Decentrale kraftvarmeværker står stille

Opdateret.

Som resultat af den lave pris på el viser en ny analyse lavet af tænketanken Grøn Energi, at mange af de decentrale kraftvarmeværker i Danmark nærmest står stille. Siden år 2000 har der været et fald på 88 procent i antallet af fuldlasttimer på værkerne.

I 2015 producerede de decentrale kraftvarmeværker i gennemsnit kun i 480 fuldlasttimer, et tal, der var på 4.200 fuldlasttimer, da det toppede i 2001.

Konsekvensen kan blive, at man lukker anlæggene og dropper at have dem som backup, og det kan skade Danmarks el-forsyningssikkerhed.

I en rundspørge, som Grøn Energi har foretaget i 2016 blandt de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker, forventes det, at mindst 28 procent af kraftvarmeenhederne lukkes, når grundbeløbet starter med at blive udfaset primo 2019, for de værker der har fået støtten fra start af.

Læs også: Slut på en epoke: Danmark mister 250 decentrale kraftværker

Forskellige årsager

Årsagerne til de faldende fuldlasttimer på de decentrale værker er forskellige. Elproduktionen på anlæggene er afhængig af, elspotprisen, naturgasprisen og alternative produktionsenheder.

Både elspotprisen og prisen på naturgas er faldende.

Decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker har typisk installeret både en kraftvarmeenhed og en naturgaskedel. Når elspotprisen er lavere end kipprisen, (skærringspris for produktionsmetode) produceres varmen på naturgaskedlen, mens varmen produceres på naturgasmotoren, når elspotprisen er højere end kipprisen.

I 2015 var ca. 92 procent af elspotpriserne lavere end kipprisen, hvilket har medført, at man kun har produceret på naturgasmotoren i 8 procent af tiden.

Hertil skal det bemærkes, at en naturgasmotor gerne skal køre i to til fire sammenhængende timer, navnligt fordi mange værker byder ind med blokbud på mindst tre timer og tildels for at dække startomkostningerne.

Konsekvenser af faldende fuldlasttimer

Når fuldlasttimerne falder, falder indtægterne også. Indtægtsmulighederne bliver derfor begrænsede, og det kan føre til flere forskellige scenarier.

Enten at man må lukke en del af anlæggene, eller som Ingeniøren tidligere har bemærket, at der kommer enorme prisstigninger for de danske borgere, der er tilknyttet decentrale kraftvarmeværker.

Læs også: 250.000 fjernvarmekunder står over for prischok om få år

Analysechef for Grøn Energi Jesper Koch bemærker over for Altinget : energi & klima, at kraftvarmeværkerne er en form for forsyningssikkerhedsmæssig forsikring.

»Det er rigtigt, at vind presser naturgassen ud. Men problemet med strøm fra vind og sol er, at man ikke ved, hvor man har den. Og derfor er der brug for at have termiske anlæg som backup,« siger Jesper Koch

Yderligere fortæller han Altinget, at selvom der er ekstra udgifter forbundet med at have anlæggene til at stå som backup, så viser analysen, at hvis man fastholder et elproduktionstilskud på maksimalt 640.000 kr. om året, så kan det minimere risikoen for lukning af anlæg.

»Ud fra et forsigtighedsprincip vil jeg hellere betale ekstra for backup end at risikere at stå uden strøm,« fortæller han.

Venstres energi-, forsynings- og klima­minister, Lars Christian Lilleholt, har tidligere udtalt til Ingeniøren, at han er klar til at finde en løsning på problemet.

»Jeg er positiv over for at finde en løsning for den mindre gruppe af værker, som får de helt store prisstigninger, og er klar til sammen med sektoren at drøfte forskellige muligheder i det kommende år,« fortalte Lars Christian Lilleholt.

Læs også: Minister: Jeg er klar til at hjælpe de små kraftvarmeværker

Jan de Wit, der er projektleder hos Gasteknisk Center, har kontaktet redaktionen efter udgivelse, og vurderer at billedet ikke er helt så dystert som det fremgår her.

Han forklarer, at situationen i år har været, at der henover efteråret har været en stor efterspørgsel efter ydelserne, og der derfor er godt gang i produktionen på mange af værkerne.

»Driftssituationen har været gunstigere for værkerne i indeværende år, og der derfor forventes et højere antal driftstimer i år«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det sjove er at der stadig er rigtig meget kul-baseret produktion i systemet, inkl. kondens. Det er derfor i forbløffende grad lykkedes at holde emissionerne oppe - trods stærkt forøget produktion fra møller, solceller osv.

Funktionen kan iagttages på energinet.dk's "Elsystemet lige nu", hvor en situation med 50% "vedvarende & norsk vandkraft" og 50% termisk typisk giver 300g CO2/kWh - hvilket faktisk svarer til den beregningsmæssige emission fra et gennemsnitligt naturgasfyret decentralt værk!

Hertil kommer at beskatningen af værkernes varmeproduktion gør afgiftsfri alternativer (typisk fliskedler) attraktive.

På den måde skal det nok lykkes at holde emissionerne oppe - uanset investeringer i havmølleparker m.m.

  • 7
  • 3

Faktisk er det hele formålet med VE, at der bliver mindre og mindre produktionstid til de fossilfyret energiformer... Så det bør ikke komme bag på nogen at det er den udvikling vi ser...

At vi så bliver nød til at finde en fornuftig betalingsform således at de er til rådighed når der en sjældent gang bliver behov for dem, men det vil også kun være som et overgangsfænomen til der er en løsning som ikke forurener...

  • 8
  • 0

Ethvert centralt udtagsværk (hvilket de mig bekendt alle er) kan køre kondens, i praksis ved at den potentielle varmeproduktion kun udnyttes delvist (ved "udtag"), mens resten hældes i havet som kølevand. Andelen af elproduktion uden tilhørende varmeproduktion er både praktisk og teoretisk kondens med tilhørende emissioner.

Og priserne? Well, i dag har Pool-prisen på Sjælland ligget omkring 40 øre/kWh med spids på 48 øre, hvilket giver rigelig plads til kondens. (I sidste uge var priserne generelt højere)

  • 0
  • 1

Jeps, Problemet er bare at som tingene kører nu vil kul være det sidste fossile brændsel, der udfases. Konsekvensen er at emissionerne fastholdes på et unødigt højt niveau.

At det malfungerende kvotesystem er hovedårsagen hertil har f.eks. englænderne indset - og følgelig indført en mindstepris ("Carbon floor"). Det virker, og jeg ser ingen fornuftig forklaring på at vi ikke skulle gøre det samme.

  • 5
  • 1

Andelen af elproduktion uden tilhørende varmeproduktion er både praktisk og teoretisk kondens med tilhørende emissioner.

Og priserne? Well, i dag har Pool-prisen på Sjælland ligget omkring 40 øre/kWh med spids på 48 øre, hvilket giver rigelig plads til kondens. (I sidste uge var priserne generelt højere)

Hvor køres der uden varmeproduktion lige nu ? Og forøvrigt hvor stor produktionskapacitet er der tilbage på kul i DK2?

Og elprisen er nu ikke andet end cirka det halve http://www.nordpoolspot.com

  • 1
  • 0

Gennemsnitspriser er uanvendelige til bedømmelse af drifts-potentiale (inkl. kondens) uanset om tallen er for døgn, uge eller måned. Her er det timepriserne, der betyder noget.

Hvad angår kondens er de centrale værkers produktion lige nu (kl. 17:18) ca. 2GW ved en elpris for Sjælland på 48 øre/kWh. Det bliver så spændende at se hvad produktionen bliver efter kl. 20, hvor prisen falder under 25 øre/kWh. Jeg vil tro at den falder til godt og vel det halve.

(Men det er selvfølgelig sjovere på dage, hvor elprisen i Vest også er høje. Som i sidste uge, hvor de centrale værker toppede over 3GW - hvilket absolut ingen sammenhæng havde med det samtidige varmeforbrug...)

  • 0
  • 2

Hvis der kommer til at mangle fjernvarme når man kører kondens, så vil der ikke blive kørt kondens. Antallet af aktive kraftværker er afpasset efter varmebehovet.

Ser man på produktionen i DK2 (vælg østdanmark), varierer det ikke meget med priserne.

  • 0
  • 1

Tak for linket. Den kendte jeg ikke.

Jeg kan se at centrale værker i øst hen over døgnet har reguleret i området 750MW - godt 1000MW. Jeg tvivler så på at den regulering kan begrundes i varmeforbrug alene.

Til gengæld antyder grafikken ret klart de problemer systemet er på vej ind i. En reguleringspris på 1,50kr/kWh ligner en ret seriøs ting.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten