Dele-elbiler skal få københavnerne til at sælge deres bil
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Dele-elbiler skal få københavnerne til at sælge deres bil

Det tyskejede transportselskab Arriva har købt 400 BMW i3-elbiler, som fra begyndelsen af september skal ud at køre på de københavnske gader og stræder som delebiler.

Ideen er, at bilister frit kan køre i dem til en pris af 3,95 kroner i minuttet. Bilen skal blot parkeres inden for en zone bestående af Københavns og Frederiksberg kommuner samt Hvidovre Hospital og DTU.

Konceptet har været afprøvet i andre storbyer i Europa, og i København opererer virksomheden Car2Go allerede med en flåde af Smart-benzinbiler.

Men Arriva går skridtet videre og køber BMW-elbiler. Samtidig indgås et samarbejde med det tyske energiselskab E.ON om opstilling af ladestandere, i takt med at behovet øges. Hvis man har et rejsekort, kan det bruges til at låse bilen op og afregne med.

Læs også: Få delebil så let som en bycykel

Vi har spurgt administrerende direktør for Arriva Nikolaj Wendelboe, hvordan man kan være så sikker på, at 400 nye biler i København vil føre til mindre trængsel:

400 styk BMW i3 skal fra 3. september ud at køre som delebiler i København. Illustration: bmw

»Der findes en hel række undersøgelser, udført både af delebil-firmaer og trafikforskere, som viser, at en delebil erstatter fra 4 til 15 biler. En undersøgelse fra München baseret på brugere af platformen DriveNow viser, at ni procent af brugerne havde solgt deres bil, efter at de var begyndt at bruge en delebil. Det svarer til cirka 6 færre biler pr. delebil. Vi ved fra Berlin, at delebilerne i byen i nogle weekender har en enorm høj belæggelsesprocent - helt op til 4-5 timer i døgnet. Det er meget højt, og hvis vi bare kan nå det halve, vil det være en succes.«

Men Nikolaj Wendelboe må også indrømme, at hans største interne betænkelighed mod at bringe konceptet til Danmark er, om det overhovedet er muligt at sammenligne den tyske og danske kultur:

»Deleøkonomien er ung, og det er svært at lave et forskningsprojekt, som viser det præcist. Men alt peger på, at det har en effekt, og vi ser jo også delebiler som en del af Trængselskommissionens anbefalinger. Vi tror på, at det er mængden af forskellige transportmuligheder, som afgør vores behov for en bil. Jo flere forskellige valgmuligheder du har, desto mindre bliver dit behov for at eje din egen bil,« siger han.

I forbindelse med Trængselskommissions arbejde udarbejdede Bjarke Fonnesbech, direktør i Delebilfonden, der driver delebilordningen LetsGo, følgende notat om potentialet for delebiler.

I Trængselskommissions rapport fra september 2013 fremgår det, at samkørsel, for eksempel i delebiler, kan have positive konsekvenser for trængsel, miljø og klima, men at der er behov for en bedre indsigt i, hvilke tiltag der bedst fremmer samkørsel.

Læs også: Firma klar med 150 dele-elbiler i København: Vi henter dem, når de løber tør

Et af de største problemer med nutidens elbiler (bortset fra måske Tesla) er rækkevidde. Hvordan vil I sikre, at batterierne ikke er flade, når man står ved en bil og gerne vil køre?

»Først skal man huske, at en BMW i3 kan køre 140 til 160 km på en opladning. I byen regner vi ikke med, at de enkelte ture er ret lange, måske maksimum 15-20 kilometer. Det betyder, at man vil kunne køre mindst seks-syv ture om dagen. Og det er altså ret mange for en delebil. Men hvis man efter en endt tur sætter den i et ladestik, vil man få nogle ekstra minutters kørsel på sin konto. Samtidig har vi etableret et korps af personer, som har til opgave at sørge for, at bilerne er opladet, rengjort og fordelt rundt i byen,« siger Nikolaj Wendelboe og understreger, at Arriva kun registrerer bilerne, når de holder stille, og altså ikke når man kører i dem.

Som udgangspunkt oplyser Arriva, at man får 20 minutters ekstra kørsel for at aflevere bilen i et ladestik. Men det kan ændres, hvis der er behov for at øge brugernes incitament til at køre en omvej til et ladestik.

Hvad er jeres kriterier for, at konceptet er en succes?

»Vi går ikke rundt og tror, at det her bliver en fantastisk succes i løbet af tre måneder. Det tager tid, og målet er, at komme i den rigtige retning over de næste tre-fire år. Et konkret mål vil være 100.000 brugere om fem år. Det mener vi ikke er urealistisk, hvis vi sammenligner med erfaringer fra tyske byer.«

Hvis man idag lejer en bil, så sikrer selskabet at man har kørekort, og hvem man er. idag kan jeg trække et annonymt rejsekort i en automat. Kan jeg så stadig leje en el bil? lyder meget fristende for folk uden kørekort og evt. kriminelle..

  • 0
  • 0

Bilenlejen koster 3.95 kr per minut. Får man 20 mn gratis kørsel (=79 kr discount?) for at afslutte foregående kørsel med at sætte den i ladestik?

"Samtidig indgås et samarbejde med det tyske energiselskab E.ON om opstilling af ladestandere, i takt med at behovet øges."

Har alle elbiler adgang til at bruge disse ladestandere eller kun Arrivas delebiler?

  • 1
  • 0

Det er set før. Hvad er det nye i konceptet, der skal få det til at virke denne gang? Rejsekortet?

Der er vel også den "fare" at de der bruger det, er de folk der ellers ville tage cyklen/toget/bussen, og at det derfor fører til mere trængsel.

Folk med egen bil gider ikke skulle lede efter en ledig delebil. Det vil føles som et skridt ned i komfort. Folk der er vant til at tage cyklen til toget, vil derimod ikke se det som et problem, at delebilen ikke holder lige uden for døren.

Har alle elbiler adgang til at bruge disse ladestandere eller kun Arrivas delebiler?

I Køge har E.ON en ladestander på torvet. Her er permanent en delebil parkeret, men der er to stik og de kan låses op med ens E.ON-kort. Jeg har dog aldrig prøvet at lade der, da der altid holder en eller anden benzinbil og optager pladsen, når jeg kommer forbi.

NB Det lyder som om, man faktisk kan stille bilerne hvor man vil. Og ikke SKAL aflevere dem i en ladestander. Det kan godt give problemer.

  • 5
  • 2

Nu skal man være registreret hos DriveNow for at kunne bruge et (almindeligt) rejsekort. Det er jo bare en ekstra feature ud over at kunne bruge det (normale) medlemskort.
Men det gælder jo også for de andre delebilskoncepter - man skal være registreret.


Ja man kan registrere si fra i morgen på DriveNow hjemmesiden:
https://dk.drive-now.com/landingpage/da.html

DriveNow kommer til København den 3. September!
Du kan starte med at registrere dig her på siden fra torsdag den 13. August omkring middag.

DriveNow er ejet af BMW og udlejningsselskabet Sixt. Her er en oversigt over de byer, hvor DriveNow opererer: https://en.wikipedia.org/wiki/DriveNow

  • 2
  • 0

3,95 kroner i minuttet! En tur på 10 km i København tager vel 20 minutter. Sølle 79 kr mener Arriva. Tænk at spare 79 kr ved at tage cyklen. Men der er måske noget jeg har misforstået?

  • 5
  • 3

"En undersøgelse fra München baseret på brugere af platformen DriveNow viser, at ni procent af brugerne havde solgt deres bil, efter at de var begyndt at bruge en delebil. Det svarer til cirka 6 færre biler pr. delebil."

Der må være mere i det regnestykke, for jeg kan ikke få det til at gå op.

  • 2
  • 0

@Kim Houmøller

3,95 kroner i minuttet! En tur på 10 km i København tager vel 20 minutter. Sølle 79 kr mener Arriva. Tænk at spare 79 kr ved at tage cyklen. Men der er måske noget jeg har misforstået?


Jeg synes også det lyder dyrt. Men de har nok sat prisen højt efter de har set priserne for at benytte Københavns dele-el-cykler, de er jo også meget dyre i forhold til dele-cykler i andre Europæiske storbyer.

Alternativt kunne prisen være en snedig markedsføring af Arrivas busser. Nu ser en tur med bussen pludselig billig ud. ;-)

  • 6
  • 0

@Bjørn: Jeg havde fået den opfattelse fra andre artikler at bilerne var range-extender varianten af i3. Men sådan lyder det ikke her.
Kan du evt uddybe?

  • 3
  • 0

En nylig test i det tyske Autobild (nr. 32/2015) har påvist typiske eksempler på, hvordan delebiler med de mange brugere også risikerer at blive kontamineret med et væld af bakterier, som potentielt kan være sygdomsfremkaldende.

Eksempelvis er der konstateret skimmelsvamp i bl.a. fodrum, kolibakterier på touch-skærme, madrester på sæderne og et rat, som ofte sås mindre rent end offentlige toiletsæder. Flere steder på instrumentpaneler sås kontaminering med bakterier i en grad, som man ellers kun finder på folks skosåler. Amerikanske undersøgelser har endvidere påvist over 130 bakteriearter, hvoraf en del var i familie med stafylokokbakterier.

Som den undersøgende ekspert konkluderede: "Wenn ich carsharing nutzen musste, dann nur mit Gänsehaut, Handschuhen und Mundschutz. Und hinterher würde er duschen."

Jeg er bestemt ikke i mod konceptet med delebiler, men man bør som bruger nok tage sine forholdsregler.

  • 1
  • 4

Tja, artiklen er kommenteret med at det svarer til niveauet i offentlige transportmidler. Men endnu har jeg tilgode at se en anbefaling om at benytte handsker, mundbind og efterfølgende brusebad når man tager bussen.

Professor Allan Randrup Thomsen fra Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet har tidligere udtalt sig om smitterisiko i offentlige transportmidler: ( http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedog... )
"Men det nytter omvendt heller ikke noget at skærme sig fra andre mennesker og leve et klinisk rent liv uden påvirkning af bakterier. »Det har selvfølgelig en kortvarig gevinst, men på langt sigt kommer man til at betale dyrt, da man mangler den stadige stimulation af ens immunforsvar«, forklarer Allan Randrup Thomsen og henviser til et studie, der har set på risikoen ved at benytte sig af offentlige transportmidler. Her nåede man frem til, at folk, der brugte offentlige transportmidler var hyppigere syge end andre. Et nærmere eftersyn af delgrupperne viste dog, at de, der primært blev syge, var folk, der sjældent brugte offentlig transport, mens de daglige pendlere slet ikke blev syge i samme grad."

Men renseservietter eller håndsprit vil nok være en god ide hvis man er blevet bekymret.

  • 6
  • 0

Ja, Hertz kan også bruge Rejsekortet som adgangskort til bilerne. DriveNow bruger jo bare Rejsekortet som et Mifare device, billejen trækkes ikke på rejsekortet og principielt ved DriveNow ikke om det er et rejsekort eller et helt tredje mifare kort, brugeren anvender.

  • 1
  • 0

Car2Go er bybiler, som Arriva/Drivenow, dvs. til små ture i stedet for taxa, cykel el. kollektiv transport.

Zipcar er delebiler som Letsgo og Hertz Delebilen, Det dækker typisk alle traditionelle bil-behov for folk der ikke selv har bil i husstanden.

  • 1
  • 0

Jeg undrede mig også, da man i Børsen kunne læse, at det var "plugin-hybrier" som Arriva havde valgt. Men Arriva har bekræftet, at der er tale om de rene elbiler fra BMW.

  • 1
  • 0

@ Lars Michler,

At sammenligne brugen af delebilkonceptet med brugen offentlige transportmidler i forhold til eventuelle smitterisici er jo ikke valid, for føreren af delebilen vil nødvendigvis betjene køretøjet og naturligvis herved berøre netop de potentielt forurenede områder som rat, kontakter m.v. (som den tyske undersøgelse påpeger). De fleste brugere af offentlige transportmidler kan faktisk ofte undgå at røre ved noget som i forbindelse med transporten.

Om standarden for rengøring af de nye delebiler svarer til standarden i de offentlige, kan man da have en formodning om er tilfældet.

  • 0
  • 1

I en ideel verden er der muligvis nogen der kan tage offentlige transportmidler uden at røre ved/holde fast i noget andre har rørt ved/inficeret med bakterier og uden at indånde bakterier og vira fra de andre passager.

I den reelt eksisterende virkelighed er det forbundet med en reel smitterisiko at tage offentlige transportmidler. Smittevejen er primært luftbåren og via de håndtag og stænger man er nødt til at holde fast i.

Ifølge den undersøgelse jeg tidligere har omtalt ( http://www.biomedcentral.com/1471-2334/11/16, det er en undersøgelse af patienter hos praktiserende læger foretaget under en influenza epidemi i en engelsk by 2008/9) fandt forskerne at der var en 6 gange så stor chance for at få influenza, hvis man havde benyttet offentlig transport i de sidste 5 dage før sygdommens udbrud. ("Recent bus or tram use within five days of symptom onset was associated with an almost six-fold increased risk" )

Konklusionen er: "The findings of this study suggest that recent use of public buses and trams is a significant individual risk factor for the acquisition of acute respiratory infection"

I en delebil kan man selv kontrollere og evt. aftøre de dele man rører, og man bestemmer selv hvilke personers vira og bakterier man indånder. Det virker det mindre sandsynligt at få overført smitte der, end i en bus med 50 andre passagerer.

  • 1
  • 0

Hvis vi skal have bedre byer med bedre fremkommelighed og mindre trængsel er dele- og bybiler uomgængelige. Dertil kommer den klare fordel et elbils drevet koncept har ift. partikel forureningen.
Så set ud fra det perspektiv skal det nye Bybils system fra Arriva hilses velkommen.

MEN det er meget skuffende at der INTET nyt er ift. de tiltag og demonstrationer som vi i Cleardrive lagde frem i 2012/2013. Her demonstrerede vi El-delebiler og Integration til Rejsekort samt en platform, der kunne integrere Rejseplan, Bycykler og Taxi efter den enkelte brugers behov.

Det er faktisk skuffende at en kæmpe offentlig transport operatør som Arriva ikke kan komme op med en eneste nytænkning ift. de pointer vi fremlagde offentligt for 2-3 år siden - tværtimod er fleksibiliteten blevet markant nedsat - ingen Bycykler og Taxi. Arrivas 'nye' tiltag er i bund og grund Copy/paste uden en eneste innovation.

Skuffende når man tænker på at det er dem og deres Tyske konsortie der har fået offentlig støtte istedet for de kreative danske miljøer. Men måske blot endnu et eksempel på 'die dumme dänen....'

  • 0
  • 1

I omtalen af Arrivas koncept (Business.dk - den grafiske præsentation), kan man læse følgende: "3: Bilen kan parkeres hvor man vil, så længe det er inden for DriveNows dækningszone, og der ikke er tidsbegrænsning på parkeringen".

Man må jo så gå ud fra, at den holder gratis ved de omtalte ladestandere. Men hvor er der ellers gratis parkering i København? Det er der 14 steder (ifølge http://www.parkeringsinfo.dk/parkering-kob... ).

Reelt betyder det, at turen skal planlægges ud fra nærheden til en ladestander eller en af de 14 gratis parkeringspladser. Men modsat et busstoppested kan parkeringspladsen være optaget, så man er nok nødt til at planlægge med en plan B, som så er de to/tre nærmeste alternativer.

Hvis jeg alligevel er i dækningszonen, hvor busstoppestederne ligger tæt, hvorfor skulle jeg så tage en DriveNow bil? Det skal jeg, hvis min destination ligger tættere på et ladested eller en gratis parkering, end et busstoppested (eller hvis busruten kører den halve by igennem på vej til destinationen). Hvor sandsynligt er det lige? (Burde vel faktisk kunne regnes ud ret præcist).

Grundlæggende synes jeg godt om konceptet, men det er nok planlagt og udtænkt dengang el-biler kunne parkere gratis i København. Det kan de desværre ikke mere, og det må vel nærmest være lidt af en katastrofe for Arrivas koncept.

  • 0
  • 0

Arrivas 'nye' tiltag er i bund og grund Copy/paste uden en eneste innovation.


Drivenow har kørt - rigtigt, med biler på gaden, ikke blot på en hjemmeside - siden juni 2011, så det må siges at være rigeligt kreativt at påstå de har ideen fra Cleardrive's oplæg fra 2012/13.

Hidtil har Cleardrive leveret gode ideer men desværre er der ingen der er blevet realiseret. De 50 Tesla taxier blev til en enkelt, der allerede efter mindre end et år blev opgivet.

Cleardrive's bybils selskab Tuxi skriver at de starter med at køre i København og Lissabon i første kvartal 2014 - men endnu er de ikke kommet ud af starthullerne. Nogen gange er ideer og idealisme ikke nok, der skal også organisationstalent til. Især til et så konkurrencepræget marked som transport.

Men lad os se om Drivenow kan få succes med elbiler i København, reel kørsel med elbiler betyder mere end påstået ejerskab til ideen.

  • 1
  • 0

Men hvor er der ellers gratis parkering i København?


Drivenow betaler - ligesom tilsvarende ordninger som Car2Go - for at man kan parkere på alle offentlige parkeringspladser i kørselsområdet, så det er ikke kun de gratis pladser der kan benyttes. Ved dem med tidsbegrænsning vil man dog få en bøde hvis bilen ikke er afhentet - af en selv eller end anden bruger - indenfor tidsbegrænsningen.

Netop betalingen for parkering er et af de større usikkerhedsmomenter for Drivenow's satsning. Enhedslistens borgmester i København ønsker at mangedoble prisen for parkering for bl.a. sådanne ordninger, og lige nu ser det ud til at han får sin vilje.

Car2go kører efter tilsvarende koncept som Drivenow, dog med små benzindrevne biler. De skriver om parkering: "Du kan parkere din car2go gratis på enhver offentlig, lovlig parkeringsplads i vores home area. Parkering på fortovet, midt på vejen, på handicapparkeringspladser, pålæsningsområder, delebilspladser og taxiholdepladser er selvfølgelig ikke tilladt."

PS: Den nye spiller på markedet ser ud til at drive priserne ned. I denne måned tilbyder Car2go gratis oprettelse og 60 minutters gratis kørsel til nye medlemmer.

  • 0
  • 0

Netop betalingen for parkering er et af de større usikkerhedsmomenter for Drivenow's satsning. Enhedslistens borgmester i København ønsker at mangedoble prisen for parkering for bl.a. sådanne ordninger, og lige nu ser det ud til at han får sin vilje.


Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell ønsker ikke at hæve prisen for parkering for DriveNow elbiler. Som det fremgår af linket fra mit forrige indlæg er det er derimod på grund af et nyt udkast fra august fra Transportministeriet, der forhinder Københavns Kommune at give parkeringsrabat til eldrevne delebiler. Parkeringsafgiften skal ifølge Transportministeriets nye udkast være ens for alle delebiler uanset miljøbelastning. Så enten skulle Københavns Kommune sænke prisen for alle andre delebiler til elbilernes niveau, eller hæve prisen for elbiler til samme niveau som de andre, eller finde et ny fælles niveau for alle. Da kommunen ikke ønsker at sænke parkeringsafgiften for de benzindrevene delebiler, bliver de så nødt til at hæve prisen for eldrevne delebiler til samme niveau.

http://www.business.dk/transport/millionbo...

Udbuddet, som Arriva vandt hos Københavns Kommune, gjorde nemlig, at Arriva kunne slippe med at betale 3.000 kroner om året for en parkeringslicens i kommunen.

En parkeringslicens i kommunen koster 54.000 til sammenligning, mens han med ny teknologi gennem private udbyddere kan komme ned i 20-25.000 kroner om året per bil. For 400 biler vil det i så fald give Arriva en ekstraudgift på mellem 6,8 og 20 mio. kroner...

På selve dagen, hvor Arriva lancerer sit nye bybilskoncept, DriveNow, såes der nu tvivl om en stor millionrabat, som Københavns Kommune havde stillet trafikselskabet i udsigt.

Rabatten består af en gunstig betaling for parkering i København, som Arriva har vundet i et udbud.

Hele rabatten til Arriva beror nemlig på et udkast til en bekendtgørelse fra Transportministeriet, hvori man gjorde det muligt for Københavns Kommune at differentiere parkeringspriser til delebiler efter miljøhensyn.

Denne mulighed er forsvundet i det seneste udkast fra august, så benzin- og eldrevne delebiler sidestilles. Dermed kan Københavns Kommune ikke længere give rabat på parkeringen til DriveNow uden samtidigt at skulle give rabat til andre delebilskoncepter.

Det er teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Morten Kabell, dog ikke interesseret i:

»Vi får store problemer med at gøre det, vi gerne ville: Nemlig at tilbyde en rabat til bybiler ud fra en miljømæssig gevinst,« siger han...

  • 1
  • 0

Det bliver spændende at se i hvor høj grad vi skal til at cirkle rundt for at finde en ledig ladeplads nu hvor der kommer 400 nye der skal parkeres hele tiden ved en ladestander. Det er jo normalt god tone at unplugge når der er fuldt ladet - og ikke optage et stik unødvendigt. Især på ChaDemo og CCS stikkene - men artiklen skriver ikke noget om hvorvidt DriveNow I3'erne er bestykket med hurtiglader.

Men med et DriveNow abonnement kan man vel låse op og flytte I3'eren hvis det skulle være nødvendigt.

  • 0
  • 0

Jeg bor i Kbh og var indtil for nylig kørt gamle biler da det er hvad vi havde råd til. Da den sidste blev skrottet prøvede vi Drive Now og GoMore til de længere ture. Indtil videre har "holdt os kørende" og afholdt os fra at invistere i en ny gammel spand.
Og så er det en fantastisk bybil. Når man først har prøvet den lydløse og behagelige transportform forstår man ikke ar regeringen lægger forhindrer i vejen for en omstilling til elbiler.

  • 3
  • 1