Den tredje vandmiljøplan: Rasende dyr og stort set uden effekt

Trods en Vandmiljøplan III til 200 millioner kroner om året ser det ikke ud til, at der er sat en stopper for udvaskning af kvælstof til danske farvande.

Netop kvælstofudvaskningen var ellers et af planens helt afgørende formål. Selv om koncentrationen af kvælstof i markernes rodzoner har været faldende siden begyndelsen af 1990'erne, så er den udvikling ikke fortsat efter 2003.

Det fremgår af en ny samlet midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, der omfatter 14 baggrundsrapporter.

Problemerne med at stoppe udvaskningen af kvælstof har også ført til, at omkostningseffektiviteten af de anvendte virkemidler set i forhold til effekten er steget fra forventede 19 kroner pr. kg kvælstof til 41 kroner pr. kg kvælstof i reduceret udvaskning.

Kvælstofudvaskning kan skabe iltsvind i de danske farvande, men det kræver også tilstedeværelsen af fosfor, og det næringsstof har Vandmiljøplan III formået at tage bedre hånd om.

Udvaskningen af fosfor er blevet reduceret med 23 procent fra 2001 til 2007. Dermed er der udsigt til, at den tredje vandmiljøplans mål om en reduktion af fosforudvaskningen med 25 procent bliver nået.

Det samme gælder langt fra ambitionen om at etablere 50.000 hektar nye randzoner for at forhindre fosforudledning til vandløb og søer. Under vandmiljøplan III er der etableret sølle 700 hektar randzoner.

Siden midtvejsevalueringen, der er foretaget i 2008, har regeringen og Dansk Folkeparti i juni 2009 indgået en aftale om Grøn Vækst, der erstatter Vandmiljøplan III.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den gode nyhed i VMPIII er nu ikke særlig god, ej heller rigtig. Der er ikke tale om at udvaskningen af fosfor er faldet. Det rapporten fortæller er at overskuddet , dvs den del, der ikke optages af afgrøderne, er faldet med 23%. Lageret, eller rettere affaldsdepotet, i jorden øges stadigvæk. Det betyder at den jord, der skyller ud i vandmiljøet ved erosion, bliver mere rig på fosfor år efter år. Det betyder også, at risikoen for at der vasker fosfor ud fra jordbunden, øges år efter år. Der er jo grænser for, hvor meget fosfor der kan bindes til jordpartiklerne. Landbrugets problem er at de producerer mere gyllefosfor en der er brug for på markerne, bl.a. fordi husdyrene ikke lever af de danske afgrøder alene. Resten er affald. Enhver anstændig virksomhed skal levere affaldet, der ikke kan genbruges, på en kontrolleret losseplads. Landbruget kan bare smide det i omgivelserne. 23 % mindre end før, men affaldsbunnken stiger stadigvæk.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten