Defekt lampe får Gladsaxe-senderen til at gå disko-amok

Illustration: Laurids Hovgaard

»Det er alt for voldsomt lys – vores stue bliver lyst op ved hvert blink«.

»Jeg er opvokset i Søborg, jeg har aldrig set det så voldsomt, vi kan se det i Lyngby, hvor vi bor nu.«

»Det ser ret voldsomt ud»

Sådan skriver flere lokale Gladsaxe- og Lyngby-borgere på sociale medier om den 220 meter høje tv-mast Gladsaxe-senderen, der står på Tinghøj-bakken i Gladsaxe nordvest for København, hvor toppen af masten når 269 meter over havets overflade.

Tv-masten er en del af DTT (Digital Terrestrial Television)-sendenettet i Danmark, også kendt som antenne-tv. Der er et lovkrav om, at alle master over 100 meter skal blinke med et hindringslys for at gøre fly opmærksomme på sig selv.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan opførte man 200 meter høje tv-master for 60 år siden?

Men mindst to gange i år er styringen af lamperne gået galt, så der er blevet skiftet om på hindringslysets døgnrytme. Det har betydet, at det kraftige dagslys ikke automatisk er skiftet til det noget mere moderate aften/nattelys.

Senest i sidste uge, hvor flere borgere klagede til Cibicom, tidligere kendt som Teracom, der ejer og driver DDT-sendenettet i Danmark og derfor står for drift og vedligehold af Gladsaxe-senderen.

Læs også: Massevis af fejl i LED-lys

»Som du selv har beskrevet i din henvendelse, havde vi i går en lampe på nedre repos, som blinkede anderledes end normalt. Den defekte lampe blinkede i går aftes i det niveau, som den er tiltænkt til at gøre i dagstid, hvilket naturligt virker meget kraftigt om aftenen/natten. Mastens komplette lys har siden midnat være slukket og vil være det, indtil reparation af den defekte lampe har fundet sted,« skrev en medarbejder fra Cibicom i et svar til en borger, der havde skrevet og undret sig over det blinkende lys.

Tea Christine fangede blitz-lysene fra Gladsaxe-senderen på video 19. august, og har givet Ingeniøren tilladelse til at vise videoen.

Ikke første gang

Samme problem opstod tilbage 22. januar, bare i den øverste del af masten. Begge gange blev lyset også slukket.

»Når vi oplever udfordringer med flash lights, gør vi også Statens Luftfartsvæsen opmærksom på dette, og de udsteder en ‘No flight’-zone i luftrummet over masten,« fortalte Mette Slesvig tilbage i februar til lokalmediet Gladsaxe-Bladet.

Gladsaxesenderen blev sat i drift i 1955, som den første af i alt fire danske tv-sendere, der skulle sikre, at danskerne kunne se tv.

I en kortfattet mail til Ingeniøren understreger Mette Slesvig, at det er det samme problem Cibicom arbejder på nu, som de også gjorde i januar.

»Udfordringen på senderen er den samme som i januar. Der er en enkelt lampe, som ikke går fra dagslys til aften/nat lys, lysene stopper ikke med at blinke, og den ene lyser alt for kraftigt. Det er meget generende for naboerne,« skriver Mette Slesvig, chief operating officer hos Cibicom.

Læs også: Farlige elinstallationer truer den danske campingidyl

Mette Slesvig fortæller samtidig, at Cibicom tirsdag atter har forsøgt at løse problemet.

»Vi har folk ude for at udbedre fejlen i dag (tirsdag, red.)«

Det er uvist, hvad årsagen til fejlen er.

LED-lys tager vand ind

Flere borgere har på sociale medier spekuleret i at problemerne skyldes en udskiftning af lyset til LED-teknologi. Det er dog ikke tilfældet for Gladsaxe-senderen understreger Mette Slesvig over for Ingeniøren.

Tilbage i januar havde Cibicom ellers problemer med deres sendemast ved Nordenskov cirka 15 km øst for Varde. Her blinkede sendemasten mandag aften helt usædvanligt skarpt, og her var årsagen fugt i LED-lamperne.

Hans Tosti, som bor i Nordenskov, kom hjem fra arbejde mandag omkring klokken 18.00 og lagde et opslag på Facebook, i borgergruppen for Nordenskov.

»Det blinkede så skarpt, at det blændede og generede i selve byen,« sagde Hans Tosti dengang til Jyske Vestkysten.

Dengang var årsagen til de blinkende lys nemlig et skift til LED i 2019, som gav problemer, første gang i august sidste år og igen i januar i år, hvor Cibicom opdagede, at der var gået fugt i installationen. Derfor lyste LED-lygterne pludseligt for skarpt. Der har været et tilsvarende problem på den fynske Tommerup-mast.

»De to (master, red.) kører på nye LED-lys fra Obelux/Hans Buch, som desværre tager vand ind, og vi ligger i forhandlinger om udskiftning af lamperne,« skriver Mette Slesvig til Ingeniøren.

Fænomenet med disko-blinkende sendemaster er ikke helt nyt, og noget tilsvarende skete i 2016 på Videbæk-senderen i Vestjylland, hvor det i følge Ringkøbing-Skjern Dagbladet var en defekt natføler, der fik det kraftige lys, som bruges i dagtimerne, til også at lyse om aftenen.

Læs også: Tre smalbåndsnetværk dækker nu hele Danmark

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er da vist ikke noget nyt i at lysene bliker lidt forkert på masterne. Jeg er vokset op i nærheden af Hove senderen(sjælland) og jeg menes da som barn at det var galt en gang i mellem når masten mente at det var tæt tåge om aften i klart vejr.

  • 0
  • 0

Jeg husker tydeligt, da masten i Sparkær blev aktiveret tilbage i 1988. Lysene blinkede lige så voldsomt som et tordenvejr i det fjerne og oplyste nattehimlen.

Der gik lige et par dage med at få det fixet.

  • 0
  • 0

Tager det virkeligt 5 dage at få en lampe til at blinke rigtigt, hvad så hvis der kommer kompliceret fejl? Hvis nu man sendte en tekniker når man blev opmærksom på problemet, der er vel teknikere på vagt i et sådant landsdækkende firma der er i stand til at skifte en lampe, var beboerne fri for den store natlampe og Statens Luftfartsvæsen slipper for at etablere zoner omkring masten. Det kaldes vist for win-win.

  • 0
  • 3

Tager det virkeligt 5 dage at få en lampe til at blinke rigtigt, hvad så hvis der kommer kompliceret fejl? Hvis nu man sendte en tekniker når man blev opmærksom på problemet, der er vel teknikere på vagt i et sådant landsdækkende firma der er i stand til at skifte en lampe, var beboerne fri for den store natlampe og Statens Luftfartsvæsen slipper for at etablere zoner omkring masten. Det kaldes vist for win-win.

Hvorfor ikke bare styre alle lamper centralt vha. en feltbus, som f.eks. DMX512 eller Max-i, eller bare med et analogt styre- og dæmpesignal (pulser med variabel amplitude)? Så vil lamperne altid være 100 % synkroniseret, og lysstyrken vil kunne styres kontinuert og efter behov, så der kan dimmes om natten og skrues op i tåget vejr. Med en multimaster feltbus vil man oven i købet kunne få fejlrapportering fra de enkelte lamper, og en timeout funktion kan bestemme, hvad der skal ske, hvis styringen svigter.

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten