Debat: Skovene er nøglen til klima og biodiversitet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Debat: Skovene er nøglen til klima og biodiversitet

Illustration: Danmarks Naturfredningsforening
Morten Pedersen, afdelingschef, Danmarks Naturfredningsforening Illustration: Danmarks Naturfredningsforening

Vi har to store udfordringer. En klimakrise og en biodiversitetskrise. Begge skal løses, og heldigvis kan nogle af løsningerne på klimakrisen findes ved at styrke biodiversiteten.

Men et øget forbrug af biomasse gavner hverken klima eller biodiversitet. Biomasse forstået som træ, vi henter ud fra skovene og bruger i fjernvarmeforsyningen, var tidligere den mulige og hurtige vej til at udfase kullene. Det har betydet milliardstore investeringer i biomasse i energisektoren med anlæg, der ifølge Teknologikataloget står de næste 30-40 år.

I dag bliver over halvdelen af træproduktionen fra de danske skove brændt af i kraftvarmeværker, og importen af flis er fra 17 PJ i 2013 til forventet 48 PJ i 2020 næsten tredoblet. Der importeres store mængder træ til afbrænding fra flere steder i verden. Danmark ligger nr. 5 på listen over EU-lande med det højeste biomasseforbrug som andel af det samlede energiforbrug. Sverige, Finland, Letland og Litauen ligger alle over Danmark. Disse lande har dog store arealer med skov og har derfor ikke behov for at importere fast biomasse. Det er ikke holdbart. Det er ikke bæredygtigt.

Nu kører debatten så, og her er det vigtigt at forstå, at Danmarks Naturfredningsforening står lige så hårdt på naturens side, som på klimaets og derfor lægger en helhedsbetragtning ned over brugen af biomasse. I forhold til biodiversiteten spiller skovene en nøglerolle. I udlandet og i Danmark. Den seneste rapport om naturens tilstand viser, at naturen i Danmark går yderligere tilbage. Og det er særligt skidt i skovene.

Det er alvorligt. Det beskedne skovareal i Danmark er især såkaldt unge produktionsskove, hvor skovbrug har fortrængt truede arters levesteder. Under 1 procent af Danmarks areal er urørt skov, hvor biodiversiteten har førsteprioritet. Det er selvsagt et problem, og 40 procent af Danmarks truede arter lever i skovene.

Nogle af de dyr, som især har gavn af urørt skov, er fugle, der bygger reder i gamle træer med huller og sprækker. Det gør spætter, mejser og ugler eksempelvis. Hvis spætten først laver bolig i et hult træ, så åbner det op for, at mange andre arter kan flytte ind. Et spættehul kan blive levested for svampe og insekter. Det sker også, at flagermus overtager spættehuller for at yngle.

Ud over fugle og flagermus, så er urørt skov også til fordel for skovens nedbrydere, som for alvor kan boltre sig i dødt træ. Biller, orme og svampe er bare nogle af dem, som spiller en helt central rolle i nedbrydningen af dødt organisk materiale, som er en væsentlig del af skovens økosystem.

Det giver sig selv, at når vi tager revl og krat ud af skovene for at putte det i den lokale energiforsyning, så svækker det biodiversiteten.

Så det skal vi holde op med. Det gode er, at skove, der får lov at stå fri af produktion, også vil være en enorm stærk allieret, når det gælder klimaet. FN’s klimapanel, IPCC, peger i en ny rapport på, at bevarelsen af eksisterende skove og etableringen af nye skove er en af de mest effektive måder at lagre CO2 på.

Fra international forskning, blandt andre Luyssaert og McGarvey, ved vi, at urørt skov indeholder et større lager af CO2 end produktionsskov. Produktionsskove, som får lov at blive stående som urørte skove, vil altså dels bevare deres nuværende CO2-lager, dels fortsætte med at trække betydelige mængder CO2 ud af atmosfæren i hvert fald i årtier fra nu.

Skal alle skove så bare stå og falde uden menneskelig påvirkning? Nej. Vi kan stadig og skal stadig bruge træ fra langt de fleste skove. I Danmarks Naturfredningsforening vurderer vi, at 20 procent af skov­arealet skal stå urørt – det vil sige, at der i større eller mindre omfang kan ske træproduktion i resten. Men vi skal give produktionstræet så lang levetid som træprodukter som muligt og lade det gå gennem flere livsfaser i stedet for blot at brænde det af, og vi efterlyser en ordentlig træstrategi som en del af en kommende national bioøkonomistrategi.

Biomassen, der hentes fra produktionsskove, skal fungere som en erstatning for andre materialer, der udleder en stor mængde CO2 (beton og så videre) og skal bruges på en måde, der lagrer CO2’en i længst mulig tid, eksempelvis ved at bruge den i vores bygninger eller i møbler.

Afbrænding af biomasse er således ikke fremtiden. Og indtil alternative og reelle VE-teknologier er på plads, er det bydende nødvendigt, at vi skaber et system, der sikrer, at både den danske og den importerede biomasse, der anvendes i energisektoren og i alle andre sektorer, lever op til alle de nødvendige bæredygtighedskriterier. Her har energibranchen taget nogle gode skridt, men der er stadig lang vej at gå.

Kriterierne skal blandt andet garantere, at der ikke sker en nettoudledning af CO2 fra skovforvaltningen, og at vi får tilstrækkeligt styr på beskyttelsen af biodiversiteten for al den biomasse, der anvendes, både fra skovene og uden for skovene. Det skal ske på to måder: en bedre certificering, end vi har i dag, baseret på en egentlig regulering – og en effektiv håndhævelse af reguleringen.

Danmarks Naturfredningsforening ønsker at få ophøjet en forbedret udgave af den eksisterende brancheaftale til lov, fordi vi så får bedre styr på bæredygtigheden af den faste biomasse, der trods alt vil blive brændt af de næste 20-30 år i de helt nye anlæg, der allerede står og bruger løs af skovene. Loven skal bl.a. indeholde krav om dokumenteret fastholdelse af kulstoflager og at alt fast biomasse skal være certificeret. Desuden skal de små anlæg med, som i dag ikke er med i den eksisterende brancheaftale og derfor ikke er underlagt nogen krav om bæredygtighed.

I dag er en meget stor del af det, der brændes af i de mindre anlæg, værdifulde biodiverse læhegn, gamle bondeskove osv. Den biomasse estimeres til at udgøre omkring 30 procent, og der er ikke nogen krav til biomasse, der kommer fra disse ‘ikke-skove’. Det skal vi have styr på.

Vi efterlyser også en plan for udfasningen af biomasseafbrændingen i den danske energisektor. Det kræver, at vi får et solidt grundlag, som Folketinget kan bruge, når energiaftalen skal genforhandles.

Udfasningsplanen skal indeholde scenarier for, hvor hurtigt reelle VE-teknologier direkte kan erstatte biomasse. Teknologierne er velkendte og kan både producere, lagre og distribuere energien på en god måde – sol, vind, geotermi, biogas og så videre, koblet med varmepumper, energilagring, elektrofuels med videre, så vi samtidig opretholder forsyningssikkerheden i det danske energisystem.

Heldigvis er mange af de nødvendige, nye teknologier godt på vej ind i energisystemet – men der er behov for at presse på med den rigtige regulering af både afgifter og lovgivning for at sikre, at det sker så hurtigt som muligt.

Skovene – de skal i langt større grad være urørte til gavn for klima såvel som biodiversitet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

i de lavtliggende områder, især omkring vandløb, vil også i den grad bidrage til at forbedre vandmiljøet til lands og til havs.

Når gevindsterne tælles ind i forhold til klima, vandmiljø (både grundvand, forhindrede oversvømmelser og forbedre havmiljø) og biodiversitet, så virker potentialet meget stort. De to milliarder, som nu er sat af til at tage landbrugsjord ud ind til 2030, kan slet ikke udtømme det potentiale, der ligger her.

Økonomisk er det også svært at se sådanne initiativer som andet end rent overskud, al den stund at dansk landbrug stort set ikke har haft noget driftsoverskud de sidste mange år, efter at de offentlige subsidier er regnet fra.

Det stigende grundvandspejl og flere egentlige oversvømmelser, takket være det ændrede nedbørsmønster/global opvarmning, har gjort mange af de lavtliggende jorde uegnede til dyrkning af korn, som fylder det meste af de 80 % af det danske landbrugsareal, der går til forderproduktion.

Nogle af de lavliggende arealer kan blive til overdrev, få lov til at springe i krat eller holdes nede med græssende kvæg.

Nogle kan sås til med græs, som der evt. årligt kan tages nogle slet fra, fx til produktion af protein tilskudsfodder.

Ådale, med slyngede vandløb, krat, græs m.m. i de øvre løb kan være med til at holde på vandet, så oversvømmelser begrænses længere nede, hvor der kan være risiko for oversvømmelse af bygninger m.m.

Der er så mange entydigt hensigtsmæssige grunde til at tage de lavtliggende arealer ud af det kapitalintensive men ekstremt uøkonomiske landbrugs forvaltning.

Men det er lige som om, at den instans, som agerer og tager initiativ ud fra en samlet vurdering af fordelene ved det at tage lavtliggende landbrugsjord ud, ikke findes. Enten er det klima for sig, biodiversitet for sig, grundvand for sig, havmiljø for sig. Og hver gang skal et hensyn prioriteres alene, over for de herskende landbrugsinteresser. Men i virkeligheden vinder hele rækken over et erhverv, der slet ikke har nogen økonomi i forvejen af den art, som man påstår at man står for, nemlig rentabelt liberalt landbrug på markedsbetingelser.

  • 5
  • 3

...her er det vigtigt at forstå, at Danmarks Naturfredningsforening står lige så hårdt på naturens side, som på klimaets...

  • for to år siden sagde Haderslev Kommune (endegyldigt?) nej til opstilling af 39 vejrmöller i et fredet naturområde vest for Gram.:

https://www.tvsyd.dk/haderslev/ingen-vindm...

Tusindvis af lokale indsigelser*) afgjorde omsider sagen - men ingen af dem kom fra DN!

Ret mig endelig, hvis jeg har overset noget! ;)

*) https://imgur.com/a/bCnw9Bf

  • 5
  • 0

Tænk hvis nogen var så tosset at bygge atomkraft i Danmark.

Fx på eksisterende kraftværker, så Danmark blev 110% selvforsynende med både el og fjernvarme, uden at det optog en eneste ekstra hektar.

Så kunne nogle få den tåbelige ide, at rive alle vindmøllerne ned, og fjerne alle solcellerne fra de mange tusind ha, som de optager, pg måske lukke de utallige halmfyr og biomasse kedler, der idag brænder 9 millioner tons skov, halm og affald.

Så kunne vi pløje halmen ned og bevare alle næringstofferne og kulstoffet i muldlaget, istedet for at køre det til fjernvarmeværket, og sende det ud gennem skorstenen.

Jeg håber ingen får den tåbelige ide, at en ekstrem kompakt energikilde, der operere uafhængigt af vejr og vind, kunne reducerer mængden af giftige gasser i vores atmosfære, som årligt dræber 7 millioner mennesker og milliarder af dyr.

Men det vil jo være en tåbelig ide og slet ikke grøn nok for Danmarks Naturfredning, vel?

  • 9
  • 6

Hvorfor dog ikke i kraftvarmeværker gå over til naturgas, der kun udleder ca halv mængde CO2 per produceret kWh? Hvorfor forøge CO2-indholdet i atmosfæren unødigt?

  • 3
  • 3

Men hver gang nogen siger atomkraft, siger de også strøm til ~80 øre/kWh. Og de siger det, vel vidende at ingen dansk politiker (ud over LA) tør sige ja til atomkraftværker.
Så det er en død fisk, økonomisk og politisk.

Selvom jeg er tilhænger af atomkraft, så mener jeg det er spild af penge. Solceller, vindmøller og batterier er en billigere plan. Varmepumper og varmesøer kan levere fjernvarmen.

https://www.energy-storage.news/news/lcoe-...

  • 3
  • 5

For tiden stiger koncentrationen med ca 2 ppm om året selv om verden udleder 4,6 ppm om året. Det betyder vel at det er det er ligegyldigt om det vi udleder kommer fra biomasseafbrænding eller fossilafbrænding. Det betyder så, ved biomasseafbrænding, at der udledes dobbelt så meget CO2 som nødvendigt. Er det smart?

  • 3
  • 4

At det er CO2 af fossil oprindelse, er vel kun et problem indtil vi finder LØSNINGEN og kan begynde at nedsætte vores CO2 udslip så meget, at naturen årligt kan begynde at optage lige så meget og endda mere CO2 end vi udleder. I den situation vil det være smart at der er så lidt CO2 i atmosfæren som muligt.

  • 0
  • 2

80 øre pr KWh?

Tænk at den løgn for lov at florerer igen og igen.

Det er ufatteligt at debatører på et seriøst medie er så uvidende og lette at manipulerer til at tro på sådant noget vrøvl.

80 øre pr KWh er baseret på Hinkley Point C, som er en prototype maskine bygget i et af de politisk dårligst ledede lande i EU.

Værket leverer ikke fjernvarme, som i Danmark vil forøge indtjeningen med 50%.
Det er baseret på privat financiering af 9% lån over 20 år, trods værkets levetid på
+60 år.

Atomkraft bygges for 1/3 af prisen i Kina, SydKorea, og Rusland, men de er naturligvis også MEGET dygtigere end vi er i EU.

Men det jeg slet ikke fatter er hvorfor prisen pr KWh er vigtigere end klima, miljø og natur, når nu alternativet er Naturgas.

  • 8
  • 5

Søges på "Lazard's Levelized Cost of Energy Analysis—Version 13.0" fås en PDF som på side 3 viser hvilke pris-intervaller forskellige energikilder koster.
@Michael Fos: Kan du acceptere det som udgangspunkt for sammenligning af priser?

  • 3
  • 0

og mens vi diskuterer, om vi skal løse problemet med VE eller KK stiger CO2 indholdet, og biodiversiteten falder.

Vi kommer imho ikke uden om KK - også selv om det evt. er at støtte/købe el fra KK i andre lande, hvis DK er for lille til selv at lege med det.

Det er på høje tid, nogen råber rigtigt højt om, at det udelukkende er et mediestunt skiftende danske regeringer har gang i med deres "bio"masse.

Få i stedet fingeren ud og etabler noget ægte CO2 fri energi

  • 3
  • 4

Hvorfor dog ikke i kraftvarmeværker gå over til naturgas, der kun udleder ca halv mængde CO2 per produceret kWh? Hvorfor forøge CO2-indholdet i atmosfæren unødigt?

Når du brænder naturgas, bringer du nyt kulstof ind i naturens kredsløb. Derefter vil kulstofmængden i naturens kredsløb være forhøjet for evigt - eller i hvert fald i mange hundrede tusinde år.

Hvis du brænder et træ af og planter et nyt på samme sted, foretager du en midlertidig flytning af kulstof fra eet sted i naturens kredsløb til et andet sted i naturens kredsløb. Når det nye træ om hundrede år er vokset op, er du tilbage ved udgangspunktet. Der er altså ikke sket nogen varig ændring.

Så afbrænding af naturgas er en utroligt kortsigtet løsning, der svarer til at pisse i bukserne for at holde varmen. Det giver måske mening her og nu, men på langt sigt er det katastrofalt.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten