Den store finale fortsætter ude ved Saturn - og DTU Space er med

Kulminationen på 20 års rummission nærmer sig sin afslutning for rumsonden Cassini, der efter syv års rumrejse nåede frem til Saturn i 2004 og siden har nærstuderet gasplaneten Saturn og dens måner.

15. september slutter missionen med, at rumsonden skal brænde op i Saturns atmosfære.

I tirsdags foretog rumsonden sit andet af 22 planlagte dyk ind mellem Saturn og de inderste ringe. I nat dansk tid fik Canberra Deep Space Communication Complex i Australien kontakt med Cassini igen. Og det vakte selvfølgelig glæde, at Cassini også havde overlevet sit andet møde med støvbælterne.

#DSS43 communicating with @CassiniSaturn right now after the second successful #GrandFinale dive.
??〰〰〰〰〰〰〰〰〰〰??? pic.twitter.com/JabZ0JXDh3

— CanberraDSN (@CanberraDSN) May 3, 2017

Farligt møde med støvbælter

Man er nemlig uden kontakt med sonden i mange timer, for i forbindelse med dykkene vender rumsonden den tallerkenformede antenne væk fra Jorden for at bruge det som et beskyttende skjold.

Manøvren er nemlig en risikabel affære, for der skal ikke meget til at ødelægge sonden. Professor på DTU Space John Leif Jørgensen fortæller, at Cassinis mange dyk ind mellem støvbælterne øger risikoen for at blive ramt fatalt af en sten:

»Hvis sonden bliver ramt af en sten, der bare vejer et gram, så er den mission slut.«

For med en hastighed på omkring 124.000 km i timen tæt på Saturn vil sammenstødet være voldsomt.

»Men man må sige, at Cassini har været utrolig robust og ekstremt stabil, men den kan absolut ikke gøre noget selv,« siger John Leif Jørgensen.

På Nasas store Juno-mission ved Jupiter har man instrumenter om bord til at måle, når man bliver ramt af fint støv, og det lyder nærmest som popcorn, der popper. Og tilsvarende Cassini ville missionen også være slut øjeblikkelig, hvis Juno blev ramt af en sten på sølle ét gram.

Danmarks bidrag til Cassini-missionen

Cassini-Huygens-missionen, som den egentlig hedder, er en stor Nasa flagskibs-mission, og en række europæiske lande har deltaget i planlægningen af missionen og med udstyr.

Danske Terma leverede f.eks. Mission Timer Unit (MTU), som vækkede de andre instrumenter og funktioner om bord på et landingsfartøj kaldet Huygens, som ESA havde med på Cassini, lige før Huygens nåede ind i månen Titans atmosfære og efterfølgende landede.

Men selv om forløberen for DTU Space oprindeligt ikke var involveret i Cassini, er DTU Space med i dag på grund af Juno-missionen ude ved Jupiter.

For de samme folk, som oprindeligt sad med hele planlægningen af Cassini og stadig er med på missionen, sidder i dag også med Nasas flagskibsmission Juno, som DTU Space deltager i. Og derigennem er Danmark automatisk blevet involveret, fordi DTU Spaces viden om navigation er nyttig.

Forbedret navigation

DTU Space er (univers)mester i stjernekameraer til rumfartøjer og har leveret det avancerede kamera på Juno. Kameraet bruges både til at tage billeder og som kompas på fartøjet ved at finde den nøjagtige position og rette kursen ind ved at sammenligne stjernehimlen på billederne med et stjernekort.

Nyt i dit PLUS-abonnement: Radar er techs politiske forsamlingshus

Fra Radar

John Leif Jørgensen, der selv var studerende, dengang Nasa udformede Cassini-missionen, fortæller, at Cassini har en elegant bane ude ved Saturn, hvor den nærmest hopper fra måne til måne – og det gør navigationen hjemme fra Jorden svær.

Men her arbejder flere af John Leif Jørgensens kolleger med at forbedre dataene fra Cassini blandt andet ved at gøre navigationsmetoderne bedre ved hjælp af DTU Spaces beregninger.

Samme målinger ved Saturn og Jupiter

Samtidig er DTU Space med til at sammenligne de to gasgiganter Jupiter og Saturn, hvor Jupiter er næsten tre gange så tung som Saturn, men kun en smule større. Ligesom Jupiter har en hel anden indre struktur.

»Det er utrolig heldigt, at vi har begge rumsonder flyvende samtidigt og med stort set de samme instrumenter om bord. For det gør, at de kan lave de samme målinger, så vi kan sammenligne Jupiter og Saturn og forbedre vores forståelse af, hvordan universet er skruet sammen, siger John Leif Jørgensen.«

»Det hele går ud på at lave en model af den verden, der findes rundt om os. Og selve forskningen er jo bare en del af samme historie. Gasplaneter som Jupiter og Saturn ser man hele tiden som exoplaneter omkring de fjerne stjerner bare ofte som ’Hot Jupiters’, gasplaneter, der er tættere på Solen end Jupiter i vores solsystem,« siger han.

Cassinis tredje dyk foregår den 9. maj, og sådan fortsætter dykkene - hvis alt går godt - frem til 15. september.