I en artikel, der præger forsiden af denne uges udgave af det ansete internationale videnskabelige tidsskrift Nature, konkluderer forskere på grundlag af målinger fra Ørsted, at udviklingen i Jordens magnetfelt gennem de seneste år ligner den udvikling, der finder sted umiddelbart før en polvending. Det tyder på, mener forskerne, at klodens magnetiske syd- og nordpol kan være ved at bytte plads.
Denne konklusion støttes af andre undersøgelser, der viser, at den magnetiske nordpol flytter sig med stadig større fart i disse år. Ørsteds målinger gennem de sidste tre år har vist, at nordpolen, der nu befinder sig lige nord for Canada, flytter sig ca. 50 km om året. Det er betydeligt hurtigere end nogensinde målt før.
"Hvis den magnetiske nordpol fortsætter med den fart, vil den allerede om 20 år være på den anden side af den geografiske nordpol", fortæller seniorforsker Nils Olsen, Dansk Rumforskningsinstitut, der er medforfatter til artiklen i Nature.
"Og om mindre end 50 år kan vi risikere, at polen befinder sig i Sibirien. Det kan betyde, at Danmark og resten af Europa vil blive mere påvirket af nordlys og kraftige rumstorme, der kan forårsage nedbrud i elektriske anlæg."
Nordlys optræder især ved nordlysovalen, en "breddegrad" i det geomagnetiske koordinatsystem. Denne zone går normalt hen over det nordlige Skandinavien, Island og Grønland. Når den magnetiske pol flytter sig flytter nordlysovalen med.
Det tager omkring 1000 år for de magnetiske poler at bytte plads. Den sidste polvending fandt sted for 710.000 år siden, men i gennemsnit har der været en polvending ca. hvert 200.000 år.
Ørsteds målinger er af forskerne blevet sammenholdt med ca. 20 år gamle målinger foretaget med den amerikanske satellit Magsat. Herved har man identificeret afgrænsede områder både på den sydlige- og nordlige halvkugle, hvor magnetfeltet lokalt har ændret retning på grænsen mellem den flydende kerne og Jordens skorpe. Under Sydafrika og ligeledes under nordpolen er der således lokale forandringer. Disse to områders vækst og vandring kan måske forklare ændringerne i Jordens magnetfelt igennem de sidste 150 år, mener forskerne.
