Debat: Vandkraft kan levere klimavenlig gødning og brændstof i Grønland

Billig vandkraft har ofte tiltrukket energitung industri såsom aluminiumssmelterier. Senet var det den amerikanske gigant Alcoa, som planlagde investeringer på over 20 mia. kroner i et anlæg tæt på Maniitsoq på Grønlands vestkyst. Men for det grønlandske samfund kan det vise sig heldigt, at Alcoas aluminiumssmelteri efter mange års planlægning blev aflyst. I stedet for at levere billig strøm til et aluminiumsfirma kan Grønlands vandkraftressourcer producere klimaneutral gødning og brændstof og bidrage til den globale kamp mod klimakrisen.

Jens Schiersing Thomsen, Senior Key Expert, Siemens Gamesa Illustration: Privatfoto

Grønland har kortlagt vandkraftpotentiale, der overstiger den årlige elproduktion i en dansk havvindmøllepark på 1.750 MW, hvilket er mere end Anholt (400 MW), Horns Rev 3 (407 MW) og Thor (800 MW) tilsammen. Strøm fra Grønlands vandkraft kan bruges til at spalte vand i ilt og brint (elektrolyse). Brinten (hydrogen - H) kobles sammen med kvælstof (nitrogen - N), som trækkes ud af atmosfæren, der består af 78 procent kvælstof. Dermed har vi fremstillet ammoniak – NH3.

Ammoniak kan bruges til at fremstille gødning, men det kan også bruges som brændstof i en modificeret skibsdieselmotor. Når det afbrændes, bliver det til vand og luft igen. Ingen CO2 og ingen svovlforurening. Det har skabt interesse hos en lang række store aktører. Maersk, MAN ES (B&W-motor), DFDS, Vestas, Ørsted og Siemens Gamesa m.fl. deltager i projekt ‘Getting to Zero’. Målet er at gøre skibstransporten klimarigtig. Tre typer brændstoffer vurderes: alkohol, bio-olier og ammoniak. De to første bruger kulstof som brintbærer, det sidste bruger nitrogen.

Ammoniak ser på sigt ud til at blive det mest lovende brændstof, og MAN ES er i fuld gang med designe en ammoniakmotor og sikre, at forbrændingen ikke udleder grimme drivhusgasser (NOx). De første rederier har bestilt skibe i Kina med MAN ES-motorer drevet af ammoniak. At bruge ammoniak har den klare fordel i forhold til brint, at det kan opbevares ved et tryk på cirka 20 bar eller ved -33°C, hvorimod brint skal lagres ved 350 til 700 bars tryk eller ved -253°C. Energitætheden for ammoniak er kun er halvdelen af dieselolie, så skal der bruges dobbelt så stort et tankvolumen for at opnå den samme rækkevidde. Dette udgør dog ikke et stort problem for skibe.

Når en skibsmotor kan skifte fra at blive drevet af diesel til ammoniak, kan en kraftværksmotor det også. På hjemmesiden for Grønlands energiforsyning, Nukissiorfiit, er det beskrevet, at dieseldrevne kraftværker er billige at etablere, men dyrere i drift på grund af olien. Men med lokalt produceret ammoniak som brændsel vil en MAN ES-motor udgøre det ideelle minikraftværk til steder, hvor det bliver for dyrt at trække luftledninger fra vandkraftværkerne. Vupti – den grønlandske el-produktion er nu blevet 100 procent grøn.

Ser man på økonomien, er regnestykket lovende. Strømprisen i en business case udgør omkring 80 procent af regnestykket. Så kan man producere strøm til 20 øre/kWh, ser produktion af grønt brændstof lovende ud. Tal fra Greenland Business viser, at tal fra Majorqaqs, Taserssuaq, Ujarassuit Nunaat og Umiiviit giver et potentiale på 7.050 GWh årligt. Svarende til en dansk havvindmøllepark på 1.750 MW.

Vandkraft udnyttes allerede til elproduktion flere steder i Grønland som her på vandkraftværket ved Tasiilaq i Østgrønland, som blev opført 2002- 2004. Kronikøren ser stort potentiale for produktion af brint og ammoniak. Illustration: Ritzau Scanpix/Ole G. Jensen

En hurtig udregning på bagsiden af en konvolut: 7.050 GWh strøm omdannet til ammoniak og solgt til en anslået pris af 300 euro pr. ton vil årligt give omkring 1,7 mia. kroner i dækningsbidrag. Ikke nok til at sløjfe bloktilskuddet – men der findes andre vandkraft­ressourcer i Grønland.

Der er en enkelt slange i paradiset. Ammoniak er giftigt i store mængder. Globalt håndteres dog 180 mio. ton ammoniak årligt uden de store problemer. Lækkes ammoniak ud i vandet, dør fiskene, men ammoniak giver ingen langvarige skader på havmiljøet, som olie gør i arktiske farvande (f.eks. Exxon Valdez-katastrofen i Alaska). Økonomien for et brint/ammoniak-­anlæg vil kunne generere et fornuftigt langsigtet afkast, så de fleste pen­sionskasser burde være interesserede, idet risikoen er begrænset.

Ideelt set burde der indgås en aftale mellem Grønland, Danmark og institutionelle investorer. En rigsfællesskabs-satsning i klimaets tjeneste. En investor vil kunne drage fordel af, at der er flere mulige aftagere af ammoniakken. Og alternativet til at producere klimavenligt brændstof kunne være at producere klimavenlig gødning.

I gødning er hovedingrediensen ammoniak. I dag fremstilles dansk gødning ud fra naturgas med store udledninger af CO2. Dansk landbrug burde kunne gøres interesseret i køb af klimarigtig gødning som deres bidrag til den danske 70-procents-klimamålsætning. Skal ammoniakken bruges som klimavenligt brændstof til skibs- og kraftværksmotorer og brændselsceller, er aftagerlisten meget lang. Reelt er det alle de kunder, der bruger store dieselmotorer, som opererer med høj konstant belastning – til denne kategori er også de gigantiske mine-trucks.

For rigsfællesskabet er der ligeledes strategiske interesser, idet produktion af brint og ammoniak ikke kræver etablering af store fabrikker udført af udenlandsk arbejdskraft. Og idet driften af sådanne anlæg kan klares af få mennesker, passer en sådan type virksomhed fint til Grønland. Ingen kinesere, amerikanere eller europæere er nødvendige. Grønland kan det hele selv. Klimakrisens indflydelse gør, at olieepoken skal slutte – og den skal slutte hurtigt. Verden behøver alternativer, og Grønland har mange muligheder, når vandkraftværkerne ikke skal forbindes til byer og bygder gennem lange og dyre højspændingsledninger.

At Grønland stadig håber på et olieeventyr, er paradoksalt, når ‘guldet’ ligger i de vandkraftressourcer, som ligger ubrugte hen, og som ikke har samme negative effekt, som vandkraft i andre verdensdele medfører. Og når samfundet har et ønske om en 70 procents reduktion af drivhusgasudledningerne, er det oplagt at få undersøgt de muligheder, som findes i de grønlandske vandkraftreserver – for Grønlands og klimaets skyld.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor ikke lave el direkte fra et vandkraftværk uden omvejen over ammoniak? Er det for at kunne lagre brændsel efter behov?

  • 1
  • 12

Hvorfor ikke lave el direkte

Hvis du læser artiklen, så er det skam meningen, men der er mange steder hvor der er brug for energi og hvor der ikke lige ligger et passende vandfald i nærheden og hvor det ikke er realistisk at lave højspændingsforbindelser. Overisede kabler og en 'piteraq' med vindhastigheder på over 100 km/t giver store problmer med kraftledninger. Her er der brug for at de kan få energi på en anden måde. Transport "på flaske" er en udemærket ide.

  • 14
  • 0

Hvorfor ikke lave el direkte

Det ser ud til, at der både er en skribent og indtil flere læsere, som ikke er ret godt inde i sagerne...

Det må vi hellere gøre noget ved.

Her er et link til en artikel om elektrofuels på basis af vandkraft i Grønland, hvor debatten også kom til at handle om NH3- fremstilling på basis af de store, uudnyttede vandkraftpotentialer deroppe. Jeg skrev et par indlæg i debatten, fordi der tydeligvis var behov for at sætte et par ting om vandkraft, elforsyning og energiforbrug i Grønland på plads.

Det er da åbenbart stadigvæk. 'Nye læsere og skribenter' kan passende begynde her:

https://ing.dk/artikel/ramboell-elektrofue...

God læselyst. Jeg svarer selvfølgelig gerne på spørgsmål, som måtte dukke op.

  • 9
  • 0

Hvorfor skulle fossilfri produktion af brint og ammoniak være bedre end fossilfri produktion af aluminium? Aluminium udmærker sig ved stor energitæthed og billig transport, det er netop derfor produktionen er så stor på Island.

  • 2
  • 1

Hvorfor skulle fossilfri produktion af brint og ammoniak være bedre end fossilfri produktion af aluminium?

Æh, jeg tror ikke, at det handler om 'bedre'. Det handlede om 'for lav rentabilitet' af projektet i Grønland, bl.a. fordi Alcoa ikke bare skulle afholde investeringen i alu-smelteren, men også (det meste af) investeringen i de to vandkraftværker plus HV-forbindelserne, ialt 20-23 milliarder kroner, som jeg lige husker det. Dette ville være et anderledes setup end hvad Alcoa og andre alu-producenter og/eller producenter af ferrosilicium var vant til, fx i Island eller andre værtslande. Langsigtede, strategiske overvejelser om balancen mellem gamle/nye dyre/billige alu-producenter og det globale alu-behov har sikkert også spillet ind.

Jeg tror, at SiemensGamesa og Jens Schiersing Thomsen er på et galt spor med NH3-produktion i Grønland til eksport, men jeg kan tage fejl - det er set før.

Jeg glæder mig derimod meget til at se resultatet af Rambølls analyse af power-to-electrofuel potentialet på basis af et Buksefjord-2 vandkraftværk 50-60 km SSV for Nuuk. Jeg har ingen anelse om det indenlandske aftag af olieprodukter, ca. 250.000 m3/år matcher, hvor meget/lidt electrofuel, der kan produceres, på rentabel vis. Men som jeg allerede har skrevet: Det ville være dejligt, læs en behagelig og positiv overraskelse, hvis et projekt i Grønland kan lykkes.

Lige nu i disse C-tider er det dog et problem, at Selvstyret allerede har meddelt, at man ikke - på efterårssamlingen 2020 - vil fremlægge det ellers lovede beslutningsforslag om etablering af Buksefjord-2 'i tandem' med et utroligt, urentabelt projekt (1) vedr. opførelse af et vandkraftværk ved Qasigiannguit, som også skal forsyne Aasiaat med strøm til lys/kraft samt el-kedler på FV-værkerne i de to byer til oliefortrængning plus masser af overskudsstrøm til el-patroner i private oliefyrsanlæg. En investering på 1,6 mia. kr til at gøre el- og varmeforsyningen til ialt 4.500 indbyggere CO2-fri. Jeg kan kun håbe på, at beslutningstagerne kommer til fornuft og erkender, at der må være andre, mindre investeringskrævende måder at skaffe CO2-fri el og varme til indbyggerne i to byer, der ligger 120 km fra hinanden og hvor befolkningstallet i bedste fald er stagneret, men i realiteten faldende.

(1) Dette 'tandem projekt' skrev jeg et indlæg om:

https://ing.dk/artikel/spoerg-fagfolket-hv...

  • 7
  • 1

Al entreprenant virksomhed i Grønland dør af selvstyreregeringens indblanding. Og når det derjer sig om udnyttelse af naturressourcer har selvstyret en vane med altid at forlange mindst 51% indflydelse. Og ingen investor ved sin fornufts fulde brug satser en eneste EUR eller US-dollar på et projekt når det grønlandske selvstyre har den afgørende indflydelse. Ideen med vandkraftudnyttelse til nye energiformer til den tunge transport er jo oplagt og glimrende. Men den døde da Rigsfællesskabet afgav retten til undergrunden og naturressourcer på Grønland til Det Grønlandske Selvstyres forgodtbefinden.

  • 3
  • 7

en vane

Der er ingen krav om minimum 51% indflydelse. Der er/var krav om offentlig deltagelse, på 20% via det selvstyreejede Nunaoil som båret partner i efterforskningsfasen i konsortier, som fik licens til kulbrinteefterforskning og udvinding. Efter evt. afgivelse af kommercialitetserklæring på et fund, skulle der tages stilling til, hvilken andel Nunaoil ønskede at deltage i afholdelse af udgifter til udvikling af feltet med henblik på produktion. Jeg skriver i datid, fordi Nunaoil har fået omdefineret sin rolle og bemanding, m.v. under indtryk af, at alle konsortier har tilbageleveret deres licenser, både i NV og NØ Grønland. Dette som følge af en kombination af ikke opmuntrende resultater af egne seismiske undersøgelser, de 8 tørre boringer som et af konsortierne gennemførte i 2010-11 og olieprisudviklingen siden 2014.

Der er ingen krav, fordi det ikke er gængs praksis noget sted i verden, om offentlig deltagelse i efterforskning og udvinding af hårde mineraler. Hjemmestyret og siden Selvstyret har gennem en lang årrække haft sit eget junior-prospekteringsselskab, Nunaminerals. Efter en delvis privatisering af selskabet tog Selvstyret for et par år siden endnu et skridt og opløste selskabet. Hvorfor? Fordi man ikke var villig til - over finansloven - at fortsætte med at tilføre selskabet flere midler til modning af diverse prospekter, med henblik på at tiltrække private investorer, læs internationale mineselskaber med pengepungen i orden og med tro på, at det eller det prospekt kunne føre til udvikling af en mine på basis af en lødig forekomst med en passende tonnage og dermed levetid for minen.

  • 10
  • 0

Det ville være en lykke om Mads Torben Christensens rekapitulering af tidligere kulsejlede projekter kan føre frem til en generel tilladelse til private investorer på udnyttelsen af Grønlands vandkraft til fremstilling af miljøneutrale energibærere til den tunge transport. Alle kulsejlede projekter til trods burde det jo kunne lade sig gøre, også med et afkast til Selvstyret i form af job der beskattes og i form af normal selskabsskat. Lad os krydse fingre for at det lykkes denne gang, selv om sporene jo skræmmer.

  • 0
  • 10

en lykke

Det er ikke usædvanligt her på siden at se indlæg fra debattører, der lægger mest vægt på tilkendegivelse af deres holdninger uden at disse indlæg nødvendigvis er baseret på blot et minimum af kendskab til ’de faktiske forhold i jernindustrien’. De to indlæg fra Bertel Johansen må desværre siges at falde ind under den kategori.

Jeg forsøgte at være katteblid i min første replik. Det gav ikke pote, om jeg så må sige. Her i anden omgang vil jeg gerne sige, at udtrykket ’en generel tilladelse til private investorer på udnyttelsen af Grønlands vandkraft’ i udpræget grad tyder på, at Bertel Johansen ikke har fundet det umagen værd at lave bare en lille smule hjemmearbejde. Så er det jo godt, at jeg gider…

Sagen er den, at der (naturligvis) foreligger lovgivning, vedtaget i Grønlands Landsting, der dels vedrører udnyttelse af vandressourcer til produktion af energi, dels udnyttelse af is og vand med henblik på eksport. Begge de to gældende landstingslove er vedtaget den 27. nov 2018. Den nye vandkraftlov afløste en lov fra juni 2014, som afløste en lov fra dec. 2009, der afløste en landstingsforordning fra 1986 vedrørende overførslen af det daværende GTO (Grønlands Tekniske Organisation) fra statsligt regi til Grønlands Hjemmestyre. Den nye is- og vandeksportlov afløste en lov, ligeledes fra dec. 2009.

Kort fortalt vil jeg mene, at begge nye love er udtryk for, at Selvstyret ønsker at komme potentielle investorer i møde i endnu højere grad end tilfældet var med de tidligere love. Om den således udviste fleksibilitet er tilstrækkelig til at frembringe et sceneskift, skal jeg ikke kunne sige.

Interesserede læsere kan finde alle de nævnte love via dette link: http://lovgivning.gl/Services/Soegeresulta...

  • 10
  • 0

Undskyld hvis jeg er en lille smule forsigtig i min optimisme. Men efter at have været i Grønland på et arbejdsophold af en lille måneds varig hvert år i 16 år, og fulgt med i de lokale frhold i de to grønlandske aviser, og talt med adskillige lokale, mener jeg at have grund til en lille smule skepsis. Men: Jeg krydser fingre for en succes denne gang. En gang skal jo være den første . . .

  • 0
  • 7

en lille måneds varig hvert år i 16 år

Bertel, er det muligt for dig at blive en smule mere konkret: Hvad gik/går dit tidsbegrænsede arbejde i Grønland ud på, og var/er din klient/opdragsgiver en offentlig instans eller et privat foretagende?

Jeg kan tilføje, at jeg boede og arbejdede i Nuuk i 1980-91 med råstoffer, miljø og energiforsyning - i den offentlige sektor. Jeg har siden fulgt udviklingen fra sidelinjen, så godt som det lader sig gøre, og jeg har blandet mig i debatter om disse emner her på siden og på internetudgaven af de to grønlandske medier, som du nævner.

Jeg vil gerne trække et forhold frem, som ingen af os har nævnt i denne omgang nemlig beslutningskapaciteten hos alle involverede: Kommunerne (før var der 18, så var der 4 og nu er der 5), Selvstyret (før det Hjemmestyret) og både politikere og embedsmænd. Det er ikke noget, som jeg selv har fundet på. Det er et forhold, som blev trukket frem i en af de første (af mange) konsulentrapporter, som Niras udarbejdede for hjemmestyrets 'fødselshjælper-foretagende' Greenland Development vedrørende alu-smelterprojektet. Her er et citat fra rapporten 'Økonomiske konsekvenser af etablering af aluminiumsindustri i Grønland - Analyser af kapaciteten', fra nov. 2007 (6 måneder efter at det daværende landsstyre havde undertegnet et Memorandum of Understanding med Alcoa):

Da aluminiumsprojektet er så stort, og da det implicerer en lang række politiske beslutninger og administrative tiltag, kan der opstå pres på beslutningskapaciteten i såvel hjemmestyret som i den kommune, hvor smelteren bliver placeret. For det første skal der opnås politisk enighed om mange beslutninger, hvoraf nogle vil være kontroversielle. For det andet skal de politiske beslutninger omsættes til lovgivning og implementeres i de administrative systemer på en måde, så de virker efter hensigten. For det tredje skal beslutningerne trænge helt ud til de, der bliver konkret berørt af dem. Det gælder både de offentlige institutioner (fx uddannelsesinstitutioner), der skal indrette sig efter nye regelsæt, samt privatpersoner og virksomheder, som skal agere efter ny lovgivning mv.

Disse betragtninger og anbefalinger var relevante dengang og det er de stadigvæk idag.

  • 9
  • 0

Det var uacceptabelt for USA at de tre øer i Vestindien bestyredes af en lille nabostat til Tyskland. Det er det samme med Grønland. Til gengæld kan Europa ikke være tjent med at England er USAs største hangarskib med damer og sprut. Er tiden til lidt tuskhandel?

  • 0
  • 10

Mads Torben Christensen: Mine erfaringer fra virkeligheden i Grønland er altså nyere end Deres, idet jeg var der med arbejdsopgave på ejendom og skib ude i det praktsiek liv i perioden 1997-2015. Men tak for Deres fine gennemgang af netop De Særlige Grønlandske Forhold. De beskriver jo netop problemet: Den endeløse strøm af politiske rapporter, og den manglende realistiske beslutningskompetence. Men igen: Håbet er lysegrønt og beskæmmer ingen, og een gang skal det vel lykkes. Det ville være en lykke om det gik.

Niels Abildgaard: Ja, Præsident Trumps købstilbud var ikke så tosset. Han havde vel læst op på historien, og mente på den baggrund, at et dansk salg af en ø med kun 58.000 beboere vel blot var en gentagelse af det tidligere ø-udsalg til USA. Desværre forskertsede statsministeren muligheden for en konstruktiv dialog herom med sit lidt arogante svar. Hun manglede åbenbart Trumps historiske viden og politiske kontinuitet !

  • 0
  • 9

Grønland og vindmøller har til fælles at være meget dybe huller for offentlige midler fordi det er så synd. Mere end halvdelen af indlæg her på ing.dk drejer sig om at få hånden i kassen. Hvad med nogen beskrivelser om noget der kan tjene penge fordi det opfylder et reelt behov?

  • 0
  • 16

En given mængde energi fylder og vejer mere som NH3 end diesel. NH3 er afsindigt besværligt at få ud den sidste kilometer Danmark og Grønland lever på snylt af samme,fælles kasse. Det er derfor noget pjat at ville distribuere energi på Grønland ved hjælp af NH3 sålænge der bruges bare et kilogram diesel i Danmark. Der vil stadig være bedre økonomi/miljø i at sejle det vind/vand-grønne NH3 til Danmrk og diesel til Grønland..Og der ikke økonomi i lave NH3 på Grønland så længe der er vand og vulkaner på Island.

  • 1
  • 8

Jeg var på Grønland i 68 med Fylla. Jeg var ikke imponeret af hverken indfødte eller tilløbende klogere fra Danmark der agerede kong Gulerod. Flot land og det bliver gravet væk når pengene er til det. Så vil det være de indfødte der prøver at gulerodlere og held og lykke med det. Man kan strides om det militært skal være kanadisk eller amerikansk,men dansk har ingen gang på jord medmindre vi logrer for USA som England gør nu.

  • 0
  • 10

Danmark har INTET mål med Grønland. Men embedsværket og udenrigsministeriet har. De vil kæmpe som løver for at beholde Grønland i Rigsfællesskabet med det formål at sikre sig gode embeder i internationalt perspektiv.

Og alle vi skatteborgere har så bare at betale alle milliarderne der spildes deroppe.

  • 1
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten