Den grønne strøm forsvinder på varmeværkerne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Den grønne strøm forsvinder på varmeværkerne

Fortvivlende og nærmest vanvittigt.

Tidligere energiforsker ved Aalborg Universitet og nuværende ejer af konsulentfirmaet Eco Consult, Klaus Illum, lægger ikke fingrene imellem, når han skal beskrive, hvordan det danske el-system er skruet sammen, og hvad konsekvenserne af liberaliseringen i 2002 er.

Årsagen er en ny rapport fra Center for Alternativ Samfundsanalyse udarbejdet på baggrund af tal fra Energistyrelsen. Rapporten fastslår, at vi efter flere årtier med fald siden 2005 er begyndt at udlede mere CO2 for hver kilowatttime, de danske elselskaber producerer.

»Det er aldeles tåbeligt, at vi forspilder fremskridtene fra 1980'erne og 1990'erne ved i mindre grad at udnytte kølevandet fra de decentrale værkers varmeproduktion til el-produktion.,« siger Klaus Illum.

Decentrale værker timer arbejdsindsats med vind- og vandkraft

Som en effekt af liberaliseringen af el-systemet ophørte de decentrale kraftvarmeværkers pligt til samtidig at fremstille el, når de producerer fjernvarme. Det betyder, at de centrale kraftvarmeværker kvit og frit kan vælge, hvornår de vil producere elektricitet.

Typisk er prisen på el lavest, når vindmøllerne suser. Så på det tidspunkt vil de decentrale fjernvarmeejere have det største økonomiske incitament for ikke at udnytte spildvarmen.

»Sådan en ordning, der skruer op for CO2-udslippet, hænger jo ikke sammen med, at regeringen samtidig kører kampagner med CO2-reducering,« erklærer Klaus Illum

Han understreger, at han ikke har gransket de bagvedliggende tal for rapportens konklusioner. Han vurderer, at en mindre vindproduktion også spiller ind, men han tilskriver de øgede CO2-udledninger, at de decentrale værker holder igen med el-produktionen og dermed ikke udnytter spildvarmen til det optimale.

Hos Dansk Fjernvarmeforening erkender teknikumingeniør, John Tang, at værkerne holder et skarpt øje med, hvornår det kan betale sig at holde gang i kedlerne. Og synes man, det er kritisabelt, så er det fordi, man ikke forstår liberaliseringen af el-markedet.

»Når strømmen bliver billig, kan det kun skyldes grøn energi, og det skal i sagens natur have forret. Det er jo netop, det man ville med liberaliseringen, så det viser, at de decentrale kraftvarmeværker begynder at spille sammen med vindenergi og vandkraft fra Sverige,« siger John Tang.

Det er i princippet rigtigt, men der mangler noget i regnestykket, lyder det fra Klaus Illum.

»Vi har ikke udbygget vores elsystem til at udnytte vindkraften ordentligt, og så bliver det gennemgående resultat altså ikke sådan. Det er jo ikke nogen grund til at standse de decentrale værker. I stedet flytter vi el-produktionen fra naturgasfyrede værker med en mindre CO2-udledning per indfyret megajoule og med gratis kølevarme over på kulkraftfyrede værker,« siger Klaus Illum.

Støtte til varmepumper

John Tang har i det hele taget ikke den store fidus til udregningen foretaget af Center for Alternativ Samfundsanalyse. Han mener, at opgørelsen vil være misvisende, hvis ikke den totale mængde af CO2 for Danmark korrigeret for eks- og import er inkluderet.

John og Tang og Klaus Illum er dog enige om, at varmepumper hurtigst muligt bør få en rolle i det danske el-system for at udnytte vindkraften mest muligt.

»Det er barokt, at vi har bygget for mange vindmøller og skrotter et elsystem, der eliminerede en masse oliefyr, når vi i stedet burde have forberedt systemer ved at bygge varmepumper,« vurderer Klaus Illum.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Typisk er prisen på el lavest, når vindmøllerne suser. Så på det tidspunkt vil de decentrale fjernvarmeejere have det største økonomiske incitament for ikke at udnytte spildvarmen."

  • det kan Klaus umuligt have sagt! Artikelskrivningen er vist gået lidt for hurtig?

Ud over med varmepumper, kan de nævnte problemer bl.a. modvirkes med mere prisdifferentieret elafregning, intelligente el-apparater og superøkonomiske elbiler, der overvejende lades om natten og/eller i blæsevejr. Og så skal vi have mere gang i substituering af fossile kraftvarmebrændsler med biomasse og affald.

Noget i den stil tror jeg godt, at min gamle læremestrer på ”AUC” kunne have sagt(?)

  • 0
  • 0

Bortset fra en række af vrøvlede konklusioner i selve artiklen er essensen jo klar nok. Det skulle jo have været de mest svinende værker der først skulle skrue ned for blussset, når vindkraten øges. Bortset fra de kulfyrede værker som kun leverer strøm, sker det givet kun i mindre omfang, fordi der er indgået en eller anden uhellig aliance mellem de store byer og de kulfyrede værker som ligger derved. Den består i en fælles interesse i at disse værker producerer strøm OG leverer billig varme til byen. Dette opstår jo på grund af problemer med energiafgifterne, hvor gas til både el og varme er afgiftsbelagt er det ikke det samme for kul. Her er afgiften først lagt på den færdigproducerede el. Lad os få ligestilling af co2, og energiafgift på kul og gas.
Jeg går ud fra lærermesteren og hans lærling mener varmepumper, som tidsmæssigt kan styres og ikke blot et øget elforbrug som ikke tidsmæssigt kan styres. ?

  • 0
  • 0

Tak for en interessant uddybning og klart "ja" fra lærlingen til det sidste. (Måske "rumler" der hele tiden nogle overvejelser i varmepumpens CPU baseret på bl.a. elprisen, varmelagerets temperatur, vejrudsigten, ...?)

  • 0
  • 0

Vores energi liberalisering er blevet til en Omer, Omer,Omer. Det hele kunne gøres meget mere enke. Der er i princippet ikke noget problem i at energi produktionen, er blevet liberaliseret. Det er systemet det er blevet brugt der er en Omer.

Brug co2 kvote systemet, som grundlag til at opbygge et nyt system. Staten skal nu i fremtiden sælge sine co2 kvoter, til energi producenterne ikke som i dag. hvor staten giver dem bort gratis. energi producenterne skal nu vidre sælge kvoterne i form af afgifter udregnet pr kg co2 udledt pr energi enhed. Dette kalder vi i fremtiden for en co2 moms. alle mellemhandler kan nu med moms systemet afskrives. Dermed ender den samlede regning for co2 udslippet hos forbrugeren der nu kan se hvor meget co2 der er blevet udledt for til at producere energi og vare mm.

Alt energi der ikke kræver køb af co2 kvoter er pr defination gratis uden afgift.

Nu kan det betale sig for det lokale kraftvarme værk at købe vindkraft når den er billig for at varme deres vand op til fjernvame. mens de naturligt har et økonomisk intresse i at gemme deres energi kapaistet fra bio masse/bio gas til når der ikke er nok vind kraft i systemet. Alle husejere vil naturligt ha en intresse i at instalere hustands møller og solfangere sol celler mm på huset. Da energi produktionen fra denne energi er afgifts fri og gratis.

Ved at hele EU samlet set, sætter co2 kvote prisen op statskontroleret hvert år med ex 10% presses systemet heletiden til at finde de bedste løsninger.

Afskaf løbede alle tilskuds systemer og erstat det af dette helt enkle system hvor det er udledningen af co2 der straffes med co2 kvoter der kun kan købes af staten til en fastlagt pris af eu landede. Ved at lave det til en fast del af det indre markdet i eu er det muligt presse udvikligen naturligt igennem.

Det fine ved denne model er at det samtidigt kvæler de kulkraft værkerne der intet gør, kulkraftværkerne og man kan tvinge kulkraft værkerne til at søge andre løsninger exembelvist kunne deponeret co2 koste halv kvote pris ?. Ved ikke at give den den fulde rabbat vil ægte vedvarnde energi forsat ha en konkurance fordel.

Liberalisering er fint når det sker rigtigt.

  • 0
  • 0

Læst din beretning - men hvordan det så passer ige ind i det særegne danske afgiftsystem med moms og moms af afgifter og landenes tilskudssystemer.
Helt fint med et EU-globalt verdenssyn.

Problemet er bare at staten ville kræve at systemet skal være "omkostnings-neutralt" altså at der indrives samme afgiftproveneu - hvad med at se på dette afgift-niveau på over 500 % først !!!

  • 0
  • 0

Undersøgelser har vist, at biobrændslet udnyttes væsentligt bedre, når det fyres sammen med kul i store kraftværker. Et andet problem er at barmarksværkerne ligger ofte alt for langt fra bymæssig bebyggelse til at kraftvarmen kan udnyttes effektivt. Og så er der prisen: De er ej heller billige. Hvis vi får kernekraft kan vi skrotte både vindmøllerne og de lidet effektive barmarksværker.

  • 0
  • 0

Jeg er helt uenig.

Ved at udskifte en finit energiressource med en anden - lige så finit ressource er det lidt som at tisse i bukserne - det er en stakket varme!

Først havde man træ - på et tidspunkt "måtte selv ordentlige mennesker ty til svinende og ildelugtende opvarminig fra kul og koks" - situationen blev i et århundrede reddet af døde dinusaurusser der i rigt mål har bragt verdenssamfundet til en klimatærskel.

Vi bliver flere og flere på jorden - og dermed stiger vores energibehov.

Der produceres kun en lille bitte del af verdens energi ved spaltning af atomer. En ikke helt ufarlig process der lader store landmasser øde i radioaktiv forurening når det går galt.

Statistisk set går det galt af og til. Hvis vi bare erstatter olien med radioaktive isotoper opnår vi ganske vist en kortere eller længerevarende udsættelse af vores u-udtømmelige energi hunger. Men lige så statiskisk set vil større og større dele af jorden blive ubeboelig når uheldene med Akraft sker. Og det endda i ti tusindvis af år.... Jo mere energi via Akraft (flere værker) jo højere risiko, jo større landmasser - øde....

DET behøver man altså ikke være ingeniør eller have en regnestok for at regne ud!

Eller er det bare fordi vi endnu ikke er klar over at der helt bestemt er visse "små" farer ved at fremstille vores energi ved selv at spalte de atomer, som solen så velvilligt gør for os i døgndrift?

"Jamen det sker jo ikke ret tit" - nej, men vi fremstiller heller ikke ret meget....

Nej stop nu den debat om atomkraft. Det er ikke meningen at det skal være så nemt som vi har rendt rundt og antaget.

Energi kan kun fremstilles af vedvarende energikilder på langt sigt, alt andet er radioaktivt tis i bukserne!


Mht. decentrale kraftvarmeværker:
Er det mig der er helt dum, eller giver det mening at fremstille energi i form af varme og el der hvor den skal bruges?

Jeg er enig i at der gik lidt rigeligt "trend" i barmarksværkerne hvor populations densiteten er for lav. Men hvis vi nu turde tænke solidarisk og fair og lavede en samlet kraft/varmeplan for HELE landet med ensartet pris for en miliørigtig fjernvarmetilslutning, uanset lokation, så ville vi opnå flere gode ting:

  1. Søgningen mod de tætbefolkede områder ville aftage en del idet varmeprisen i alle byer uanset størrelse ville være relativt ens.
    Det ville gavne alle de prisværdige tiltag for bevarelse af befolkning i lokalområderne og begrænse problemerne ved at have mange millioner mennesker på alt for lidt plads.

  2. Der kunne skabes et fælles incitament for optimering af isolering, både kulde og varme. Husk på al 50% af Danmarks samlede CO2 udslip skyldes opvarmning og køling af vores uisolerede huse.

  3. Små decentrale værker er jo centrale - lokalt set. Det betyder at det er LANGT nemmere at optimere energiomsætningen end ved den ultimative decentralicering, nemlig olie/gas/brænde fyrene i de Danske hjem. Et CO2 filter er nu en geng billigere end 300 CO2 filtre.

  4. De små værker er fleksible nok til at supplere vind/sol/bølge energi (der ikke statistisk set er kendt for at lægge kvadratkilometre øde i radioaktive ørkner). Jeg vil gå så vidt at kalde dem "et perfekt match".
    Ikke at vi slipper for store centrale værker - det tror jeg heller ikke på, men støt dog op om muligheden for at imødekomme mindre udsving i energibehovet istedet for at betale for at aflevere strømmen til udlandet.

  5. Effektiviteten ved et kraftvarmeværk overgår langt effektiviteten ved 300 hus ovne (uanset energiform). Det er det tætteste man umiddelbart kan komme på "ren energi" uden at gå helt over til de blivende energiformer - de vedvarende.

Barmarksværkerne ER jo opstillet - uanset om vi kan lide det eller ej og uanset om der egentligt var befolkningsgrundlag for det! Så lad os dog støtte op om disse og gøre det til en samfundsopgave istedet for en lokal dårlig investering af få mest mulig ud af dem.

  • 0
  • 0

Kan det ikke tænkes at årsagen til, at der produceres mindre el med grøn energi er, at det i længere tid kun har været muligt at sende ca. 500 MW via jævnstrømsforbindelsen til Norge. Vi har således begrænset mulighed for at sende overskuds el til Norge og modtage det igen når vi har brug for det.

  • 0
  • 0

Jeg forstår udmærket at disse små værker prøver at gøre det så billigt for deres kunder som muligt. Det var jo også det de blev solgt på. Godt nok ved fortielser, manipulation og måske direkte løgne. Det kunderne ønskede var varme, og så prakkede man dem et stort uhyre på halsen, og bildte dem ind, at ved at lave el også, kunne det blive billigere. Det var ren kasse, skatte og afgiftstænkning af værste skuffe. For de penge der blev investeret kunne man have lagt gasledninger til hvert hus, og formodentlig også sat et gasfyr op. En af bagtankerne bag ideen var at øge forbruget af naturgas.
Et lokalt gasfyr har næsten 100% effektivitet, og det kan kun blive dårligere når der også skal laves el, og når varmen skal transporteres langt.
Når man nu har villet liberalisere energisektoren, så må man altså også indse at aktørerne prøver at tjene mest muligt.
Den eneste mulighed for at påvirke hvad der gøres, er love, regler afgifter og skatter.
Tankerne om CO2 lagring er vel i virkeligheden producenternes måde at overleve på. Pengene i CO2 lagring var nok bedre givet ud på besparelser og vedvarende energi, men det kan jo ikke være i energiproducenternes interesse at mindske forbruget af deres produkt.

  • 0
  • 0

jeg hörer til dem, der har store forventninger til de kommende el- og hybridbiler. Men jeg har alligevel et par bemärkninger:

Naar man fra sit värksted faar at vide, at ens gamle blybatteri ikke kan mere og maa udskiftes, er det normalt fordi en af de seks celler har givet op.

Men de nye batterityper paa basis af nikkel og litium m.v. er med langt höjere spänding og bestaar derfor af et betydeligt antal celler.

Som forbruger uden specialviden, vil jeg haabe, at det vil blive muligt at udskifte enkeltceller. Det vil väre ret upraktiskt, hvis et saa dyrt batteri maa kasseres blot fordi en enkelt celle bliver daarlig!

Forrige aar undersögte jeg i forbindelse med bilskift ogsaa den eneste mulige hybridbil. Da det ikke var muligt at faa ret mange oplysninger om batteriet, maatte jeg via internet paa elbil-bruger-blogs og fik herfra samlet fölgende informationer op (hovedsagelig fra amerikanske elbilister):
Ved opladning maa ingen individuel celle naa op paa 100 %. Dette for at opnaa lang brugstid.Derfor afbryder batterikontrollen opladningen (af alle cellerne!) naar blot den förste celle naaede til 100 % minus en eller anden sikkerhedsmargin. Men da de mange celler ikke holder en ensartet "performance" medförte det at opladningen reelt blev afbrudt naar batteriets gennemsnitlige ladetilstand naaede til omkring 85 %.
Og naar bilen brugte ström afbröd batterikontrollen afladningen saasnart den förste celle naaede ned til 0 % plus en sikkerhedsmargen (hvilket betöd at hybridbilens benzinmotor blev startet). Men da der under alle omständigheder skulle väre ström nok i batteriet til at bilisten ogsaa paa dette tidspunkt kunne parkere og lade bilen staa i längere tid og dog kunne starte igen, saa var sikkerhedsmargenen her större. Det medförte at undergränsen for brug af batteriet gennemsnitlig laa paa ca 20 %. D.v.s. man skulle nok ikke regne med at man reelt kunne udnytte mere end 65 - 70 % af batteriets kapacitet.

Et tredie punkt er, at jeg som forhaabentlig kommende elbilbruger ville synes at det var godt, hvis batterier til elbiler blev en standardvare, naturligvis i forskellige störrelser, men som kunne bruges i alle elbiler og ikke blev specialbatterier som kun passede i enkelte bilfabrikater.

Mvh Per Grunth

  • 0
  • 0

det er næsten ikke til at holde ud at høre Klaus Illum's evindelige bagstræberi.
Det sørgelige er at han ikke engang fatter konstruktionsproblemerne i det korthus han og apostelen Svend opbyggede.
Og så er det glædeligt at vi fik liberaliseret elmarkedet, således at de værste skævvridninger ikke fik lov at bestå.
Når vi nu slås med en brændselspris på gas til 30 øre/kwh mens den tilsvarende for kul ligger på ca. 5 øre/kwh, burde Illum selv komme med sponsoraterne til at dække underskudskontoen på produktion på de decentrale værker.
Elmarkedet har så den gavnlige effekt at de decentrale værker i stedet kan overtage reserveforpligtigelser og tjene på det.
Men jeg tilslutter mig da helt at de tåbeligste afgiftsforvridninger korrigeres blot Illum lige tager SOSU-assistenterne i ed på at de også vil spæde i kassen.
Jeg synes det er så irriterende at høre på viderebringelse af Illums enøjede ekspertviden. Kunne Ing.dk ikke være så venlig at spørge ham om worst-case CO2 fortrængningprisen og evt. en relativering i forhold til vores forbrug af produkter fra Kina eller de hellige charter flyrejser.

Jeg foreslår at alle de Aukenske Illuminationer i form af korrigerede energiregnskaber afløses af regulære ingeniørløsninger.
Man kunne starte med en kraftig udbygning af eltransmisionsnettet til Norge og Sverige således at den danske elpris blev styret af den norske og svenske i stedet for den tyske/europæiske.
Derved ville vi spare masser af CO2 samtidig med at vi måske mentalt kunne hæve vores mentale niveau i forhold til energiløsninger (KK).

  • 0
  • 0

det er næsten ikke til at holde ud at høre Klaus Illum's evindelige bagstræberi.

Nu er Klaus Illum jo ikke den eneste der interesserer sig i andet end "egen navlepilleri" - f.eks. vores børns fremtid og menneskehedens blivende eksistens på denne klode.

Det sørgelige er at han ikke engang fatter konstruktionsproblemerne i det korthus han og apostelen Svend opbyggede.
.
.
Jeg synes det er så irriterende at høre på viderebringelse af Illums enøjede ekspertviden. Kunne Ing.dk ikke være så venlig at spørge ham om worst-case CO2 fortrængningprisen og evt. en relativering i forhold til vores forbrug af produkter fra Kina eller de hellige charter flyrejser.

Er det ikke utroligt lavt at tage denne holdning: "hvis du ikke er med os må du jages ned som kætter".

Teologiske sammenligninger af miljødebatten ved f.eks at anvende udtryk som "apostle" må vist være det sidste forsvar når debattøren som her bringer niveauet ned på dette niveau.

Der er ikke tale om tro, der er sandelig daglig større videnskabelig belæg for at vi er på vej ud i et problem. Også med miljøet... Og naturligvis også andre ting som som "helgen" Lomborg dagligt gør os opmærksom på.

Skal vi virkelig synke så lavt at alt er så sort/hvidt som du lægger op til her:
"Enten er du interesseret og tør debattere emnet" = Du er apostel af Illum

"Eller også er du ignorant og henleder konstant opmærksomheden på sult og rejser til Mallorca istedet for at deltage aktivt i en saglig debat" = du tilbeder Lomborg....

Mon ikke begge disse "afguder" har ret i deres respektive syn på problemerne? Det er efter min mening mere vinklen på anskuelsen der skaber splittelsen, nemlig simple faktorer som frygt, bekymring og afmagt. Vi har jo alle forskellige "våben" mod disse følelser, nemlig den Lomborg'ske "Det kan vi alligevel ikke gøre noget ved så lad os gøre noget ved det vi KAN gøre noget ved - lad os bygge et rensningsanlæg i Indien så de får rent drikkevand" - eller den Illum'ske: "Hvis vi ikke stopper op nu og bliver beviste så ser det ud til at vi ender som de dinosaurusser hvis blod vi får vores energi fra idag".

Måske er det allerede for sent - måske er det ligemeget... Jeg ved det ikke, men som menneske vælger jeg at tage stilling til problemet istedet for blot at skyde det fra mig som uløseligt.

Jeg foreslår at alle de Aukenske Illuminationer i form af korrigerede energiregnskaber afløses af regulære ingeniørløsninger.

Enig - Lad os løse energi / miljø (og alle andre problemer) som ingeniører. Men hvor passer dine slet skjulte partipolitiske hentydninger ind i det?

Det er igen sørgeligt at skulle læse Søren Søndergård's manglende evne til at skelne mellem egne partipolitiske holdninger og saglige problemstillinger som artiklen hentyder til.

Det kan IKKE lyves væk at VE udbygningen i Danmark er stagneret de seneste år. Uanset partipolitik er situationen for at løse problemerne med holdbare - fremtidssikre VE løsninger standset - Elselskaberne graver fiber ned for de penge liberaliseringen af disse medførte istedet for at sikre fremtidens EL forsyning. Regeringen har valgt IKKE at støtte udbygningen af VE - måske ville en opponions regering gøre det samme, men det gør ikke beslutningen rigtigere!

Det betyder ikke at der ikke er andre problemer i verden at tage fat på, men fornægtelse af et faktuelt problem som artiklen beskriver er da tåbeligt - ja endog udygtigt!

Man kunne starte med en kraftig udbygning af eltransmisionsnettet til Norge og Sverige således at den danske elpris blev styret af den norske og svenske i stedet for den tyske/europæiske.

Ja, DET var da endelig en konstruktiv idé. En bedre udnyttelse af VE ressourcer fra vores skandinaviske broderlande ville garanteret gavne fremtidens samfund.

Enhver styrkelse af det fælles elnet i form af mulighed for transmission fra/til de områder hvor der er overskud af VE ressourcer hilser jeg velkommen. Og med de midler EL selskaberne har fået til rådighed ved liberaliseringen er økonomien bag sikret - nåe nej, de skal jo anvendes på at grave fibre ned her i landet istedet. Det bliver spændende når vi skal til at have lysleder baseret energi distribueret via disse - fagre nye verden. Den må kende til en teknologi jeg ikke har hørt om: "Energitransmission via lysleder" - spændende, jeg kan næsten ikke vente....

Derved ville vi spare masser af CO2 samtidig med at vi måske mentalt kunne hæve vores mentale niveau i forhold til energiløsninger (KK).

Nemlig! Det nye fælles transmissionsnet du foreslår vil kunne flytte VE fra områder med overskud til områder med underskud.

Men hvordan skal det kunne højne min mentale bevisthed om energiløsninger?

Måske kender Søren en helt ny og hidtil ukendt Zen effekt af at gennemtænke energisituationen - eller også er der blot tale om endnu en nervøs fortrængning der kommer frem gennem denne projektion af Sørens åbenbare behov for at forsøge at tilsløre behovet for fremtidige - persistente - løsninger på energi og miljø situationen i verden - og dermed også Danmark.

Artiklen handler (som jeg læser den) om at det er sørgeligt at vi ikke udnytter de ressourcer bedre end vi gør - i den hellige partipolitiske og egoistiske ånd som Søren så fint rammer her.

Enten er vi FOR en løsning der rækker længere ud i fremtiden end vores næsetip - og dermed tilbedere af Illum og Auken. Eller også er vi så bange for hvad der sker omkring os at vi stagnerer og nøjes med at skælde alle andre ud fordi de gør opmærksom på at der er et problem.

Jeg må hellere slukke min Computer og spare lidt på energien - Så kan Søren og andre bruge løs som andre dinosaurer mens jeg graver en jordhule til mine unger så de ikke fryser til næste vinter :-)

  • 0
  • 0

....... men endnu en, der kalder sig ekspert og forsøger at tjene penge på at han er "uddannet ekspert" - endda energiforsker - vor herre bevares - man magter efterhånden ikke at forklare tåbelige selvpromoverende eksperter, hvordan tingene hænger sammen, - det er en Sissifos-opgave, for disse mennesker ønsker ikke at kende sandheden.

  • 0
  • 0

Hej Niels Chr.

Jeg undskylder gerne at mit indlæg kun for halvdelens vedkommende bestod af energirelateret saglighed.
Det skal du være velkommen til at anke over men på den anden siden er graden af politisk mudderkast i dit indlæg jo vel nærmere 90% af et indlæg som i øvrigt er 3 gange så omfangsrigt.

Men jeg vil nu hellere have debatten fremfor mudderkast så jeg forsøger igen (forhåbentlig) mere sagligt.

Men først dog om brydningerne.
I forhold til Illum irriterer det mig meget at en så vidende person nøjes med at fortælle den side af sagen som matcher hans dagsorden. Dette specielt i lyset af at han jo præsenteres som energiekspert og ikke som lobbyist.
Den status som orakel han nyder forvandles derved til en dum prædikant.
At de der normalt hylder oraklet ikke gennemskuer dette øger for mig kun iritationsmomentet.

Mht. saglighed vil jeg også formode at du vil stille større krav til Illum ent til fx. mig.

Diskussionen som denne artikel er udtryk for, mener jeg kan ses som forskellige verdensanskuelser eller filosofier.
Plantænkning vs. markedstænkning.
AAU/RUC vs CBS.
Socialisme vs liberalisme.
Denne forskel synes jeg i forhold til ingeniørfaget ofte slår igennem ved at problemer skal løses gennem teknik og politiske beslutninger, og derved lukker øjnene for at verden grundlæggende styres af en markedsmæssig økonomi.
Når man ikke tager det økonomiske perspektiv finder man i stedet dogmer som mål.
På ikke CBS fløjen dukker derfor dogmer som selvforsyning, decentralisme og CO2/miljø op som målsætninger for problemløsninger og beslutninger.

I CASA's rapport bruger man energi/CO2 udviklingen siden 2004 som udtryk for dårligdom ved elliberalisering samt en fejlslagen politisk strategi.
Denne holdning viderebringes også af Illum uden nogen bredere analyse af hvilke andre elementer der kan have spillet ind.
Umiddelbart finder jeg følgende relevant i den sammenhæng:
- udviklingen i brændselspriser
- tilpasning af ubalancer fra vind og decentral KV
- vandkraft fra Sverige og Norge
- udviklingen i møllepriser og -placeringer
Og hvis en lægmand som jeg komme på så tunge unævte elementer gør at jeg finder CASA's arbejde og Illum's udtalelser utroværdige.

Af sammen grund spillede jeg brændselspriserne ind i diskussionen.
Siden 2004 er kul vel steget fra 3 til 5 øre mens gas er steget fra 10 til 30 øre.
Med andre ord har prisstigningen været 10 gange så på gas som på kul. Og derfor finder jeg det ganske fornuftigt af gas er droslet ned i perioden.
Denne faktuelle udfordring valgte du at springe hen over uden kommentar. Vil du ikke prøve igen?

De decentrale gaskraftværker er samtidig ved at løbe op i alder således at mange nyinvesteringer står for døren.
I lyset af høje gaspriser og en uklar langsigtet energipolitik grundet kyoto mm. virdeker det på mig ganske fornuftigt at drosle værkerne ned indtil større afklaring opnås.
Synes du ikke det kan være ganske fornuftigt?

Og i en diskussion om VE andel samt selvforsyning inddragede jeg forbindelser til Norge og Sverige som reelle (billige) alternativer til opfyldelse af vores mål uden at vi nødvendigvis behøves genopfinde den dybe tallerken.
Er dette ikke også ganske fornuftigt?

Jeg håber det flytter noget og at I også kan flytte mig :)

Søren

  • 0
  • 0

En gensendelse med færre slåfejl (redigering blev afvist)

Hej Niels Chr.

Jeg undskylder gerne at mit indlæg kun for halvdelens vedkommende bestod af energirelateret saglighed.
Det skal du være velkommen til at anke over men på den anden siden er graden af politisk mudderkast i dit indlæg jo vel nærmere 90% af et indlæg som i øvrigt er 3 gange så omfangsrigt.

Men jeg vil nu hellere have debatten fremfor mudderkast så jeg forsøger igen (forhåbentlig) mere sagligt.

Men først dog om brydningerne.
I forhold til Illum irriterer det mig meget at en så vidende person nøjes med at fortælle den side af sagen som matcher hans dagsorden. Dette specielt i lyset af at han jo præsenteres som energiekspert og ikke som lobbyist.
Den status som orakel han nyder forvandles derved til prædikant.
At de der normalt hylder oraklet ikke gennemskuer dette, øger for mig kun irritationsmomentet.

Mht. saglighed vil jeg også formode at du vil stille større krav til Illum end til fx. mig.

Diskussionen som denne artikel er udtryk for, mener jeg kan ses som forskellige verdensanskuelser eller ideologier.

Plantænkning vs. markedstænkning.
AAU/RUC vs CBS.
Socialisme vs liberalisme.

Denne forskel synes jeg i forhold til ingeniørfaget ofte slår igennem ved at problemer forsøges løst gennem teknik og politiske beslutninger, og derved lukkes øjnene for at verden grundlæggende er styret af en markedsmæssig økonomi.
Når man ikke tager udgangspunkt i et økonomiske perspektiv, vælger man i stedet dogmer som mål.
På den modsatte fløj af CBS dukker derfor dogmer som selvforsyning, decentralisme og CO2/miljø op som målsætninger for problemløsninger og beslutninger.

I CASA's rapport bruger man energi/CO2 udviklingen siden 2004 som udtryk for dårligdom ved elliberalisering samt for en fejlslagen politisk strategi.
Denne holdning viderebringes også af Illum uden nogen bredere analyse af hvilke andre elementer, der kan have spillet ind.

Umiddelbart finder jeg følgende elementer relevante i denne sammenhæng:
- udviklingen i brændselspriser
- tilpasning af ubalancer fra vind og decentral KV
- vandkraft fra Sverige og Norge
- udviklingen i møllepriser og -placeringer

Når jeg som lægmand umiddelbart kan komme på så tunge unævte elementer, finder jeg CASA's arbejde og Illum's udtalelser utroværdige.

Af sammen grund spillede jeg brændselspriserne ind i diskussionen.
Siden 2004 er kul vel steget fra 3 til 5 øre mens gas er steget fra 10 til 30 øre pr kwh.
Med andre ord har prisstigningen været 10 gange så stor på gas som på kul. Af denne grund finder jeg det kan være ganske fornuftigt af gas er droslet ned i perioden.
Denne faktuelle udfordring valgte du at springe hen over uden kommentar. Vil du ikke prøve igen?

De decentrale gaskraftværker er samtidig ved at løbe op i alder således at mange nyinvesteringer står for døren.
I lyset af høje gaspriser og en uklar langsigtet energipolitik grundet kyoto mm. virker det på mig ganske fornuftigt at værkerne producerer mindre.
Gasværkerne er desuden særdeles velegnede til billig, fleksibel reguleringskapacitet overfor den høje kapacitetsandel for vindel.
Synes du ikke det kan være ganske fornuftigt?

Og i en diskussion om VE andel samt selvforsyning, foreslog jeg øget kapacitet til Norge og Sverige som reelle (billige) alternativer til opfyldelse af vores mål uden at vi nødvendigvis behøves genopfinde den dybe tallerken.
Er dette ikke også ganske fornuftigt?

Jeg håber det flytter noget og at I også kan flytte mig :)

Søren

  • 0
  • 0

Vi står ved en korsvej. Hvad skal vi vælge ansvars forsikring eller en forsikring med den fulde kasko dækning. Så enkelt er valget i energi situationen pt.

Ansvar´s forsikringer: er energi løsninger som co2 depornering af kulkraft, atomkraft værker og ligende

Kasko forsikringer: Er energi løsninger som energi besparelser behovs reduktioner, vindmøller, bio masse, sol celler, sol varme, bølgekraft, og andre vedvarende energi løsninger.

Som med alle forsikinger, skal man kikke godt på det der står med småt i kontrakten. før man vælger sine forsikrings løsning.

Hvorfor er atomkraft og co2 depornering kun ansvars forsiklinger og hvad står der med småt i kontrakten ? Både atomkraft, og co2 depornering er råstof afhængelig energi. DVS sker der en øget efterspørgsel på uran eller kul så øges prisen, præmien i denne løsning dermed er det ikke en kasko løsning. for det fjerner kun den del co2 af udslippet som vi har skyld i. Hvad er økonomien i både atomkraft og kulkraft´s co2 depornering hvis alle omkostninger medregnes. Den er både usikker og uvis det koster exembelvist meget energi at udvinde både uran og kul fra naturen.

Exembelvist så forbruger alle kendte metoder til at depornere co2 ca 20-30 % mere energi alt efter hvordan man vælger at depornere co2en i undergrunden. Det er af den tykke fløde elkraften at der er ca 20-30% energi tab ved co2 depornering, denne løsning giver dermed automatisk et langt større efterspørgsel efter kul.

kul prisen blev 3 dobblet efter snekaos i kina forsynings problemer i australien, og store probemer i sydafrika, dette tyder på at kul markdet er et meget tæt markdet hvor der ikke er retmeget reserve kapasitet, der kan godt være enorme kul reserver men det kræver maskiner og mandskab der graver kullet op, maskiner og mandskab der transportere kullet til havne og skibe og mandskab der fragter kullet til nye havne der igen kræver maskiner og mandskab til at fragte kullet til kraftværkerne.

http://globalpublicmedia.com/coal_triples

Dette faktum gør økonomien i kulkraft depornering af co2 tvivlsom længten.

Hvorfor er vedvarnde energi kasko løsning.
Vedvarnde energi er ærligt, igen "VE asurandør" Vil nogensinde påstå at det er muligt at erstatte det nuværnde energi behov med VE. Derfor er behov reduktion nødventigt, for at få den fulde effekt af kasko forsikringen. Det er det eneste der står med småt i kontrakten med en vedvarnde kasko løsning.
Vedvarnde energi tilbyder derfor en fulde kasko dækning, for det der umilbart ser ud til at være en lidt højere præmien. men vedvarnde energi, er garantet med fastpræmie i alt evighed. Der vil altid være vind sol, bio masse der kan udnyttes.

Vælger vi de umilbart billige ansvars forsikrings løsninger,så bliver det meget dyrt for samfundet i fremtiden. når det der står med småt i kontrakten nu bliver realitet. Hvad vil ske med kulprisen når alle begynder at depornere co2 og dermed øger efterspørgslen på kul ganske betrakteligt ? ja energi en bliver meget dyre end først beregnet.

Atomkraft har en nøjagtigt ens historie dertil ligger der udgifterne ved at fjerne værket og opbevare det atomare martiale i mange år.

Har vi som det rige samfund Danmark er ikke råd til at købe den lidt dyre kasko løsning for vores energi forsyning?

Er det i realiteten ikke for dyrt at lade være !!!.

Dog vil jeg sige de asurandørende der sælger de meget usikre ansvars løsninger, de er sku imponernede dygtige pæne farve rige folder kan få selv den mest usikre ansvars forsikring til umilbart, at ligne en kasko forsikringer.

Djævlen ligger som altid i detalgen, det som der står med småt i kontrakten. så kære danskere læs denne kontrakt grundigt før i skriver under.

  • 0
  • 0

Martin Sørensen: I princippet er jeg enig med dig, og det er vel de fleste vil jeg gætte på. I praksis er det dog næsten utænkeligt at man kan gennemføre en så visionær udvikling.

Fra politisk hold vil man helst spare brandslukkeren til kr. 1000, og hellere betale 1000000 til genopbygning når huset er brændt ned.
Man kan se eksempler på dette i enhver episode af nyhederne, ikke kun hvad angår energi / miljø, men stort set alt hvad der sker her i verden. Irak krigen, ungdomshuset på Nørrebro osv osv.

Jeg tror ikke det er fordi politikere er en slags primitive hulemennesker, der ikke kan se længere end dette års finanslov. Jeg tror bare det er svært for politikere at få gennemført en længerevarende visionær udvikling, med det demokratiske system vi har. (Som jeg ellers er fuldt tilhænger af).

Hvis nogle politikere forsøgte at afsætte 20 mia til vedvarende energi over 10 år, var der straks nogle der ville banke i bordet og kræve at pengene skulle bruges til ældrepleje, femern bro, motorveje, sygehuse, børneområdet osv osv. Og så bliver det pludselig meget svært at argumentere for VE, eftersom vi jo har olie og naturgas resourcer endnu, og der kommer strøm ud af stik kontakten alligevel.

Jeg synes bevares også at ældrepleje, sygehuse, børn osv. er vigtige, og skal have mange penge på finansloven. Men problemet er at der ikke bliver penge til at lave vores samfund om til at køre på 100% vedvarende energi. Og jeg tror ikke det ville hjælpe med et regeringsskifte. Mon Helle Thorning ville synes de 20 mia var OK at bruge på vedvarende energi, hvis de så ikke kunne bruges på velfærd? Jeg tror det næppe.

Man kunne argumentere at hvis vi skynder os lidt, kan det blive næsten gratis at gå over på VE, da vi så kan hæve vores eksport af olie og naturgas de sidste 30-40 år indtil boringerne tørrer ud. Men det er nok større perspektiv end politikerne kan tillade sig at antage.

Vi skal bare vænne os til at landets overgang til vedvarende energi først kommer rigtig i gang, når prisen på andre energikilder er blevet så høj, at det er billigere med VE, eller at der simpelthen bliver mangel på energi, og man dermed er tvunget til at prioritere vindmøller og bølgekraft frem for f.eks. velfærd, broer osv. Men der går nok mindst 30 år inden vi er der.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten