes med at trykke kilerne på plads med et tryk på 2,5 ton, mens de i stedet skruer helt op på maks, når de med samme hydrauliske system trækker kilerne baglæns. Det giver et træk på 5 ton.

»Vi har prøvet systemet flere gange, siden vi fik broen op søndag aften, og den nye løsning ser ud til at virke fint. Vi er ret fortrøstningsfulde,« lyder det.

Ifølge bygherrerådgiveren er det dog en vanskelig balanceakt. Kilerne helst skal passe med millimeter præcision, så der med sikkerhed finder en kraftoverførsel sted.

»Den skal sidde meget præcis for at tage belastningen, men det ser godt ud for nu,« siger han.

Ingeniørerne har dog kun begrænsede muligheder for at tjekke, hvor godt systemet virker. De kan ikke måle, hvor meget kraft der skal bruges til at hive hver enkelt kile ud.

»Men det er meget synligt, hvis noget er galt. For så åbner broen ikke,« lyder det konstaterende fra Erik H. Sørensen, der igen understreger, at han er ret fortrøstningsfuld med den nye løsning.

Emner : Broer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det var så den negative kommentar Johannes - hvornår kommer dit guldrandede løsningsforslag? Jeg er sikker på, at dem der bøvler med sagen er modtagelig for relevante input.

  • 14
  • 6

Enig

Når man ser på hvem der var og er de ansvarlige teknikborgmestre Bondam og Kabel så falder tiøren. Hvis man så erindrer at Bondam var meget begejstret for den hollandske cykelkultur, især i Amsterdam, er det underligt at han ikke har bemærket den hollandske klapbro, der findes i tusindvis i Holland der virker og som enhver smede eller tømrermester kunne eftergøre sovende :)

  • 11
  • 9

Een ting er den indførte "løsning" - den har jeg ikke tekniske forudsætninger for at bedømme. MEN jeg har forståelse nok til at læse artiklen og de indgående citater. Det lyder som banaliteter og formiddagsjournalistik. Det er måske så også en karakteristik af den tekniske løsning ?

Citat: "De kan ikke måle, hvor megen kraft der skal bruges ....". Ja, men dog ? Er der mon ikke en måler på hydraulikken, eller der kunne komme det ? Knaller de 5 tons på i et hug ? - hvordan lyder det, når det så glider som de skal ? - og 2x kraft anvendes ? (Og kraft målt i tons - kan vi få det i dværgelefanter på Mars ....).

Og på lidt længere sigt er løsningen vel en straingauge med datalogning sammen med nogle termofølere på konstruktionens følsomme dele ?

Jeg vil være konsulent i mit næste liv.

  • 6
  • 2

"Ifølge bygherrerådgiveren er det dog en vanskelig balanceakt. Kilerne helst skal passe med millimeter præcision, så der med sikkerhed finder en kraftoverførsel sted".

Vi var forbi den skandaleombruste bro for en uge siden og Hven færgen var ved at lægge til. Kunne ikke dy mig for at sige, hvad der ville ske når broen sad fast?

Hvem dækker omkostningerne ved denne fadæse?

Rederiet må forvente at broerne i Københavns havn er i orden!

  • 7
  • 2

Jeg spurgte selv netop ind til, om de ikke kunne forsøge at hive med få ton, når de nu netop valgte at trykke kilerne blidere ind end tidligere. Men svaret var, at de ikke kunne måle kraften.

Det har vist noget at gøre med, at den er fordelt over alle fire hydrauliske kiler, og man derfor kun kan sige noget om det samlede tryk og intet om, hvilke eller hvilke, der sidder kilet mest fast.

Jeg syntes også det ville give mening at forsøge at hive blidt, istedet for at trække kilerne ud med maksimal kraft, når man nu netop har sat dem blidere ind. Det ville jo også give en ide om, hvor presset de er.

Hvis vi skriver mere om problemerne og løsningen skal jeg forsøge at få et nærmere svar ud af den meget hjælpsomme bygherrerådgiver. Jeg vil også opfordre ham til at svare her i debatten.

  • 12
  • 0

er det underligt at han ikke har bemærket den hollandske klapbro, der findes i tusindvis i Holland der virker og som enhver smede eller tømrermester kunne eftergøre sovende

Ja, men i Holland er hydrauliske broer også blevet moderne. Nogle steder har de lavet dem over kanaler, hvor der før har været en gammel klapbro. Og hollænderne har også problemer med de nye broer. Jeg har været ude for moderne hollandske broer der ikke kunne åbne.

Der må være nogle hollandske brobyggere, der roterer i deres grave.

  • 5
  • 0

Hej Thomas of andre.

Tror i ikke bare han har en proportional ventil eller en fancy pumpe og at de har limiteret den til et lavere tryk når de sætter kilen i og maks tryk når de trækker den tilbage?

Det ville være ret normalt. Så man limitere til 5T og nogen gange kommer kilen måske fri ved 4 og andre dage ved 4.1 og andre ved mindre afhængigt af især termisk ekspansion… for mig giver det ret god mening hvad manden siger.

tilgengæld hvordan det kan være parallelt uden at være mekanisk koblet er så lidt sjovt. Enten skal der være styre ventiler på hver eller mekanisk koblet.

  • 2
  • 0

Virkelig ? Når jeg stiller noget op, for eksempel på et kældergulv med fald og lunker, så benytter jeg KILER - det kan nemlig tilpasse opstillingen (eg. Reol) uden vold. De trykkes bare ind med "samme" kraft.

Så hvis der nu havde været en kraftmåling på de nævnte 4 kiler, så kunne de jo trykkes i til ens belastning - formålet er vel at optage de slør som findes, ikke at vride konstruktionen ? Eller er det det grundlæggende problem - konstruktionen "passer" når den er i termisk ligevægt, men vrider sig med sol på sydsiden ? (Broen er øst-vest). Kilerne vrider så tilbage mod materialet.

  • 1
  • 0

Kunne man ikke ændre stigningen på de kiler, i værktøjsmaskiner sidder der maskinkonusser, de sætter sig stor set ikke fast?

  • 1
  • 1

Det var så den negative kommentar

Kære Jess Scharling, Jeg har - sammen med en del andre her på mediet - flere gange påpeget, at Kyssebroen @ Dødskysset fra dag ét er en fortænkt og forstillet konstruktion, den er fejltænkt og unødig kompleks, og den er en æstetisk, designmæssig og funktionel skamplet. Folk, der udtænker et zig-zag sving på en bro for bl.a. cyklister (og desuden forsyner køredelen med et - allerede velkendt - glat underlag), burde simpelthen holdes på lang afstand af enhver beslutning af denne karakter.

At udskamme min kommentar som værende "negativ" er forfejlet, og den er en velkendt taktik for at forsøge at lukke munden på folk. Men i særdeleshed som ingeniør bør man altså have format nok til at hæve blikket af og til og sætte hælene i, når teknik-fascination for teknikkens egen skyld får overtaget og et projekt som her kører helt af sporet - i stedet for bare at bøje nakken (med dollar-tegn i øjnene) og lave lappeløsninger som denne kileløsning er et udtryk for. (Og så vil jeg af hensyn til moderators blodtryk undlade at tilkendegive, hvad jeg mener om det politiske ansvar i denne sag.)

At de ansvarlige ingeniører for Dødskysset ikke for længst har protesteret højlydt og er trådt ud af projektet, men i stedet valgt at medvirke til dette helt åbenlyse klamphuggeri, er i mine øjne et udtryk for en korrumperet faglighed.

  • 8
  • 3

Politikere er i praksis ansvarsfri. De vælger et DR koncerthus, der koster tre - fire gange så meget som budgetteret. Og de vælger en inderhavnbro ud fra æstetiske kriterier, selv om de ikke har de ringeste forudsætninger. Broen er et teknologisk misfoster, som fra starten har givet tekniske og især økonomiske problemer. De sidste har bevirket, at man løbende har søgt at slippe så billigt som muligt. Man valgte en entreprenør, Pihl & Søn, som gik konkurs og en stålentreprenør, hvis arbejde måtte kasseres. Drivsystemet med ståltove, vil med garanti give evige problemer. Ståltove strækker sig under brugen og har det ikke godt i et marint miljø. Kilernes fem graders hældning er formentlig valgt for at de skal være selvspærrende. Det må siges at være lykkedes. Jeg er ingeniør og ikke spåkone, men den såkaldte løsning vil næppe være langtidsholdbar, idet de kræfter der optræder under aktiveringen er meget dårligt definerede. Resultatet bliver nok at københavnerne i mange år må trækkes med dårligt fungerende bro, er dyr i drift og vedligeholdelse. Når et passende antal år er gået, bliver den udskiftet med en elle anden tilfældig begrundelse. Til den til er de ansvarlige beslutningstagere gået på pension, og er i øvrigt helt overbeviste om, at de egentligt ansvarlige er fagdommerne, som ganske vist ikke kan beslutte noget som helst, men som har ydet for dårlig rådgivning.

  • 8
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten