Det bliver ikke den nuværende formand Thomas Damkjær Petersen, der som den første kan kalde sig forperson for IDA. Det afgjorde foreningens 65 repræsentantskabsmedlemmer på sit møde i lørdags.
Tilbage i november annoncerede Yngrelisten, at den ville fremsætte et forslag til vedtægtsændringer til mødet i maj, og det har listen så gjort sammen med IDA STEM Students, Pensionistlisten og Lederlisten. Forslaget har været drøftet i IDAs hovedbestyrelse.
Det endelige forslag lagde op til, at den enkelte frit kunne vælge, om vedkommende vil kalde sig forperson, forkvinde eller formand.
Forslag til vedtægtsændringer kræver, at to tredjedele stemmer ja til forslaget. Derfor var et spinkelt flertal ikke nok. Afstemningen viste, at 32 af medlemmerne var for, 30 imod, mens to stemte ‘hverken-for eller imod’; et enkelt medlem var fraværende.
Forud for afstemningen var debatlysten stor og tog på mange måder tråden op fra det forrige repræsentantskabsmøde i november sidste år, hvor Yngrelistens listefører David Hansen under punktet ‘Indkomne forslag’ argumenterede for, hvorfor det er på tide at finde et mere kønsneutralt ord til at betegne den person, der står i spidsen for IDA.
Formanden klar til at skifte titel
På mødet i lørdags opsummerede han baggrunden for forslaget:
»Vi sender et klart politisk signal om, at vi arbejder aktivt for ligestilling og diversitet på arbejdsmarkedet. Vi ændrer næppe arbejdsmarkedet ved at ændre et enkelt ord, men vi sender et klart signal, som kan være med til at supplere det arbejde, vi allerede gør for diversitet og ligestilling,« sagde David Hansen.
Inden afstemningen lovede formand Thomas Damkjær Petersen, at han var klar til at påtage sig en ny titel.
»Hvis forslaget bliver vedtaget, skifter jeg titel til forperson i dag.«
Sådan gik det ikke, og det ærgrer ham:
»Jeg er da ked af det, for jeg støttede forslaget selv, og det samme gjorde min liste. (Fagforeningslisten, red.). Vi fik jo også et flertal, men det var ikke nok. Vi sætter det på dagsordenen efter næste valg (i foråret 2022, red.), og så får vi en ny chance for at modernisere vores sprogbrug.«
Han tvivler ikke på, at titelændringen er vigtig:
»Alle de ting, der skal til for at undgå ubevidst bias, kan hver for sig virke små, men tilsammen betyder det noget.«
Forslagsstiller ser på det positive
Når afstemningsresultatet kom bag på Thomas Damkjær Petersen, skyldes det, at det var en enig hovedbestyrelse, der stod bag indstillingen:
»Der var ikke mange, som har taget forbehold, når vi har talt om det i hovedbestyrelsen, så der må have været nogle hovedbestyrelsesmedlemmer, som ikke havde fornemmelse for deres eget bagland – eller måske ikke havde spurgt.«
Hos Yngrelisten vælger David Hansen at se på den positive side, nemlig at der trods alt var et flertal for ønsket om et kønsneutral titel, selvom det altså ikke var nok til at ændre på vedtægterne:
»Det er glædeligt, at et flertal synes, at det er en god idé. Det er et vigtigt signal, men virker kun i sammenhæng med de konkrete indsatser, som hovedbestyrelsen allerede har vedtaget omkring diversitet, ligestilling og ubevidst bias.«
Listemedlemmer stillet frit
Flere lister havde stillet deres medlemmer frit til afstemningen, således også Senioringeniørlisten, hvor listefører Ellen Fænøe selv var tilhænger af forslaget, men ikke kunne acceptere, at det skulle være op til den enkelte, hvorvidt man ville kalde sig forperson, formand eller forkvinde:
»Der skal ikke herske tvivl om, at jeg støtter forslaget, men vi kan ikke støtte, at man selv skal have lov at vælge frit, hvad man vil kaldes. Lederen skal betegnes på én måde, lige meget om det er en mand eller kvinde. Det er en titelbetegnelse og skal ikke være kønsafhængig,« sagde hun og tilføjede:
»I det omliggende samfund er der ingen, der siger: ‘Godt gået’ om forslaget. Desværre siger nogle, og jeg citerer: ‘I bliver til grin’. Derfor er jeg ikke sikker på, at vi er, hvor vi skal være, og derfor kan vi ikke gå ind for forslaget på den foreliggende ordlyd, og det er årsagen til, at vi stiller vores listemedlemmer frit til at stemme, som de har lyst.«
Indtægter 2020: 315,9 millioner (heraf kontingenter 295 millioner kroner) Udgifter 2020: 313,4 millioner kroner Resultat af primær drift: 2,5 millioner kroner. Resultat af kapitalandele (datterselskaber): 92,1 millioner kroner (heraf 106,1 million kroner fra IDA Forsikring) Finansielle poster inkl. skat: 8,7 millioner kroner. Årets resultat: 103,3 millioner kroner *Kilde: IDA**IDA-regnskab 2020
Plus i regnskabet
På mødet gav repræsentantskabet sin opbakning til oprettelse af et Sanktionsudvalg. Det sker i forlængelse af Hovedbestyrelsens ønske om at kunne bruge andre sanktionsmuligheder end eksklusion, hvis et medlem ikke respekterer »foreningens formål om ved aktiviteter og udtalelser at udvise god kollegial adfærd.« Udvalget supplerer det allerede eksisterende Eksklusionsudvalg.
På mødet blev foreningens regnskab 2020 ligeledes godkendt.
Selvom året stod i coronaens tegn, endte regnskabet med et plus på godt 100 millioner kroner. Det skyldes især et rigtig godt år for datterselskabet IDA Forsikring, mens coronanedlukningen havde været hård for to andre datterselskaber, kursus- og konsulentvirksomheden Mannaz og for IDAs Mødecenter.
Det fjerde datterselskab Teknologiens Mediehus, som blandt andet udgiver ing.dk, kom ud af året med et resultat lige over 0.
