Den digitale signatur mangler substans

Der er lange udsigter til, at borgere og institutioner i Danmark får nogen gavn af den digitale signatur, som regeringen planlægger at tilbyde befolkningen i løbet af i år. Den tekniske løsning opfylder ikke alle lovkrav til en juridisk gyldig digital signatur. Samtidig er der ingen bud på tjenester, der er interessante nok til at få borgerne til at anskaffe sig en digital signatur.

Regeringen lancerer nu en totrinsraket for at indføre systemer til digital signatur i den offentlige forvaltning, men der kan gå flere år, før den almindelige dansker får noget at bruge signaturen til.

I første omgang kan hverken regeringen eller kommunerne give eksempler på tjenester, der skal få borgerne til at anskaffe sig en digital signatur, når det bliver muligt i lø-
bet af i år.

»Vi står i et dilemma. Vi har virkeligt analyseret situationen meget grundigt, men vi har ikke fundet nogen killerapplikation,« erkender kontorchef i Kommunernes Landsforening Jens Elmelund.

Ifølge videnskabsministeriet bliver første trin i regeringens plan at indføre simple softwarecertifikater uden separate datakrypteringscertifikater, og trin to bliver en chipkort-løsning, som vil åbne mulighed for bedre datasikkerhed.

Datasikkerheden i softwarecertifikater møder imidlertid modstand hos bl.a. Told og Skat, der mener, at det er stærkt begrænsende for hvilke services, det er muligt at digitalisere i kommunikationen med borgere og virksomheder.

»Kryptering er en nødvendighed, ellers giver det ikke meget mening for os,« siger chefkonsulent Ulrik Meinertz, Told og Skat, der bakkes op af IT-branchens Forum for Digital Signatur.

80 procents løsning

Videnskabsminister Helge Sander erkender, at udspillet om den digitale signatur ikke opfylder alle praktiske og tekniske krav:

»Vi ved, at det ikke er en 100 procent optimal løsning, vi nu går ud med. Måske er det snarere en 80 procents løsning. Vi håber, at 2002 bliver året, hvor alt kommer på plads for den digitale signatur,« siger Helge Sander.

Ifølge ministeren vil det kommende udspil stille krav til ministerierne om at få ryddet de praktiske forhindringer af banen senest til juli. Selve lovgrundlaget regner Helge Sander med at fremsætte til oktober.

Han ønsker ikke at oplyse om regeringens budget for digital signatur herunder eventuel brugerbetaling på grund af igangværende forhandlinger med forligspartierne. Videnskabsministeriet henviser til, at digitale signaturer er ét element i puljen til digital forvaltning. Denne pulje indgår sammen med flere andre emner i en reserve på 400 mio. kroner. Men regeringens finanslovsforslag sætter ikke præcise tal på de faktiske beløbsstørrelser.

Chefkonsulent i videnskabsministeriet Palle H. Sørensen er opmærksom på faldgruberne i den planlagte strategi, men forklarer, at softwarecertifikaterne skal bruges til at komme hurtigt, billigt og nemt fra start med digital signatur.

»Der er ingen tvivl om, at en hardwarebaseret løsning er det bedste og mest sikre på længere sigt,« erkender han, men anslår at den til gengæld også er cirka 10 gange dyrere at etablere.

Så det trin ligger ifølge Palle H. Sørensen mindst to år fremme.