Del din løsning - hvordan lagrer du strøm?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Del din løsning - hvordan lagrer du strøm?

Solcelleordningen blev i sidste uge aftalt mellem regeringen og oppositionen, og fjerner muligheden for, at fremtidige solcelleejere kan bruge nettet som lagerplads.

Det har sat ild i debatten her på sitet, hvor det vælter frem med diskussioner om, hvordan man selv kan lagre sin strøm.

Læs også: Solcelleaftalen baner vej for privat guerilla-lagring af strøm

Læs også: Brancheforeninger raser: Regeringen slukker for solstrømmen

Læs også: Lagring af solstrøm i privaten kræver 36 bilbatterier eller en elbil

Send os et billede og en forklaring på din bedste løsning til lagring af energi. Det behøver ikke nødvendigvis være fra et solcelleanlæg.
Send dit billede til community@ing.dk med "Energilagring" i emnefeltet, og beskriv, hvad vi ser på billedet og hvorfor din løsning er en god ide.

Hvem kan udvikle en super lagringsløsning?

Ingeniøren søger en person eller en lille gruppe, der ønsker at udvikle en god lagringsløsning til private solcelleanlæg og lignende anlæg. Vi vil stille en blog til rådighed og følge projektet. Kravet er, at man fortæller åbent om sit arbejde undervejs og inviterer Ingeniørens læsere med i produktudviklingen. Hvis du har mod på at føre en blog, engagere læserne og drive projektet fremad i ord og handling skal du sende en mail til Daniel Bergsagel dab@ing.dk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tror ing.dk virkelig at der allerede er nogen der lagrer strøm på baggrund af et forfejlet lovforslag?

Alle dem der var klar til solceller er jo tilmeldt nettomåleordningen, så den nye ordning træder i praksis først i kraft efter Maj 2013, og solcelle ejere under den gamle nettomåleordning kan til gavn for nettet, og til gavn for miljøet lagre strømmen på nettet.

Hvis forslaget går igennem, så skal det først revurderes i 2015, dvs der går mindst 3 år uden nye solceller før vi får brug for batteri løsningen.

Alligevel ulmer det både i USA og i Tyskland, men det er nok mest frygten for grid failure, og interessen for teknikken der motiverer.

Det er ikke mine, for overblikket se kun nummer #2, for at se udviklingen hvordan den slags griber om sig, se alle 4.

Part 1
http://www.youtube.com/watch?v=n0VkD_fBfzI...

Part 2
http://www.youtube.com/watch?v=XYC4RR9jq5g...

Part 3
http://www.youtube.com/watch?v=ReKwfjUToZs...

Part 4
http://www.youtube.com/watch?NR=1&v=CzYEAz...

  • 0
  • 0

kun en del-løsning men meget billigt og nemt. Kør kummefryseren om dagen og sluk for den om natten. Skrue evt. ned for den indstillede temperatur.

  • 0
  • 0

-eller sæt en lille glødepære ved siden at termostaten inde i fryseren, som tænder sammen med solen. Så vil fryseren fryse hårdere end de -18 grader når der er strøm, og så kan fryseren måske holde temperaturen under -18 til næste dag.

  • 0
  • 0

Nu skal jeg lige have klarlagt mit behov (om noget).

Energinet vil ikke godkende min Mastervolt Soladin 600 inverter med 3x175 watt paneler - så hvis jeg, når jeg får en afløser for min mekaniske rotationsmåler som kan køre baglæns, får et behov for energiforbrug på den tid af dagen (om sommeren) hvor panelerne producerer primært, bliver det i form af, at have min el-vandvarmer (1kW) i drift, når solen skinner.

Så opbevaringen her, bliver termisk :-)

Mvh. Rune

P.S. Både jeg selv, og to forhandlere/importører af Mastervoltprodukter har gentagne gange haft fat i Energinet - men selvom bla. EnergiMidt har forhandlet inverteren, som er EU godkendt, så fortsætter Energinet deres stædige fremfærd omkring manglende godkendelse af Soladin 600 inverteren...

  • 0
  • 0

Ud over et tænd/sluk ur på strømforsyningen til fryseren, kunne jeg forestille mig, at det blev en god idé at vende solcellerne efter hvornår der er aktivitet i huset. Ligger hele huset tomt om formiddagen, hvorefter teesnagerne kommer hjem (og tænder PC og andet kl 14), den første ægtefælle kommer hjem kl 15.30 (og sætter vask over) og den sidste kl 17 (og tænder for ovnen), så må det kunne betale at installere cellerne på en vestvendt tagflade, så man får optimalt udbytte af eftermiddags og aftensol på de lange sommerdage.

Om vinteren er dagene selvfølgelig korte, men da cellerne alligevel ikke producerer særligt meget om vinteren er det vel ligegylddigt, i forhold til selv at bruge strømmen om sommeren?

  • 0
  • 0

Det er vel ikke nok at lagre dagens elforbrug. Om sommeren producerer mange anlæg langt mere end der er brug for, og det er jo ikke kun samme aften man skal bruge det (det er der produceret for meget til), det er vel en kommende vinteraften at man skal bruge det lagrede.

  • 0
  • 0

Kunne man ikke forestille sig et anlæg i en størrelse til privat brug, som vha. cellerne kan spalte brint fra vand og lagre det? Så kan det netop holde til vintermånederne, i modsætning til batterier, der sikkert vil aflade kraftigt ved de lave temperaturer.

Jeg ved ikke meget om den kemiske proces - det er bare en tanke.

  • 0
  • 0

Det var netop dette ing.Poul La Cour,der var forstander for Astrup højskole omkring forrige århundredeskift gjorde med skolens overskydende vindmøllestrøm.Oxygen og hydrogen blev opbevaret i traditionelle gasbeholdere og brugt til belysning af skolen via Drummonds kalklys.

  • 0
  • 0

Har man en varmtvandsbeholder med plads til indsættelse af en elpatron, kan man med fordel bruge strømmen til at varme vandet op i dagtimerne. Så kan man spare på fjernvarmen/olien/gassen. Eller lade varmen om vinteren varetages af en varmeblæser i dagtiden, og så tænde radiatorerne om aftenen, når man er hjemme.

  • 0
  • 0

Ja nu begynder så en ny jagt på hvem der kan komme med det bedste forsalg til EL- lagring !
Jeg vil foreslå at man begynder et andet sted , nemlig at forstå at energi er sådan set det eneste der er rigeligt af, det der er spørgsmålet det er at tøjle den der energi.
Det er ikke min hensigt at støde nogen kan at gøre fporståeligt at der findes kun tre primære energiformer og så en én sekundær.
De tre energiformer er ligeværsdige og indbyrdes reversible mens den sekundære ikke er reversibel.
Når de tre energiformer er indbyrdes reversible betyder det også at de kan bringes på en anden for uden tab ( i teorien ) men det er forbundet med store tab at gå til den sekundære energiform.
Med det i mente synes jeg at det er en hel del lettere at starte mulighederne for lagring asf energi.
De tre energiformer er : kemisk energi, mekanisk energi og EL-energi , mens den fjerde sekundære energiform er : Varme energi.
Nogle energiformer egner sig til lagring mens andre er bedre at forbruge eller transportere.
El f.eks . er tabsgivende at transportere mens Gas er næsten tabsfri at transportere og opbevare . Ja man kunne lave en liste med hvad de foskellige energiformer er bedst til og så ud fra denne liste beslutte sig for hvorledes vi burde gribe opgave an ( at have tilstrækkelig energi til rådig hed når vi måtte ønske at bruge det til et eller andet formål )
Dette er kun tænkt som et oplæg til at gribe et ordentligt projekt om energi og få det sat på skinner.
Lars E. Brath

  • 0
  • 0

Det var netop dette ing.Poul La Cour,der var forstander for Astrup højskole omkring forrige århundredeskift gjorde med skolens overskydende vindmøllestrøm.Oxygen og hydrogen blev opbevaret i traditionelle gasbeholdere og brugt til belysning af skolen via Drummonds kalklys.

Du mener sikkert Askov Højskole! Poul la Cour var langt forud for sin tid.

Metoden er absolut anvendelig men kræver saa, at man anskaffer en motorgenerator, der kan køre paa brint og ilt.

  • 0
  • 0

Hvad med at bruge brændselsceller istedet?

Og at bruge solpaneler til at lave varmt vand er da dybt godnat, det er langt billigere med den gode gamle solfanger.

  • 0
  • 0

Jeg mener at et flywheel kunne være en seriøs kandidat til oplagring af elektrisk energi.

Se eventuelt:
http://beaconpower.com/products/smart-ener...

Denne teknologi kan godt anvendes til lagring af elektrisk energi i nogle timer, men hvis energien skal lagres i flere døgn vil det sikkert få stor betydning, hvordan aksen orienteres. Den bør selvfølgelig være parallelt med jordens rotationsakse, for at mindske belastningen på lejerne. Men det bør også være muligt at realisere.

  • 0
  • 0

Og at bruge solpaneler til at lave varmt vand er da dybt godnat, det er langt billigere med den gode gamle solfanger.

Helt enig, vacumrør yder ikke bare dobbelt op om sommeren, de yder så snart der er lidt lys, og de er også på vej ned i pris, men de vejer noget mere end photovolt paneler, og et anlæg med væske kræver også lidt vedligeholdelse.

Men nu der kun skal 1-2kWp solpaneler op så bliver der ledig tagflade til vacumrør, jeg kender faktisk en der der for nylig har fået anlæget hjem, det skal dog opsættes på stativ, super legetøj for en pensioneret VVSér.

  • 0
  • 0

Hvad med at bruge brændselsceller istedet?

Og at bruge solpaneler til at lave varmt vand er da dybt godnat, det er langt billigere med den gode gamle solfanger.

Enig Ruben - men bruger du strømmen fra et PV-anlæg til at drive en varmepumpe, får du 3-4 gange så energi retur ...

Som jeg skrev i den anden tråd: Køb en billig luft/ luft varmepumpe til at larme/ varme midt på dagen, når man har varmebehov i overgangsmånederne, og find noget automatik, der kan klare at opsummere det producerede i PV-anlægget den sidste halve time, og brug det i luft/ luft varmepumpen indenfor den næste halve time ...

Så kan man også have billig køling om sommeren ...

  • 0
  • 0

Hvis der absolut skal være batterier så kunne det muligvis være interessant at kigge på NaS (Natrium Svovl) batterier:
http://en.wikipedia.org/wiki/Molten_salt_b...
http://en.wikipedia.org/wiki/Sodium%E2%80%...

De skal selvfølgelig ikke ned i kælderen, men i stedet bygget ind i en absolut vandtæt separat bygning, da natrium reagerer meget voldsomt med vand. Bygningen skal også isoleres meget godt (med vaccum?) ,da de batterier kun fungerer ved en høj temperatur.

Den skal muligvis nok være af en vis størrelse før det bliver billigt nok i KW/h batteri-slitage omkostninger (mit gæt).
Det er dog nok en fordel at natrium og svovl som grundstof ikke er videre eksotiske, dvs at det må være billigere end bly batterier, og nok også lithium-ion batterier.

  • 0
  • 0

Ingeniøren kunne jo tage et tur rundt på de danske campingpladser til sommer. Der er flere tusinde campister der allerede idag kører Ø-drift med deres campingvogne med solceller og batteri.
De har så fordelen af at køleskab og komfur/ovn kan køre på gas.

Man kan læse lidt om hvad de gør her:
http://www.campingferie.dk/h13_udstyr/s/so...

Vi har snakket lidt om at skulle udskifte vores campingvogn fra 1992 og i den forbindelse få et solcelle anlæg med batteri.

  • 0
  • 0

Ruben H skrev:
"Og at bruge solpaneler til at lave varmt vand er da dybt godnat, det er langt billigere med den gode gamle solfanger."

Ikke hvis du bor til leje, og ikke må ændre i husets VVS-installationer.
Som lejer, har jeg ikke den mulighed med solfangere - hvorimod mine stativmonterede solpaneler, kan benyttes til at forsyne min el-vandvarmer (eneste varmtvandsoption i huset), når solen skinner.

  • 0
  • 0

Hvis man i dagtimerne pumper noget vand op i en tank. Og om aftnen får vandet til at løbe ned igen, som så driver en turbine. 1 M^3 vand der falder fra 3 meters højde giver små 3KW.

Bare en ide.

  • 0
  • 0

Hvis der absolut skal være batterier så kunne det muligvis være interessant at kigge på NaS (Natrium Svovl) batterier:

De skal selvfølgelig ikke ned i kælderen, men i stedet bygget ind i en absolut vandtæt separat bygning, da natrium reagerer meget voldsomt med vand. Bygningen skal også isoleres meget godt (med vaccum?) ,da de batterier kun fungerer ved en høj temperatur.

Der er et interessant paper fra BattCon om SMC batterier, der så vidt jeg kan gennemskue er det samme du taler om: http://www.battcon.com/PapersFinal2012/Ant...

Generelt er der meget godt at læse i deres papers:

http://www.battcon.com/ArchivePapers.htm

  • 0
  • 0

Hvis man i dagtimerne pumper noget vand op i en tank. Og om aftnen får vandet til at løbe ned igen, som så driver en turbine. 1 M^3 vand der falder fra 3 meters højde giver små 3KW.

Bare en ide.

Tjaa - men kun i 1 sekund. (du glemmer en faktor 3600)
Så du har dermed lagret 0,00083 Kw/h - det rækker ikke så langt.

  • 0
  • 0

@ Mathias Bruun

Hvis man i dagtimerne pumper noget vand op i en tank. Og om aftnen får vandet til at løbe ned igen, som så driver en turbine. 1 M^3 vand der falder fra 3 meters højde giver små 3KW. Bare en ide.

Du har glemt tidsenheden i SI-systemet - den er 1 sekund, og regnestykket giver en effekt på 8,3 watt ...

Ellers havde du opfundet en evighedsmaskine, da en Grundfos UPS 25-60 ca. bruger 20 wh for at løfte 1 m3/h med 3 mtr

  • 0
  • 0

[quote]Hvis man i dagtimerne pumper noget vand op i en tank. Og om aftnen får vandet til at løbe ned igen, som så driver en turbine. 1 M^3 vand der falder fra 3 meters højde giver små 3KW.

Bare en ide.

Tjaa - men kun i 1 sekund. (du glemmer en faktor 3600)
Så du har dermed lagret 0,00083 Kw/h - det rækker ikke så langt.

[/quote]
Lyt til Karsten ovenover - jeg vrøvler.
At løfte 1kg 1 meter kræver ca 10 joule - så vi snakker faktor 360 - og Karsten har ret i hans 8,3 w/h

Men uanset hvad så batter det ingen steder.

  • 0
  • 0

[quote]Hvis man i dagtimerne pumper noget vand op i en tank. Og om aftnen får vandet til at løbe ned igen, som så driver en turbine. 1 M^3 vand der falder fra 3 meters højde giver små 3KW.

Bare en ide.

Tjaa - men kun i 1 sekund. (du glemmer en faktor 3600)
Så du har dermed lagret 0,00083 Kw/h - det rækker ikke så langt.

[/quote]

Jeg finder 0.0082 kWh (ikke kW/h)

  • 0
  • 0

Ingeniøren kunne jo tage et tur rundt på de danske campingpladser til sommer. Der er flere tusinde campister der allerede idag kører Ø-drift med deres campingvogne med solceller og batteri.

Ja, til det formål er ø-drift jo oplagt.

Der er masser af kit med solceller inverter og akkumulator, ellers kan du selv plukke de moduler du vil have, færdigpakkede kit ligger typisk mellem 20Wp til 200Wp.

http://www1.idealo.de/preisvergleich/MainS...

  • 0
  • 0

Man kunne lave sit hus som et stempel og så løfte det i solskin og tappe energien ud igen om natten.

  • 0
  • 0

Det er vel en udmærket idé at spalte vand. Især hvis man har en brintbil eller en brændselscelle i kælderen.

Men hvad er egentlig udnyttelsesgraden for en fuelcell?

  • 0
  • 0

Hvad med at producerer gasser som så kan sælges?

Eller have et lager af luft under tryk som kan fylde dykkerflasker?

  • 0
  • 0

Sandheden om akkumulator backup:

Eksempler på energipriser og specifik energi for forskellige energibærere:
http://da.wikipedia.org/wiki/Energi#Eksemp...
Citat: "...
[ Tabel nummer to: ]

Energilagringsbærer...Energilagringspris i kroner inkl. moms per kWt. fc=fulde cykler
...
El. LSD-NiMH-akkumulator 32 kr@300fc, 16 kr@600fc

El. bly-syre-akkumulator 6,5 kr@75fc [bly-akkumulatorer er tungere at slæbe på - og det langt oftere per kWt ! ]
...
El. LiFePO4-akkumulator 3 kr@3.000fc

El. LiFePO4-akkumulator 19 kr@1.000fc, ca.7 kr@3.000fc
..."

  • 0
  • 0

"Man kunne lave sit hus som et stempel og så løfte det i solskin og tappe energien ud igen om natten./"

Man kunne så løfte indkørslen, så den udgør en rampe. Den ville kunne bruges som opbremsning når man kommer hjem, og startrampe når man skal af sted.
Blandt flere udfordringer er der usikkerheden omkring hvor stor bremsekraft der skal anvendes, idet det jo er afhængig af den oplagrede potentielle energi.

  • 0
  • 0

mine 2 cents:
for nogle år siden kiggede min bror og jeg på at omdanne hans gamle gyldetank til et batteri. Som jeg husker det, kunne den gamle 50m3 tank med almindelig billig batteri teknologi (jern-nikkel?) midle produktionen over en dag og dermed udnytte variationen i elpriser henover døgnet. Jeg mener besparelsen var på ca.100kr per dag dengang.

  • 0
  • 0

Trykluft som lager, og en luftmotor med generator. Man kunne bruge en DC generator og solcelle anlæggets inverter til AC fremstilling. Løsningen er ligetil og relativ billig, men vil tabene være for store.

  • 0
  • 0

Der bliver forsket rigtig meget i energilagring, og det viser sig ikke at være så nemt endda. Problemet er virkningsgraden.

Pump vand højt op og udnyt den potentielle energi til at drive et turbine igen:
En rigtig god pumpe har i sig selv en virkningsgrad på omkring 87% så vidt jeg husker. Lad os sige det er det samme den anden vej. Så har vi en virkningsgrad på 0.87^2 = 0.75. Ikke så slemt endnu. Lad os sige vi har mulighed for at pumpe det 10 meter op og vi har brug for en lager kapacitet på 10kwh. Så har vi brug for en tank på (3.6e610)/(109.82) = 366000 liter. = bad idea for en hustand.

Vha batterier: Lad os gå ud fra at ladning + afladning har en effektivitet omkring 0.85. Hvis vi igen skal have 10kwh opladet skal vi have 4 store deep cycle batterier. Det bliver omkring 16000 kr. Men så holder de altså kun til ca 500 - 1000 afladninger før de skal skiftes. Dvs mindre end 5 år.
Bum bum.. liidt halvdyrt. Jeg tror heller ikke at man kan nøjes med 0.85 virkningsgrad. Man har jo f.eks. 600 voldt jævnstrøm som så bliver lavet til 230 volt vekselstrøm, som så igen skal laves til højst 50 volts jævnstrøm, som så igen skal laves tilbage til 230 volt veksel.

Termisk lagring:
Her burger man en varmepumpe til at lave varmt vand som man så bruger senere. Det kræver en halvstor tank, men så er det heller ikke værre. Termisk lagring i forbindelse med solceller giver ikke rigtigt mening for når der for alvor er sol er der ikke brug for varme. Det er så en helt andet snak hvis man har et kølebehov. Så er der nemlig et sammenfald mellem peak load og peak production, men det er der nok ikke så mange der har her i landet.

Elektrolyse:
Så vidt jeg har forstået er elektrolyse over lang tid et problem idet elektroderne bliver ødelagt. Der er vist så småt ved at komme styr på det, men det er ikke noget man skal give sig i kast med som hjemmefusker.

  • 0
  • 0

Jeg har ikke læst alle indlæg igennem, men jeg sad den anden dag og regnede lidt på hvordan jeg kunne flytte solcelle strøm fra sommer til vinter.

Jeg har solfangere, solceller og træpille fyr .. og min umiddelbare løsning er selv at lave træpiller om sommeren når solen skinner, og så brænde træpillerne af om vinteren.

CO2 mæssigt og økonomisk ser det ud til at holde .. men jeg har så også selv en skov med gratis træ ;o)

  • 0
  • 0

Jeg har solfangere, solceller og træpille fyr .. og min umiddelbare løsning er selv at lave træpiller om sommeren når solen skinner, og så brænde træpillerne af om vinteren.

Vil det sige at du starter din elektriskdrevne pillemaskine naar solen skinner?

  • 0
  • 0

...
Vha batterier: Lad os gå ud fra at ladning + afladning har en effektivitet omkring 0.85. Hvis vi igen skal have 10kwh opladet skal vi have 4 store deep cycle batterier. Det bliver omkring 16000 kr. Men så holder de altså kun til ca 500 - 1000 afladninger før de skal skiftes. Dvs mindre end 5 år.
...

Hej Casper

Kig på A123-systems:

A123Systems:
http://www.rc-netbutik.dk/getdoc.asp?id=10...
Citat: "...Curent test projecting excellent calendar life: 17% impedance growth and 23% capacity loss in [b]15 [fifteen!] years[/b] at 100% SOC, [b]60 deg. C[/b]..."

PS: 100% SOC, SoC (State-of-Charge) betyder 100% opladet:
https://en.wikipedia.org/wiki/State_of_charge

fra tråden:
http://ing.dk/artikel/132679#p479257
Citat: "...

September 2008, Fænomenal positivt afslørende Sandia-test:
http://www.lifebatt.com/sandiareport.pdf
Citat: "...
Test results have indicated that the LiFeBatt battery technology can function up to a 10C discharge rate with minimal energy loss compared to the 1 h discharged rate (1C).
...
The majority of the capacity loss occurred during the initial [!] 2,000 cycles, so it is projected that the LiFeBatt should PSOC cycle well beyond 8,394 cycles with less than 20% capacity loss.
..."
http://www.lifebatt.com/sandiareport.pdf
Citat: "...
[Se graf pdf-side 23]
[ [b]Aflæst: 48% kapacitet tilgængelig ved -30°C.[/b] ] [ [b]Det er særdeles brugbart! [/b] ]
[ Aflæst: 65% kapacitet tilgængelig ved -20°C. ]
[ Aflæst: 74% kapacitet tilgængelig ved 0°C. ]
..."

..."

  • 0
  • 0

Aage Andersen ..

Ja det var min intension .. jeg har endnu ikke et setup der kører, men lidt almindelig automatik burde kunne finde ud af om solen skinner ;o) .. og så ellers starte en el motor.

Virkningsgraden fra solskin til træpille er ikke den bedste, men løsningen er dejlig "lavteknisk".

  • 0
  • 0
1

Ja umiddelbart vil jeg give vedkommende ret i at det er smart at gemme overskuds energi til køle effekt.

kummefryser og køleskab.

Hvis man automatiske kunne regulerer til en lavere temperatur når der var overskud af strøm og omvendt højere temperatur når der ikke var overskud så var der jo allerede her nået et skridt i den rigtige regning,

Det kræver ikke så meget for at opnå dette. og det er en smart måde at gemme energien på.


når så grænsen er nået til at der ikke kan gemmes mere energi i form at lavere temperatur i kummefryser og køleskab (fyldt køleskabet)

2 Vaske tøj & bage en kage.
3

resterende energi gemmes i varmtvandsbeholderen, hvis altså ikke man allerede har solvarme.
også her skal der gøres brug af automatik som det er tilfælde for temperarur regulering i køl/frys.

4

Overfører overskuds energi til el-nettet

købe en elgræs slåsmaskine / eller klippe hæk / støvsuge.

Fantasien sætter grænsen

  • 0
  • 0

Hvis dette forum var alt andet end ing.dk, så er de mange forslag sjove.

Men på ing.dk må man / kan man ? forvente en vis seriøsitet og indsigt.

Så mon ikke diverse forslag skulle underbygger af en energiberegning - det er nærmest gymnasiestof.

Eksempel: 200 liter vand skal opvarmes fra 10 til 90 grader = 80 grader. Hertil kræves x Joule. Min solcelle kan yde 3kW - hvor lang tid skal solen så skinne?
Hvis ikke svaret kan beregnes, bliver beregnet, så er ideen et lufttkastel.

Så mere regnekraft, tak....

  • 0
  • 0

Hvad med flow batterier? http://www.enstorageinc.com/

Der er jo allerede fine muligheder for at lagre energi i dæmninger i nabolandene. Hvorfor ikke arbejde mod bedre aftaler eller deciderede opkøb af udenlandske dæmninger i feks Sverige?

Energi der bare går til spilde i nattimerne er jo ikke meget værd. Effektiviteten på feks brintproduktion behøves jo ikke være fantastisk, den skal bare være bedre en alternativerne (at det går til spilde / bliver solgt til små penge). Lagring af gas er kendt teknologi.

Hvorfor overhovedet fokuserer på lagring af strøm? Det er jo meget bedre at bruge det! Fokuser på at lave det rentabelt at forbruge i peak perioderne. Så kan vi "lagre" energien i produkter (feks svinekød og legoklodser).

  • 0
  • 0

Oplægget var faktisk om nogle havde lavet lagre eller lignende.
Det ser det ikke ud til fra debatten, så hvad siger det om realiteterne.
Ideerne er mangfoldige, men når det kommer til de hårde realiteter, investering og vedligehold af et lager, så falder det jo med et brag.
Det er forunderligt så megen interesse der er for alle disse grønne energiformer og lagringer, men for det meste synes man at nogle, andre, samfundet, osv, skal lave investeringen.
Hvordan kan man forvente at en sådan investering er fornuftig, når ingen private kan se forretningen i det. Bevares -når flere går sammen kan man udrette mere, men det gør jo ikke projekterne bedre i sig selv, det øger bare satsningen.

  • 0
  • 0

Der er jo allerede fine muligheder for at lagre energi i dæmninger i nabolandene. Hvorfor ikke arbejde mod bedre aftaler eller deciderede opkøb af udenlandske dæmninger i feks Sverige?

Ja, der er fine muligheder - så længe du lægger på lader op om vinteren, og forbruger den opladede energi om sommeren.

Sker det omvendt, er der ikke gode muligheder. Det illustreres her hvorfor: http://wwwdynamic.nordpoolspot.com/marketi...

  • 0
  • 0

Som Svend Ferdinanasen siger, så bør vi ingeniøre kunne komme med nogle meget mere nørdede svar for hvorledes at energien kan opbevares - men jeg tænker at de overordnede løsninger skal defineres inden.
Som jeg ser det, skal oplagringen af energi ske med hensigt på 2 ting - energiforbrug i husstanden / sende energien retur til nettet, eller energi som driftmiddel.
Hvis man deler landet op efter 2 forbrugere, hvoraf den ene bor i byen uden bil og den anden i hus med bil.
Hvis du har hus og bil, ville det være ganske fornuftigt at opbevare energien kortvarigt til anvendelse i huset eller til påfyldning af bil (el eller brint). Dvs. at med denne løsning er kravet til oplagringen minimal, da den tappes dagligt.
Hvis man bor i byen og uden bil, kan energi sendes retur til nettet og derved spare man på sin egen elregning - og samfundet er fri for at importere energi fra andre lande (Tyskland/Norge/Sverige)

Jeg mener derfor ikke at behovet for at finde en oplagringsform, der kan lagre store mængder energi, er til stede - men man bør i stedet kigge på mindre system der kan indbygges i husstande/byhuse/byen som kan være til gavn for husstanden. Jeg mindes at et svensk firma har lavet en lille brint tankstation man kan have i garagen - og dette mener jeg rentabelt.

Kom endelige med jeres vurdering, tanker og eventuelt hårde beregninger, for at overbevise mig om at jeg har ret/ikke har ret.

Når funktionaliteten er grundlagt, kan vi begynde at kigge mere grundigt på hvordan at systemet kan opbygges.

  • 0
  • 0

Ærgeligt EDLC (super kondensatorer) stadig er så store og dyre, de skal ellers ikke skiftes og indeholder ikke flydende belastende kemi. Udover prisproblemet, vil det i praksis kræve ca. 150Kg kondenstator at lagre 1 kWh (i laboratorier kan de dog åbentbart p.t. lagre 1 kWh på 1-2 kg).

Forhåbentligt vil vi en dag se f.eks. 2000 kWh (7.2 gigajoule eller 115200Farad@250VDC) super-kondensatorer blive gravet ned i haven lidt ligesom vi gør med faskiner i dag.

  • 0
  • 0

og samfundet er fri for at importere energi fra andre lande (Tyskland/Norge/Sverige)

Solcellerne leverer kun overskydende energi om sommeren.

Mener du seriøst at vi importerer el om sommeren, fordi vi er nødt til det?

  • eller fordi strømmen generelt er billig om sommeren?

Hvis det sidste; hvorfor lægger du så værdi i at 'slippe for' at importere?

Iøvrigt importerer vi sjældent energi fra Tyskland om sommeren. Det er typisk fra Norge og Sverige, fordi de har overskydende (billig) vandkraft, som bare ville løbe over ved dæmningen i efteråret, hvis ikke den bliver afsat.

Tyskland importerer fra Norge og Sverige, præcis som os, og en del af overføringen sker via det danske net, og optræder derfor som eksport fra DK til D.

Men med den hastigt voksende solcellekapacitet i Tyskland, kan det jo snart være at også Tyskland har billig overskudsstrøm om sommeren.

Hvorfor vil du gerne slippe for det? - og hvorfor egentlig betale så mange penge for solceller, når den billige strøm vælter ind over grænsen fra både nord, syd og øst?

Skal solceller skabe værdi for pengene, så må opgaven vel være at kunne gemme strømmen til årstider, hvor der ikke er dette overudbud af strøm på markedet.

  • 0
  • 0

Forhåbentligt vil vi en dag se f.eks. 2000 kWh (7.2 gigajoule eller 115200Farad@250VDC) super-kondensatorer blive gravet ned i haven lidt ligesom vi gør med faskiner i dag.

7,2GJ kan også skrives som 1,7 ton TNT.

  • 0
  • 0

Hej
Mine 5øre.
Kunne man selv have en gæret vædske, med et etanol indhold på sådan ca. 10%.
Når der så er overskudsstrøm kunne destilationen starte. Den producerede etanol kan jeg hælde på bilen (blandet med alm. benzin)
Sukker til gæringen kunne enten være rafineret sukker, eller måske fra roer i haven? Statoil solgte på et tidspunkt benzin hvor de sagde at den var tilsat 15% bio-etanol og med en stigende benzinpris, så kan økonomien måske også komme til at holde i det.

  • 0
  • 0

Ville det ikke være genialt, hvis solcellerne rundt omkring i landet anvendte el-nettet som lagermedie. Når solen skinner, kan forbruget af kul, olie og gas reduceres, og i Norge og Sverige kan de stuve mere vand op til senere brug.

Vi ville på den måde producere miljø-rigtig energi når det blæser OG når solen skinner. Lad folk investere i anlæg fra egen lomme, og hvis ikke der er en og anden, der får ondt i r.... af det, vil det da være en win-win.

Netto resultatet vil svare til, at en investering i et solcelleanlæg giver en faktuel strømbesparelse på samme måde som en lysgiverudskiftning til LED.

  • 0
  • 0

Ovenstående indlæg blot for at illustrere, at lagringsproblematikken ikke er teknisk eller logisk. Problemet er vores afgiftspolitik. Samfundet har i virkeligheden slet ikke råd til at vi sparer på strømmen, hvilket jo oprindelig var den dybere hensigt med at indføre de 'grønne' afgifter på strøm.

  • 0
  • 0

[quote]Forhåbentligt vil vi en dag se f.eks. 2000 kWh (7.2 gigajoule eller 115200Farad@250VDC) super-kondensatorer blive gravet ned i haven lidt ligesom vi gør med faskiner i dag.

7,2GJ kan også skrives som 1,7 ton TNT.[/quote]

Eller 200 liter fyringsolie...

Supercaps eksploderer ikke spontant.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Eller 200 liter fyringsolie...

Supercaps eksploderer ikke spontant.

Superkapacitorer kan afgive stort set al den effekt man kan drømme om. Fyringsolie skal blandes godt med luft for at give et ordentligt brag. Det sker stort set aldrig i praksis, med mindre folk gør det bevidst.

Batterier har naturlige grænser for hvor meget man kan trække. Mere end det, så brænder de sammen og det er selvfølgelig trælst og kan slå folk ihjel, men det er ikke nogen eksplosion. Hvis man forbinder plus og minus på en 7GJ superkapacitor er grænsen for eksplosionen stort set kun sat af hvor solid en forbindelse man får etableret.

  • 0
  • 0

Her er et forslag til opbevaring af mekaniske energi.

Som et svinghjul, men så stort at man kan balancere centripetal kræfterne ud med magneter. Derved kan randhastigheden på de normale 3-700 m/s overskrides.

http://launchloop.com/PowerLoop

Men igen, ren teori: Hvem kan lave en stykliste ud fra RS-kataloget?

  • 0
  • 0

[quote]Eller 200 liter fyringsolie...

Supercaps eksploderer ikke spontant.

Superkapacitorer kan afgive stort set al den effekt man kan drømme om. Fyringsolie skal blandes godt med luft for at give et ordentligt brag. Det sker stort set aldrig i praksis, med mindre folk gør det bevidst.

Batterier har naturlige grænser for hvor meget man kan trække. Mere end det, så brænder de sammen og det er selvfølgelig trælst og kan slå folk ihjel, men det er ikke nogen eksplosion. Hvis man forbinder plus og minus på en 7GJ superkapacitor er grænsen for eksplosionen stort set kun sat af hvor solid en forbindelse man får etableret.[/quote]

Ja, men sådan en rigtig god kortslutning sker ikke ved et tilfælde. Du har brug for et massivt kabel og en meget kraftig kontakt. Det er ikke noget man laver ved et uheld.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Her er et forslag til opbevaring af mekaniske energi.

Som et svinghjul, men så stort at man kan balancere centripetal kræfterne ud med magneter. Derved kan randhastigheden på de normale 3-700 m/s overskrides.

http://launchloop.com/PowerLoop

Men igen, ren teori: Hvem kan lave en stykliste ud fra RS-kataloget?

Hej Erik

Det ser interessant ud - også i en anden sammenhæng:

Tyngdekraftens gåder og mysterier: Eksperiment ønskes testet !:
http://ing.dk/grupper/tyngdekraftens-gader...

  • 0
  • 0

Jeg har en aftale med vandmagasinerne i Norge

Bruger 2.000 kWh / år. (4.400,- kr / år) Hvilket er opnået gennem en merinvestering på 10.000 - 15.000 kr gennem tiden til konsekvent at vælge lavenergi - el apparater.

Hvis målet er en elregning på 0,-, kan jeg opnå dette ved:
- 20% af mit eget forbrug dækkes direkte. (400 kWh á kr. 2,20 = 880,-
- derudover skal produceres en mængde el, således dette giver kr 4.400 - 880 = kr.3.520.
Med en salgspris på 1,30 kr / kWh til nettet, skal jeg med andre ord producere 3.520 / 1,30 kWh, udover det der går til mit direkte forbrug = 2.700 kWh.

Samlet elproduktion fra et evt. solcelleanlæg = 3.100, eller en investering på under 50.000 kr.

Hvis det i stedet for 50.000,- koster 44.000,- kr, så er jeg netop på 10 års simpel tilbagebetalingstid, hvilket vil være en OK forrentning.

  • 0
  • 0

Et gammeldags bly batteri har en energy density ca 40 wh/kg og en power density på 150-300 w/kg.
Lad os sige at vi ønsker:
- vores 6kw anlæg skal kunne gemme max produktion over 10 timer
- man vil have for lang levetid at sit batteri (3-5 år), dvs vi vil ikke aflede det mere end 50%
- vi ønsker derfor et lager på 120kwh

Så vidt jeg kan se vil et batteri med vægt på: 120kwh/0,040kwh/kg = 3000kg klare problemet.
Nu er bly selvfølgelig ret dyrt men det er næsten uforgængeligt i batteriet og blyet vil derfor kunne genbruges ved fremstilling af et nyt. Svovlsyre er billigt.
En engangs pris på omkring 20.000 kr eller en lejepris på måske 3000kr/år kunne være realistisk og lyder da ikke afskrækkende.

kilde: http://www.siemens.com/innovation/en/publi...
og
http://www.ellert.info/blybat.htm

  • 0
  • 0

Hvad med de der gummidimser man knækker og stopper ned i hansken når der er koldt. De indeholder en opløsning af salt som når det får et dask eller knæk krystalicerer og danner varme ca 40 gr. i nogle timer. Efter krystaldannelsen bliver de kolde igen og saltet er krystaliceret i gummilappen. Når den koges opløses saltet igen og den er klar til en omgang mere. I kender dem garanteret godt fra spejdersport og deslige...
Hvis man nu forestillede sig en stor tank, eller nogle mindre med saltopløsningen i som over sommeren blev varmet op af solen og opløste saltet til den der "højspændte" tilstand som nu kan gemmes til de kolde måneder og indkobles efter behov. Salt er billigt, vand er billigt dog har jeg ikke nogle Wh tal på dem eller andet til at lave en beregning af størelsen af beholderen(e). Kan være i har lidt mere at komme med for at skyde den her ned... ;o)

  • 0
  • 0

Apropos saltet vante varmer, så gemmer man jo allerede i dag energi fra termiske solanlæg i flydende salt.

Nyttevirkningen for vindmøllestrøm gemt på denne måde er naturligvis ikke særlig god, da varmen skal igennem en dampturbine for at få strøm igen.
Men vi må jo nok vende os til at ikke forurenende energiforsyning, der er uafhægigt af udlandet, er dyrere.

F.eks. kan et lager på 100x100x100 meter, der cykler mellem 290 og 570 grader gemme knap 200 GWh (thermisk). Med 200 mm rockwhool udenom taber den ca 5 MW.
Det virker kun i stor skala, en på 0,2 kubikmeter (en olietønde) kan kun holde 40 kWh, og taber 30 grader i døgnet.

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke hvor du køber blybatterier, men til den pris vil jeg da gerne vide det.
Det sidste kvalitets blybatteri jeg købte var på ca. 1kWh C5-rating og kostede ca 1000kr - og det var endda en rimelig pris.

I de fleste eksempler jeg har regnet på, kommer man ikke under de ca. 1 kr/kWh i batteriafskrivning. Og der har store LiFePO4 celler samme omkostning per kWh som bly - ca. 1kr/kWh. Og så vil jeg egentlig hellere have LiFePO4, da det har nogle fordele daglig opladning, som bly ikke har.
Den primære er at et blybatteri har det bedst når det er fuld opladet - det er ligegyldigt for et litiumbatteri.

Martin.

  • 0
  • 0

fin ide. Men jeg vil ikke rigtigt ofre en 1m2 af min bolig til det. Tror også meget hurtigt, der kommer en update til bygningsreglementet at almindelig beboelse ikke må have den slags syre kasser stående. I øvrigt noget der var meget normalt i Sverige før i tiden. Har set et lille anlæg i træskur. Lille 1 cylinder diesel/petrol motor + dynamo, og en del batterier. Huset kørte så på DC. Det står der endnu. Men bruges ikke mere, da der er lagt ”atomkraft” ind.

  • 0
  • 0

@Erik Petersen
Rart at se et indlæg med tal ....
Men din olietønde, som kan lagre 40 kWh er det ikke rigeligt til husholdningsbrug ? Min husholdning, med 2 voksne, bruger i årsgennemsnit 3,12 kWh/døgn på elvandvarmeren - eller ca.22 kWh/uge.

Ville din olietønde ikke ikke, men lille (Grundfos) cirkulationspumpe kunne klare ca. 1½ uges forbrug af varmt vand ?
Genopvarmning skulle så ske med den billigere natstrøm ?

Og måske sædvanlig solfanger direkte til varmtvandsbeholderen ?

Hvad koster mon en olietønde med dypkoger og cirkulationspumpe ?

  • 0
  • 0

Dit forbrug er 3,12 kWh/døgn, men varmetabet gennem isoleringen er omkring 4, så der vil være varme til 40/7 eller knap 6 dage.

Ved dit forbrug siver over halvdelen af varmen ud, (med mindre du dynger mere isolering på.) og så er det vel bedre at sælge og købe fra nettet.

En ekstra tanke var også at man kunne sætte et peltier element på den, men så er nyttevirkingen nede under 10%

  • 0
  • 0

nemlig. Lad os nu bruge Norge og Sverige's vandkraft til at "lager" el.
PT laver de 31GW, så der er rigeligt at tage af. Først når det går i nul giver det mening at stoppe for flere solceller.

se selv live data....her

http://driftsdata.statnett.no/snps/

Alt efter årstiden og magasinernes indhold er der store perioder, hvor man ikke bare kan stoppe for vandkraften, fordi magasinerne overfyldes. Problemet kan ikke løses ved at lade mere vand gå igennem turbinerne på andre tidspunkter, da de for det første ikke kan klare en større overbelastning, da volumenstrømmen er fastlåst. Sekundært ville det betyde oversvømmelser nedstrøms - Duer ikke.

Kun pumpekraft duer. Disse anlæg har også begrænsninger og Nordmændene skal nok vide at tjene mest på deres investeringer. I øvrigt er der jo også tale om, at nordmændene selv vil anlægge vindkraft og benytte deres egen lagerkapacitet til at udjævne den - så selv dansk vindkraft kan få svært ved at udnytte norske lagre i fremtiden.

Løsningen er flere udlandsforbindelser og specielt den nye aftale til England er godt nyt, da England er forskudt 1 time i forhold til kontinentet. Endvidere kommer vejrsystemerne ca. 85% af tiden fra vest mod øst og rammer altså England før de rammer os.

Dette løser dog ikke PV produktionen - men har man et lille landsted med en god bakke i nærheden kan der jo være muligheder for at lave et lokalt pumpekraftsystem til sig selv ;-)

  • 0
  • 0

jeg vil tro at efter de nye regler vil det ikke være optimalt at installere mere end 2- 3 kwp, lidt afhængigt af forbrug

jeg har selv 2 kwp installeret og de leverer på en pæn sommerdag 16 kwt ---husstandens forbrug med to pensionister er ca. 2000 kwt pr. år så min elregning går ca. i nul--- jeg kører på den gamle ordning i 20 år endnu men hvis jeg skulle lave noget efter den nye ordning ville jeg nok interessere mig for at flytte produktionen fra om dagen til resten af døgnet og et setup kunne se sådan ud ----

---2 kwp solceller ---12 v solpaneler arrangeret efter parallel first princippet (fra rumprincipper)---
---- 5 stk. optima vedligeholdelsesfrie batterier koblet i parallel , ialt ca. 5 kwt----
---- 1 stk. mppt ladecontroller
---- 1 stk 700 w sinus inverter
---- 1 stk. transfer relæ som det bruges i bådbranchen ---når batteriet er fladt skifter huset over til nettet ---og når vaskemaskinen skal køre---

1 stk netinverter for salg af strøm når der er overskud og når vaskemaskinen skal køre ----styring skal udvikles hertil ----

konstruktive indspark og kritik modtages med glæde

mvh

  • 0
  • 0

De fleste blybatterier har det skidt med at blive ladet mere end 0.25 * C (25 A for et 100 Ah batteri).

Et 12V batteri som du så vil lade med maksimalt 2kW, skal da være på:
2000 kW / 12V = 167A
167 / 0.25 = 667 Ah

Det giver jo så på den anden side også et 8kWh batteri, som du så nok kun kan anvende 50% af, hvis du ønsker en lang levetid.

Problemet er så lidt at du nok støder hovedet mod loftet når du lader i de bedste perioder. Ved 50% udnyttelse vil du nok kun kunne lade med maks effekt i 1½ times tid, derefter falder ladestrømmen hurtigt, så det 50% udnyttelse eller 667Ah skal nok revurderes (sættes op).

Martin.

  • 0
  • 0

Vi har jo dobbelt mængde sol hernede i forhold til i DK
Jeg har en ven, som har et solanlæg med batterier 20 x 220pw paneler og 24 batterier.
Jeg holder øje med hans målere og regner ud hans værdier -
Der bliver ikke solgt noget til elselskabet.
Når året er omme, skal det hele regnes ud - det bliver til marts - april.

Der står om det på min blog:
http://petereilskovsvarrersol

Peter

  • 0
  • 0

Man sætter en bimåler op, og lægger et kabel over til naboen som så kan slutte sin aircondition til dit anlæg, og kummefryseren. Om vinteren sætter han det så til det almindelige elnet, og du får strøm fra ham til din opvarmning og kummefryser indtil det er gået i nul.

Man betaler ham så lidt penge for denne ordning.

  • 0
  • 0

Imponerende 24 batterier for knap 50.000kr, det kan så også blive resultatet herhjemme, dvs anlæg som ikke registreres til at sælge strøm, og som blot supplerer op i de dårligste måneder.

I det hele taget et imponerende anlæg, er der en grund til at solcellerne vender mod vest, for hvis der er tilsvarende tagflade mod øst kunne der vel produceres mere i den køligere formiddag end den varme eftermiddag, eller er der andre forhold som morgentåge der sænker udbyttet fra øst, eller spejling fra havet der hæver udbyttet fra vest?

  • 0
  • 0

er der en grund til at solcellerne vender mod vest?

Benny - der er ikke anden grund, end at huset vender sådan - installatøren har ment, at det ikke kunne svare sig at lave konstruktioner til drejning af panelerne.
Der er noget med et træ, der skygger om vinteren - jeg vil undersøge det med min solur-tegnemaskine (som også kan ses på min blog)
http://petereilskovsvarrer2.blogspot.com.e...

MVH

Peter

  • 0
  • 0

Så er der fundet endnu en akkumulator med BMS til 1,67kr/kWt (sælges i USA og Canada - ikke Dk pt):
http://da.wikipedia.org/wiki/Energi#Eksemp...
Citat: "...
[ Tabel nummer to: ]

Energilagringsbærer...Energilagringspris i kroner inkl. moms per kWt. fc=fulde cykler
...
El. LiFePO4-akkumulator...1,67 kr@7.500fc
...
A123 Systems ALM-12V7-B opbygget af ANR26650M1A, M1 celler (4S2P); 0,85 kg 13,2V 4,6Ah $136 (ca.=762kr, $1=5,6kr) antag. >7.500 fulde cykler.[10] Indbygget BMS som overvåger og evt. afbryder under afladning - og balancerer celler under opladning. Max. 4 ALM-12V7-B må sættes i serie - og der er forholdsregler ved parallel-/serie-forbindelse og op-/af-ladning.
..."

Sælges pt (2012) kun i USA og Canada:
buya123batteries.com: ALM Lead Acid Replacement Batteries:
http://www.buya123batteries.com/ALM_12V7_p...

Userguide:
http://www.buya123batteries.com/v/vspfiles...

  • 0
  • 0

Standard Li-ion (non-LiFePO4) er noget kortlivet noget:

How to Prolong Lithium-based Batteries:
http://batteryuniversity.com/learn/article...
Citat: "...
All 11 pouch packs show a starting capacity of 88–94 percent and decrease in capacity to 73–84 percent after 250 full discharge cycles (2010).

Courtesy of Cadex
...
[ Det er langt ude: ]
Another way to extend battery life is to remove the pack from the laptop when running off the power grid.
..."

Sammenlign med denne LiFePO4-test (lifebatt.com akku) hos et anerkendt sted i USA:

lifebatt.com: Sandia report:
http://www.lifebatt.com/sandiareport.pdf
Citat: "...
SANDIA REPORT
SAND2008-5583 Unlimited Release Printed September 2008
Selected Test Results from the LiFeBatt Iron Phosphate Li-ion Battery
Thomas D. Hund and David Ingersoll
Prepared by
Sandia National Laboratories
Albuquerque, New Mexico 87185 and Livermore, California 94550
Sandia is a multiprogram laboratory operated by Sandia Corporation,
a Lockheed Martin Company, for the United States Department of Energy’s National Nuclear Security Administration under Contract DE-AC04-94AL85000.
Approved for public release; further dissemination unlimited.
...
Abstract
In this paper the performance of the LiFeBatt Li-ion cell was measured using a number of tests including capacity measurements, capacity as a function of temperature, ohmic resistance, spectral impedance, high power partial state of charge (PSOC) pulsed cycling, pulse power measurements, and an over-charge/voltage abuse test.
...
Test results have indicated that the LiFeBatt battery technology can function up to a 10C1 discharge rate with minimal energy loss compared to the 1 h discharge rate (1C). The utility PSOC cycle test at up to the 4C1 pulse rate completed 8,394 PSOC pulsed cycles with a gradual loss in capacity of 10 to 15% depending on how the capacity loss is calculated. The majority of the capacity loss occurred during the initial 2,000 cycles, so it is projected that the LiFeBatt should PSOC cycle well beyond 8,394 cycles with less than 20% capacity loss.
[]
The DC ohmic resistance and AC spectral impedance measurements also indicate that there were only very small changes after cycling.
[]
Finally, at a 1C charge rate, the over charge/voltage abuse test resulted in the cell venting electrolyte at 110 °C after 30 minutes and then open- circuiting at 120 °C with no sparks, fire, or voltage across the cell.
..."

A123Systems opgivelser:
http://www.rc-netbutik.dk/getdoc.asp?id=10...
Citat: "...
Curent test projecting excellent calendar life: 17% impedance growth and 23% capacity loss in [b]15 [fifteen!] years[/b] at 100% SOC, 60 deg. C
..."

SoC er forkortelsen for:
http://en.wikipedia.org/wiki/State_of_charge

-

Der er mere information her:
http://ing.dk/artikel/124972#p397138
http://ing.dk/artikel/132679#p479257

  • 0
  • 0

Vi har i Danmark et komplet 100 % udbygget el - net. Det strøm der produceres af møller og på hustage, skal og kan bruges i selvsamme sekund det blir fremstillet. I tar jo allesammen sorgerne på forskud. Lad naboen " låne " den strøm du producerer. Eller lad 1 million Københavnere låne af 1 million Jyder med solceller. Vi har jo hovedvejene, så vi kan transportere det. Lad så være med at sige, der er tab på ledningen. Det skal bare over til naboen. Jeg tegner et billede i teori, det er praksis der gælder. Al den energi vi kan skabe gratis fra sol og vind skal bruges. Så kan elværkerne nøjes med at fyre op om vinteren. Det billede kan ikke være svært at forstå. Hverken af dig eller martin Lidegaard. Pak så jeres svinghjul og varmvands dybfrysere med små glødepærer til at narre thermostater med langt væk..

  • 0
  • 0

Hvis den gamle ordning blev bevaret så ville vi jo ikke kunne bruge det her til noget. Men når man efter 10år får 60-40øre for hver kWh så kan det måske betale sig.
Jeg gider i hvert fald ikke at sælge min solcelle strøm til en så latterlig lav pris for at købe den tilbage til 2kr/kWh.

  • 0
  • 0

Fornuftige mennesker som Per og Poul, kan ikke narres på den måde. Skal vi ikke bruge lidt sund fornuft. Martin Lidegaards lov er vedtaget ud fra at 40 % af produktionen fra solcellerne blir brugt i egen husholdning. Det er jo ren teori. Solcelleanlæg laver energi, primært om sommeren, for at det så kan bruges om vinteren. Hvis Det Danske Folketing ikke blir klar over det, Jeg nægter at tro det. Så benægter de folkevalgte jo fakta, på et lavt niveau. Der findes en solcelle erfagruppe, som har samlet oplysninger ind, allene for at dokumentere, ud fra praxis, hvor mange %, der bruges i de enkelte husholdninger med solcelleanlæg. Det ligger formentlig mellem 15 og 20 %.

  • 0
  • 0

Idet DK har et af verdens største fjernvarmenet i forhold til befolkningen (62% af DK forsynes med fjernvarme), kunne man evt. bruge hele fjernvarmenettets kæmpe kapacitet som akkumulator. Rundt omkring i fjernvarmenettet, findes store "tanke" til at klare spidsbelastninger, samt forsyne nettet med varmt vand ved udfald.
I stedet for at sætte solceller op, kunne man sætte solfanger op, som via en varmeveksler kørte på returledningen i fjernvarmenettet. Man kunne derved agere producent for fjernvarmeselskabet. I stil med den måler der sidder på mange fjernvarmeanlæg som måler temp diff. og flow, kunne man montere tilsvarende måler til, at måle hvor meget energi man tilføre fjernvarmenettet.
Skulle man komme ud for, at der i perioder blev tilført for meget energi til fjernvarmenettet, kunne fjernvarmeselskabet opstille store turbineanlæg til at generere strøm ud fra fjernvarmenettet, så fjernvarmeselskabet også blev netselskab.

  • 0
  • 0

Panelerne gir ca. 20 kwh pr dag.
Batterierne har 480 kwh (48v x 10.000 Ah) og de koster ca 50 000 Dkr.

Navnet er:
SMA Solar Teknology A/G
Sunny Island 5048/5048U

Firmaet som har leveret er:
OINOVE ECOENERGIA
Blanca l. Gomez Navas
0034 951 216 732
C/Monterroso 17 Bajo
29680 Estepona Malaga


Så vidt jeg kan se, er det væsentlig billigere end i DK - så der skulle være rigeligt til transporten.

Der står om det på min blog:




  • 0
  • 0

Fornuftige mennesker som Per og Poul, kan ikke narres på den måde. Skal vi ikke bruge lidt sund fornuft. Martin Lidegaards lov er vedtaget ud fra at 40 % af produktionen fra solcellerne blir brugt i egen husholdning. Det er jo ren teori.

Det forstår jeg ikke. Da nogle tilhængere her i ing.dk ønskede at udrydde skeptikernes misforståelser om nettomålerordningen, gjorde de opmærksom på at 50% blev brugt direkte af ejeren uden at sende strømmen ud på nettet. Lidegaards beregning er jo meget mere forsigtig (til solcelleejerens fordel) end det.

http://ing.dk/artikel/133442-solcelledisku...

What gives?

Solcelleanlæg laver energi, primært om sommeren, for at det så kan bruges om vinteren. Hvis Det Danske Folketing ikke blir klar over det, Jeg nægter at tro det. Så benægter de folkevalgte jo fakta, på et lavt niveau.

Igen, jeg har lidt svært ved opfattelsen her. Hvordan bruger man energi lavet om sommeren om vinteren? Er der et pumpekraftværk, som man køber sig ind i, når man køber sig et solcelleanlæg?

  • 0
  • 0

Lige et obs på at man for at spare energi, af vildmarks campister i bla Australien anskaffer kølebokse der har indbygget eutetiske kuldebanker - frostelementer i væggene. Google på eutetic refrigirators

En Australsk side oplyser at 1° faseskifte i vand omkring 0 ° gemmer / afgiver 80 x energien ved 1 ° s ændring ved alle andre temperaturer. Sådan ca. - og man taler jo ikke om vand i dampform osv. :-)

Jeg så en Amerikansk side der fortalte, at deres lavenergi eutetiske bokse gemte og dermed udnyttede stømmen fra solcellepanelet 3-4 gange bedre end hvis man som almindeligt, lagrede i blybatterier.

Horisont uden sol svjh 5 - 6 dage. Jeg mener at boksen var isoleret med 100 mm ? specialskum, hvad det så er. :-) Jeg har ikke linket, søg selv.

Her er et link til Waecos eutetiske boks http://www.waeco.com/za/4447.php

Her er et link til Vemo http://www.wemo.ch/index.php der sælger "frostelementer" pdf http://www.wemo.ch/download/Isolierk%C3%BC...

Schmelzpunkt + 6°C + 0°C -15°C og Schmelzpunkt -18°C

Det er selvfølgelig ikke, en her og nu ting, men bare et obs! Jeg er ikke ubetinget sikker på at køl og frostvarer har godt af at blive opbevaret ved svingende temperaturer.

Men det er der altså råd for. Jeg aner ikke hvor meget energi der kangemmes med andre medier og smeltepunkter. Som jeg forstår det kan blandingerne skrædersys til ønsket formål.

ER der et marked for en produktion til dem der har plads nok i køl og frys?

Mvh

  • 0
  • 0

Solcelleanlæg laver energi, primært om sommeren, for at det så kan bruges om vinteren. Hvis Det Danske Folketing ikke blir klar over det, Jeg nægter at tro det. Så benægter de folkevalgte jo fakta, på et lavt niveau.

Anders Jakobsen. Jeg skriver om fakta, Det er hverken 40 eller 50 %. Det er jo netop, hvad jeg skriver. Brug den sunde fornuft. Hvad er det vi bruger el til, når solen skinner...køleskab og fryser. Om vinteren bruger vi el overalt. Jeg kan ikke gøre for, det er sådan. Jeg gør bare opmærksom på, rent lavteknisk, vi har luft og jordledninger til transport af el. Er det så ikke naturligt at bruge nettet, i stedet for at lege Storm P...? Vi importerer og eksporterer også. Solcelleejere må jo hvis det skal gøres millimeterkorrekt, betale for at benytte det elnet.
Der er ikke noget, der bliver rigtigere af, at blive gjort mindre forkert.

  • 0
  • 0

[solfanger og fjernvarmequote]solfanger og fjernvarme[/quote]

Nu blir det da helt sjovt. Vi skal ha solvarmeanlæg, for at så kan vi via det varme vand lave elektricitet. Som vi kan lave varmt vand med. Om sommeren.

Mikkel Rothmann.... Det må være Dagens Vits

  • 0
  • 0

Hvis man skal lagre energi om sommeren kunne en metode være at lægge en sort have slange op på taget og få en lille el pumpe (der kører på solenergi) til at skubbe vandet omkring.

det skulle ikke tage mere end en omgang at få det vand op på ulidelige temperaturer.

en bonus er at man kan kombinere det med varmtvand til huset. Hvis man lige spekulere en smule mere over problemet.

  • 0
  • 0

Jeg har kigget lidt på mit eget forbrug.

Det er 2.000 kWh / år.

Hvis jeg installerer solceller, der netop leverer 2.000 kWh / år, hvoraf jeg bruger de 500 kWh direkte, så skal der lagres 1.500

Primært fra sommer til vinter.

Kan det gøres billigere end kr. 1.050,- pr år ?
(Svarende til en investering ikke over 10.000,-, )

Hvis ja, så er det interesant.

Hvis nej, så er det uden interesse.

  • 0
  • 0

@Flemming K
- på taget af mit skur. Regn selv på længden for at opnå passende volumen. Men 30-50 meter ½-tomme er minimum.

Ved en snedig kobling, hvor koldt vand fødes dels ind i en sædvanlig brusertermostat (koldt), dels ind i slange som sluttes til brusetermostat (varm), har jeg så fået "koldt" og "varmt" vand tilsluttet.
Badevandet kommer så på sædvanligt bruserudtag.
Husk at bruge afspærringsventil på tilløb for at stoppe vandspild ved slangebrud.

Fordi vandet i slangen er meget, meget varmt, så er termostaten hensigtsmæssig.

Husk slangen skal være "stærk" - ikke billigste lavpris. Den bliver varm og blød med solens varme og kan ligne en for hårdt pumpet xxxxx efter et par timer i solen.

I version 2 ville der være en timer til at styre en magnetventil som lukkede varmt vand ind i en akkumuleringsbeholder.

God fornøjelse.

  • 0
  • 0

Børge Christensen.... Vi går en tid i møde; vi skal bruge solens og vindens og bølgernes energi. Du kan da ikke i fuld alvor mene, dit Storm P setup på nogen måde kan få en gennemsnitsfamilie til at fungere nogenlunde. Det er 4 personer som skal overleve. Det virker ikke teoretisk, praktisk og kapaciteten er alt for lille. Du skal bruge elektricitet til al belysning, opvarmning, frost og frys. El - bilen skal lades op. Radio TV PC og sådan en opfinder som dig, har også en masse el - værktøj. Støvsuger og plæneklipper. Komfur, emhætte, kaffemaskine o. m. m. Vaskemaskine, tørretumbler. opvaskemaskine og meget mere. Det vil jeg gerne se et sommer/vinter 24 timers regnestykke/diagram/driftsregnskab på.
mvh Kristian

  • 0
  • 0

Tag 5 minutter og læse, hvem investere i brændsels teknologi lige nu... næsten alle lande er i gang med et eller andet... billeverandører er blevet enige om brint biler er fremtiden... men hybrid biler er de også dvs. mulighed for opladning af et mindre batteri, men højhastigheds eller langtvarende kørsel fra brint...

Opladning af biler fra nettet er lagring af strøm... kan vi ikke styr bilerne til at oplader, når der er overskud af strøm? Smartgrid løsning...

Hvordan kan vi lagre strøm, og hvad er muligt?

Et brint anlæg, der kan lagre strøm, når der er overskud og giver, når der er bruge for det. Det er muligt i dag, men ikke så effektiv endnu.

Hvis der er installeret et anlæg i lokalt områder på 400v nettet, så kan det være muligt at lagre strøm fra mindre til mellemstor ve-anlæg og dermed reducere størrelsen af højspændings siden (som er meget dyrt).

Problemet er ejeren? Hvem har ret til at eje sådan et anlæg osv...

Hvad med et brint anlæg derhjemme? el fra sol/vind osv. lagres og bruges til bilen og huset eller sælges til nettet, når der er behov...

  • 0
  • 0

En mulighed var at bygge en 3 meter dyb brønd som dækker samme areale som dit hus. (som en oversvømmet kælderetasje)
Så kan man have en varmepumpe som også kan køre som generator når den kører baglæns.
Resultatet bliver at om sommeren bruger du overskuds EL til at køre anlægget som aircondition i huset og pumper varmen ned i vandet under huset.
Og om vinterern kører varmepumpen baglæns og produserer strøm ud af varmt vand. En kondensator ude i haven skal nok få trykket ned på den riktige side af varmepumpen
PS. hvis brønden var 5 meter dyb, var der måske nok energi til at varme huset op med også ! Varmt vand i en godt isolerer brønd er en effektiv og billig energibuffer

  • 0
  • 0

@Jóhann Fagraklett
En VVS'er, som har lavet arbejder for mig, har fortalt følgende:
- har en 2m3 vandtank som opvarmes af en træfyret keddel.
- vandtanken er buffer for husets opvarmning OG husets vandvarmer (passende cirkulationspumper)
Med dette arrangement (hus på 250m2) fyrer han een gang dagligt når det er koldt, og hver anden dag ellers.
Historien melder ikke noget om solfangere, som er et indlysende supplement, eller måske mere effektiv varmtvandsløsning udenfor fyringssæson. Måske er det godt nok at solopvarme den store buffertank hele året.
På denne måde er vel 3/4 af energiforbruget klaret.

Måske er lagring af elektrisk energi en fremtidsdrøm ?
Måske er solceller + varmelegeme i buffertanken eller el-vandvarmer en mulighed for aldrig at have tilbageløb på måleren.

P.S.: VVSeren ville idag lave 3 eller 4m3 buffertank (eller 2 x 2m3 ?).

  • 0
  • 0

@ Jóhann Fagraklett

Og om vinterern kører varmepumpen baglæns og produserer strøm ud af varmt vand.

En kondensator ude i haven skal nok få trykket ned på den riktige side af varmepumpen

Den der varmepumpe, der kan lave varmt vand om til strøm - har du noget dokumentation på den?

  • 0
  • 0

Så kan man have en varmepumpe som også kan køre som generator når den kører baglæns.

Hurra! - vi er reddet!!!

;-)

Bortset fra at det eneste der sker ved at vende kredsløbet, er at den kolde del af kredsen bliver varm, og den varme del bliver kold. Varmepumpen bliver således til en kølepumpe (fint til aircon om sommeren), men pumpens energiforbrug forbliver altså uændret. ;-)

  • 0
  • 0

Jeg har ikke set nogen rigtig varmepumpe køre baglæns og lave strøm, men i praksis er der nok ingen hindring. Jeg har set skruekompressore køre meget voldsomt baglæns, når der slukkes for strømmen. Dette sker hvis kontraventilen på et køleanlæg er defekt så gassen løber baglæns.
Det er ikke alle slags kompressore der er egnede til denne metode, og så skal der nok være en lille væske pumpe som skubber væsken over på fordampersiden igen. Jeg vil tro at enhver kølemontør eller maskinmester kan bygge sådan et anlæg, hvis han finder et gas der er velegnet til temperaturen
Det er ikke sikkert at nogen udnytter denne teknik, og det har jeg undret mig over mange gange.
PS. en buffer på 3 eller 4 m3 er dæsverre en ca. faktor 100 for lille, men siger noget om hvor længe et hus på 250 m2 klarer sig på en så lille mængde. der er meget energi i varmt vand, så det er bare at komme igang med at lave strøm ud af varmen !

  • 0
  • 0

er den bedste måde at lagre på at have brug for mindre lager. reducer forbrug ved optimering.
istedet for 60watt pærer så kan en cree baseret LED pære gør det samme med 3watt.
istedet for at køre et køleskab inde i et opvarmet miljø inde i et koldt miljø, så koble køleskabet direkte til det kulde udendørs. og klasse a++++

istedet for 100watt tv og monitor så få en med LED lys. men sørg for at den har ordentlig filtrering på LED strømforsyningen så man ikke får 200Hz hård PWM flicker der skader hjernen når man læser hen over skærmen (kendt som micro-flickering (der er ikke noget micro over det))
idiotingeniører.

etc etc

  • 0
  • 0

Spændende at læse jeres forslag til løsning af et reelt problem, som Martin Lidegård's forhastede Hovsa-lov har ført os ud i. Særligt når nettoordningen forhåbentlig snart fjernes. Min situation er den, at mit hus blev bygget i 80'erne, da parolen lød: El i det åbne land/Fjernvarme i bysamfund. Mit hus har derfor elvarme. I denne tid bruger vi derfor ca 50 kwh strøm pr. døgn. Jeg vil derfor gerne høre, om jeg måske kan købe lidt solcellestrøm? Vi må huske, at der jo her er tale om en investering i et forbedret klima, som jeg gerne vil støtte op om. Jeg har jo via min skat bidraget og bidrager løbende over elregningen til etablering og drift af de den installerede solcellekapacitet. Så hvem har strøm i overskud?

  • 0
  • 0

I denne tid bruger vi derfor ca 50 kwh strøm pr. døgn. Jeg vil derfor gerne høre, om jeg måske kan købe lidt solcellestrøm?

Tak for lidt underholdendning! ;-)

Jeg kører hver dag forbi Linaks store trackede solcelleanlæg på Als. Det har iflg displayet produceret 70 kWh siden nytår, selvom det er ca 20 gange så stort som et typisk husstandsanlæg.

Så der skal mindst 142 husstandsanlæg til at dække dit daglige forbrug på denne årstid. ;-)

  • 0
  • 0

Der findes allerede forskellige systemer til lagring af solstrøm, f.eks. Nedap
Power router eller forskellige produkter fra Mastervolt. Disse kan håndtere
energiinput fra sol, batteri, vind og generator og output til forbrug, batteri og
net. Udover at de er ret dyre, er problemet batterilagers størrelse.
En anden vej at gå vil være at sprede energioptag over tid, med forskellig
solorientering på sine paneler- eller en sol tracker, hvor panelerne altid står
vinkelret på solen. I DK vil man ca. få et merudbytte på 40-45 % på årsbasis.
Hvor man med forskelligt orienterede paneler skal have flere af disse, kan
trackeren nøjes med 40-45 % færre. Den helt store fordel ligger dog i at der er
max. solenergi tilgængelig- i flere timer i døgnet og dermed velegnet til nettoafregning på timebasis.

  • 0
  • 0

Fremtiden?:

18 Oct 2012, British engineers produce amazing 'petrol[benzin] from air' technology.
Revolutionary new technology that produces “petrol from air” is being produced by a British firm, it emerged tonight.
http://www.telegraph.co.uk/earth/energy/fu...
Citat: "...
The “petrol from air” technology involves taking sodium hydroxide [NaOH] and mixing it with carbon dioxide before "electrolysing" the sodium carbonate that it produces to form pure carbon dioxide.

Hydrogen is then produced by electrolysing water vapour captured with a dehumidifier.
...."

  • 0
  • 0

[Mit hus har derfor elvarme. I denne tid bruger vi derfor ca 50 kwh strøm pr. døgn.

Har du overvejet en luft til luft varmepumpe.
De koster det halve i Spanien.

  • 0
  • 0

Jeg talte med en mand der hed Rasch for mange år siden, han har skrevet en bog om batterier.
Han fortalte, at man kan gemme strømmen på et blybatteri ved, at hælde syren ud i en dunk og opbevare den der, til man skal bruge batteriet.
Batteriet står med bunden i vejret i ventetiden.

Måske man kunne lagre strøm fra sommer til vinter på denne måde.

Hovedregning: man skal gøre det ca 50 gange før batteriet er betalt.

  • 0
  • 0

Det må en robot kunne klare, evt med påmontere duk og tragt ved åbningen til batteriet og dunken? Kunne man ikke bare hive blyet op?

Har han dokumenteret hans ide. Har han regnet på hvad det koster medregnet slid på batteriet?

  • 0
  • 0

Rasch, traf jeg for ca 30 år siden - han var pensioneret fra militæret, hvor han havde med batterierne at gøre. Batterierne skulle være klar til brug efter lang tid.
Som sagt har han skrevet en bog om det, jeg har ikke læst den, men jeg tror på ham - måske man kunne finde bogen.

Vi talte sammen om mange tekniske ting - styring af varmeanlæg mv.

  • 0
  • 0

Sådan en 6-12 banditter 2V 1250 Ah. http://www.solar-electric.com/pvx-12150.html
Dertil et 4-6 kW PV anlæg, med en 1-2 kW mølle. Og så en dypkoger i varmvandsbeholderen som er på 300 liter/90 grader. Det burde række til brugsvand for en alm familie, med lidt buffer.
Opvarmning af et 140 m2 hus med jordvarme evt? Er der nogen der kan smide nogle tal op fra en varmepumpe?

  • 0
  • 0

Hvad er udfordringerne ved at lagre vindenergi som trykluft, Spørg da egentlig langtidslagring burde kunne foregå med ganske lille tab. Så mange andre trykflasker i dagligdagen kan holde flere år uden nævneværdige tab.

Er der virkelig så stor tab ved at lave komprimeret luft at det ikke kan betale dig?

  • 0
  • 0

Om man nu tænker det igennem så behøver en vindmølle slet ikke at lave strøm først for at lave trykluft. Strøm kan laves ud fra trykluft senere når energien skal bruges.

Et eller andet må tale imod denne ide, da ellers var det nok allerede lavet.
Hvad taler imod?

  • 0
  • 0

"Excess electricity powers refrigerators that chill the air, and the resulting liquid air, or cryogen, is then stored in a tank at ambient pressure (1 bar). When electricity is needed, the cryogen is subjected to a pressure of 70 bars and warmed in a heat exchanger. This produces a high-pressure gas that drives a turbine to generate electricity. The cold air emerging from the turbine is captured and reused to make more cryogen. Using ambient heat to warm it, the process recovers around 50 per cent of the electricity that is fed in, says Highview's chief executive Gareth Brett. The efficiency rises to around 70 per cent if you harness waste heat from a nearby industrial or power plant "

http://www.newscientist.com/article/mg2092...

  • 0
  • 0

Om man nu tænker det igennem så behøver en vindmølle slet ikke at lave strøm først for at lave trykluft. Strøm kan laves ud fra trykluft senere når energien skal bruges.

Et eller andet må tale imod denne ide, da ellers var det nok allerede lavet.
Hvad taler imod?

Ved at gaa via strøm, kan man bruge standardkomponenter men det er selvfølgelig ikke nødvendigt. Kostprisen maa være afgørende.

  • 0
  • 0

Jeg har en aftale med elværket. De lagrer kul/gas når jeg bruger mindre el end normalt. Når så jeg bruger mere end normalt så futter de bare det lagrede af.
Det har fungeret upåklageligt i så mange år at det næsten er gået i glemmebogen og sjældent betragtes som lager.

Jeg forbavses over de fantastiske og dyre ideer som kommer op, for at lagre strøm. Bare fordi den producerede strøm er "gratis", når investeringen ikke tages med, så er man villig til at ofre flere bondegårde på at lagre det.
Er det CO2 som forhindrer almindelig sund fornuft?

  • 0
  • 0

Er det CO2 som forhindrer almindelig sund fornuft?

Du lyder som en, der allerede har besluttet dig for svaret på det spørgsmål baseret på et præmis om at klimatologien er fuld af løgn.

Kunne det tænkes at man gør det af alm. ingeniørmæssig nysgerrighed? (som ham jeg linkede til lidt længere oppe), eller fordi det alligevel vil bære den vej hen, hvis dit elværk (mv) faktisk skulle betale for de omkostninger der er for samfundet ved at bidrage til at ændre atmosfærens sammensætning?

  • 0
  • 0

Ja hvad med at pumpe luft i stedet for at generere strøm - og bruge vindmølletårnet som beholder - så slipper du for at følge strømmens frekvens - måske ingen gear - måske møllen bliver mere effektiv, fordi den kan dreje i alle mulige hastigheder - du har varme og kulde i tilgift - og trykluft kan bruges til mange ting.

  • 0
  • 0

Jeg synes denne tråd er meget inspirerende. Den giver også et godt overblik over hvilke løsninger som findes. Personligt synes jeg at børge christensen løsning med 5 parallel forbundene bilbatterie er den mest umidelbart brugbare. Den kan implimenteres for ca. 10.000 kr inclusiv solcellerne til taget. Det hele vil kunne købes i harald nyborg. Det ville jo uværligt give en energibesparelse ud af ren solenergi og så kan man jo se hvor meget man kunne presse ud af systemet og når batterierne løber tomme så går man over på elnettet. Det er da nok ikke den mest effiktive løsning, men den trækker energi ud af solen som er direkte brugbart til at nedsætte dit forbrug fra elnettet hver eneste dag. Det er til at overskue. Sådan en løsning vil jeg godt bruge 10.000 kr. og en bunke sjove, spændene og lærerrige arbejstimer på at lave og implimenterer. Men tak til alle for skønne, fantasifulde og kloge indlæg.

  • 0
  • 0

Vi har som flere allerede et netværk som kan fordele energien. Ved at gøre det rentabelt at fordele sit forbrug, vil nettet kunne udnytte mere energi.
Jeg vurderer at jeg selv vil kunne omfordele mindst halvdelen af mit forbrug, hvis jeg installerede timere og tænkte mig lidt om. Men det skulle der være et markant incitament til før jeg ville gøre. Eksempelvis at den dyreste kvh er 5-10 gange dyrere end den billigste.
Allerede nu begynder vi at få mange apperater som er gode til smartgrid eksempelvis bærbare computere, ipads, elcykler, støvsugerrobotter osv. Alle disse ting vil kunne aftage overskudsstrøm på kort sigt. Som privatforbruger ser jeg intet behov for at kunne oplagre strøm i anden form end til brug i en eldreven ting som de nævnte. Til gengæld forventer jeg at antallet af batteridrevne apparater eksploderer.
Som mange har nævnt ser jeg derimod både økonomi og fordele i at kunne opbevare "gratis" varme, som er min husholdnings klart største forbrugspost, og det eneste sted hvor jeg på nuværende tidspunkt vil kunne få en økonomisk gevinst.
Her har jeg hørt om to projekter som jeg kunne finde på at lave. Et en solcelledreven pumpe der driver en traditionel solfanger. Overskudsenergien leden ned i en dyb gulvvarme som er placeret i fundamentet under huset (kræver at man har en dyb isoleret sokkel og har isoleret under gulvvarmen) dette anlæg burde kunne holde et hus frostfrit året rundt og vil kunne øge temperaturen på forbrugsvand i vinterhalvåret. Og lidt firkantet så kræver den bare at man isolerer lidt ekstra når man graver ud til sit nye hus.
Den anden løsning jeg har hørt med overskuds energi er at bruge den til at forlænge sæsonen i sit drivhus ved at lede varme derind, evt også i en fiskedam med karper der kan omsætte ens græsaffald til gødning og virke som forsinkelse på ens afløbsrør (noget der på sigt vil kunne give en billigere afledningsafgift)
Man får altså omsat ens varme til mad og gødning til haven. (Her vil ren el kunne omsættes til at drive vækstlamper med billige batterier så dagene forlænges og afgrøderne kan vokse hurtigere)

Jeg forventer at det bliver kombinationen af smartgrid (som er et langt større potentiale i end alle former for el opsamling) og overgangen til eldrevne køretøjer der vil være vejen frem. Alle former for private ellagre mener jeg hører til en tid til hvor det var en forudsætning for forsyningssikkerhed, og er reelt meningsløs at lave i private hjem i den vestlige verden.

Eksempel på en meget simpel smartgridløsning, som har virket i Norge i 80'erne var der to elmålere, en der måler det totale energiforbrug og en der kun målte når man havde brugt over en hvis grænse energi indenfor en time. Dette overforbrug betalte man ganske meget ekstra for. Derved kunne man billigere søge for forsyningssikkerheden og kunne klare sig med et lidt mindre elnet.

Et lovtiltag kunne være at brandbeskatte små benzinmotorer til eksempelvis motorplænklippere, græstrimmere osv. Det vil betyde at maskinparken i haverne primært vil køre på el og primært solenergi.

  • 0
  • 0

Vi har som flere allerede et netværk som kan fordele energien. Ved at gøre det rentabelt at fordele sit forbrug, vil nettet kunne udnytte mere energi.
Jeg vurderer at jeg selv vil kunne omfordele mindst halvdelen af mit forbrug, hvis jeg installerede timere og tænkte mig lidt om. Men det skulle der være et markant incitament til før jeg ville gøre. Eksempelvis at den dyreste kvh er 5-10 gange dyrere end den billigste.
Allerede nu begynder vi at få mange apperater som er gode til smartgrid eksempelvis bærbare computere, ipads, elcykler, støvsugerrobotter osv. Alle disse ting vil kunne aftage overskudsstrøm på kort sigt. Som privatforbruger ser jeg intet behov for at kunne oplagre strøm i anden form end til brug i en eldreven ting som de nævnte. Til gengæld forventer jeg at antallet af batteridrevne apparater eksploderer.
Som mange har nævnt ser jeg derimod både økonomi og fordele i at kunne opbevare "gratis" varme, som er min husholdnings klart største forbrugspost, og det eneste sted hvor jeg på nuværende tidspunkt vil kunne få en økonomisk gevinst.
Her har jeg hørt om to projekter som jeg kunne finde på at lave. Et en solcelledreven pumpe der driver en traditionel solfanger. Overskudsenergien leden ned i en dyb gulvvarme som er placeret i fundamentet under huset (kræver at man har en dyb isoleret sokkel og har isoleret under gulvvarmen) dette anlæg burde kunne holde et hus frostfrit året rundt og vil kunne øge temperaturen på forbrugsvand i vinterhalvåret. Og lidt firkantet så kræver den bare at man isolerer lidt ekstra når man graver ud til sit nye hus.
Den anden løsning jeg har hørt med overskuds energi er at bruge den til at forlænge sæsonen i sit drivhus ved at lede varme derind, evt også i en fiskedam med karper der kan omsætte ens græsaffald til gødning og virke som forsinkelse på ens afløbsrør (noget der på sigt vil kunne give en billigere afledningsafgift)
Man får altså omsat ens varme til mad og gødning til haven. (Her vil ren el kunne omsættes til at drive vækstlamper med billige batterier så dagene forlænges og afgrøderne kan vokse hurtigere)

Jeg forventer at det bliver kombinationen af smartgrid (som er et langt større potentiale i end alle former for el opsamling) og overgangen til eldrevne køretøjer der vil være vejen frem. Alle former for private ellagre mener jeg hører til en tid til hvor det var en forudsætning for forsyningssikkerhed, og er reelt meningsløs at lave i private hjem i den vestlige verden.

Eksempel på en meget simpel smartgridløsning, som har virket i Norge i 80'erne var der to elmålere, en der måler det totale energiforbrug og en der kun målte når man havde brugt over en hvis grænse energi indenfor en time. Dette overforbrug betalte man ganske meget ekstra for. Derved kunne man billigere søge for forsyningssikkerheden og kunne klare sig med et lidt mindre elnet.

Et lovtiltag kunne være at brandbeskatte små benzinmotorer til eksempelvis motorplænklippere, græstrimmere osv. Det vil betyde at maskinparken i haverne primært vil køre på el og primært solenergi.

  • 0
  • 0