Der er morfinstoffer i brien
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Der er morfinstoffer i brien

Dr. Neal Barnard har udgivet en bog om de vanedannende egenskaber hos fødevarer som ost, kød, sukker og chokolade. Den hedder: »Breaking the Food Seduction: The Hidden Reasons Behind Food Cravings and Seven Steps to End them Naturally«.

I denne bog hævder han, at der er en biokemisk årsag til, at mange af os føler, at vi ikke kan leve uden det daglige fix. Ost, for eksempel, indeholder store mængder casein, et protein, som under fordøjelsen omdannes til morfin-lignende opiat-forbindelser, de såkaldte casomorfiner.

Disse opiater menes at være ansvarlige for moder-barn-bindindingen, som opstår under amningen. Det er ikke overraskende, at mange af os føler en binding til køleskabet, hævder Barnard.

Han mener, at hans bogs påstande kan hjælpe de personer, der p.t. har retssager kørende mod McDonalds og andre fødevarekæder i USA, med påstand om, at de er blevet overvægtige, fordi de solgte produkter gør den spisende afhængig.

Polsk påvisning af casomorfin i brie

Men er der noget om Barnards påstande? En søgning i databasen Chemical Abstracts, som omhandler ca. 49 millioner stoffer og 23 millioner artikler og patenter om dem, giver to meget interessante »hits«.

Det ene er artiklen »Casomorphin-7 isolated from Brie cheese« i Journal of the Science of Food and Agriculture, Vol.79, p.1788-1792, 1999. Heri påviser polske forskere, at der er casomorfin i brie-ost, i mængder på 5-15 mg pr. kg ost. Det drejer sig om et 7 aminosyrer langt peptid (protein), med sammensætningen tyrosin-prolin-phenylalanin-prolin-glycin-prolin-isoleucin.

Kemisk ligner det ikke morfin, men den tredimensionale form og ladningsfordeling i molekylet gør, at det kan binde sig til de samme receptorer, som i kroppens celler binder morfin. Dette stof har altså morfin-lignende virkning.

Stof bag fødselspsykoser

Men når det fra tarm til hjerne? Det er et vigtigt spørgsmål at få belyst.

Hos nyfødte er den såkaldte blod-hjerne-barriere (BBB) ikke fuldt udviklet, så hos den diende baby når casomorfinet nok frem til hjernens celler, men hos voksne kunne det tænkes, at BBB, der beskytter hjernen imod fremmede stoffer, holdt også casomorfinet ude.

Det andet vigtige hit i Chemical Abstracts belyser dette vigtige spørgsmål. Artiklen »Beta-Casomorphins in postpartum psychosis« i tidsskriftet Beitraege zur Wirkstofforschung, Vol.39, p.84-90, 1990, af forskere i Uppsala påviser, at casomorfin når frem til hjernen også hos voksne.

De mener ligefrem, at dette naturens eget opiat kan være en forklaring på fødselspsykoser.

Man finder altså, at ost indeholder stoffer med morfinvirkning, og at de trænger fra føden op i hjernen, hvor de kan udøve deres virkning og deres vanedannende effekt. Men mon ikke dyr og mennesker helt generelt er født til at være afhængige af føde?

I en ikke så fjerne fortid kunne man ikke blive mæt blot ved at bruge Dankortet i nærmeste supermarked. Man måtte ud og finde føden, eller jage den først.

Så når Barnard antyder, at mejeri- og kød-industrien nærmest driver pusher-virksomhed ved at sælge produkter med morfin i, så er det nok en mindre overdrivelse.