Depotkommuner kræver atomkommission
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Depotkommuner kræver atomkommission

Vi bliver ikke involveret, lyder det fra de kommuner, der potentielt skal lægge grund til et slutdepot til dansk atomaffald. Roskilde er kommet med i gruppen.

Information frem for involvering. Sådan er oplevelsen af statens kommunikation hos de kommuner, der potentielt skal lægge grund til et depot for det danske radioaktive affald.

De fem kommuner har netop indgået en samarbejdsaftale, hvor også Roskilde er kommet med, som skal sikre fælles fodslag i den videre proces frem mod en løsning for det danske atomaffald.

Gruppen skriver i en pressemeddelelse, at de kræver nedsat en atomkommission efter tysk og svensk inspiration. Kommunerne kræver indflydelse på sammensætningen af kommissionen, der skal bestå af interessegrupper, kommuner og eksperter - herunder udenlandske.

»Information er ikke involvering, og vi mangler stadig at blive reelt inddraget i processen,« siger Flemming Eskildsen (V), borgmester i Skive.

Læs også: Atomskrot: Ministerium sparker gang i miljøundersøgelser

Han peger på, at kommunernes embedsmænd er blevet inviteret til møder, hvor de er blevet orienteret overordnet om det formelle procesforløb, men efterfølgende vi ikke har set tegn på, at der er blevet lyttet til det.

»Vi hører ikke mere, og vi kan ikke følge med i, hvad der foregår på det politiske niveau. For os er placering af atomaffaldet langt mere end teknik,« siger Flemming Eskildsen i meddelelsen.

Gruppen foreslår nu, at ministeriet for Sundhed og Forebyggelse nedsætter et sekretariat, der kan sørge for at finde en kommunikationsform, som informerer alle i det beskrevne samarbejde.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) ser ingen grund til at nedsætte en atomkommission med udenlandske eksperter for at finde frem til, hvad der skal ske med Risøs atomaffald, siger hun til DR.

Det er allerede besluttet, at uvildige internationale eksperter skal være med til at finde det bedst egnede sted til slutdepotet. Det sker for at sikre, at den løsning, som bliver valgt, er den bedste og fuldt betryggende, både når det gælder sikkerheden og miljøet, oplyser ministeren over for P4 Bornholm.

Kommentarer (1)