Debatbog kræver opgør med byggeriets energifokus
Politikere og bygherrer har siden de første oliekriser i 1970'erne kæmpet for at nedbringe varmeforbruget i danske bygninger. Og det er lykkedes for dem. Men i samme periode er elforbruget steget drastisk i takt med indtoget af elapparater og vidensamfundet.
Faktisk udgør elforbruget nu 70 pct. af nye bygningers primære energiforbrug, mens kun 30 pct. går til opvarmning. Ovenikøbet er halvdelen af elforbruget ikke omfattet af de nuværende energiregler - og tæller således ikke med i de stadigt strammere energirammer, vi skal holde os indenfor.
I betragtning af at 40 pct. af Danmarks energiforbrug kan tilskrives bygninger, er der derfor behov for et langt større fokus på elbesparelser, hvis landets samlede energiforbrug fortsat skal nedbringes.
Sådan lyder konklusionen i debatbogen 'Bygninger, Energi, Klima - Mod et nyt paradigme', som danske og internationale byggeforskere udgav i slutningen af oktober. En af hovedkræfterne bag bogen er seniorforsker Rob Marsh fra SBi, Statens Byggeforskningsinstitut:
»Vi er nødt til at gøre op med vores vante forestillinger. Der er brug for et helt nyt paradigme, hvor vi kigger på helheden i stedet for at arbejde isoleret med enkelte tiltag som eksempelvis varmebesparelser,« siger han og uddyber:
»Frem til de nye energiregler i 2006 havde vi primært fokus på varmebesparelser. Nu er elforbruget ganske vist kommet med, men som vores beregninger viser, tæller kun cirka halvdelen af det med i energirammen. Hvis forbruget virkelig skal ned, er vi også nødt til at tælle den anden halvdel - blandt andet alle vores elapparater - med.«
Beregningerne bag debatbogens konklusioner er baseret på historiske tal fra blandt andre Energistyrelsen og Danmarks Statistik, men koblet på nye måder.
De projekterende skal tænke nyt
'Bygninger, Energi, Klima - Mod et nyt paradigme' peger på fire nødvendige spor at følge:
Helhed: Hvad nytter det at reducere bygningers varmeforbrug, hvis der samtidig skal bruges mere energi på køling?
El: Står i dag for langt den største - og stigende - andel af nybyggeriers energiforbrug. Men halvdelen kommer fra komponenter, som ikke er omfattet af energibestemmelserne. Hvis elforbrug til eksempelvis belysning og elapparater bliver synliggjort, kan det øge udviklingen af elbesparende apparater og intelligent elstyring.
Klima: Temperaturen stiger, og fokus vil gradvist skifte fra opvarmning til køling af bygninger. Derfor bør der være mere fokus på naturligt dagslys og naturlig ventilation samt på at mindske varmeudledningen fra elapparater, hvilket hidtil har været set som et positivt varmetilskud.
Strategi: Fremtidens lavenergibygninger kræver en samlet strategi, der ud over tekniske installationer også omfatter den rigtige sammensætning af byggematerialer, vedvarende energiproduktion og bedre ventilation og lys. Offentlige bygherrers krav skal understøtte nytænkningen.
Skal dette paradigmeskifte lykkes, kræver det nytænkning hos såvel politikerne, der kan ændre på de energirammer bygningsejerne skal leve op til, som hos de projekterende, mener Rob Marsh:
»Eksempelvis ser vi et stort perspektiv i brugen af intelligent energistyring, som netop de projekterende kan være med til at skubbe på for at udbrede,« siger han.
Flere nye udviklingsprojekter har dog allerede fokus på helhedstankegangen - blandt andet vinduesproducenten Velfacs projekt 'Bolig for livet' og 'Bolig+'-konceptet, som blandt andre Teknologisk Institut og IDA står bag.
Den nye debatbog, der er finansieret af Boligfonden Kuben, Elsparefonden og Dansk Energi, blev for nylig præsenteret på en konference om energi i byggeriet.
