Den evige kamp mellem kodemagere og kodebrydere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Den evige kamp mellem kodemagere og kodebrydere

I det københavnske Post og Tele Museums dæmpede belysning ligner det en altmodisch skrivemaskine til rejsebrug. Men de roterende kodehjul og det indbyggede krydsfelt kombineret med en vægt på 13 kilo afslører den hemmelige anvendelse. Enigma-kodemaskinen var det tyske krigsapparats foretrukne krypteringsværktøj under 2. Verdenskrig. Blot vidste nazityskland ikke, at englænderne med solid basis i polsk forskning og fransk efterretningsarbejde fra før 1940, var i stand til at afkode meddelelserne under hele 2. Verdenskrig.

Museumsinspektør Sune Christian Pedersen forklarer, at det ikke var nemt, at sikre sig overlevende eksemplarer til udstillingen:

»Den ene maskine fik vi via kontakter i søværnet opsporet hos en amatørdykker, der havde hentet den op fra dansk farvand, den anden fik vi opsporet til Forsvarets Efterretningstjenestes interne museum. Og der var de meget behjælpelige med at udlåne den fungerende maskine til os. Sætter man et 12-volts batteri til, kan den køre endnu,« siger Sune Christian Pedersen.

Udstillingens andet eksemplar, som amatørdykkeren for nyligt fandt, er mere mærket af tidens tand. Opholdet på havbunden har sat sine spor.

Den gådefulde maskine
I 1919 blev de første patenter til Enigma-kodemaskinen tildelt Arthur Scherbius, en tysk fabrikant i Berlin. Den tyske marine begyndte at anvende apparatet til kodede meddelelser i 1926, og modellen blev i 1939 modificeret og fik et ekstra kodehjul for at gøre koden sværere at knække. Gennem hele 2. Verdenskrig anvendte tyskerne apparatet til kodet kommunikation. Skønt den tyske krigsmaskine foretog adskillige modifikationer af det oprindelige design, lykkedes det englænderne at bryde koderne.

Størstedelen af æren tilskrives traditionelt det hold af matematikere og kryptologer, som den britiske efterretningstjeneste samlede i Bletchley Park 80 kilometer uden for London. Blandt medlemmerne var den ansete forsker Alan Turing, som konstruerede en af de første datamater kaldet The Bombe og senere Colossus.

Computerne blev med held brugt til det beregningstunge arbejde med at knække kryptering. Skønt anerkendt for sit banebrydende arbejde, som på mange måder er forløberen for nutidens beregningstunge computere, begik den homoseksuelle Alan Turing selvmord i efterkrigstidens moralske Storbritannien.

Vejret var afslørende
Men det var ikke blot britisk intelligens, der knækkede koderne. Den unge polske kryptoanalytiker Marian Rejewski havde allerede i trediverne foretaget et afgørende kryptoanalytisk gennembrud ved at kombinere traditionelle matematiske og statistiske teknikker.

Frugten af det arbejde, kombineret med oplysninger fra den franske efterretningstjeneste inden krigsudbruddet, var den afgørende hjørnesten, som de britiske forskere byggede på under 2. Verdenskrig.

Selvom Enigmas koder dagligt blev udskiftet af de tyske værn, var det alligevel muligt for englænderne at bryde koderne ved at se på kommunikationen. Når daglige rapporter, som eksempelvis vejrmeldinger indeholdt gentagelser, blev det muligt at se mønstre i de kodede meddelelser, som dermed tjente til den endelige afkodning.

Konsekvensen af briternes diskrete aflytninger af Enigma, de polske matematikeres banebrydende indsats og den franske efterretningstjenestes fodarbejde er stadig bemærkelsesværdigt. Flere historikere tilskriver dette arbejde, at krigen mod nazityskland blev forkortet to til tre år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten