Denne mikrorobot skal reparere skader inden i din krop

Forskere ved Georgia Institute of Technology har udviklet en ny type mikrorobotter på størrelse med verdens mindste myrer. De bevæger sig med vibrationer fra ultralyd, fra piezoelektricitet (elektricitet genereret af to krystaller, som presses sammen) eller fra små højttalere.

Det skriver instituttet i en pressemeddelelse.

Målet er, at sværme af disse mikrorobotter skal kunne arbejde sammen om at opdage miljøforandringer, flytte materialer eller reparere skader inden i menneskekroppen.

Se en video af mikrorobotten her:

3D-mikroprint

Forskerne har udviklet en prototype, som består af en piezoelektrisk indretning (akutator), som er limet på en polymer-krop. Kroppen er 3D-printet ved hjælp af en laserteknik kaldet 2-fotopolymerisering (2PP).

Med denne teknik vil laserstråler forårsage en reaktion, hvor fotosensitive stoffer polymeriseres og danner mikrostrukturer, som kan bruges til blandt andet medicinske formål.

Mikrorobotten vejer 5 mg, har en størrelse på 2 mm x 1,87 mm x 0,8 mm og kan bevæge sig med en hastighed op til fire gange kropslængden per sekund, skriver forskerne i en artikel publiceret i Journal of Micromechanics and Microengineering.

I videoen bevæger robotten sig ved, at de fire små ben responderer på en vibrationsfrekvens på cirka 6,3 Hz fra et piezoelektrisk apparat. Men forskerne forklarer, at man med en anden udformning, for eksempel ved at øge antallet af ben, kan skræddersy, på hvilken frekvens robotten skal respondere.

Ser på myrers adfærd

I pressemeddelelsen fra instituttet fortæller forskningslederen bag projektet, Azadeh Ansari, at de har lavet en slags legeplads, hvor mange mikrorobotter kan bevæge sig rundt, mens forskerne lærer mere om, hvad de kan bruges til. Blandt andet ønsker forskerne at udvikle robotter, som kan svømme og hoppe.

»Vi ser på, hvordan myrer opfører sig, når de arbejder sammen, og trækker lærdom ud af det, som vi tænker, at vi kan overføre til mikrorobotterne,« siger hun.

Forskeren påpeger imidlertid, at der stadig skal arbejdes meget med dem, før de kan bruges i den virkelige verden uden for laboratoriet.

Artiklen er fra tu.no.