Den flyvende vaccinationssprøjte

En japansk forsker har haft suces med at implantere et gen i en malariamyg, der får myggens spyt til at stimulere immunsystemet hos mennesker, der bliver stukket af myggen.

Dermed kan myggen i princippet blive en autonom injektionssprøjte, der vaccinerer på samme tid, som den smitter. Ideen om den flyvende vaccinator er ikke ny, men nu er det for første gang bevist, at ideen er mulig i praksis.

Malaria er en verdens af store dræbere. Hvert år dør en-to millioner mennesker i Afrika på grund af malaria, mest børn. Og der findes ikke en effektiv vaccine mod malaria.

Malaria er skyld i millioner af afrikanske børns død hvert år. Men malariamyggen (Anopheles Gambiae) kan ændres genetisk, så den selv medbringer en vaccine i sit spyt. Ideen lyder fantastisk, og nu er det bevist, at sådan et gen kan indsættes i myg. Men i praksis er det meget svært at narre naturen til den slags. (Foto: Wikipedia/James Gathany) Illustration: Wikipedia/James Gathany

Derfor har dr. Shigeto Yoshida fra Jichi Medical University i Japan gjort sine forsøg med en anden sygdom, nemlig Leishmaniasis, der smitter gennem inficeret blod, ligesom malaria.

»Efter et bid reagerer immunsystemet med at beskytte sig, nøjagtig ligesom ved en almindelige vaccination, men uden smerte og uden omkostninger. Og for hver gang, man bliver stukket af sådan en myg, vil immunsystemet stimuleres, indtil virkningen bliver livsvarig. På den måde skifter insektet rolle fra at være en plage til at være en fordel,« siger han til magasinet Physorg.

Så nu kunne man tro, at malariaplagen ville være på vej til en hurtig udryddelse, men sådan er det ikke. Der er mange forhindringer.

For det første er ideen om en ukontrolleret og gentagen vaccination, som kun styres af mængden af myg i et område, ikke umiddelbart tryg. Og selv om det kunne forsvares ud fra et medicinsk synspunkt, så er der etiske problemstillinger.

Dertil kommer, at nogen skal kunne tjene penge på at producere mange anti-malaria myg.

Overlæge Steffen Glismann fra epidemiologisk afdeling på Statens Serum Institut siger:

»Det lyder som grundforskning. Der er selvfølgelig en risiko for overdosering af vaccinen, men det er nu sjældent, at den slags giver problemer, hvis man ellers har et normalt immunforsvar. Men det afhænger også af vaccinen.«

»Et andet problem er, hvilket antigen, man anvender, for er det et antigen mod en mikrobe, som er i stand til at ændre sig, så er man lige vidt, fordi selektionspresset vil sikre, at de upåvirkede stammer formerer sig mest, og så får man bare en ny sygdomsprofil,« siger Steffen Glismann.

Salathoved med diarré-vaccine
Steffen Glismann fortæller, at det ikke er første gang, at den type forskning dukker op. For eksempel har man genmodificeret en iceberg-salat, der vaccinerede mod diarré.

»Så det kan godt lade sig gøre at implantere vaccine-antigener i naturens dyr eller planter, men i praksis bliver det sjældent til noget, der kan bruges. Jeg kender ikke et eksempel på, at det er gjort,« siger han.

Til fabriksbrug findes imidlertid brugbare transgene løsninger. Steffen Glismann nævner som eksempel vaccinen mod Hepatitis-B, som nu produceres i en gensplejset gærbakterie.

Dokumentation

Artikel i Physorg
Artikel i Spektrumdirekt

Emner : Sygdomme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Så det kan godt lade sig gøre at implantere vaccine-antigener i naturens dyr eller planter, men i praksis bliver det sjældent til noget, der kan bruges. Jeg kender ikke et eksempel på, at det er gjort,«

Det er ligeså farligt for myggen at blive indfikseret med malaria som for mennesker, og derfor er alle myg med en undtagelses resistent. Men hvis man på tre eller flere måder gjorde nogen malariamyg resistent overfor malaria så ville naturen klare resten.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten