Dennis mistede en fod: Nu vil han løbe maraton med ny løbeprotese
En gruppe soldater står på trappen ind til militæridræts bygning på Svanemølle Kaserne og småsnakker, inden man bevæger sig over mod den militære træningsbane.
De er alle blevet alvorligt sårede, mens de var udstationeret i lande som Afghanistan og Irak.
I gruppen finder man også Dennis, for hvem dagens træning kommer til at bestå af fem kilometers løb. Noget, der for under seks måneder siden ville have været umuligt.
Læs også: Se unik løbefod i funktion
Men takket være en specialudviklet løbeprotese træner han op til New York Marathon i november.
Målet er at klare sig gennem »hvad der kan blive de seks mest smertefulde timer i mit liv,« fortæller han.
God amputering dårlig for løb
Den udmelding kan virke en smule overraskende, hvis man tænker på Dennis' historie. Han er tidligere udstationeret soldat i Afghanistan, hvor han på vej hjem fra en mission trådte på en mine.
»Vi er på vej tilbage til basen efter 30 timer i zonen, hvor vi har ryddet en masse miner. Da vi er cirka 500 meter fra basen træder jeg på en hjemmelavet mine, og jeg ved med det samme, at den er gal. Jeg kigger ned, og kan se, at dele af min fod er blevet sprængt af,« fortæller han.
Han bliver transporteret tilbage til basen, hvor forfoden amputeres. Senere bliver han overført til et militærhospital, hvor hælen amputeres, inden en tredje og sidste operation på Rigshospitalet ender med en fuld amputation ved anklen.
Men selvom operationerne har reddet det meste af Dennis' ben, kan de give ham problemer senere hen, fortæller Thomas Borregaard, der er bandagist hos Sahva.
»Normalt vil vi faktisk anbefale kirurgerne at amputere høje oppe end anklen, hvis man regner med, at vedkommende gerne vil dyrke sport efter amputationen. Ellers har en løbeprotese ikke nok afstand til at flekse, før den rammer selve hylsteret, der beskytter underbenet,« fortæller Thomas Borregaard.
Han står sammen med sin kollega Christer Levin bag protesen, der gør Dennis i stand til at træne sig op til 42,195 kilometers løb i New Yorks gader til november.
For lav afstand til normal løbeprotese
En normal løbeprotese består af en c-formet kulfiberbue, der går fra jorden op til benet, hvor den er spændt fast på et hylster af kulfiber. Det er sjældent, at der er under 20 centimeters afstand fra gulvhøjde og op til der, hvor et ben er blevet amputeret. I Dennis' tilfælde er den afstand syv centimeter.
Frederiksberg Kommune bevilliger 60.000 kroner til at forsøge at udvikle en løbefod til Dennis. Det svarer til, at bandagisterne kan fremstille og afprøve i alt fire prototyper. De ved ikke, hvor mange lag kulfiber den skal bestå af, eller hvordan de kan gøre foden behagelig at løbe med.
»En løbefod til Dennis vil ikke kunne flekse så meget, som man normalt ser. Det betyder, at løbefoden ikke kan være blød og støde imod hylsteret. Så bliver den meget stiv. Men at bruge en for stiv løbeprotese svarer til, hvis du prøvede at løbe i skistøvler,« fortæller Thomas Borregaard og fortsætter:
»Vi kiggede os også om for at se, om der var lavet noget lignende, og der var ikke noget, der mindede om det på markedet.«
Tilfældigt møde giver manglende brik
Men et tilfældigt møde ved en konference i Sverige giver den afgørende brik i udviklingsprocessen. Her møder Thomas Borregaard Eric Rubie, ejeren af firmaet Emotis.
»Han fortalte, at de var ved at udvikle løbefod med hæl. 'Det var sjovt,' sagde jeg, 'vi er ved at udvikle en lav løbeprotese.' Vi fandt ud af, at der nok var en mulighed for at kombinere vores design af en løbeprotese til en ankelamputeret med deres design af en løbefod med hæl,« fortæller Thomas Borregaard.
Fordelen med hældesignet er, at en del af belastningen når en løbeprotese rammer jorden kan opfanges i her. Den flekser så at sige både i hælen og i selve c-buen, der går op til underbenet. Desuden er en løbeprotese bygget op om en ren c-form er også ustabil. Det svarer til at løbe på tåspidserne, og det gør det svært at bevæge sig i for eksempel gå-tempo.
»Designet med en hæl betyder langt mere stabilitet - både når du løber og står stille. Det giver dig samtidig muligheden for at bruge foden til en lang række forskellige sportsgrene ud over bare at løbe. Du kan bevæge dig i forskellige tempi, som er nødvendigt i for eksempel fodbold eller basketball,« fortæller Eric Rubie.
Indtil videre er løbefoden, som Dennis er udstyret med, den eneste af sin slags i verden. Patentet til designet af den lave løbefod ligger hos Emotis, og Eric Rubie fortæller, at man regner med at begynde en serieproduktion, så snart man har fundet ud af, hvor stort markedet er.
Flere kan få glæden igen
Thomas Borregaard er ikke i tvivl om, at det nyudviklede design vil kunne hjælpe en lang række ankelamputerede til at få en større livsglæde gennem et mere aktivt liv.
»Herhjemme kender jeg til fem til ti, der helt sikkert ville kunne anvende sådan en fod, og det er bare i København. En har tidligere spillet tennis, men siden han blev amputeret for 25 år siden, har det været svært for ham. Han var superentusiastisk, da han hørte om muligheden for at komme til at spille igen,« fortæller han, og fortsætter:
»En anden positiv ting ved denne løsning er, at vi som bandagister rent faktisk kan anbefale kirurgerne at amputere lidt længere ned, end vi ellers har gjort.«
Han forklarer, at det som udgangspunkt er bedre, des længere nede på benet man kan amputere. Det skyldes vægtstangsprincippet, der betyder, at des længere vægtarm - eller i dette tilfælde ben - man har at arbejde med, des mere kraft kan man overføre.
Løb er mit frirum
På træningsbanen på Svanemølle Kaserne kan vægtstangsprincippet ses gennem den måde Dennis bevæger sig på. Den er mere naturlig og flydende, end det man ser hos flere af de andre soldater, som har fået amputeret et ben ved for eksempel knæet.
Men sådan var det ikke, da han i sin tid prøvede at løbe på den protese, han bruger til hverdag. Det føles som at løbe i træsko, hvor hvert skridt sender et smæld op i knæet. Nu har han igen muligheden for at dyrke den idræt, der for ham betyder mere end bare motion.
»En løbetur er for mig et frirum, hvor jeg ikke behøver tænke. Hvor jeg kan koble helt af. Min kæreste plejer at sige, at hun kan mærke stor forskel på mig, når jeg kan løbe. Jeg er langt mindre irritabel og virker mere glad,« fortæller han og tager hul på de fem kilometer.
Med rytmiske klik-lyde fra løbeprotesen forsvinder han rundt om hjørnet.
Imens er manden med blæreproblemer kommet ud. Han fortæller, at han har fået en tid hos lægen. Han småsnakker med en af de andre sårede soldater, som han udfordrer til shootout.
Det fører til forvirring og hævede øjenbryn hos de andre i gruppen indtil han tørt kommenterer:
»Altså, jeg er godt nok fra Amager, men jeg mente nu engang i basketball.«
Fakta:
- Løbefoden som soldaten Dennis er blevet udstyret med, er den eneste af sin slags i verden.
- Ifølge statistik fra Landspatienregisteret er der i 2011 foretaget i alt 14 amputationer i ankelniveau herhjemme.
- En løbefod koster normalt omkring 60.000 kroner.
- Det er langt fra alle kommuner, der giver støtte til indkøb af proteser eller handicapudstyr til sportsbrug.
