Defekte fejlstrømsafbrydere og ubeskyttede eltavler: Sikkerheden sejler i danske lystbådehavne

Plus17. marts kl. 12:538
Defekte fejlstrømsafbrydere og ubeskyttede eltavler: Sikkerheden sejler i danske lystbådehavne
Kun 14 ud af 100 havne havde styr på elsikkerheden, da myndighederne gennemførte en kontrol i 2022. Illustration: Big Stock/jiawangkun.
I næsten hver anden danske lystbådehavn finder myndighederne fejl i elinstallationerne.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vind i sejlene og rejselystne turister fra udlandet gjorde at de danske lystbådehavne satte rekord i overnatninger i 2022.

Mens lystbådehavnene har travlt med at tage imod sejlere, så har de haft knap så travlt med at vedligeholde elinstallationerne, viser nye tal fra Sikkerhedsstyrelsen, som i løbet af 2022 besøgte 106 danske lystbådehavne.

Kun 14 havne havde styr på installationerne, mens der 43 steder blev givet påbud om at få udbedret fejl. 53 steder slap de ansvarlige for elinstallationerne med vejledning.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
8 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
21. marts kl. 13:03

Nu er det måske ikke den bedste ide at modsige Sikkerhedsstyrelsen, men (almindelige) apparater der tilsluttes en fast installation skal være sikre i sig selv. Det er de bla pga to lag elektrisk isolation (Klasse II) eller pga et lag isolation og jording af tilgængelige metal dele (klasse I). RCD'en skal dermed kun beskytte installationen i sig selv og ikke de apparater der er tilsluttet.

Nu er det med jording ikke specielt klart og ligger desværre ude hos forbrugeren, derfor er HPFI i høj grad sikring af Klasse I som ikke er tilsluttet jordet udtag... som f.eks. Schuko udstyr i dansk udtag. Jeg mener også at HPFI beskytter mod Klasse II som tabes i et badekar men det skal jeg lige verificere ved lejlighed (med et praktisk forsøg: tab hårtørren ned i badekarret).

7
20. marts kl. 09:51

Ja, der er mindst et HPFI og en 16A sikring, er der en in-line inverter er der to HPFI'er (foran og efter inverteren) - jeg mener ikke det er "rigtigt" krav da det ikke er en fast installation og er derfor beskyttet af det eksterne HPFI.

Jeg må lige præcisere det lidt: når der er in-line inverter så skal der naturligvis være HPFI efter inverteren, inverterproducenterne skriver det som "der skal monteres HPFI efter inverteren jf. landets regler" i manualen.

6
19. marts kl. 17:46

Nu er det måske ikke den bedste ide at modsige Sikkerhedsstyrelsen, men (almindelige) apparater der tilsluttes en fast installation skal være sikre i sig selv. Det er de bla pga to lag elektrisk isolation (Klasse II) eller pga et lag isolation og jording af tilgængelige metal dele (klasse I). RCD'en skal dermed kun beskytte installationen i sig selv og ikke de apparater der er tilsluttet. Det er dog følgende tre noter: Hvis et klasse I apparat ikke er jordet som det skal, feks fordi stikproppen ikke helt passer med stikkontakten, så hjælper det at have et RCD til at slå fra når jordforbindelsen bliver skabt af et menesker der rører ved en metal del på et apparat hvor lag 1 (basisisolation) er fejlet. I mange gamle danske installationer er jord ikke ført med rundt til tilslustningsstederne. Her bliver RCDen så en afgørende del af sikkerheden og bliver årsagen til at Sikkerhedsstyrelsen tillader stikpropsystemer der ikke passer med det danske stikkontakt system. For visse apparater (feks et transportabelt spabad) findes også en RCD indbygget da konsekvensen af en isolationsfejl når et meneske er nedsænket i vand, kan være meget alvorlig.

5
18. marts kl. 10:34

...noget kunne tyde på at der bør indføres fast årligt kontrol.

Jeg har kun været på en campingplads i Danmark hvor el anlægget var 110% i orden muligvis fordi det var nyt og havde central måleraflæsning - der var ikke andet end CE-stik ude på pladserne - resten sad inde på kontoret (både målere HPFI relæer og sikringer) - det er måske nok dyrere at etablere da hver plads har egen "stikledning" men også langt nemmere at vedligeholde og så sidder det beskyttet (både for campister/sejlere, børn og natur).

Det skal så siges at situationen (på campingpladserne) er ikke meget bedre i Sverige og Tyskland.

4
18. marts kl. 09:29

Jeg er ret sikker på at Søfartsstyrelsen ikke opfatter en 24 m lystbåd som en campingvogn, men jeg kan godt se parallen.

Det er fra et "elektroteknisk" perspektiv - den er beskyttet af HPFI og sikring før tilslutningskablet (derfor er det vigtigt det er i orden). Overgang og kortslutning gør hele enheden strømløs. Det bliver så lidt mere problematisk hvis der er inverter eller 230 V generator ombord (uanset om det er båd eller campingvogn).

Er der HPFI-relæ i en campingvogn?

Ja, der er mindst et HPFI og en 16A sikring, er der en in-line inverter er der to HPFI'er (foran og efter inverteren) - jeg mener ikke det er "rigtigt" krav da det ikke er en fast installation og er derfor beskyttet af det eksterne HPFI.

Hvem har egentlig myndigheden mht sikkerhed i campingvogne?

De er som en trailer underlagt færdselsstryrelsen men det er kun den "kørende" del, der er så vidt vides ikke nogen myndighed for beboelsesdelen.

2
17. marts kl. 23:08

Mens Bygningstilsynet som bekendt forbyder enhver ikke-autoriseret at røre ved de faste installationer, så kan enhver ejer af en lystbåd under 24 m, op til visse begrænsninger, installere sin eget gasanlæg og 230 V eltavle med sikkerhedsrelæ osv, og styrelsen bidrager kun med vejledning.

Det skyldes sandsynligvis at lystbåde opfattes som campingvogne ikke som "fast installation" men som en "forlænger" og derfor er det ekstremt vigtigt at tilslutningen til 230 V er i orden.

1
17. marts kl. 15:01

.... mellem reglerne på broen og reglerne på båden.

Mens det er Bygningstilsynet, der står for sikkerhedsreglerne på land (inklusiv broerne på lystbådehavnene), så er det Søfartsstyrelsen, der står for sikkerhedsreglerne ombord på bådene, og de har vidt forskellige regler og tilgange til tingene.

Mens Bygningstilsynet som bekendt forbyder enhver ikke-autoriseret at røre ved de faste installationer, så kan enhver ejer af en lystbåd under 24 m, op til visse begrænsninger, installere sin eget gasanlæg og 230 V eltavle med sikkerhedsrelæ osv, og styrelsen bidrager kun med vejledning.

Styrelsen "kræver" at installationen udføres forsvarligt af en "kompetent" person, men kompetencerne specificeres ikke nærmere, og det er op til bådejeren selv at vurdere om han er kompetent nok.

Det må forekomme skræmmende letsindigt i fagfolks ører, især da der er tale om fartøjer, som man ikke altid kan flygte fra, eller opsøge hurtig nødhjælp til, hvis det går galt - men modsat Bygningstilsynet, som laver regler udfra hvad de forestiller sig, der kan ske, så laver Søfartsstyrelsen regler udfra, hvad der rent faktisk sker.

Og så længe statistikken viser så få gas- og el-ulykker, som der rent faktisk sker på lystbåde, så ser de ingen grund til at stramme reglerne på baggrund af "hvad nu hvis", og dermed begrænse folks frihed til at installere selv, da det kun vil medføre at folk får mindre indsigt i deres egne installationer, og overlader mere ansvar til folk, som ikke selv benytter båden, og det kan være farligere end at lade folk selv tage ansvaret.

Der er i forvejen så meget andet på en båd, som er farligt, hvis man ikke holder både sig selv og sit grej opdateret og i orden, og lystsejlere er hurtige til at fortælle hinanden hvis de ser noget på nabobåden, der ikke er i orden, for der er jo ingen af der ønsker at høre om ulykker, som vi kunne have forhindret.

Og måske er netop det faktum, at man ikke bare kan stille sig ud på gaden, hvis der går ild i båden, medvirkende til at bådejere følger vejledningerne, ikke går komprommis, og opsøger de nødvendige kompetencer, hvis de er den mindste smule i tvivl, og årsag til at der sker så få el- og gasulykker på bådene.