Billig vandkraft har ofte tiltrukket energitung industri såsom aluminiumssmelterier. Senet var det den amerikanske gigant Alcoa, som planlagde investeringer på over 20 mia. kroner i et anlæg tæt på Maniitsoq på Grønlands vestkyst. Men for det grønlandske samfund kan det vise sig heldigt, at Alcoas aluminiumssmelteri efter mange års planlægning blev aflyst. I stedet for at levere billig strøm til et aluminiumsfirma kan Grønlands vandkraftressourcer producere klimaneutral gødning og brændstof og bidrage til den globale kamp mod klimakrisen.
Jens Schiersing Thomsen arbejder med havvindmøller hos Siemens Gamesa og skrev i 2018, sammen med kollegerne Jan Thisted, Peter Esmann, en kronik i Ingeniøren om mulighederne for at bruge ammoniak i den grønne omstilling. Det satte bl.a. skub i udviklingen af MAN ES-motoren. Læs også: Kronik: Vindmøller skal producere grønt brændstof til skibsmotorer
Grønland har kortlagt vandkraftpotentiale, der overstiger den årlige elproduktion i en dansk havvindmøllepark på 1.750 MW, hvilket er mere end Anholt (400 MW), Horns Rev 3 (407 MW) og Thor (800 MW) tilsammen. Strøm fra Grønlands vandkraft kan bruges til at spalte vand i ilt og brint (elektrolyse). Brinten (hydrogen - H) kobles sammen med kvælstof (nitrogen - N), som trækkes ud af atmosfæren, der består af 78 procent kvælstof. Dermed har vi fremstillet ammoniak – NH3.
Ammoniak kan bruges til at fremstille gødning, men det kan også bruges som brændstof i en modificeret skibsdieselmotor. Når det afbrændes, bliver det til vand og luft igen. Ingen CO2 og ingen svovlforurening. Det har skabt interesse hos en lang række store aktører. Maersk, MAN ES (B&W-motor), DFDS, Vestas, Ørsted og Siemens Gamesa m.fl. deltager i projekt ‘Getting to Zero’. Målet er at gøre skibstransporten klimarigtig. Tre typer brændstoffer vurderes: alkohol, bio-olier og ammoniak. De to første bruger kulstof som brintbærer, det sidste bruger nitrogen.
Ammoniak ser på sigt ud til at blive det mest lovende brændstof, og MAN ES er i fuld gang med designe en ammoniakmotor og sikre, at forbrændingen ikke udleder grimme drivhusgasser (NOx). De første rederier har bestilt skibe i Kina med MAN ES-motorer drevet af ammoniak. At bruge ammoniak har den klare fordel i forhold til brint, at det kan opbevares ved et tryk på cirka 20 bar eller ved -33°C, hvorimod brint skal lagres ved 350 til 700 bars tryk eller ved -253°C. Energitætheden for ammoniak er kun er halvdelen af dieselolie, så skal der bruges dobbelt så stort et tankvolumen for at opnå den samme rækkevidde. Dette udgør dog ikke et stort problem for skibe.
Når en skibsmotor kan skifte fra at blive drevet af diesel til ammoniak, kan en kraftværksmotor det også. På hjemmesiden for Grønlands energiforsyning, Nukissiorfiit, er det beskrevet, at dieseldrevne kraftværker er billige at etablere, men dyrere i drift på grund af olien. Men med lokalt produceret ammoniak som brændsel vil en MAN ES-motor udgøre det ideelle minikraftværk til steder, hvor det bliver for dyrt at trække luftledninger fra vandkraftværkerne. Vupti – den grønlandske el-produktion er nu blevet 100 procent grøn.
Ser man på økonomien, er regnestykket lovende. Strømprisen i en business case udgør omkring 80 procent af regnestykket. Så kan man producere strøm til 20 øre/kWh, ser produktion af grønt brændstof lovende ud. Tal fra Greenland Business viser, at tal fra Majorqaqs, Taserssuaq, Ujarassuit Nunaat og Umiiviit giver et potentiale på 7.050 GWh årligt. Svarende til en dansk havvindmøllepark på 1.750 MW.
En hurtig udregning på bagsiden af en konvolut: 7.050 GWh strøm omdannet til ammoniak og solgt til en anslået pris af 300 euro pr. ton vil årligt give omkring 1,7 mia. kroner i dækningsbidrag. Ikke nok til at sløjfe bloktilskuddet – men der findes andre vandkraftressourcer i Grønland.
Der er en enkelt slange i paradiset. Ammoniak er giftigt i store mængder. Globalt håndteres dog 180 mio. ton ammoniak årligt uden de store problemer. Lækkes ammoniak ud i vandet, dør fiskene, men ammoniak giver ingen langvarige skader på havmiljøet, som olie gør i arktiske farvande (f.eks. Exxon Valdez-katastrofen i Alaska). Økonomien for et brint/ammoniak-anlæg vil kunne generere et fornuftigt langsigtet afkast, så de fleste pensionskasser burde være interesserede, idet risikoen er begrænset.
Du kan læse denne artikel, fordi du har abonnement på PLUS-indholdet på ing.dk.
Ideelt set burde der indgås en aftale mellem Grønland, Danmark og institutionelle investorer. En rigsfællesskabs-satsning i klimaets tjeneste. En investor vil kunne drage fordel af, at der er flere mulige aftagere af ammoniakken. Og alternativet til at producere klimavenligt brændstof kunne være at producere klimavenlig gødning.
I gødning er hovedingrediensen ammoniak. I dag fremstilles dansk gødning ud fra naturgas med store udledninger af CO2. Dansk landbrug burde kunne gøres interesseret i køb af klimarigtig gødning som deres bidrag til den danske 70-procents-klimamålsætning. Skal ammoniakken bruges som klimavenligt brændstof til skibs- og kraftværksmotorer og brændselsceller, er aftagerlisten meget lang. Reelt er det alle de kunder, der bruger store dieselmotorer, som opererer med høj konstant belastning – til denne kategori er også de gigantiske mine-trucks.
For rigsfællesskabet er der ligeledes strategiske interesser, idet produktion af brint og ammoniak ikke kræver etablering af store fabrikker udført af udenlandsk arbejdskraft. Og idet driften af sådanne anlæg kan klares af få mennesker, passer en sådan type virksomhed fint til Grønland. Ingen kinesere, amerikanere eller europæere er nødvendige. Grønland kan det hele selv. Klimakrisens indflydelse gør, at olieepoken skal slutte – og den skal slutte hurtigt. Verden behøver alternativer, og Grønland har mange muligheder, når vandkraftværkerne ikke skal forbindes til byer og bygder gennem lange og dyre højspændingsledninger.
At Grønland stadig håber på et olieeventyr, er paradoksalt, når ‘guldet’ ligger i de vandkraftressourcer, som ligger ubrugte hen, og som ikke har samme negative effekt, som vandkraft i andre verdensdele medfører. Og når samfundet har et ønske om en 70 procents reduktion af drivhusgasudledningerne, er det oplagt at få undersøgt de muligheder, som findes i de grønlandske vandkraftreserver – for Grønlands og klimaets skyld.
