Den næste Mars-robot er en ballon
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Den næste Mars-robot er en ballon

Ballonen, menneskets første luftfartøj, og er på vej til også at blive den transportform, som vil afdække fremmede planeter. Det mener walisiske forskere fra universitetet i Aberystwyth.

Med robotforsker Dave Barnes i spidsen er de klar med en heliumballon udviklet til rumundersøgelser. Håbet er, at aerobots, som forskerne kalder ballon, der er udstyret med kunstig intelligens, kommer med på Nasas næste mission til Mars i 2009-2013.

»Vi kan bruge ballonerne til billedanalyse af overfladen i en høj opløsning. Modsat rumsonder i kredsløb kan de også lande på overfladen at tage prøver, og når de er i luften, kan de foretage atmosfæriske undersøgelser. Tag Mars som eksempel: Dens sydlige halvkugle er særdeles interessant videnskabeligt, men det er ikke godt terræn for køretøjer,« siger Dave Barnes til The Engineer Online.

Nasa har har i forvejen de to marsbiler Spritit og Opportunity, som har vist sig ekstremt holdbare, på Den Røde Planet.

Dave Barnes mener, at det er teknisk muligt at konstruere to typer af aerobots. Den ene er tungere end atmosfæren og affyres fra en rumsonde og udfolder et sæt vinger, før den lander. Forskergruppen fra Aberystwyth satser på den anden type; en let udgave med to former for indsættelse - enten oppustning på nedstigningen eller landing efterfulgt af oppustning.

Der vil være to hurdler forbundet med brugen af aerobots. For det første vil de i modsætning til rumbilerne stort set hele tiden være i bevægelse. Det leder til det andet problem: Hvis aerobotten konstant bevæger sig, skal man hele tiden vide, hvor den befinder sig. Men der er intet GPS, og man kan heller ikke kalkulere sig frem til dens position ligesom ved en rumsonde.

De walisiske forskere har derfor fokuseret på lokaliseringsteknologier ombord på ballonen. Gondolens computer er eksempelvis blevet fyldt med en digital elevationsmodel (DEM) baseret på materiale fra rumsondernes overflyvninger. Gondolen er desuden udstyret med et kamera, der peger nedad og på den vis producerer ballonens egen DEM.

»Vi bruger forskellige teknikker med kunstig intelligens for at tage forbehold for forskellige hældningsvinkler, vægtforhold og orienteringen og sammenholde dem med globale og lokale DEM'er for at bestemme, hvor aerobotten befinder sig,« forklarer Dave Barnes.

Dokumentation

The Engineer Online: Floating rovers

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten