Debat: Thoriumforurening er et overset problem i Kvanefjeld

Affald, såkaldte ‘tailings’, fra en kommende mine ved Kvanefjeld skal opbevares bag en dæmning, men hvem har ansvaret, når minen lukkes, spørger ugens debattør. Illustration: Greenland Minerals

Kvanefjeld er igen på avisforsiderne i forbindelse med en regeringskrise i Grønland. Grunden er, at der skal tages stilling til brydning af forekomsten på baggrund af den VVM-redegørelse, der er udarbejdet af Greenland Minerals (GM). Når det er kontroversielt i Grønland, skyldes det fortrinsvis indholdet af uran. Mineselskabet (GM) stiller årlige indtægter i milliardklassen i udsigt til den grønlandske landskasse og lover samtidig et rent miljø. Det er et fristende tilbud, og man må knibe sig i armen for at afgøre, om man drømmer eller er vågen.

Det radioaktive grundstof thorium (Th) indgår dog som et væsentligt element i malmen, og der er ikke noget marked for Th i øjeblikket. Så jeg har gennem årene spekuleret over, hvordan dette radioaktive grundstof og de radioaktive datterprodukter heraf ville blive håndteret ved en brydning, og jeg glædede mig til at læse løsningen i VVM-dokumenterne. Men blev skuffet.

Jeg har fulgt Kvanefjelds skæbne på nært hold gennem de seneste 45 år, siden man på Risø prøvede at få uran (U) frigivet fra malmen. Den U, som man prøvede at få ud, sidder fortrinsvist sammen med gruppen af grundstoffer, man kalder de sjældne jordarter eller rare earth elements (REE) og thorium (Th) i det meget vanskeligt opløselige mineral steenstrupin. Der er i størrelsesordenen 30% REE-oxider, 3% ThO2 og 1% U3O8 i steenstrupin.

Af høringsmaterialet fra Greenland Minerals A/S fremgår det, at malmen skal brydes, knuses og fin-formales, fordi steenstrupin-mineralet forekommer som små krystaller ofte indlejret i andre mineralkorn. Efter formaling separeres steenstrupin fra de andre mineraler. Der tabes ca. 20 pct. af steenstrupinen her – som går til deponi sammen med de mineraler, der ikke bruges (de såkaldte tailings). Herefter skal steenstrupinen opløses i raffinaderiet, så man kan få frigivet REE og U. Dertil bruger man kemikalier – bl.a. koncentreret svovl- og saltsyre. Den proces er heller ikke komplet, så der vil være ca. 30 pct. af U, REE og Th, der ikke bliver opløst, og som går til tailings. Det vil sige, at i størrelsesorden ½ af den REE og U, der er i malmen, udnyttes og skilles fra væsken ved en kemisk oparbejdning. Den del af væsken, der ikke går til salg, neutraliseres med hydratkalk og går til tailings. Tailings planlægges placeret i en dal, bag to 45 m høje dæmninger (en i hver ende) og dækkes med vand for at holde på støv og radioaktive datterprodukter af U og Th.

Grunden til, at jeg skriver lidt detaljeret om dette, er, at der som nævnt også er Th i steenstrupin, og Th følges med REE og U igennem forløbet fra sprængning af klippen, gennem nedknusning og finformaling og til sidst syreoplukning, hvor Th også bliver frigivet. Jeg må gætte på, at Th udfældes med den hydratkalk, der tilsættes for at neutralisere væsken fra syre-oplukningen. Det er ikke beskrevet i hvilken form, men formodentlig i en lettere opløselig form end steenstrupin. Det er påfaldende, at der ikke er nogen overvejelser om dette, da det teknisk set er det mest problematiske aspekt af opbevaring af resterne fra brydning og produktion.

Mobiliseres Th til miljøet, vil de radioaktive datterprodukter af Th, såsom radium, radon og polonium, ligeledes blive lettere tilgængelige for mobilisering og transport. Tailings tænkes som nævnt deponeret bag 45 m høje dæmninger. Th er et endog meget langlivet radioaktivt grundstof. Hvem har ansvaret for dæmningerne, når minen lukkes? Ønsker man i Grønland at stå med et depot af radioaktivt affald – oppe i fjeldet, bag høje dæmninger? Et deponi, som skal overvåges og vedligeholdes i tusindvis af år, efter at brydningen er ophørt!

Som en mulig løsning på problemet omkring det radioaktive affald fra oparbejdningsprocessen debatteres det, om man kan gennemføre et alternativt projekt, hvor man undlader at opløse mineralet steenstrupin i Grønland. I stedet tænkes mineralet eksporteret, så Th-problemstillingen løses i et andet land.

Det synes ikke som en bæredygtig løsning at skubbe problemet med Th videre til andre lande. Det er i øvrigt tvivlsomt, om der findes lande, der gerne vil stå for en oparbejdning af mineraler, der indeholder høje koncentrationer af Th. Firmaet Lynas udvinder REE i Malaysia – baseret på råstoffer fra Australien, og Lynas er – af Malaysia – blevet bedt om at flytte den del af produktionen, der udleder radioaktivt affald, ud af Malaysia. Dette er specielt bemærkelsesværdigt, for de mineraler, som Lynas oparbejder i Malaysia, indeholder ca. 0,15% ThO2, hvor steenstrupin indeholder ca. 3% ThO2.

Kan man opmagasinere Th eller vente med at bryde forekomsten, indtil der kommer et marked for Th? Der er i øjeblikket interesse for fremtidige atomkraft-teknologier, der bl.a. bruger Th som brændsel. Den danske startup-virksomhed Seaborg hører til en af pionererne inden for dette som tidligere beskrevet i Ingeniøren.

Hvordan det er gået til, at VVM-redegørelsen kan blive fremlagt for offentligheden uden en udførlig beskrivelse af helt centrale problemer omkring deponering af Th, kan jeg undre mig over. Th er ikke nævnt i det helt centrale afsnit 3.6.6 i VVM-rapporten, der omhandler tailings fra raffinaderiet. Opløselighed og miljøtilgængelighed af det udfældede Th er der ikke redegjort for, og der er ikke taget stilling til, hvem der skal stå for den langsigtede sikkerhed og vedligehold af de 45 m høje dæmninger.

Hvis GM skal videre i processen frem mod en indvindingstilladelse, må GM redegøre detaljeret for, hvordan deponeringen specifikt af Th håndteres på kort og langt sigt. Og man må sikre sig, at dokumentationen lever op til de internationale standarder, der er for deponering af Technologically Enhanced, Naturally Occurring Radioactive Materials (TENORM). Dette også set i lyset af den opmærksomhed, der er omkring projektet ude i verden.

Greenland Minerals svarer på kritikken omkring forurening med Thorium her på ing.dk lørdag formiddag

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan ingeniøren ikke engang bringe en artikel om minedrift uden at bringe anti-atomkraft, strålefare og forurenings vrøvlet i spil?

Der er masser af minedrift rundt omkring i verden som har Thorium som biprodukt i deres tailings. Da Thorium er rimeligt almindelig, med en forekomst ca 4 gange større end uran, så er det et ganske velkendt "problem" i masser af minedrift.

Men her gøres det pludseligt til "radioaktivt affald", som skal passes på i tusinder af år?

99,98% af Thorium er 232Th, med en halveringstid på 14,5 milliarder år, så det skal vi så bevogte i 10 x halveringstiden? Men alle med bare overfladisk viden om stråling, ved at lang halveringstid er lig med lav stråling.

Hvorfor skal vi blive ved med at vrøvle om radioaktivt affald, her på Ingeniøren? Er det SÅ vigtigt at hold myter, fordomme og vrøvl i live, på et tekniskt, videnskabeligt medie?

  • 33
  • 25

Da Risø fik leveret nogle tusind tons uranmalm fra Kvanefjeldet, blev det lagt i et par bunker under åben himmel. Da Risøs atomforskning blev lukket ned, ville man returnere det til Grønland. De ville imidlertid ikke have det retur, da det nu var "radioaktivt affald".

De samme sten som blev brudt ud af et fjeld, blev til "radioaktivt affald" af et sejltur til Danmark, og kan nu ikke lægges tilbage i hullet, hvor det kom fra.

Er vi blevet tossede i vores frygt for radioaktivitet?

  • 29
  • 22

Med Thoriums halveringstid er det næppe radioaktiviteten der er problemet. Måske man burde forbyde gravsten, da de stråler, og når de ikke mere ligger hvor klippen lå, så er det farligt.

  • 12
  • 16

Kan ingeniøren ikke engang bringe en artikel om minedrift uden at bringe anti-atomkraft, strålefare og forurenings vrøvlet i spil?

Rolig, rolig. Hér et godt råd mod hyperventilation: træk vejret stille ind gennem næsen, mens du tæller til 2, spidser derefter munden og puster lige så stille ud, imens du tæller til 4. Imens gentager du overfor dig selv: "Velargumenterede, miljøkritiske spørgsmål til store deponier efter minedrift omfattende radioaktive stoffer, er fuldstændigt ufarlige for folk, der har fagligheden iorden... Velargumenterede, miljøkritiske spørgsmål til store deponier efter minedrift omfattende radioaktive stoffer, er fuldstændigt ufarlige for folk, der har fagligheden iorden..." osv. Og så vente mindfull på det snarlige svar.

  • 18
  • 13

Lad det hele ligge eller tag det hele på forsvarlig vis, således at der ikke ligger affald tilbage (til andre som skal rydde op senere). Hvis man kan bruge 2/3 så må man også have råd til at behandle den sidste 1/3. Hvis den sidste del er direkte farlig Th, så skal der bestemt være krav om forsvarlig brug, opbevaring, eksport, behandling m.m. Man kan ikke tillade sig at lade skidt ligge i naturen. Tænk over hvor meget vi i DK lige nu rydder op efter svinderi der blev smidt for 30-50 år siden.

  • 20
  • 4

Der er ingen afstemning af vand flow som er helt afgørende for spredning af forurening. Alt Th siges at skulle deponeres i søen. Dæmningernes højde tager ikke højde for at nedbørsomådet vil give en vandstandstigning på 2 til 4 meter om året. Desuden vil man efter mine lukning have frit overløb ud i fjelde, elve og fjord. Uacceptabelt!!

  • 9
  • 2

Generelt er minedrift til stor glæde fordi der fremskaffes de råstoffer som samfundene har brug. Særligt sjældne jordarter som bruges i stigende takt med elektrificeringen og energieffektivisering.

Minedriftens testmaterialer (tailings) skal opbevares et sted og oftest er det lige ved siden af minen for at reducere transporten. I visse tilfælde har sådan noget forekommet uansvarligt men i dag inddæmmes tailings. Afhængig af inddæmningens art skal der udføres løbende vedligehold. Der er eksempler på at forsømt vedligehold har ledt til dæmningsbrud eller ulykker.

Myndighederne på Grønland må derfor sikre sig at der indbetales beløb til en pengekasse som får ansvaret for vedligehold. Det kan være en afgift eller skat som tages fra de provenuer som er tilrådighed i projektet. Det betyder samtidig at den grønlandske regering skal lade disse penge blive i vedligeholdelsesselskabet og ikke bruge dem på alt mulig andet. Samt forhindre at midlerne sløses bort. Det kræver blot lidt ansvarlighed så vil håndtering af tailings være ganske sikkert.

Det radioaktive bidrag fra Thorium er aldeles ufarligt og har ingen betydning for sikkerhed eller miljø. Der er tale om meget lav intensitet alfa stråling som kun kan gennemtrænge få cm luft og ikke kan trænge igennem et stykke papir.

  • 13
  • 2

Når steenstrupinen skal opløses i raffinaderiet, så de kan få frigivet REE og U. Har man så tænkt over temperaturen? Med mindre at Greenland Minerals Ltd (GME) har tænkt sig at opvarme malmen op den vandligeopløsning så vil de få brug for relative store tanke i deres raffinaderiet. Der er andre mineselskaber I Grønland som har oplevet at der ikke kom den forventet mængde råstofer ud af procesanlægget i forhold til hvad anlægget var dimenationeret til. Et selskab oplyste, at deres temperatur på malm/vandigoplysning og kemikalier i selve procesanlægstank havde en gennemsnitstemperatur som lå imellem 1-5 grader C. Deres anlæg var dimenationeret til at fundere med en temperaturgennemsnit imellem 15 og 20 grader.

Hvis den lave temperatur i procesanlægget ikke er medregnet, så vil GME ikke kunne trække de ca 70 % råstoffer ud af malmen og mere vil ende som affald.

  • 3
  • 1

Vedr. uranmalmen fra Kvanefjeld på Risø hos Dansk Dekommissionering:

I Ny Opgraderet Lagerfacilitet på Risø (NOL)

https://mst.dk/media/186001/20191031_anmel... kan man læse

“Endelig er der på Risø opbevaret ca. 3.700 ton uranmalm. Der er tale om en ressource, som tidligere er beskrevet som potentielt affald. Det indebærer, at malmen skal overføres til det nye lager, hvis der ikke er fundet en anden løsning inden.”

Miljøprofessor Peter Pagh foreslog i P1 17.8.12 at sende alt det danske radioaktive affald til udlandet. En lytter foreslog, at uranmalmen blev sendt tilbage til Grønland, men det afviste Peter Pagh.

På et møde i Kerteminde 7.5.14 i forb. med miljøvurderingen af den gamle nu skrottede slutdepotplan for det danske radioaktive affald, foreslog en borger, at alt atomaffaldet blev sendt til Grønland. Det blev helt afvist af det daværende ansvarlige ministeriums repræsentant.

  • 0
  • 0

....Med Kvanefjelds skærverne på Risø

https://nive2.dk/index.php/j-stuff/content...

Fra dette link har jeg klippet følgende tekst:

""""Idet man undersøgte muligheden for et uraneventyr i Sydgrønland. Men skærverne er af meget dårlig lødighed , så der skal bruges enorme ressourcer for at få blot få gram per ton.

Skoler, gymnasier ,universiteter og interesserede kunne gennem årene få en skærve med hjem, når de besøgte Risø , så noget ligger temmelig spredt .

Da mineralet ikke er frigjort fra skærven (malmen) er det bundet i stenen. Og den aktiverer kun en geigertæller svagt . Skærven kunne ligesågodt komme fra granitbruddet ved Hammershus.""""

Mine venner der har arbejdet på Risø som ingeniører, hele deres arbejdsliv, fortæller med et slet sløret grin om Kvanefjeldsskærverne ....der sim sala bim.... har forvandlet sig til uha! uha!....Radioaktivt Affald... ja de kan ikke nære sig for at undres over, at man må importere svejtserure🤣

  • 11
  • 4

Det var da interessant at læse Christian Knudsens indlæg, men der savnedes tal for hvor meget radioaktivitet dette Thorium kunne give. Det havde GM til gengæld vurderet på og det var ikke alarmerende.

Det kan da være en kedelig gang pløre der bliver samlet i søen, men så er det heller ikke værre. Dette pløre er ikke mere radioaktivt end det fjeld det kommer af, snarere mindre, da man fjerner noget af det radioaktive.

  • 10
  • 4

Prøv at være lidt seriøs Hvor er det trist med et så subjektivt indlæg fra geolog Christian Knudsen. Skriv ordet: "radioaktivitet", så er det farligt. Igennem årtier har Danmark importeret råfosfat, mest fra Marokko. I flere perioder op til 50 til 55.000 tons om året. Marokko fosfat indeholder 300 til 500 ppm uran. ved oparbejdning til gødning forsvinder ganske lidt. D. v. s. at danske agermarker har modtaget 15 til 25 tons uran om året blandet i superfosfat. Problem: Ingen, uran optages ikke i planet og er ikke giftig. Evt. problmer kan være indholdet af Cadmium i råfosfat. Grunden evnen til at recirkulere fosfat fra Bl. a. slam og spildevand, var importen til Danamrk i 2019 nedsat til ca. 14.000 tons råfosfat med et indhold på ca. 4 tons uran.

Ilimaussaq massivet, som Kvanefjeld er en del af, indeholder en af verdens forekomster af Thorium. Ifølge afdøde professor og Statsgeolog Henning Sørensen indeholder Ilimaussaq massivet thorium i mængder, som hvis de anvendes i et thorium reaktor anlæg, kunne dække EU' nuværende forbrug af elektrisitet i 900 år. den mængde thorium, som Greenland Mining ikke udvinder i et kommende mineprojekt, kan (gen)bruges, når thorium reaktor anlæg bliver indført.

Vedrørende bemærkninger om pasning af tailings bassiner i tusinder af år!!! Alle mineprojekter afsluttes med reetablering af området. Ilimausaq massivet indeholder flere områder, hvor man forventer at kunne udvinde REE, så området forventes at kkunne være i drift i mindst 100 år.

  • 5
  • 5

Det radioaktive bidrag fra Thorium er aldeles ufarligt og har ingen betydning for sikkerhed eller miljø. Der er tale om meget lav intensitet alfa stråling som kun kan gennemtrænge få cm luft og ikke kan trænge igennem et stykke papir.<<

Sagen er jo at man indånder støvet, og så bestråles lungerne indefra. Henfaldskæden indeholder i øvrigt Radon (en meget velkendt sundhedsrisiko, eksempelvis for huse bygget på klippe osv. Og selv i DK(hvor vi jo har en meget lav naturlig udledning af radon) er der bygningskrav som eksempelvis radonspær.

Men du kan jo selv tage til Narsaq hvis minen en dag skulle komme igang og bo der. Narsaq elv, der løber tæt på byen, afvander hele området og er byens ferskvandskilde.

Den gennemsnitlige årlige Royalty til samfundet (selvstyret) er estimeret til blot 30 millioner kr. (resten af de rosenrøde tal stammer fra udbytte- og selskabsskat (ja.... selskabsskat betaler man jo kun hvis man faktisk har overskud, og vi kan jo let gætte til hvad sangen bliver, om hvor større anlægsudgifter der er og hvor dyrt det kommer til at blive at hyre autralske mine eksperter og udstyr osv. osv. ) men estimeret til 1300M årligt, samt 150M i lønskatter (men det sidste er jo et helt fiktivt tal, da der er mangel på faglært arbejdskraft på Gr. som vil skulle hentes fra andre dele af økonomien).

Så gevinstmæssigt for samfundet, kommer alt til at afhænge af om minen kan drives med et regnskabsmæssigt overskud ... Burger King, der dog har en del aktivitet i kongeriget kan jo ikke drive deres restauranter med noget overskud og betaler 0 i skat (2014) og samme år begrænsede Mcdonalds overskudsgivende aktiviteter sig til en skattebillet på blot 23 millioner.

Sporene skræmmer jo. Ved Maarmorilik minen deponerede man affaldet i en dyb tærskelfjord - efter meget grundige undersøgelser bl.a. af strømforhold. Og man var helt sikker på at blyet (og andet godt) ville blive der. Det har bare vist sig at der er nogle organismer der optager blyet, og de bliver spist af nogle andre, lidt større dyr osv ind til at nogle fisk æder dem og svømmer ud af inderfjorden, med blyet. Så nu har man bly forurening i hele fjorden.

  • 13
  • 3

Kommunikation og projektrisiko: Et fremragende debatindlæg og et knap så fremragende svar fra Greenland Mineral

Om kritikken i indlæget er berettiget eller ej er en ting - men Greenland Minerals svar siger i virkeligheden mere. Følger man med i GMs kommunikation til borgerne fremstår den ikke særlig ydmyg. Man kan overveje om en mere ydmyg håndtering af de problemstillinger, som blandt andet dette indlæg bringer på bane, ville have medført et andet valgresultatet.

Vi lægger mærke til, at GM antyder at forfatteren af indlægget ikke er fagligt kompetent og har sat sig ind i deres VVM, hvor alt er forklaret. En anden strategi kunne have været, (for Prins Knud) at have beskrevet lige så detaljeret som forfatteren, hvordan GM håndterede disse bekymringer.

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten