Den danske coronamodel er sendt på sommerferie
Da der er få smittede og indlagte på de danske hospitaler, er der lige nu ikke det store behov for den matematiske model, som blev udviklet for at forudsige, hvordan covid-19 kunne udvikle sig i det danske samfund.
Det forklarer seniorforsker Kaare Græsbøll fra DTU Compute, der har været en af de ledende kræfter i udviklingen af modellen, der er foregået i en arbejdsgruppe ledet af overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut (SSI) med deltagelse af forskere fra flere universiteter.
