Den potente klimagas: Sådan opfører metan sig i atmosfæren

Plus1. oktober 2022 kl. 08:328
Den potente klimagas: Sådan opfører metan sig i atmosfæren
Lækagerne fra Nord Stream 1 og 2 fået diskussionerne om metans skadelige bidrag til opvarmningen af atmosfæren til at blusse op. Illustration: Forsvaret.
Metangas er en potent, men relativt kortlivet klimagas.
Artiklen er ældre end 30 dage

CO2 indtager ofte hovedrollen blandt gasser, der bidrager til global opvarmning, og fungerer samtidig som reference-gas, når der udregnes opvarmningspotentialer og CO2-ækvivalenter.

I de senere år har metan dog fyldt stadig mere både i videnskabelige og offentlige diskussioner og i atmosfæren.

close
Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
8 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
3. oktober 2022 kl. 15:16

Svend: Din sidste linie er vi enige om!!! - Og det uheldige var, at det var forkert!

6
2. oktober 2022 kl. 23:24

Det, jeg påpegede, var, at det ikke er "udefrakommende infrarød stråling", der opvarmer luften, men indefrakommende stråling.

Det jeg prøvede at sige var, at set fra en del af atmosfæren kommer al stråling til denne del udefra. Det kan være nedefra, ovenfra eller fra siderne. Udover det, så stråler denne del også lige så meget som den modtager. I modsat fald ændrer delen temperatur indtil der er ligevægt.

Andre taler om upwelling og downwelling, for at skelne retninger i forhold til Jorden og himlen.

Originalt var det en uheldig formulering, som let kan misforstås.

5
2. oktober 2022 kl. 23:00

Svend: Jeg forstår ikke helt det, du skriver. Jeg konkretiserer mit: Det er især lys-stråling (kortbølget), der kommer fra Solen. Det trænger gennem atmosfæren og opvarmer jord og hav.

Derved udstråles der varme (langbølget), som absorberes af klimagasserne (vanddamp, CO2, metan, m.v.) og opvarmer luften, der derffor udstråler mere varme både udad og ind mod jorden - indtil der er ligevægt (ind = ud) ved en højere temperatur.

Det, jeg påpegede, var, at det ikke er "udefrakommende infrarød stråling", der opvarmer luften, men indefrakommende stråling.

4
2. oktober 2022 kl. 22:48

Øh! - Nej! - Det er især den udadgående varmestråling fra jordens overflade og havoverfleden,

Måske en uheldig formulering, for udefra kunne blot henvise til at strålingen kommer ind til atmosfæren fra noget udenfor.

Ser man på udgående og indgående (relativt til Jorden) stråling hvilket som helst sted i atmosfæren er der måske 100W forskel i de to strålinger. Forskellen vil faktisk svare til strålingen ud ved TOA.

3
2. oktober 2022 kl. 21:07

I artiklen står der: "Global opvarmning opstår, når udefrakommende infrarød stråling bliver absorberet af klimagasser i atmosfæren, for derefter at blive udsendt igen i alle retninger."

Øh! - Nej! - Det er især den udadgående varmestråling fra jordens overflade og havoverfleden, der absorberes af drivhusgasserne, bl.a. metan. Derved opvarmes atmosfæren og udsender mere varmestråling både ind imod jordoverfladen og ud i rummet.

Det kaldes drivhuseffekten.

Så en voksende mængde metan i atmosfæren øger jordens middeltemperatur, indtil der - totalt set - udsendes lige så meget stråling, som solens lys sender ind gennem atmosfæren. Der indstiller sig en ny ligevægt ved en lidt højere temperatur.

2
2. oktober 2022 kl. 16:32

Problemstillingen bliver diskuteret i den seneste IPCC AR6, afsnit: 7.6.1.4 Comparing Long-lived with Short-lived Greenhouse Gases:https://www.ipcc.ch/report/ar6/wg1/downloads/report/IPCC_AR6_WGI_Chapter07.pdf

Der tales om nye og bedre metrics såsom GWP(star) til erstatning af GWP100, som netop sammenligner en CO2 puls-emission med en metan step-emission. Beskrivelsen i AR6 er meget koncentreret, men der refereres bla til denne artikel, som giver en bedre forklaring, John Lynch et al 2020:https://iopscience.iop.org/article/10.1088/1748-9326/ab6d7e/pdf

"Any decline in methane emissions rate faster than the 0.3% p.a. decline noted above suggests cooling relative to the current temperature"

1
1. oktober 2022 kl. 17:15

Vi har været der før, og jeg mener stadig at GWP tallet matematisk set er korrekt nok med den metode der bruges. Det er blot forvirrende med forskellige tal for forskellige antal år. Det følger af at sammenligne en puls med et konstant bidrag.

Man kunne tage tyren ved hornene og vende beregningsmetoden om, så man sammenlignede den forcing 1ppm CO2 ekstra giver, med den forcing man får ved en konstant ekstra årlig udledning af CH4.

Med forbehold for fejl i mine forhold (volumen pr. masse, og forcing pr. volumen) får jeg nogle tal i volumen som siger at 1ppm CO2 ekstra for tid og evighed skulle give samme forcing som ~2ppb CH4/år. I masse giver det at 1Gt CO2 giver samme forcing som ~0,7Mt CH4/år.

Enhederne i volumen svarer til den måde indholdet i atmosfæren beregnes.