Delikate søpindsvin kan blive grønlandsk eksporteventyr
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Delikate søpindsvin kan blive grønlandsk eksporteventyr

Det er gået kraftigt tilbage for de søpindsvin, som leverer rogn til verdens spiseborde, men Grønland kan muligvis sikre, at den efterspurgte og bekostelige delikatesse fortsat kan slubres indenbords ved særlige lejligheder.

Marineforskeren Sten Siikaukavupio har i en årrække studeret Grønlands kyster for at vurdere potentialet for det grønne Drøbak-søpindsvin, og han betegner nu forholdene som lovende, skriver det norske tidsskrift Fiskeriforskning.

»Vi har fundet mange nye søpindsvin, og rognkvaliteten er god. Men der er stadig nogle udfordringer,« siger Sten Siikavuopio.

De grønlandske fiskeriorganisationer er derfor i øjeblikket i færd med at finkæmme deres farvande for, hvor søpindsvinene befinder sig, og hvor kvaliteten er mest appetitvækkende. Fangerne kigger på rognens størrelse, farve, smag og konsistens. Farven skal helst være stærk gul eller orange, smagen frisk og konsistensen fast i kødet.

Grønland mangler produktionsforhold

Et problem er, at søpindsvin giver mest som ferskvare, hvorfor det drejer sig om hurtigst muligt at få dem til et produktionsanlæg.

»Foreløbig findes der ikke anlæg til søpindsvin på Grønland, og vejnettet er ikke godt nok udbygget. Derfor bliver man for afhængig af bådtransport til at kunne fragte søpindsvinene hen til en flyveplads,« vurderer Sten Siikavuopio.

Dertil kommer, at søpindsvin er vanskelige at fragte. Trods deres umiddelbart robuste ydre med sorte stikkende pinde er de sårbare over for stød, frost, vekslende temperaturer og sollys. Sten Siikavuopio har sammen med de grønlandske fiskerimyndigheder derfor udviklet specielle kasser til søpindsvinene.

Delikate kønsorganer

Formår Grønland at gøre de piggede havdyr til en eksportvare, ender de sandsynligvis deres dage i et gab på den anden side af kloden. Japanerne står for 90 procent af konsumeringen og spiser mere end 60.000 tons søpindsvin om året. Særligt i højtiderne er søpindsvin at finde på bordet ved siden af saken.

Smagen minder om østers, og nogen gumler den rå fra en flækket skal, mens andre foretrækker versioner fra saltlage. I Japan anvendes søpindsvin ofte som snacks og tilbehør til sushi.

I Danmark har vi også spiselige søpindsvin. De er almindelige i Nordsøen, Limfjorden og den nordlige og østlige del af Kattegat, hvor de især vokser på algebevokset bund. Her gnaver det alger, rurer og andre dyr. Specielt kønsorganerne, der findes i den øverste del af skallen, anses for velsmagende mange steder - dog ikke lige herhjemme indtil videre.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har desværre kun smagt søpindsvin en gang, men det var en meget stor oplevelse. Syd for Nanortalik, var vi taget på Sæljagt, da vi mødte en båd der var i færd med at fange søpingsvin. De brugte stager på ca. 4m, med pigge, som de spiddet søpindsvine med. Oppe i båden blev de så flækket og fortærret rå. Jeg synes personlig smagen, var meget bedre en østers, men jeg har selvfølgelig heller ikke smagt østers, som lige var blevet hevet op fra havet, så mit sammenlignings grundlag er ikke det bedst.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten