Den problematiske kløft mellem natur og kultur
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Den problematiske kløft mellem natur og kultur

Af Morten Lind, civilingeniør og professor ved Institut for Automation på DTU Professor Morten Lind gør sig her til talsmand for at ophæve ingeniør- fagenes ensidige alliance med naturvidenskab og matematik De tekniske uddannelser har de senere år
oplevet en markant nedgang i til- gangen af nye studerende, og det er der fremført mange forklaringer på. Et gennemgående tema har været, at de unge ikke har interesse for matematik og fysik - de vil beskæftige sig med mennesker og derfor søger de til
humaniora.

Ingeniørfagene har et imageproblem, og jeg mener, at det skyldes, at vi ingeniører ikke har formået at forklare, hvad vi går og laver. Derfor mangler de unge viden om fagenes indhold og erhvervsmæssige muligheder. De dybere liggende årsager til
dette formidlingsproblem bør afklares, inden vi starter oplysningskampagnerne. Det kan nemlig være, at imageproblemet, udover manglende oplysning af de unge, også skyldes et identitetsproblem, som er opstået, fordi ingeniørfagene i de senere år har
undergået en kompliceret udvikling. Ændringerne er desuden ikke de samme for alle fagretninger.

Ingeniørerne har derfor behov for at genoverveje deres faglige identitet og sætte ingeniørfagenes traditionelle ensidige alliance med naturfag og matematik til debat. Det bør også afklares, hvorledes ingeniørfagene ad- skiller sig fra andre fagområder
som f.eks. fysik og matematik. Netop for- skellen og ikke lighederne kunne måske gøre ingeniøruddannelserne attrakti- ve for unge.

NATUR KONTRA KULTUR De unges fravalg af matematik og fysik til fordel for humaniora tager udgangspunkt i modsætningsforholdet mellem natur og kultur, som er en klassisk kløft i det vesterlandske intellektuelle landskab. Kløften udspringer af
De unges fravalg af matematik og fysik til fordel for humaniora tager udgangspunkt i modsætningsforholdet mellem natur og kultur, som er en klassisk kløft i det vesterlandske intellektuelle landskab. Kløften udspringer af
renæssancens opgør med Aristoteles' metafysik og er i dag administrativt forankret i universiteternes opdeling i fakulteter. Logikken, der følger af kløftens adskillelse af viden om natur og viden om menneske og samfund, kan imidlertid ikke opretholdes
hverken i teori eller i praksis.

Arbejde med mennesker kan godt involvere brug af matematik og fysik, og omvendt kan en ingeniør godt have brug for viden fra humaniora.

Matematisk og naturvidenskabelig viden på højt niveau er nødvendig for en ingeniør, men er det tilstrækkeligt? Er der viden fra humaniora, som i virkeligheden spiller en rolle i ingeniørers arbejde, men som tages for givet og derfor ikke formidles i
uddannelserne? Er ingeniørfagene blevet gidsler i den skarpe adskillelse mellem natur og kultur? Ingeniørfagenes forhold til natur og kultur kan aflæses af formålspara- samt inden for andre fagområder i tilknytning hertil skabe, opretholde og
videreudvikle undervisnings- og forskningsmiljøer, der kan måle sig inter- nationalt på de pågældende områder. De færdiguddannede skal 1) kunne deltage i ledelsen af den tekniske udvikling og forskning, 2) være kompetente til
at løse komplicerede tekniske problemer, 3) anvende deres teknisk-na- turvidenskabelige viden i løsningen af praktiske problemstillinger og 4) være i stand til at se tekniske problemer i et samfundsperspektiv''.

Formålsbeskrivelsen indeholder vigtige stikord f. eks. den begrebsmæssige sammenkobling teknik-naturvidenskab samt i begreberne ledelse, kompleksi- tet, praksis og samfundsperspektiv. Men herudover giver formålsbeskrivelsen kun ringe vejledning til en
nærmere forståelse af ingeniørfagene. Sammenkob- lingen teknik-naturvidenskab afspejler den traditionelle alliance. Det eksplicitte krav om at se tekniske problemer i et samfundsmæssigt perspek- tiv antyder, at natur/kultur-kløften er på færde. Det er
derfor her, der skal gribes fat, hvis vi skal udvikle en bedre forståelse af ingeniørfagene.

MENNESKERS BEHOV På en måde er det overflødigt at kræve, at ingeniører kan se tekniske problemer i et samfundsperspektiv, idet teknologi af sit væsen er et middel til opfyldelse af menneskers behov. At det alligevel nævnes i formålspara- graffen kan
På en måde er det overflødigt at kræve, at ingeniører kan se tekniske problemer i et samfundsperspektiv, idet teknologi af sit væsen er et middel til opfyldelse af menneskers behov. At det alligevel nævnes i formålspara- graffen kan
skyldes, at ingeniørfagenes adskillelse fra humaniora har ført til en manglende forståelse af teknologiens natur.

Kravet om samfundsperspektiv kan også betyde en teknologikritik. Vi er her ovre i et professionelt anliggende for samfundsvidenskaberne.

Teknologikritikken betragter teknologien udefra og bidrager ikke konstruk- tivt til at forstå dens muligheder. Samfundsperspektiv i denne betydning har derfor ingen eller kun ringe betydning for vores diskussion af inge- niørfagenes identitet.

Endelig kan vi i samfundsperspektiv lægge det, at ingeniøren i løsningen af tekniske problemer anvender viden om de tankeprocesser og handlingsmønstre, der indgår i menneskers omgang med teknik. Dette forhold omfatter udover brugerens situation også
ingeniørens eget arbejde. Med denne tolkning er der skabt en direkte forbindelse mellem ingeniørarbejde og de dele af humaniora, der beskæftiger sig med forståelse af tanke- og problemløs- ningsprocesser samt kommunikation. Det omfatter de områder
inden for psykologi, sprogteori og filosofi, som samles under begrebet kogni- tionsvidenskab.

Denne tolkning af begrebet samfundsperspektiv er overordentlig relevant for at forstå den seneste udvikling inden for ingeniørfag, der er storforbrugere af informationsteknologi, som f.eks. telekommunikation og automatisering- steknik. På disse områder
er der et voksende behov for at opsige den ensi- dige alliance med matematikken og naturvidenskaberne og også lade humaniora indgå i samarbejdet - dvs. lade ingeniørfagene danne bro mellem natur og kultur. Kløften mellem natur og kultur er så at sige
blevet en hindring for at udnytte informationsteknologiens muligheder, og med kløftens opløsning står vi over for fascinerende erkendelsesmæssige spørgsmål om forholdet mellem det naturlige og det menneskeskabte. Det vil sige en afklaring af
teknologiens væsen, og dermed måske dannelsen af en egentlig videnskab om teknikken.

I praksis betyder det blot, at ingeniørfagene skal udvikles gennem en dialog med humanvidenskaberne, på samme måde, som de også udvikler sig i dialog med naturvidenskaberne og matematikken.

Ingeniørfagenes forhold til naturvidenskab, matematik og humanvidenskab kan yderligere uddybes ved at analysere fagenes indhold. Jeg vil begrænse mig til de dele af ingeniørarbejdet, som vedrører udvikling og anvendelse af tekniske produkter i bred
forstand. Opgaver inden for salg, marketing og ledelse er uproblematiske i denne sammenhæng.

De ingeniøropgaver, der indgår i udvikling og anvendelse af teknologi, kan groft opdeles i: Konstruktion, konsekvens og risikovurdering samt innova- tion (nyudvikling). I konstruktionsopgaver forener ingeniøren viden om materialer, fremstillingsmetoder
og beregningsmetoder med viden om bruger- behov og normer. I konsekvens- og risikovurderinger forudsiges komponentens, apparatets, systemets eller processens tilsigtede og ikke tilsigtede bivirkninger på det omgivende miljø. Disse vurderinger baserer
sig igen på materiale- og metodeviden samt viden om de fysiske eller menne- skelige omgivelsers indretning og belastbarhed. I innovationsopgaver under- søger ingeniøren, om et produkt eller teknisk princip kan opfylde andre
behov eller formål end det oprindeligt tilsigtede.

DEN TAVSE VIDEN Ingeniørarbejdet kræver således viden om naturlove, som sikrer, at beregningerne bliver realistiske. Opstilling af beregningsmodeller samt ud- førelse af præcise og pålidelige beregninger forudsætter endvidere matematiske færdigheder.
Ingeniørarbejdet kræver således viden om naturlove, som sikrer, at beregningerne bliver realistiske. Opstilling af beregningsmodeller samt ud- førelse af præcise og pålidelige beregninger forudsætter endvidere matematiske færdigheder.

Derimod hjælper naturvidenskaben og matematikken ikke ingeniøren i at fastlægge formål, behov og krav. Disse størrelser, som indgår i definitionen af konstruktionsproblemer og i innovation, bestemmes af de omgivelser, hvori produktet skal indgå og
kræver derfor forståelse for helheden, dvs. de formål som produktet skal opfylde. Forståelsen af
disse såkaldte mål-middel sammenhænge udvikler ingeniøren traditionelt gennem projektorienteret arbejde i studietiden eller først senere i praksis.

Evnen til at forstå helheder forankres ikke teoretisk i uddannelsen, og helhedsforståelsen bliver således en del af den såkaldt tavse viden. Kilder til en begrebsliggørelse og dermed teoretisk forankring af helhedsanalysen kan findes inden for
humaniora.

Ingeniørarbejdet har således klare, men lidet erkendte forbindelser til humanvidenskaberne. Ingeniørfagene kan bedst karakteriseres ved deres tænkning i mål og midler og deres handlingsorientering. Derved adskiller de sig grundlæggende fra både natur-,
human- og de matematiske videnskaber, der er erkendelsesorienterede. Deres mål er ikke at ændre verden.

Ingeniørvidenskaben befinder sig i brændpunktet mellem naturvidenskab, matematik og humanvidenskab med sin egen identitet i kraft af handlings- orienteringen. Der er derfor behov for en ophævelse af den traditionelle alliance med naturfag og matematik.

Kun derigennem kan ingeniørfagene videreudvikle deres egen identitet. Udviklingen af de human-videnskabelige dimensioner er endvidere et anliggende for fagene selv og kan derfor ikke varetages af særlige samfundsorienterede institutter. Det vil kun
bidrage til at cementere kløften.

ING:9612