Deja-vu: Også IC3 stoppede danske eltog
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Deja-vu: Også IC3 stoppede danske eltog

En hurtig rundtur i Ingeniørens arkiver afslører, at argumenterne for at bremse en milliardinvesteringer i elledninger ikke har flyttet sig de seneste godt 20 år.

Tilbage i slutningen af 1980'erne skrev Ingeniøren en lang række kritiske artikler om elektrificeringen af den danske jernbane. Den var ellers sat på skinner med en folketingsbeslutning allerede i 1979.

Dengang var planen, at elledningerne skulle dække næsten 1.100 kilometer jernbane og dermed alle hovestrækninger herhjemme, fra Gedser til Frederikshavn.

Sådan gik det som bekendt ikke. Projektet på Sjælland, hvor køreledningerne kom op først, gik langsomt og overskred budgettet med 60 procent. Ti år senere, i 1989, huggede politikerne bremserne i ved Korsør. Og DSB, der havde bestilt 120 ellokomotiver, modtog aldrig flere end en tiendedel.

Senere, da Storebæltsforbindelsen gjorde det logisk, kom der dog også køreledninger op over skinnerne på Fyn og videre til den tyske grænse, endda med afstikkere til Sønderborg og Fredericia. Men så var det også helt slut.

Den ene beslutning, der for alvor satte en kæp i eltogenes hjul herhjemme, var, da DSB i 1983 besluttede sig til at købe selvkørende togsæt frem for lokomotiver. Det var den beslutning, der førte til, at statsbanerne i 1985 bestilte de første IC3-tog.

IC3 var økonomisk fordelagtige for DSB

Økonomien ved at køre med IC3 var så meget bedre for DSB, at det økonomiske argument for at vælge eltog stort set forsvandt. Og så væltede overskrifterne ind over projektet.

"Fiasko for danske el-tog". "DSB's elektrificering svigter målsætningen". "Økonomien i el-tog vakler". "Stop for el-tog koster dyrt". Og "DSB ødelagde sit eget projekt".

Det var blot nogle af de artikler, som Ingeniøren skrev.

Undskyldningen hed IC3 - i dag hedder den IC4

Artiklerne falder helt i tråd med dagens udmelding fra den nuværende transportminister, Hans Christian Schmidt (V). Han bruger i dag de nye IC4-tog, der kører på diesel, som argument for igen at udskyde elektrificeringen på ubestemt tid.

»Sandheden er jo, at vi har købt dieseltog. De skal jo, som i ethvert andet husholdningsregnskab, afskrives. Inden de er afskrevet, er der jo ikke meget ved at bruge penge på elektrificering. Det giver jo ingen mening,« siger ministeren blandt andet.

Forskellen på dengang og i dag er primært, at miljøet vejer langt tungere i debatten nu. I 1989 blev miljøaspektet ved eltog stort set ikke nævnt, mens det i de seneste år har spillet en afgørende rolle i debatten om at få køreledninger op langs resten af jernbanen. Blandt andet står der i det politiske transportforlig fra starten af sidste år:

»Parterne er enige om, at målet er, at jernbanen på sigt skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer.«

Ingeniøren nævnte dog også miljøet i en artikel i 1989. Det skete på baggrund af en intern DSB-rapport. Den konkluderede blandt andet, at eltog klarer sig med mellem 50 og 80 procent af den energi som dieseltog slubrer i sig, at de larmer helt op til 20 dB mindre, når de holder på stationerne.

Dertil kommer udslippene af sundhedsskadelige luftarter, der både er langt mindre og finder sted langt væk fra passagerne i eltog.

Ingeniørens elektroniske arkiv er i øvrigt godt med, selv for artikler fra 1989, så de kan læses ved at klikke på linksene herunder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Parterne er enige om, at målet er, at jernbanen på sigt skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer.«

Gid de også var enige om at gøre noget ved det.

En god illustration af forskellen på en politiker og en leder. Desværre har vi kun politikere.

  • 0
  • 0

Det er viljen til at ville, der fostrer evnen til at kunne.
De der IC4 tog kunne man jo evt. sælge eller give væk som u-landsbistand - når ledningerne er kommet op. De ville givet vis erstatte nogle ældre dieselhakkere, så CO2 regnskabet alligevel ville blive lidt bedre.
Med ministerens vionsløse udsagn kan man jo i næste trin bruge argumentet til IC5, at de skal være diesel, for der er jo ikke ledninger på alle hovedstrækningerne.
Hvornår mon sognerådet bliver udskiftet med et parlament?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten