»Der stod, at man skulle grave pesticidemballage ned eller brænde det af«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

»Der stod, at man skulle grave pesticidemballage ned eller brænde det af«

»Typisk var det i papkartoner, og så brændte man det af - og det i blikbøtterne skulle man grave ned. Det var anvisningen dengang - det har man skullet helt op til 1980-90’erne,« fortæller Peter Hansen om pesticider.

Han er opvokset på Almhøjgård i Slimminge på Sydsjælland, hvor hans far drev en maskinstation fra de år, hvor man begyndte at sprøjte i 1950’erne.

Netop praksis fra dengang er nu årsag til et ukendt antal pesticidpunktforureninger rundt om i landet. I dag er der pesticider i hver fjerde vandboring, og de er grunden til, at man må investere i at afværge forureningen, lukke boringer og i værste fald lukke vandværker.

Læs også: Pesticider i hver fjerde drikkevandsboring

Barndomsminder opklarer forurening

I disse dage er Slimminge Vandværk truet af lukning netop på grund af en pesticidpunktforurening.

Dog husker Slimminge Vandværks formand, Palle Nielsen, Almhøjgård og Hansen-familiens maskinstation, fra da han gik i skole med Peter Hansen i 70’erne - en viden, der har vist sig værdifuld.

For med hjælp fra Hansen-familien har regionen nu sporet forureningen til sandsynligvis at stamme fra Peter Hansens fars maskinstation.

Læs også: Landmænds gamle minder er nøglen i jagten på pesticidforurening

Forbudt for børn

Fra maskinstationen udlånte Peter Hansens far både maskiner og pesticider til de andre landmænd i området. Og det var også her, pesticider blev fyldt på maskinerne, og man skilte sig af med tom emballage.

Sådanne maskinstationer lå spredt ud over landet frem til 70’erne hvor den enkelte landmand begyndte at få sine egne maskiner.

Peter Hansen husker, at pesticiderne stod i et gammelt staldrum, der var forbudt at gå ind i.

»Redskaber, der var brugt til pesticider, og giftrummet var forbudt område for os børn. Ligesom et køkkenskab med terpentin er i dag,« siger han og tilføjer, at de heller ikke måtte lege der, hvor man lige havde brændt pesticidemballage af:

»Det var farligt.«

Retningslinjerne stod på emballagen

Det kom derfor ikke som en overraskelse, da man i 90’erne begyndte at forbyde flere pesticider samt stille skrappere krav til håndteringen.

»Naturligvis havde man en idé om, det ikke var så godt at grave ned. Det var ikke til at putte på marmelademadder - det vidste man godt,« siger Peter Hansen og tilføjer:

»Men man stiller ikke så store spørgsmål, når myndighederne anbefaler det, og det stod på emballagen.«

Vi ved heller ikke det hele i dag

Ud over blikdåser og papkartoner brugte man på Almhøjgård også tromler, som blev sendt tilbage til producenten. I 1985, da Peter Hansen overtog gården efter sin far, blev al emballage med pesticidrester sendt tilbage til producenten eller på genbrugsstationen.

Ifølge ham taler landmænd åbent om kutymen dengang, for ingen gjorde noget ulovligt. Minderne viser bare, at vi aldrig ved det hele.

»Tænk, hvis man var så klog fra starten, og vidste, at det ville skade - så ville man jo ikke gøre det. Men man skal drage sig nogle erfaringer, og de er også årsag til de høje krav i dag. Men om det så er de rigtige krav - det ved man ikke … Der er heller ingen, der ved, om det, vi bruger i dag, vil komme til at skade,« siger han.

Emner : Forurening
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En ældre landmand jeg talte med, fortalte eksempelvis, at i hans barndom - når skinkerne kom tilbage fra slagteriet - så lavede de en pasta af DDT-pulver og vand, som de smurte skinkerne ind i, inden de blev hængt op under hanebjælkerne i laden til tørring. "Så gik fluerne jo ikke i dem"... Den spise havde han og hans søskende levet af hele barndommen og de fejlede jo ikke noget...

Mvh
Mads Mikkel

  • 11
  • 1

"Tænk, hvis man var så klog fra starten, og vidste, at det ville skade - så ville man jo ikke gøre det."

Den er måske en kende naive. Hvis der er penge at tjene er alt andet ligegyldigt. Vi ved jo godt at vores uhæmmet overforbrug ødelægger planeten fuldstændig, alligevel bliver vækst prioriteret over bæredygtighed.

ALT mad indholder skadelige stoffer. ALT vand indholder skadelige stoffer. ALT luft indholder skadelige stoffer og vi bliver ikke klogere...

Og overvej så lige hvad der ikke er undersøgt eller screenet bredt nok....

  • 10
  • 12

På mange mindre og mellemstore gårde bejdsede man også selv sin udsæd i 1950-erne og `60-erne. Jeg kan huske, at jeg om foråret hjalp min far med at skovle kornet igennem (i en stor bunke på ladegulvet) for at blande det med kviksølvholdigt bejdsemiddel. Jeg husker det som vådbejdse i små blikdunke - men det kunne alligevel støve i rummet, og støvmasker var et ukendt begreb. Dunkene endte sandsynligvis på "jernbunken" bag hønsehuset. Så klogere var vi heller ikke.
Miljøstyrelsen har for øvrigt i 2000 udgivet en projektrapport, hvor typer af og anvendelsesområder for forskellige pesticider i efterkrigstiden er forsøgt opgjort.

  • 15
  • 0

Min gamle far på knap 80 fortalte mig den anden dag, at det i 50'erne på landet var helt normalt, at man dryssede lidt DDT på kålen, hvis man fandt et par larver på den. Ikke noget med at vaske kålen efterfølgende, inden indtagelse. Det havde unægteligt været sundere at spise kålen inkl. larver. Godt vi trods alt er blevet lidt klogere idag.

  • 11
  • 0

Jeg er selv fra landbruget, og husker fra barndommen (70 og 80)
at det var anvist at nedgrave emballage. Set i bagklogskabens lys noget svineri, men det stod direkte på emballagen, altså "best practice" dengang. Midlerne blev generelt som et hjælpemiddel, ikke en fare. Dog skal det siges at emballage blev tømt inden nedgravning, det var også dyrt stads dengang. Tør ikke tænke på de steder på gårdene hvor der blev renset sprøjter, når der skulle en anden kemi på...

  • 12
  • 0

landbrug drives mest af begær
der skal ikke stå et græsstrå ved åen
der skal pløjes til den sidst millimeter
bønder importerer i stor stil ulovlige sprøjtegifte fra Østeuropa Holland Tyskland. bønder er folk der ikke klarer at skille nutid og fremtiden for næste generation. derfor skal de alle styres med hård hånd af staten. for næste generation bliver tvunget til at drikke sprøjtegift i stor stil.noget der allerede sker i dag hvor man blander rent vand med forurenet grundvand og sender det ud til borgerne som drikkevand. rent vand bliver noget for den rige del af befolkningen i fremtiden.

  • 7
  • 24

I 80erne arbejdede jeg som vejmand på Sjælland. Når vi havde sprøjtet mod bjørneklo, var tanken ikke altid tømt ved fyraften. Den kørte chefen så hen til nærmeste å, og tømte ud i. Han var jo selv landmand, og havde derfor godt styr på giftstoffer, lød forklaringen.

  • 10
  • 3

Godt vi trods alt er blevet lidt klogere idag.


Er vi det?
Dengang sagde producenterne, at DDT var ufarligt, endda at spise, og bønderne troede tilsyneladende på det.
Nutildags, siger producenterne fx, at glyphosat og dets handelsprodukter er helt ufarlige at blive udsat for, og bønderne tror stadig på producenterne.

Bønderne er dårligt uddannede mht. landbrugskemien/toksikologien/økologien og har som mange andre glemt eller fortrængt historien og gør det, som de får at vide, giver dem den bedste og sikreste indkomst.

  • 7
  • 6

Nutildags, siger producenterne fx, at glyphosat og dets handelsprodukter er helt ufarlige at blive udsat for, og bønderne tror stadig på producenterne.


LD50 er nu ganske høj for glyphosat alene.

Bønderne er dårligt uddannede mht. landbrugskemien/toksikologien/økologien


Det er noget af en påstand.
Hvis du mener at de ikke er læger eller kemiingenører, så har du selvfølgelig ret, men det behøver man altså heller ikke være for at kunne håndtere den slags informationer.

  • 2
  • 0

Ja det er godt vi er blevet klogere. Det er du åbenbart ikke. Vi har nogle af verdens bedst uddannede landmænd som ved meget om kemi og prøv at læse url:

http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetP...

Det er interessant at de befolkningsgrupper der udsættes mest for pesticider (landmænd og gartnere) har den laveste risiko for at få kræft , og det er også landmænd der lever længst – samtidigt med at de udsættes for adskillige pesticider og i højest koncentration.

Alt i alt betyder disse forhold på, at der ikke er betydelige ukendte sundhedsskadelige virkninger af pesticider eller at der er såkaldte cocktail-effekter, der har større betydning mht risiko for at få kræft eller blive syg og dø.

Intet er ugiftig det er alene dosis der bestemme om et kemikalie er giftig eller ej, frit efter Paracelsus

  • 2
  • 6

Allans kendskab til landmandsuddannelsen må ligge på et meget tyndt sted, med den udtalelse. Prøv Google , og se hvad der kræves!
I de nærmeste årtier efter 2. verdenskrig brugte man DDT, som kontrolmiddel på mange område - husdyr mod utøj, hunde mod lopper og til at holde skadedyr væk fra gartneriprodukter. Anvendelsen i landbruget var forholdsvis ringe - blev ikke brugt i de store afgrøder som korn. LD 50 værdien var meget høj, og derfor kunne DDT bruges direkte på hud eller spiselige afgrøder. At DDT så havde en meget lang nedbrydningstid og dermed en mulighed for ophobning i fedtvæv, kom først frem mange år efter første anvendelse af skadedyrsmidlet.

  • 1
  • 2

Vi har nogle af verdens bedst uddannede landmænd som ved meget om kemi og prøv at læse url:

http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetP...

Det er interessant at de befolkningsgrupper der udsættes mest for pesticider (landmænd og gartnere) har den laveste risiko for at få kræft , og det er også landmænd der lever længst – samtidigt med at de udsættes for adskillige pesticider og i højest koncentration.

  1. Der står intet om, at vi har verdens bedst uddannede landmænd i den publikation fra Danmarks Statistik, du henviser til, men det skal nok være rigtigt.
  2. Jeg kender lidt til kemipensum for kommende landmænd, da jeg har undervist i kemi på en landbrugsskole.
  3. Selvstændige landmænd har en lav dødelighed, men ansatte i landbruget, som sikkert er mere udsat for kemien, har en højere dødelighed end en tandlæge eller folkeskolelærer.
  4. Dødeligheden i statistikken skyldes ulykker og mange andre faktorer, som ikke har med kemianvendelsen af gøre.
  5. Dødeligheds statistikken siger ikke noget om forekomsten af kræft, da ikke alle former er dødelige eller er dødsårsagen pga. behandling. Så på den baggrund kan der ikke konkluderes, at landmænd (selvstændige?) har den laveste risiko for at få kræft - kun den laveste risiko for at dø af kræft. Dette skyldes måske også, at disse landmænd ryger færre cigaretter og drikker mindre alkohol end andre grupper.
  6. I øvrigt er der ikke-dødelige kræftformer, hvor landmænd ligger i top mht. kræftrisiko.
  • 5
  • 1

LD 50 værdien var meget høj, og derfor kunne DDT bruges direkte på hud eller spiselige afgrøder.


1. En LD50 på 113 mg/kg er ikke høj, men omkring 50 gange lavere end Roundups! Der er tale om moderat akut giftighed.
2. Den opfattelse at DDT kunne bruges direkte på hud og spiselige afgrøder var en fatal fejl og skyldtes manglende viden dengang. Der er desværre fortsat mange uvidende, der bagatelliserer DDT's skadevirkninger.
3. Vi ved nu at DDT og metabolitterne bl.a. er kræftfremkaldende, hormonforstyrrende og fosterskadende - også i mennesker. Det sidste fra erfaringer fra kortvarig anvendelse af DDT i malariabekæmpelse i et afgrænset område i Sydafrika, hvor nyfødte fik alvorlige misdannelser af kønsorganerne. Enhver, der ser billederne af disse børns skader, vil blive rystet.

  • 6
  • 0

Ad 5. :
Indtil for bare 10 år siden var der en stor del rygere, landbruget følger stort set de tendenser i samfundet mht. rygevaner og drikkevaner. En stor del af netop storrygerne døde netop af enten kræft i lunger, mave eller lever (ofte i kombination). Så på trods af dette er der en lavere frekvens af kræft, hvilket måske mere skyldes andre faktorer som stress mm.
Ad 6.:
Bl.a. hudkræft, der skyldes meget udearbejde.
http://www.barjordtilbord.dk/Files//Billed...

  • 0
  • 2

I forhold til andre erhvervsgrupper har landmænd en meget lav dødelighed af KOL. Dette tyder på mindre rygning i denne gruppe, da rygning almindeligvis er den vigtigste faktor bag KOL.

Landmænd er oftere udsat for frisk luft og staldklimaet er blevet forbedret betydeligt. Så KOL alene siger ikke noget om andelen af rygere. Men selv korrigeret for andelen af rygere, er der stadig færre tilfælde.
http://miljoogsundhed.sst.dk/blad/arkiv95/...

  • 0
  • 3

i 50'erne på landet var helt normalt, at man dryssede lidt DDT på kålen, hvis man fandt et par larver på den. Ikke noget med at vaske kålen efterfølgende, inden indtagelse.


En landhusmor tilbereder ikke grønsager eller salat uden at have skyllet det først.

Det er noget byboer kan finde på, men ikke landhusmødre.

Problemet er ikke at få laver eller bladlus i maden, det skal nok blive skyllet af, men larverne spiser kålen. Kålen skulle gerne holde sig på marken til langt ud på efteråret, og det kan den ikke hvis der først er larver i den. Derfor dyrker man traditionelt kål og kartofler ude på marken, hvor det er mindre udsat for insekter og plantesygdomme end inde i haven.

  • 2
  • 1

hvis bønderne var så godt uddannede
så havde de nok bedre indsigt i økonomi
men nej de går fra hus og hjem tvang.
god uddannelse hvorfor forstår de ikke. at få noget for deres varer
hvorfor er det kemi industrien der styrer dem og ikke omvendt.
hvorfor fortsætter de med at forurene søer hav grundvand.
vis noget andet end det i gør i dag.
ARBEJDE GRATIS DET KAN ALLE.

  • 0
  • 7

@Allan,
DDT var ikke specielt giftigt, det blev bla. anvendt til aflusning af fanger fra
koncentrationslejrene efter krigen.
Man udførte biologisk forsøg med frivillige straffefanger i USA med store doser.
Ingen effekter blev konstateret.
Alligevel forbød man stoffet omkring 1972 i den vestlige verden.
Det havde storekonsekvenser, idet ca. 20 millioner flere døde af malaria
i følge WHO.
Problemet var ikke DDT, men at man ikke havde noget andet middel mod Gul feber og Malaria.
DDT bestod af 4 isomer, der bortset gamma-isomeren var biologisk stabil.
Så man er rent faktisk i stand til at fremstille en DDT, der er nedbrydelig, men det tøringen.
der fremstilles og bruge i øvrigt DDT i visse lande som våben mod malaria og andre insketbårne tropesygdomme, så helt ude af billedet er den ikke.

  • 1
  • 5

I forhold til andre erhvervsgrupper har landmænd en meget lav dødelighed af KOL. Dette tyder på mindre rygning i denne gruppe, da rygning almindeligvis er den vigtigste faktor bag KOL.


Det er korrekt at landmænd ligger øverst mht. levealder, men at relatere det til mindre rygning er nok ikke korrekt.
Landmænds længere levealder skyldes snarere en mere ren luft med færre partikler end i byerne, desuden er den mere motion uden tvivl medvirkende årsag.

  • 1
  • 5

I den vestlige verden ?


Ja, Danmark i 192, USA kom derefter.
Man ophørte med at producere DDT, så det betød at man feks. i Afrika ikke havde nogle egnede midler mod myggelarverne, med efterfølgende millioner flere døde af malaria (WHO).
I dag produceres lidt DDT i enkelte lande, der afsættes til stater, der ikke har noget forbudmod DDT.

  • 2
  • 1

Hvis du kan bevise at der ikke er stærk sammenhæng mellem KOL og rygning


@Martin,
jeg henviste blot til statistikken, der blot konstaterer uden at nævne, hvad der evt. kunne være årsagen.
Vedrørende rygning er det statistisk fastslået, at især cigaretrygning har en statistisk stor effekt på levetiden.
En af årsagerne til lungekræft er for resten at tobak fra visse områder har et stort indhold af Polonium, der er stærkt radioaktivt.
Ikke er er lige disponerede for lungekræft, derfor ser man også storrygere, der opnår en høj levealder. Gentest kan afsløre om man er disponeret.

  • 0
  • 2

Per, jeg har lidt på fornemmelsen af du ikke rigtig ved hvad KOL er for noget. Tror du det er lungekræft?


Martin, jeg kommenterede statistikken men blander mig ikke i KOL-problematikken, for så skal man også se på de arvemæssige forhold.
Risikoen ved rygning er veldokumenteret, man har endda kunne lave statistik på tobak fra forskellige dyrkningssteder, hvor især tobak fra bestemte områder med større radioaktivtet i jorden har givet signifikante resultater mht. lavere levetid for rygere af en bestemt mærke.
Jeg har ingen tal for KOL.

  • 1
  • 2