Den utrolige brintpille har lange udsigter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Den utrolige brintpille har lange udsigter

For blot to år siden flød verdens medier over med den fantastiske nyhed om danskernes brintpille, der skulle redde verden fra forsvindende olieressourcer og skabe et samfund baseret på brint.

Men i dag erkender en af forskerne bag brintpillen og stifteren af firmaet Amminex, der skulle forsætte udviklingen af brintpillen, at der nok går lang tid, før pillen bliver en brugbar realitet i samfundet.

»På grund af den meget store opmærksomhed, der var, var der nok også en forventning om, at det hele var klar på kort tid. Men når man har fundet frem til koncepter, varer det noget tid, før man kan realisere dem,« siger Tue Johannessen, der har stiftet Amminex, til DR.

Da forskerne fra DTU, der udviklede brintpillen, sendte en pressemeddelelse ud den 7. september 2005, var der ellers lagt i kakkelovnen til de helt store resultater.

I pressemeddelelsen hed det blandt andet, at forskerne havde »fundet frem til en teknologi, der kan gøre civilisationen uafhængig af fossile brændstoffer: En brintpille, der sikkert og billigt kan lagre brint med en hidtil uset effektivitet«.

DTU's spindoktor Michael Strangholt var dengang også utrolig stolt over, at han havde fået historien bredt ud til mange medier ved at give historien solo til Morgenavisen Jyllands-Posten, der bragte historien på deres forside. En beslutning som avisen senere værgede sig ved i deres leder.

Satser på rensning af udstødning

I dag har Amminex fået store udenlandske virksomheder som investorer, og nu satser firmaet hovedsageligt på at mindske forureningen fra biler.

»Der, hvor vi har størst chance for at brænde rigtigt og igennem, er i forbindelse med rensning af udstødning fra dieselbiler,« siger Tue Johannessen til DR.

Brintpillen blev spået et enormt potentiale, fordi den giver mulighed for at lagre brint på en sikker måde. Brintpillen består nemlig af ammoniak absorberet i saltforbindelsen MgCl2, der findes i ganske almindeligt havsalt.

Ammoniak dannes katalytisk ved kombination luftens kvælstof og brint, og DTU's brintpille binder på den måde store mængder brint.

I pillen kan brinten opbevares, så længe det skal være. Først når ammoniakken ledes igennem en katalysator, frigives brinten.

Andre forskere verden over forsøger i øjeblikket at udvikle konkurrerende teknologier til den danske brintpille, og seneste har en professor fra Yale University fået offentliggjort sine resultater i tidsskriftet Nature, der viser, at en organisk væske med kvælstof kan bruge til at binde og frigive brint ved temperaturudsving på 50 grader.

Dokumentation

DTU's pressemeddelelse om brintpillen fra 2005

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Denne historie understreger en problematik, redaktionen må blive meget mere bevidst om:

Er en nyhed en nyhed om et færdigt produkt, eller er den en nyhed om et forskningsmæssigt fremskridt.

Vi ved alle, at det sidste ikke behøves at blive til et brugbart produkt - og det vil som oftest tage lang tid. Redaktionen må også blive mere kritisk overfor det faktum, at der sker en stadigt kraftigere økonomisk sammenblanding af forskning og produktion. Mange forskere vil derfor få økonomiske interesser i et kommende færdigt produkt - og mange af dem viser desværre en stor mangel på en etisk bremse mht. at misbruge deres troværdighed som forskere til at få opmærksomhed om et produkt (for at få finasieret udvikling og få reklame for produktet).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten