Selv olieselskaber som Shell har indset, at når man ikke kan komme uden om dem, så kan man lige så godt omfavne dem. For alger er måske et af de mest lovende kort, vi har på hånden, når der fremover skal skaffes biomasse til klimarigtigt brændstof.
Shell har derfor fuld gang i et projekt på Hawaii, som går ud på at dyrke mikroalger i gigantiske bassiner på lavt vand, hvor de skal fodres med CO2. Bagefter høstes algerne og presses for olie, der omdannes til biodiesel. Shell regner med, at algerne kan producere 50 ton olie pr. hektar, mens man med palmer blot kan fremstille fire ton palmeolie pr. hektar. Shell har investeret i hundredvis af millioner dollars i algeprojekter og håber at have et stort kommercielt anlæg i drift i 2015 - som de første.
Søsalat til energiformål
Sådanne investeringer vidner om, at teknologier til dyrkning og videreforarbejdelse af alger til biomasse har fremtiden med sig. Og herhjemme er vi også med på vognen skønt i en anden målestok end på Hawaii. På Dansk Skalddyrcenter på Mors testede man således i fjor alger som led i et fireårigt projekt, der involverer Teknologisk Institut, Danmarks Miljøundersøgelser, Forskningscenter Risø og Dong Energy.
Projektet går ud på at udvikle en optimal og rentabel udnyttelse af alle dele af makroalgen søsalat (Ulva lac-tuca) til energiformål. I alt findes der 30.000 kendte alger, men valget af netop søsalat skyldes, at den er naturligt forekommende og har gode vækstbetingelser herhjemme.
»Vi bruger den primært som modelorganisme, men har også kig på fire andre arter for at finde frem til den bedst egnede,« fortæller Peter Daugbjerg Jensen, ph.d, Teknologisk Institut.
Et af kritikpunkterne, når det gælder projektet og satsningen på alger herhjemme, er, at det ikke vil være muligt at få dem til at gro i tilstrækkelige mængder under de kølige nordlige himmelstrøg. Men det afviser Peter Daugbjerg Jensen.
»Vores forsøg har allerede nu vist, at det godt kan lade sig gøre,« siger han.
Dermed er der tilsyneladende basis for, at Danmark også kan komme med på det fremtidige algeeventyr. Og ved at udvikle viden om dyrkning, høst, konditionering og udnyttelse af energipotentiale af biomassen fra søsalat skal testene på Mors og projektet bane vej for etableringen af et pilotanlæg, hvor algerne kan dyrkes i bassiner tilsat returvarme og eventuelt CO2 fra et kraftvarmeværk.
Projektet skal også fastslå, hvorvidt algerne bedst egner sig til energiomsætning i form af bioethanol-produktion, omsætning i biogasreaktorer og forbrænding i form af hele alger eller ved anvendelse af restprodukter fra produktion af bioethanol. Forskere, der arbejder med algeteknologien, forventer, at de første kommercielle algeanlæg er taget i brug inden for 20 år.
