Den store forsuring for 55 millioner år siden

For 55 millioner år siden oplevede Jorden en dramatisk opvarmning, som sandsynligvis skyldes massive metanudslip fra metanhydrater på havbunden. I atmosfæren blev metanen omdannet til CO2, der skabte en voldsom drivhuseffekt og en efterfølgende forsuring af oceanerne, som var kraftigere end den igangværende forsuring som følge af de menneskeskabte CO2-udslip, men til gengæld betydeligt langsommere.

James Zachos og hans kolleger fra University of California i Santa Cruz har undersøgt påvirkningen af det marine dyreliv ved at indsamle prøver fra sedimenter på havbunden i forskellige dybder i det sydlige Atlanterhav. Normalt synker kalkskaller og kalkskeletter fra døde organismer ned på havbunden, hvor de danner kalkaflejringer i stil med klipperne ved Møns Klint, men når havdybden er på over fire kilometer, opløser det sure bundvand typisk kalkskallerne, hvorved der i stedet dannes leraflejringer på havbunden.

Ved at studere sedimentprøver fra forskellige havdybder kunne de amerikanske forskere påvise, at mætningsgrænsen, hvor kalkskaller opløses, blev hævet til to kilometers dybde i løbet af 10.000 år. Til gengæld gik der hele 100.000 år, før havvandets surhedsgrad igen blev normal. Begivenheden faldt sammen med den største masseudryddelse i Jordens historie af marine organismer med kalkskaller og kalkskeletter.