Debat: Stop for produktion fra danske skove vil både skade klima og biodiversitet

 

Anker Jacobsen, civilingeniør, direktør for Ammongas A/S Illustration: Ammongas

Med den hastige vækst af Jordens ørkenområder m.v. er de fleste enige om, at klimaet og dermed luftens CO2-indhold p.t. er det største miljøproblem i verden.

Ligeledes er der bred enighed om, at skurken er den fossile CO2. Uden den ville der være ligevægt mellem den CO2, der optages af grønne planter og træer, og den CO2, der frigives, når disse plantedele spises, brændes eller blot rådner op.

For at få den fossile CO2 bragt ned, skal brugen af fossilt energistof således reduceres, og da det ikke ligger i kortene, at verden kan spare sig til en reduktion, er den eneste vej til at reducere forbruget af fossilt energistof at erstatte det med noget ikke-fossilt energistof!

Læs også: Baggrund: Kampen om de danske skove

Dette ikke-fossile energistof kan principielt tilvejebringes på to forskellige måder. Den ene er ud fra et biomateriale, og den anden er ud fra PtX, baseret på grøn el eller brint.

I Europa og ikke mindst i Danmark har vi i de senere år udfaset ganske meget sort energistof ved substitution med biodiesel, bioethanol, biogas og træflis m.v. Denne proces er baseret på kendte og gennemprøvede teknikker, der kan frembringe grønt energistof til ca. 5 kr. pr. kg olieækvivalent.

Energistof baseret på PtX er imidlertid endnu kun på pilotstadiet og skønnes at ville komme til at koste ca. 10 kr. pr. kg olieækvivalent. Der er således god grund til fortsat at fremme produktionen af biobaserede energistoffer mest muligt som den p.t. hurtigste og billigste vej til at erstatte det sorte energistof.

Som kilde til grønt vedvarende energistof spiller skove en vigtig rolle, vel at mærke skove, der drives som ‘vedvarende’ produktionsskov, hvor der hvert år plantes og høstes, så vedmassen i skoven hele tiden mindst er konstant. En sådan skov vil år efter år præstere et stort optag af CO2, der dels bindes i en årrække i form af brugstræ i huse og møbler, og dels som flis og brænde, der erstatter en tilsvarende mængde fossilt energistof.

En urørt skov er derimod som en brakmark. Det organiske stof, der dannes, rådner igen og frigiver derved igen den optagne CO2, vel at mærke uden at fortrænge noget fossilt energistof.

Læs også: Træproduktionen i statsskove er både lovstridig og naturskadelig

I Danmark er vi dygtige til at drive skovene ‘vedvarende’, på den måde at man høster ved at udtynde på en sådan måde, at stort set alt lyset hele tiden udnyttes, så produktionen hele tiden er maksimal under fastholdelse af den totale biomasse. Danske kraftværker kan således med god og grøn samvittighed købe dansk biomasse.

Anderledes er det imidlertid ved køb i udlandet. Selv om vi beder om aldrig så mange certifikater på udenlandsk træ, vil køb af en fraktion næsten uundgåeligt starte et skred, der ender med, en absolut ikke ‘vedvarende’ skovhugst.

En braklægning af danske skove betyder således direkte, at der fjernes mindre CO2 fra atmosfæren, og at der er mindre dansk energistof til at fortrænge sort energistof. Danmark vil jo gerne bryste sig af at være foregangsland på energiområdet, og i det mindste bør vi vel ikke gøre noget, vi ikke synes, at andre skal gøre.

Men reducerer de øvrige europæiske lande deres skovproduktion tilsvarende som Danmark og blot køber mere oversøisk træ, kan man hurtigt forestille sig, hvordan det går med urskovene rundt omkring og med biodiversiteten i disse områder. Biodiversitet er naturligvis noget, alle bør arbejde for, men når vi agerer globalt, f.eks. ved at købe masser af træ rundt omkring, må vi også tænke globalt og så vidt muligt agere, som vi også synes, at andre skal og bør agere.

Læs også: Skovforsker om biodiversitet: »Vi skal finde den bæredygtige måde at bruge skoven på«

Selve tanken om, at vi bare kan undlade at høste, hidrører sandsynligvis fra, at de internationale regnemodeller til måling af CO2-emission for nemheds skyld kun medtager fossilt CO2 ud fra devisen om, at det er det, der er skurken, hvorimod CO2, der optages i skov og planter, bare frigives igen, når flisen eller biogassen brændes.

Man overser imidlertid dermed, at ganske rigtigt tager kulstoffet blot en karruseltur, men for hver omdrejning fortrænges en tilsvarende mængde fossilt kulstof. At bremse denne karrusel er altså det samme som at fremme brugen af fossilt energistof.

I tal kan en dansk veldrevet skov år efter år opsamle CO2 og producere energistof svarende til ca. 5 ton CO2 pr. ha pr. år. De 80.000 ha, der er planer om at gøre til urørt skov, vil således direkte skade Danmarks CO2-regnskab med 400.000 ton CO2 pr. år, men desværre fremgår dette af ovennævnte grunde bare ikke af det officielle CO2-regnskab.

Næsten for at føje spot til skade er det brugeren af træet, der får de officielle miljøpoint, hvorimod producenten af det grønne energistof negligeres.
Det helt analoge ses inden for landbruget, hvor dyrkerne blot får at vide, at deres traktor bruger sort diesel, hvorimod det er brugerne af biogassen eller biodieselen der får pointene.

Der bør således laves et regneprogram, der også indregner produktion af energistof, da dette jo på mange måder er mere prisværdigt end at forbruge det.

Læs også: Danmark fyrer med biomasse fra beskyttet natur i Estland og Letland

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Naturligvis er det bedst for naturen at vi ikke driver skovdrift. Dyr og planter har helt klart bedst forhold i uberørt natur.

Biomasse til energi er helt overflødigt da vi har andre metoder med mange tusind gange større energi indhold og uden brug for enorme naturområder.

Men alt her i Danmark, drejer sig kun om kortsigtet økonomisk gevinst.

  • 21
  • 29

Naturligvis er det bedst for naturen at vi ikke driver skovdrift. Dyr og planter har helt klart bedst forhold i uberørt natur.

Biomasse til energi er helt overflødigt da vi har andre metoder med mange tusind gange større energi indhold og uden brug for enorme naturområder.

Men alt her i Danmark, drejer sig kun om kortsigtet økonomisk gevinst.

@ Michael

Her i Danmark ser vi på hele systemet. Og når biomasse hurtigt kan erstatte fossile brændsler, så er det helt klart en fordel for klimaet. Træ er i det hele taget et materiale der kan medvirke til at nedbringe CO2 udledningen på mange andre måder. Et godt sted at lære mere er at starte med bogen her. https://www.trae.dk/artikel/litteratur-kli...

  • 15
  • 8

Jacob Rasmussen

Artiklens forfatter ser naturen som noget der skal udnyttes og det kolliderer helt klart med det store flertal af danskere, der ser naturen som et rekreativt åndehul og betragter biodiversitet som en selvstændig værdifuld ting vi ikke vil opgive.

Man skal vel helt ud til Nye Borgerlige og Liberal Alliance for at finde decideret vilje til at decimere naturen yderligere.

Derudover gider han ikke at sætte sig ind i det han skriver om, men hævder bare tal uden kildeangivelser.

Der er absolut ingen pointe i at give sig til at dyrke jord til biomasse.

Det som eventuelt kommer på tale er agrovoltaics med græs og dyrkning af maritime områder, hvor det er væsentligt at indsamle biomasse som opstår pga. overgødsning.

Sidst men ikke mindst så er ingen imod at rense forurening eller håndtere skrald og organisk affald.

  • 11
  • 23

Artiklens forfatter ser naturen som noget der skal udnyttes og det kolliderer helt klart med det store flertal af danskere, der ser naturen som et rekreativt åndehul og betragter biodiversitet som en selvstændig værdifuld ting vi ikke vil opgive.

@ Jens

Det har uden tvivl noget at gøre med at en større og større del af befolkningen fjerner sig mere og mere fra naturen, og ofte kun ser den ud over kanten på altankassen i byen.

Der er. som flere fagfolk også påpeger, ikke nogen misforhold mellem at bruge naturens ressourcer og bevare biodiversitet. https://www.hedeselskabet.dk/klimaskov/kli...

  • 15
  • 17

Jacob Når det gælder offentlige midler, så mener jeg at vi skal tænke udover vores egen danske næsetip, og derfor udelukkende skalere teknologier med globalt potentiale og dertil hører biomasse fra dyrket land ikke.

  • 8
  • 9

Har ikke længere adgang til Ingeniørens PLUS-indhold, og ved derfor ikke i hvor høj grad nogen ønsker at stoppe skovproduktionen i Danmark. For at løse vores egen naturkrise, skal vi selvfølgelig gøre noget ved vores egne arealer, og for tiden har vi både alt for lidt skov og alt for meget af den er produktionsskov.

Lad staten opkøbe landbrugsarealer, og lad en stor del af både disse arelaler og af de eksisterende skove, blive til vilde skovområder, så bliver der både plads til natur og til produktionsskov (hvadenten træet skal bruges til biomasse eller ej).

  • 15
  • 5

For at løse vores egen naturkrise, skal vi selvfølgelig gøre noget ved vores egne arealer, og for tiden har vi både alt for lidt skov og alt for meget af den er produktionsskov.

Poul - når man snakker manglende biodiversitet, burde man så ikke først rette blikket mod dem der optager 61% af vores areal med intersive drevne landbrugsareal, der nærmer sig ørkentilstande i stedet for at falde over de 14% skove hvoraf nogle er intensivt drevne plantager og kulturskove. Ikke at det skal undskyldes; men havde der været biodiversitet i de 61% havde vi også kunnet leve med den nuværende skovdrift.

Hvor blev alle gravhøjene og læbælterne af?

Og 80% af det der avles er til foder til svinene som vi eksporter....

Billedet på denne side siger rigtigt meget om hvordan det er gået i dansk landbrug de sidste 50 år https://gylle.dk/kun-en-kulturrevolution-v...

  • 14
  • 11

@Karsten Henneberg - Der mangler både store og små (vilde) naturområder,, læhegn og markstier. Ser ingen modsætning.

  • 6
  • 2

Har ikke længere adgang til Ingeniørens PLUS-indhold, og ved derfor ikke i hvor høj grad nogen ønsker at stoppe skovproduktionen i Danmark. For at løse vores egen naturkrise, skal vi selvfølgelig gøre noget ved vores egne arealer, og for tiden har vi både alt for lidt skov og alt for meget af den er produktionsskov.

Lad staten opkøbe landbrugsarealer, og lad en stor del af både disse arelaler og af de eksisterende skove, blive til vilde skovområder, så bliver der både plads til natur og til produktionsskov (hvadenten træet skal bruges til biomasse eller ej).

@ Poul

Det er jo selvfølgelig en holdning at mene at vi har alt for lidt skov. Fakta er imidlertid, at vi har mere skov end vi har haft de sidste mange hundrede år. I 1700-tallet var Danmarks skove tæt på helt at blive udryddet. Kun 2 – 3 % af landet var da dækket af skov.

Folketinget vedtog i 1989 et mål om at fordoble Danmarks skovareal, så det indenfor en periode på omkring 75 år skulle nå op på 1.075.000 ha (25 % af Danmarks areal). Siden da er skovarealet i gennemsnit vokset med over 3.300 ha årligt fra omkring 532.000 ha til de nuværende ca. 627.338 ha,(godt 14%) så det er gået i den rigtige vej.

I 2016 blev der i Folketinget lavet en “Naturpakke” og i januar 2018 meddelte regeringen at 13.300 hektar fordelt på 45 skove rundt omkring i Danmark vil forvandlet til enten urørt skov eller anden biodiversitetskov

  • 14
  • 3

Tilføjelse Cirka lige så stort areal af Danmark som er dækket af skov, er optaget af veje, jernbaner, bygninger, haver, parkeringspladser og øvrige kunstige overflader.

  • 12
  • 2

God ide med opkøb af landbrugsjord til skovrejsning. Det ville blive mere interessant at bo ude på landet. Vigtig at det er offentlig skov, for så må man gå uden for stierne.

  • 4
  • 6

Der er masser af eksempler på, at biodiversiteten øges p.g.a. kulturindgreb fra menneskets side.

Det er rigtigt. De eneste områder hvor dyr kan være på egne betingelser er omkring Tjernobyl,militære skydeområder og der hvor der ligger sennepsgas. Alle andre steder er der en masse inderligt overflødigt offentlig lønnede der går i miljø-vejen.

Du misforstår. Danmark ville være helt dækket af skov, hvis mennesket ikke havde indfundet sig. Med skov over det hele, ville vi hverken have lyngheder, viber eller lærker osv. osv. Der er masser af varierende biotoper, som er kommet til p.g.a. den kulturindgriben, mennesket har medført.

  • 19
  • 1

Naturligvis er det bedst for naturen at vi ikke driver skovdrift. Dyr og planter har helt klart bedst forhold i uberørt natur.

Hvis man lader en skov stå urørt, så vil den finde en balance, som ikke nødvendigvis giver mest mulig biodiversitet.

Alt lagt ud i brakmark og alt lagt ud i skov er på sin vis lige dårligt. Derfor er det oplagt at vi både kan have biodiversitet og fjerne træstammer. Grenene lader vi jo ligge.

Klimamæssigt, kan jeg også forestille mig at der ophobes mere biomasse, hvis skoven plejes, så der altid er træer i en optimal vækstfase.

  • 15
  • 4

Ja Karsten vi skal også stoppe med importere materialer, bearbejde dem og bruge strøm der er delvis ( for en stor del) frembragt ved affalds og fossilafbrænding og eksporterer de bearbejdede materialer. CO2en derfra kunne vi med lethed undvære og derved nærme det ønskede CO2 niveau.

Med hensyn til at reducere landbrugets størrelse, har man med succes plantet Vestkoven , ved at indrage den bedste landbrugsjord på Sjælland. Gartnerierne der befandt sig der, forsynede København med grøntsager, som nu må importeres, eller fremstilles kunstigt i lysfabikker med mange etager.

Man kan faktisk gå over åen efter vand på mange måder.

  • 6
  • 8

Hvis man gerne vil have en polariseret debat, skal man bare starte en debat om enten skove, atomkraft eller religion. Nå nej, det sidste diskuterer man ikke her på ing.dk ;-)

Må jeg minde om, at der findes mellemting imellem de to ekstremer med urørt skov og intensiv granplantage...

Må jeg også minde om, at der er masser af "ung" biodiversitet i intensivt udnyttede skove, mens man aktivt skal arbejde for "gammel" biodiversitet i dem. Det vil nødvendigvis koste på den "gamle" biodiversitet, hvis man udnytter vedmassen, men til gengæld kan der være masser af ung biodiversitet i udnyttede skove.

Debatten om biodiversitet i skove handler i høj grad om, hvilken type biodiersitet man ønsker. Personligt mener jeg, at vi skal have biodiversitet i alle "alderstrin" i skovene, men jeg er græsk-katolsk overfor, om forholdet mellem dem er noget bestemt.

  • 6
  • 2

Debatten om biodiversitet i skove handler i høj grad om, hvilken type biodiersitet man ønsker.

Jeg er vist enig med dig, Stig. Jeg finder det deprimerende, at Danmarks Naturfredningsforening kører en fagligt usaglig kampagne med alarmerende udtalelser igen og igen om 2000 akut udryddelsestruede arter i Danmark. Haren hævdes at være en af dem. Heldigvis har haren gennem de sidste 6-7 år invaderet Herlev, hvor jeg bor. Jeg ser dem næsten hver dag nu. Det glæder mig rigtig meget. Og der er stadig jagt på haren. Der skydes ifølge jægerforbundet over 50.000 hver år. Hvis den var lige ved at drage sit sidst suk, var den jo nok blevet totalfredet.

Jeg er tilhænger af mere urørt natur i Danmark. Vi kan ikke både synge, at fuglen og den fattige også skal være mæt, samtidig med at vi støvsuger det åbne land for levesteder for alle de andre skabninger. Jeg bliver bare trist til mode, når man vælger at kæmpe en god sag med urent trav.

  • 8
  • 0

Hegn forhindrer småvildt? Det forstår jeg ikke. Jeg ser jævnligt krondyr og køer græsse sammen på indhegnede marker, så at hegn skulle stoppe småvildt, har jeg svært ved at tro på? De små dyr går under de elektriske hegn, hjorte springer formentligt over?

Men får er naturligvis indhegnet så "ulvesikkert", at det bliver svært for dyrene at komme igennem. Det er ligesom meningen med et ulvesikkert hegn. Men så mange får er der vist heller ikke i Danmark.

  • 3
  • 4

Der er masser af eksempler på, at biodiversiteten øges p.g.a. kulturindgreb fra menneskets side.

Jeg påstår ikke du tager fejl, Søren, men, er du ikke rar at linke til nogle af disse "masser af" dokumenterede eksempler?

Når jeg skriver "masser af eksempler", er det ud fra det helt generelle, at Danmark ville være dækket af skov, havde det ikke været for menneskets indgriben og opdyrkning siden stenalderen. En stor del af naturplejeindsatsen, som det kaldes, handler jo om at undgå, at områder springer i skov. Det gælder plejen af lyngområderne i Jylland, engene i ådalene og generelt udsætning af store græssere i naturparker og diverse andre områder. Vi begræder nedgangen i bestandene af lærker, viber, agerhøns osv., som hører til det åbne land, men havde landet ikke været opdyrket, ville der ikke være ret mange af dem, fordi de ikke er skov-fugle. Jeg savner lidt erkendelse af, at Danmark er et kulturelt påvirket landområde fra Gedser til Skagen, og at vi derfor har og får den biodiversitet, vi vælger at have. Og at vælge den skovdiversitet, der ville have været her, havde vi ikke selv været her, det ville være helt absurd.

  • 5
  • 2

Jeg tænker, at der er mange ting man kan gøre for at få et andet kompromis mellem biodiversitet og skovdrift. Man kan eksempelvis:

  • Fjerne grøfter og i stedet tillade moser i skoven, og derved fremme en del af den våde biodiversitet (eksempelvis Stor Salamander)
  • Have urørte træer ved moseområder, og placer evt enkeltstammer her
  • Lade enkeltræer blive fældet højt på stammen i tørre områder af skoven
  • Lade områder være lysåbne i nogle år efter fladefældning
  • Når man tilplanter lysåbne områder, så gør det etageret (eksempelvis med asp og lærk som ammetræer)
  • Inddele skoven i "aldre", så man får en mosaikstruktur

Bortset fra ammetræerne, er det vel tiltag som mindsker tilvæksten, men ikke nødvendigvis voldsomt meget. Men det giver nok lidt ekstraarbejde, især hvis man vil arbejde mere med våde/tørre områder af skoven. At man skal lade nogle træer være urørte er vist allerede en del af praksis, så det har jeg ikke medtaget.

  • 3
  • 0

Nej, men det ville så hjælpe på forståelsen hvis du læste det jeg linkede til, før du udtaler dig.

Det har jeg da læst, men det handler jo ikke om en landmand, men om en milliardær og byggematador, hvor kommunen er ved at undersøge, om hegnet er ulovligt eller ej? Folks beskrivelse er iflg. artiklen, at det ligner en KZ-lejr.

Med al ære og respekt mener jeg ikke, at et link om et ulovligt hegn, opført af en byggematador, kan tillægges nogen vægt i spørgsmål om land- og skovbrug....

  • 6
  • 2

Der er tale om et hegn der er to meter højt, og utroligt finmasket i bunden, så alt større end en rotte ikke kan komme igennem.

Den slags hegn bruges hvor der er tale om frugttræer, buske, juletræer eller nyplantet skov. Men hvad har det med skovdrift at gøre? Ved nyplantning af skov er hegnet kun midlertiddigt.

Har selv brugt et sådant hegn på ca. 1 ha nyplantet skov, og har lige fjernet hegnet efter 8 år. Det er et område der var stormskadet. Det nyplantede er blandet løvtræ. Ræve og grævlinge har det ikke kunnet holde ude, da de graver sig under hegnet. Fasan og andre fugle har jeg set holde til i området. Det er primært rådyr og harer der holdes ude med hegn.

Har dog set mange frugt- og bærplantager indhegnet, for at holde de tobenede vilde dyr ude.

  • 6
  • 1

Men hvad har det med skovdrift at gøre?

Nu var det sådan set en kommentar til Sørens indlæg om harer!

Men hvis du sætter sådan et hegn op "midlertidigt" således at der ingen passage er fra kysten og 2 km ind i landet, så kan det gøre ufatteligt megen skade på 8 år - og vi taler om langt, langt mere end bare en hektar.

Samtidig med området omkring er plastret til med juletræer som også er indhegnet, så ikke kun går det ud over vildtet, lærker mv. er også helt forsvundet - det bliver meget fattigt.

  • 2
  • 2

Milliardær på landbrug? Artiklens "byggematador" lyder mere troværdigt.... https://finans.dk/erhverv/ECE11420438/sky-...

Der er flere sider af den mønt.

Ifølge artiklen vil han lave afgræsning som naturpleje. Det bliver man ikke rig på...

Hvad agendaen præcist er, er der ingen der ved - og det kan faktisk godt være lidt bekymrende, bla. fordi sønnen har prøvet at lobby'e for kæmpesommerhuse på jordene.

Det sidste har Halsnæs kommune så skudt ned, men forestillingen er som bekendt ikke slut før den fede dame har sunget.

Men hvis han virkelig har tænkt sig at bruge område til afgræsning, hvorfor så hegne det ind på den måde?

I øvrigt er jeg ikke helt enig i KZ bemærkningen, for hegnene er egentlig udført ret diskret, men funktionen som spærrer for harer og andet vildt er indiskutabel.

  • 1
  • 2

Samtidig med området omkring er plastret til med juletræer som også er indhegnet, så ikke kun går det ud over vildtet, lærker mv. er også helt forsvundet - det bliver meget fattigt.

De hegn der bruges, holder ikke fugle som lærken ude. I Halsnæs er der ingen ulve (endnu), så hvis det er til afgræsning er det skudt over målet. Måske er det får eller geder der skal afgræsse? Eller er det et område der bruges af hundeejere med løsgående hunde?

  • 1
  • 3

Mon ikke han vil lave det om til en luksusgrund til sig selv? Nå, det kan vi gætte på længe, men jeg kan ikke se, hvad det har med skovbruget at gøre?

  • 2
  • 1

De hegn der bruges, holder ikke fugle som lærken ude.

Nej det ved jeg godt - det var mere et surt opstød over alle de rådne juletræer som er en øjebæ, og hvor der intet fugleliv er.

Måske er det får eller geder der skal afgræsse

Det vides ikke, men der er helt sikkert en skjult agenda.

Og hvorfor pløje det hele op, hvis der bare er tale om afgræsning?

Eller er det et område der bruges af hundeejere med løsgående hunde?

Nej.

Og i øvrigt har der gået heste før, men udelukkende med et almindeligt elektrisk hegn, som ikke gjorde nogen skade i jordhøjde, og som råvildtet sagtens kunne hoppe over.

  • 2
  • 2

Nå, det kan vi gætte på længe, men jeg kan ikke se, hvad det har med skovbruget at gøre?

Det var stadig i forlængelse af Sørens kommentarer:

Vi kan ikke både synge, at fuglen og den fattige også skal være mæt, samtidig med at vi støvsuger det åbne land for levesteder for alle de andre skabninger.

Vi begræder nedgangen i bestandene af lærker, viber, agerhøns osv., som hører til det åbne land, men havde landet ikke været opdyrket, ville der ikke være ret mange af dem, fordi de ikke er skov-fugle. Jeg savner lidt erkendelse af, at Danmark er et kulturelt påvirket landområde fra Gedser til Skagen, og at vi derfor har og får den biodiversitet, vi vælger at have. Og at vælge den skovdiversitet, der ville have været her, havde vi ikke selv været her, det ville være helt absurd

Men du har måske monopol på debatten, og de deraf afledte?

  • 2
  • 3

Nej det ved jeg godt - det var mere et surt opstød over alle de rådne juletræer som er en øjebæ, og hvor der intet fugleliv er.

De steder jeg kommer forbi med juletræer, er der fugle. Dog benyttes der skræmmedrager for at holde nogle fugle væk, mest fordi de går på de nye nåleskud. Afpillede juletræer, er der ingen værdi i.

Men lærken har jeg set i marken i marts og stær og vipstjert her før påsken. Så det har måske været mere koldt i nordsjælland end i sydjylland.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten