Der bliver stadig længere mellem de helt store videnskabelige opdagelser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Der bliver stadig længere mellem de helt store videnskabelige opdagelser

Ser man nærmere på tildelingen af nobelpriser, røber der sig et mønster, der tyder på, at der går længere og længere tid mellem banebrydende videnskabelige opdagelser.

Det fremgår af en ny videnskabelig artikel offentliggjort på preprint-serveren arxiv.org.

Da Nobelprisen i fysik i 2013 blev tildelt Peter Higgs og Francois Englert for forudsigelsen af Higgsfeltet og den tilknyttede Higgsboson, var det for teoretiske arbejder, der blev udført i 1964.

Læs også: Fysikerne bag Higgspartiklen har fået årets Nobelpris

Selv om næsten 50 år mellem opdagelse og tildeling af en nobelpris er meget lang tid, er det ikke usædvanligt med et gab på mange år.

Inden for de senere år er tildelingen af Nobelprisen i fysik i 2010 for opdagelsen af det todimensionelle kulstofmateriale grafen i 2004 en sjælden undtagelse.

Læs også: Nobelpris i fysik for usædvanligt todimensionalt materiale

Francesco Becattini fra Universitá di Firenze i Italien har sammen med forskere fra Aalto-universitet i Finland og universitetet i Beograd i Serbien lavet en analyse af det tidsrum, der er gået mellem opdagelse og nobelpris inden for henholdsvis fysik, kemi og medicin/fysiologi.

Analysen viser, at man kan modellere tidsrummet mellem opdagelse og tildeling af en nobelpris med en eksponentialfunktion:

[latex] \Delta^{D \to N} (t) = c_\alpha exp(\alpha t) [/latex]

Inden for fysik er alpha = 0,012, mens den både inden for kemi og medicin er 0,0008.

Fittet med en eksponentialfunktion er meget bedre end et lineært fit, redegør forskerne for i deres artikel.

Når der går lang tid, inden belønningen kommer, betyder det også, at nobelpristagerne bliver ældre og ældre. Forskerne har igen forsøgt sig med et eksponentielt fit af denne form for pristagernes alder:

[latex] a^N (t) = c_\gamma exp(\gamma t) [/latex]

hvor gamma er henholdsvis 0,0040 og 0,0034 for fysik og kemi, men noget lavere for medicin (0,0020).

Med denne model vil nobelpristagerne ved slutningen af dette århundrede have en alder, der svarer til gennemsnitslevetiden i USA.

'Det vil have drastiske konsekvenser,' skriver forskerne.

Forfatterne til artiklen drager den konklusion, at når der går længere og længere tid mellem opdagelse og tildeling af nobelpris, så skyldes det, at der bliver længere og længere mellem de helt store videnskabelige gennembrud.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

det kunne jo også hænge sammen med at de instrumenter som skal bruges i eksperimenterne bliver stadig større og dyrere. Higgs teori fra 1964 kunne simpelt hen ikke afprøves med den tids teknologi.

Mvh. Peter

  • 9
  • 0

Udover interessen for at forske og udvikle, kan noget af det så tillægges det, at vi har det så godt i nutidens samfund, at vi er blevet for magelige?

Udvikling komme af behovet, men hvis vi har det for godt, så er interessen for at udvikle noget ikke specielt stor.

  • 1
  • 4

I følge artiklen skulle færre der venter i kø på en nobelpris føre til en længere kø. Det er nok mere sandsynligt, at antallet af kandidater er vokset samtidig med antallet af fysikere, så ventetiden af den grund er blevet længere. Også selvom der nok i dag er flere som samtidig får en nobelpris end tidligere.

  • 2
  • 1

Der er flere store opdagelser fra det 20. årh, som ikke har fået medicinsk Nobelpris, så et spørgsmål er hvad Nobelpris komiteen vælger at se på som store opdagelser.
Som eks så er opdagelsen af enzymet superoxidase et overset område. Syrebase forskningen med bl.a. Siggaard-Andersen i spidsen har meget stor betydning i dagliglivet på en intensiv afdeling og der er sikkert flere.

  • 2
  • 0

Måske det også kunne hænge sammen med, at meget forskning i dag er målrettet en 'bundlinje'?
Ved målrettet forskning kasseres ofte de 'skæve' resultater.
Resultater som måske kunne være nyskabende.

  • 3
  • 0

Det er i sandhed en tankevækkende artikel. Især fordi antallet af videnskabelige artikler vokser eksponentielt med en omtrentlig vækstrate på 5-6 %, som denne undersøgelse viser.

Samtidig vokser antallet af fup-artikler hurtigere end antallet af publicerede. Her er et eksempel fra medicin. Se kurven i artiklen. Det glædelige er, at der tilsyneladende nu er sat ind mod svindel.

Der produceres mere end 1 mil. videnskabelige artikler pr. år indenfor medicin !

ArXiv (fysik arkiv) rummer nu næsten 1 million artikler, og der produceres pt. ca. 8.000 artikler pr. måned. I 1994 var antallet af artikler ca. 1000 pr. måned. Vækstkurven for ArXiv viser en årlig vækst på 11 %, svarende til en fordobling af antallet af publiceringer pr. måned ca. hvert 7. år.

Konklusionen må være: Informationssamfundet drukner os i videnskabelig information, og der publiceres alt for mange ligegyldigheder.

  • 6
  • 0

@Dan Frederiksen, Kai Gregersen og hvad du nu ellers kan finde på at kalde dig for at skulle din identitet:

Din metode minder mig altid om en gammel reklame for brudekjoler: Det ender altid med en Lily model!

I dit tilfælde ender det altid med en UFO...
Og undervejs en gang bedrevidende vrøvl.

Du lader altid forstå at det (fysikken) kan gøres meget bedre. Af årsager jeg aldrig har forstået vil du ikke ud med hvordan. Men det er vel fordi du optræder bedrevidende uden at være det.

Der findes tusindvis af fora på internettet som ville passe meget bedre til dig. Hvorfor spammer du ing.dk?

  • 5
  • 0

Af Den Norske Nobelkomité, den har meget lidt med de øvrige priser at gøre, der uddeles af Nobelstiftelsen i Stockholm.

Hvis man gennemgår listen over modtagere af Fredsprisen, så støder man på nogen navne, der ikke alle lyder lige kønne i nutidsøjne... At fremhæve Obama alene er uklogt. ;-)

Mvh
Tine

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten