Deloitte: DSB ignorerer det politiske niveau
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Deloitte: DSB ignorerer det politiske niveau

DSB har i sit nye oplæg til milliardindkøb af elektriske tog ikke taget tilstrækkeligt højde for beslutninger fra Transportministeriet og Folketinget.

Derfor mangler der en afklaring af, hvordan DSB’s plan for togindkøbet hænger sammen med beslutninger på det politiske niveau, vurderer revisionsfirmaet Deloitte, som har gransket DSB’s nye oplæg til milliardindkøbet.

Læs også: DSB skal holdes i ørerne af konsulentfirma

'Der er ikke på gyldig og konsistent vis redegjort for sammenhæng og grænseflader mellem anskaffelsesprojektet og det politiske niveau. Deloitte vurderer, at den påtænkte organisering og styring af Fremtidens Tog ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser et forventet behov for inddragelse af det politiske niveau,' konkluderer Deloitte i sin netop offentliggjorte rapport om DSB’s beslutningsoplæg.

'Der mangler derfor efter Deloittes vurdering en klarere defineret governancestruktur for den projektspecifikke relation mellem DSB og det politiske niveau og større klarhed over, hvilke politiske beslutninger som skal træffes undervejs i projektforløbet,' skriver Deloitte videre.

Læs også: Revisorer: DSB's viden om eltog er ufuldstændig og forældet

DSB skriver i sit beslutningsoplæg, at der i indkøbets indledende fase blandt andet skal træffes beslutninger på det politiske eller ministerielle niveau om overordnede krav til togmateriellet, herunder hvilken togtype der først skal indkøbes. DSB skal selv træffe beslutninger om valg af eksempelvis strategien for vedligehold af alle togtyper.

I indkøbets afsluttende fase skal der på politisk niveau træffes beslutning om endelige togstørrelser og antal tog, herunder option om yderligere antal tog, leverandørvalg og endeligt investeringsbudget. DSB skal selv træffe selve beslutningen om tildeling af kontrakten.

Blandt andet på den baggrund konkluderer Deloitte nu, at sammenhængen mellem indkøbsforløbet og de politiske beslutninger mangler i DSB’s oplæg. Og at oplægget mangler klarhed over, hvilke politiske beslutninger der skal træffes undervejs i projektforløbet.

'Det fremgår efter Deloittes vurdering ikke gyldigt og konsistent af beslutningsoplægget eller den underliggende dokumentation, hvordan den organisatoriske sammenhæng er mellem anskaffelsesprojektet og det politiske niveau, der skal træffe beslutningerne,' skriver Deloitte.

DSB valgte i august måned i år at offentliggøre sit beslutningsoplæg, inden det var godkendt af revisorerne, og siden da har Ingeniøren skrevet om en række forhold i oplægget, der netop peger i den modsatte retning af de politiske beslutninger, der i forvejen er truffet.

Blandt andet, at DSB foreslår at droppe regeringens planer om højhastighedstog og i stedet købe de langsommere fjerntog til den elektriske jernbane.

Læs også: DSB: Drop højhastighedstog og spar 300 millioner om året

DSB skriver også i sit oplæg, at det kan give forsinkelser og dårlige kundeoplevelser at realisere planen om 60 minutters rejsetid mellem landets største byer, selv om den såkaldte timemodel ligger fast med den politiske aftale om Togfond DK.

Læs også: Transportminister står fast: Det skal kun tage en time at køre mellem landets største byer

Endelig har Trafikstyrelsen påpeget, at nogle af DSB’s forslag indirekte vil reducere muligheden for at udbyde togstrækninger til DSB’s konkurrenter, hvilket står i skærende kontrast til udmeldinger fra transportminister Magnus Heunicke (S).

Læs også: Trafikstyrelsen: DSB skaber barrierer for udlicitering

Deloitte har med sin rapport givet grønt lys til, at indkøbsprocessen kan skydes i gang.

Læs Deloittes rapport her.

Læs DSB’s beslutningsoplæg her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kvalitetssikring af Fremtidens Tog fra Deloitte side 11:

"Deloitte anser det for en kritisk forudsætning for anskaffelsesprojektet for Fremtidens Tog, at der i enhver henseende tages ved lære af erfaringerne fra IC4-projektet. Herunder ikke mindst at det sikres, at der indkøbes materiel, der allerede eksisterer på markedet, og at der ikke specificeres et helt unikt produkt fra bunden."

At Transportministeriet skal have rådgivning om, at det er en god ide at tage ved lære af IC4-projektet, er en spændende tilgang fra Deloittes side.
Det næste må være, at Transportministeriet køber konsulenter, der fortæller, at det ikke er nok at hælde vand og kaffe på kaffemaskinen, man skal også huske at tænde den, hvis man vil have kaffe.

  • 7
  • 1

I indkøbets afsluttende fase skal der på politisk niveau træffes beslutning om endelige togstørrelser og antal tog, herunder option om yderligere antal tog, leverandørvalg og endeligt investeringsbudget. DSB skal selv træffe selve beslutningen om tildeling af kontrakten.

Det lyder jo til at DSB intet har at sige, men måske bare skal tage øretæverne hvis noget går galt.
Trafikministeriet har så yderligere sikret sig ved at lade konsulenter rådgive om det væsentligste.
Hvordan man sikrer at det indkøbte kan løse transportbehovet svæver lidt i det uvisse?

  • 2
  • 0

Den havde jeg ikke lige hørt, men det siger jo alt.
Konsulenter kan vel godt give gode råd, men helt uvildige er de næppe, da de er betalt af opdragsgiveren.
Det virker lidt suspekt, for hvad forstand har Deloitte på togdrift og jernbaner.

  • 2
  • 0

Som bekendt er der overvejelser om at DSB skal over under Finansministeriet

http://www.altinget.dk/transport/artikel/e...

En kommentar har også fokus på dette.

http://ing.dk/artikel/leder-dsbs-nye-plan-...

Ulykker på den overordnede jernbanestruktur kan accelerere en sådanne proces. Ofte vil de store org. prøve med "medie" forsvar eller andre tiltag.

http://da.wikipedia.org/wiki/Spin_%28kommu...

http://www.trm.dk/da/nyheder/2014/heunicke...

OK - der kommer nok også snart et valg, så lidt undskyld ;-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten