Den første elektrificering af jernbanen bliver et år forsinket
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Den første elektrificering af jernbanen bliver et år forsinket

Den første elektrificering i Banedanmarks program, strækningen fra Esbjerg til Lunderskov, er nu udskudt til slutningen af 2016.

Det sker, efter at deltagerne i udbudsrunden ikke var interesserede i at byde på opgaven med deadline i 2015, men gerne vil færdiggøre opgaven et år senere, hvilket Banedanmark havde givet mulighed for.

Banedanmark er i dag i gang med at forberede strækningen til elektrificering, og dette arbejde forløber efter planen. Alligevel udskydes selve elektrificeringen af strækningen nu med et år, og dermed går der også et ekstra år, inden danske togpassagerer kan køre med eltog til Esbjerg.

»Vi har været i fuld gang med de udvidelser, der skal til, før der kan elektrificeres. Forudsætningerne er til stede, men udførelsesmæssigt og økonomisk er det bedre at udføre elektrificeringsarbejdet i 2016,« siger Banedanmarks økonomidirektør, Søren Stahlfest Møller.

Læs også: Overblik: Sådan får Danmark en moderne jernbane for 91 mia. kr.

Banedanmark havde bedt budgiverne i udbuddet om at byde på to forskellige tidsplaner; en med afslutning i slutningen af 2015 og en med afslutning et år senere. Det er nu den sidste af de to, der bliver gældende i den endelige udbudsrunde, som begynder i slutningen af januar og løber indtil maj 2015.

Efter maj var det meningen, at udbudsvinderen ville have til udgangen af året til at færdiggøre projektet. Denne tidsplan blev lagt, inden strækningen blev en del af Banedanmarks overordnede program for elektrificering af jernbanen, som lagde yderligere pres på den oprindelige tidsplan.

»Det har været ambitiøst helt fra vedtagelsen, og når programtanken kommer med, bliver det naturligvis kun mere ambitiøst, men det har været teknisk muligt at nå det hele tiden. Vores grundplan har været, at det skulle kunne nås i 2015, men at der skulle være mulighed for at ændre det til 2016, hvis der var stordrifts- eller økonomiske fordele ved det,« siger Søren Stahlfest Møller.

Han henviser til, at et udbud med deadline et år senere giver mulighed for en lavere pris på udbuddet, idet byderne kan gå direkte fra at arbejde på Esbjerg-Lunderskov-linjen til de øvrige strækninger, der skal elektrificeres uden at have et års pause mellem projekterne.

Her kan byderne blandt andet drage nytte af stordriftsfordele, ensretning af teknologien på de forskellige strækninger, og den samlede elektrificering kan blive billigere, vurderer Banedanmark nu.

»Det var først i løbet af efterårets forhandlingsforløb, at det blev klart, at det eneste bud, der var på færdiggørelse i 2015, ikke kunne leve op til konditionerne. Teknisk set kunne det godt lade sig gøre at elektrificere strækningen på den tid, men den formelle godkendelse ville blive for vanskelig for os at nå,« siger Søren Stahlfest Møller.

Derudover ønsker han ikke at oplyse de nærmere detaljer fra udbudsforhandlingerne.

Søren Stahlfest Møller vurderer, at elektrificeringen af de øvrige strækninger, herunder Køge-Næstved og Ringsted-Femern, ligger så langt ude i fremtiden, at de går fri af forsinkelser.

Før strækningen kan elektrificeres, skal ti broer mellem Esbjerg og Lunderskov ombygges for at gøre plads til det større frirum over toget, som kræves på en elektrificeret strækning.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det betyder ingenting med en forsinkelse på et år.

Kineserne kan lave en elektrificering fra København til Aarhus på 3 måneder – men det går lidt langsommere fra Aarhus til København…

Aarhus’ By-konge, Thorkild Simonsen, fik påbegynd elektrificeringen fra Aarhus H i 1997 og den er ikke færdiggjort endnu…

Lad dog Kineserne komme til – det går trods alt lidt hurtigere…

  • 2
  • 10

For ca. 30 år siden gik man igang med elektricificeringen af DK. Et af de første tiltag var, at hæve Tietgensbroen ved Kbh. Hovedbanegård. Den blev hævet noget i retning af 15 cm uden at beskadige noget som helst. Flot arbejde! Det var nødvendigt for at give plads til elledningerne, såhhhh et år mere eller mindre går vel nok.

  • 4
  • 4

For 50 år siden besøgte jeg min onkel i Fagerås, Kiel, Warmland, Sverige og så de mange elektrificerede tog…

Jeg var kun 10 år gammel den gang – og tænkte – det var en smart ide – det får vi nok hurtigt overalt i Danmark…

Ak ja – 50 år – er det lang eller kort tid… jeg ved det ikke…

Jeg var selv med til at bygge Storebæltsbroen – det tog 10 år – men nej – man kunne ikke på 10 år, nå, at udføre elektrificeringen til Aarhus…

Er det Politikernes skyld det her – nej – de er uskyldige – de har normalt kun en middelmådig studentereksamen – men ingen praktisk erhvervserfaring… og man er ifg. Grundloven ikke forpligtet ud over sine evner…

  • 9
  • 3

1 år er ingenting, sammenlignet med de forsinkelser TogFondenDK vil få, hvis olien bliver under 60 dollar, som den er nu. Så skal vi være glade, hvis elektrificeringen når Ålborg inden 2050.

Regeringen har regnet med en pris på 134 dollar pr. tønde olie frem til 2020. En pris på 58 dollar, som i dag, giver i sig selv et mindre provenu. Dertil kommer olieselskabernes mindre lyst til at investere og udvinde olien i Nordsøen.

En økonom sagde hendes bud på TogFonden DK´s provenu ikke er 27,5 milliarder kroner, men nærmere 5-8 milliarder kroner. Det er ikke engang nok til elektrificeringen som i sig selv koster 9 mia. kroner.

  • 2
  • 0

Jeg var selv med til at bygge Storebæltsbroen – det tog 10 år – men nej – man kunne ikke på 10 år, nå, at udføre elektrificeringen til Aarhus…

@ Henning Pedersen

Læs artiklen igen, det kan godt lade sig gøre at elektrificere så det er færdigt til 2015. Men der er ingen entreprenører som har budt på den tidsplan, så enten tager man et tilbud om færdiggørelse i 2016, eller man lader udbudsrunden gå om, med de forsinkelser det medfører.

Storebæltsforbindelsen skulle bygges så jernbanen kunne åbne 1993 og biltrafikken 1996. Det var politisk bestemt, for at give jernbanen en konkurrencefordel. Derfor startede tunnelbyggeriet tidligt og Østbroen sent. Tunnelbyggeriet blev så forsinket, men forbindelsen kunne sagtens bygges hurtigere end 10 år.

  • 2
  • 0

Har dsb flere eltog at sætte ind af ?

Hvis kineser skulle lave elektrificering, ville de begynde fra den ene side, og ikke som vi gammeldags stakler fra den ene ende. Som bekendt er der ikke så langt på tværs som på langs.
Prøv at se hvor tognettet i Kina har udviklet sig i de sidste 15 år.................

  • 2
  • 3

En økonom sagde hendes bud på TogFonden DK´s provenu ikke er 27,5 milliarder kroner, men nærmere 5-8 milliarder kroner. Det er ikke engang nok til elektrificeringen som i sig selv koster 9 mia. kroner.

Den er mig bekendt ikke helt sådan skruet sammen (aftalen, altså) - givet de udmeldinger, diverse politikere bag aftalen på det seneste er kommet med.

Ses der i øvrigt bort fra valutatabet (DK er vist stadigvæk nettoeksportør af olie?) er der blot tale om en omfordeling, hvor forbrugerne kan købe olien billigere. Dvs. i økonomiske termer kan skatteprovenuet hentes andet sted, uden at forbrugerne i gns. reelt stilles ringere end før.

Det er så selvfølgelig tvivlsomt om dét sker!

  • 1
  • 2

Det er ufatteligt, at Banedanmark uden at blinke, overruler en Folketingsbeslutning, om at banestrækningen Esbjerg-Lunderskov skal være færdig elektrificeret i 2015!

Mon politikerne ved hvad der foregår?

  • 2
  • 6

Indenfor 20 år er jernbanen ligeså forældet og unyttig som den tidligere færgetrafik mellem de største byer i Danmark. Til den tid vil de autonome biler kunne sikre transport til alle, også de der ikke har kørekort. Hvorfor skal der køre halv-eller heltomme busser og tog, offentlig transport bliver fra dør til dør med lejebiler. Pendlertrafik hvis den stadig er nødvendigt klares med busser fra "stationer", hvor lejebilerne kører hen og returnerer efter næste pendler, busserne er naturligvis også autonome. Så vil tale om roadprising blive fornuftig og let at gennemføre. Prisen skal selvfølgelig være lavere i bus end i bil, hvis alternativet er der.

  • 1
  • 9

Det er ufatteligt, at Banedanmark uden at blinke, overruler en Folketingsbeslutning, om at banestrækningen Esbjerg-Lunderskov skal være færdig elektrificeret i 2015!

@ Finn Andersen

Så er det heller ikke værre.

Man har besluttet en pris og et åbningstidspunkt. Når de to ender ikke kan mødes, kan man vælge at overskride budgettet eller overskride tidsplanen. Ligegyldigt om det er BaneDanmark eller Folketinget der træffer den beslutning, ender det jo med en af delene, man kan ikke få bygget et projekt billigere end man kan finde folk til at bygge det.

Vi skal have demokrati for folkets skyld, ikke for demokratiets skyld. Og her kan vi med fordel slippe for at bebyrdige de folkevalgte med en beslutning som ikke gør den store forskel alligevel.

Alt den stund vi ikke rigtigt har el-tog nok i dag, er katastrofen begrænset.

Hvis det var så vigtigt at elektrificeringen blev færdig i 2015, kunne man have indhentet tilbud på dette, og bevilget sagen ud fra billigste tilbuds pris (det er faktisk det man gør med Femern-Forbindelsen og udbygningen af Sydbanen, begge projekter er der ikke truffet anlægslov om endnu, men de bygge så småt, og tilbud indhentes eller er indhentet allerede). Det valgte man ikke at gøre, da det ikke ligefrem var en hastesag (når togene ikke rigtigt er der alligevel).

  • 6
  • 0

Uanset om det er smart at forlænge byggeperioden med et år eller ej, så er det pænt dårlig reklame for jernbanen i Danmark. Et område, hvor tilliden i forvejen er meget ringe (når man tænker IC4-skandalen, Rejsekortet, at jernbanen skulle helt ned i sølet før politikerne vågnede osv).

Det er altid bedre at overraske positivt. Så havde man fra start lagt ud med, at strækningen til Esbjerg er elektrificeret ultimo 2016 ville vi alle have jublet, hvis banen var åbnet i 2015. Men man vælger den omvendte strategi, hvor man mindre end et år før åbningen og mindre end et halvt år efter man overfor Folketinget har oplyst, at elektrificeringen selvfølgelig er klar ultimo 2015, kommer med den kedelige nyhed, at ja, det går lige et år mere.

De er altså også selv skyld i det dårlige ry jernbanen - eller skal vi hellere sige offentlige projekter - har.

  • 2
  • 2

Tja, men jeg er gammel nok til at huske diskussionen i slutningen af halvfjerserne. Det begyndte at gå op for politikerne, at jernbanedanmark var ved at gå bag af dansen, men pengene var knappe. Desuden var dengang den offentlige debat så "fodformet" at DSB ved et par lejligheder nedsatte hastigheden på deres eksprestog for at spare energi (or penge), og politikerne forsvarede disse tiltag ved at vrisse at "folk behøver ikke at have så travlt!".

Dengang var det rigsrevisorerne, som blokerede for en elektrificering af nettet. De forlangte en afkastningsgrad på investeringerne (så vidt jeg husker 3.5%), som DSB ikke kunne levere. Retfærdigvis skal nævnes, at dette tal ikke kun drejede sig om driftsindtægter: man havde lov til at indregne samfundsmæssige gevinster. Problemet var bare, at de to stærkeste ikke-økonomiske argumenter for elektrificering (som f.eks. drev debatten i Sverige og Tyskland) var tidsbesparelser og forureningsbekæmpelse. I Danmark var man som sagt ret ligeglad med den første af disse faktorer. Hvad forurening angik, kom næsten hele elforsyningen dengang fra kulfyrede værker, så der var ikke meget at hente dér.

  • 4
  • 0

For at kunne gentage regnestykket idag, bør der medregnes snavset fra den ekstra strøm midt på en vindstille vinter-arbejdsdag, som en i forvejen økonomisk skingrende skør elektrificering,gør nødig.

  • 0
  • 7

Hvad er der galt i dette land? Man afsætter 1,2 mia kroner af til at sætte noget strøm op på sølle 70 km pandekage fladt jord på en strækning der sort set slået efter en lineal. Signalsystemet er allerede på plads og det dusin nye småbroer koster altså ikke meget. Projektet er aldeles overfinancieret.

Og så er der ingen der gider at byde, fordi tidsrammen "ikke lige passer dem"? Dovne Robert er vist flyttet ind på direktionsgangen.

I maj 1866, efter nordstater vandt borgerkrigen over sydstaterne, skulle alle hovedlinjer i syden - tusindvis af kilometer - ændre sporvidde for at blive nordstatskompatibel.

Det tog 36 timer. Timer!

De uduelige danske entreprenører ville være ude af stand til at gøre det på 36 år bare i Danmark.

  • 4
  • 2

Michael, det drejer sig velsagtens også om budgetter? For eksempel bliver den schweiziske Gotthardtunnel færdig til tiden, altimens (efter hvad jeg har læst) entreprenøren har ladet forstå, at man ville kunne afslutte projektet godt et år før planen. Men hvis man gjort dette, skulle pengene falde tidligere, og det har staten altså ikke budgeteret med.

Dog er jeg enig med dig i, at det godt kan virke frustrerende, at de europæiske lande (det er ikke kun Danmark) tilsyneladende ikke "har travlt". Jeg skal passe på ikke at udtrykke beundring for den lynhurtige projektafvikling i dele af Asien, for så bliver jeg erfaringsmæssigt anklaget for at have fascistoide tendenser. Lad mig i stedet dvæle ved fransk historie: den første metrolinie i Paris var knapt 10 km lang. Den blev vedtaget af parlamentet ved lov af 30. marts 1898. Den indledte sin passagerdrift den 19. juli 1900.

  • 4
  • 0

Vi ved ikke, om de selvkørende biler vil revolutionere persontransporten, men det er afgjort en mulighed. Og ja, så bliver jernbaner vel nærmest overflødige. Men det kræver godt nok is i maven at forlade sig på en fremtidig teknologi, som vi ikke ved ret meget om. Jernbaner vil vel stadig være en økonomisk og klimavenlig transportform på de længere strækninger. Det er i øvrigt også et spørgsmål, om ikke en stor del af fremtidens arbejde og uddannelse kan foregå vha computere, så en masse pendling til og fra arbejdspladser og skoler kan undgåes,

  • 1
  • 0

Jamen, så lader vi da bare være med at udbygge offentlig trafik. Og i mellem tiden til vi har selvkørende biler, skal vi da bare sidde på hænderne. Er det en løsning? Selvkørendede biler har godt nok en tidshorisont på ikke under 50 år.

Noget siger mig, du ikke er en af dem der rejser med det offentlige. Jeg har aldrig oplevet "halvtomme" tog og busser, tværtimod- skal man til tider være glad for, ikke at stå op (men blive ternet i måsen- af at sidde på gulvet) fra Odense- eller Randers.

Men vi omlægger da offentlig transport fordi, der kommer selvkørende biler. Så sparer vi da de penge. Og så kan alle andre da bare køre med "Uber". Så luk da bare ned- der kan jo køre uanede mængder biler på skinnerne og i busbanerne.

Mvh
Tine- sarkasme kan forekomme.

  • 2
  • 0

Det har intet med dovenskab at gøre. Opgaven har helt sikkert været i EU udbud. Hvis det er så overfinansieret så var der vel nogen der havde givet et tilbud. Man vil have en vare, men vil ikke betale det den koster. Tjae.., så får man den ikke. Politikere "drømmer somme tider i farve" men virkeligheden følger ikke altid med. Der var vist også noget med nogle tog en gang ...

  • 0
  • 0

Det tog ca 3 år i 1870'erne at bygge banen, uden en mangfoldighed af tekniske hjælpemidler. Nok mest noget med skovle osv.
Nu tager det så 4 år fra beslutnigen at rejse master, trække kabler og sætte spænding på....
Hvad er der sket ?

  • 0
  • 0

Dårlig reklame for sektoren, at man siger et til folketingets udvalg og så gør noget andet.

Der kan måske være behov for en opdateret tidsplan for elektrificeringen ( og denne gang gerne visende de forsinkelses muligheder som er indarbejdet )

At lave en tidsplan der ikke er retvisende/tydeligt beskriver de forsinkelses muligheder er indeholdt, bør medføre en påtale fra Rigsrevisionen.

Vi borgere kan ikke forventes at kende evt. forsinkelses muligheder som ikke fremgår af det materiale som vi kan læse på Folketinget´s hjemmeside.

  • 0
  • 1