Debat: Skovene er nøglen til klima og biodiversitet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Debat: Skovene er nøglen til klima og biodiversitet

Illustration: Danmarks Naturfredningsforening
Morten Pedersen, afdelingschef, Danmarks Naturfredningsforening Illustration: Danmarks Naturfredningsforening

Vi har to store udfordringer. En klimakrise og en biodiversitetskrise. Begge skal løses, og heldigvis kan nogle af løsningerne på klimakrisen findes ved at styrke biodiversiteten.

Men et øget forbrug af biomasse gavner hverken klima eller biodiversitet. Biomasse forstået som træ, vi henter ud fra skovene og bruger i fjernvarmeforsyningen, var tidligere den mulige og hurtige vej til at udfase kullene. Det har betydet milliardstore investeringer i biomasse i energisektoren med anlæg, der ifølge Teknologikataloget står de næste 30-40 år.

I dag bliver over halvdelen af træproduktionen fra de danske skove brændt af i kraftvarmeværker, og importen af flis er fra 17 PJ i 2013 til forventet 48 PJ i 2020 næsten tredoblet. Der importeres store mængder træ til afbrænding fra flere steder i verden. Danmark ligger nr. 5 på listen over EU-lande med det højeste biomasseforbrug som andel af det samlede energiforbrug. Sverige, Finland, Letland og Litauen ligger alle over Danmark. Disse lande har dog store arealer med skov og har derfor ikke behov for at importere fast biomasse. Det er ikke holdbart. Det er ikke bæredygtigt.

Nu kører debatten så, og her er det vigtigt at forstå, at Danmarks Naturfredningsforening står lige så hårdt på naturens side, som på klimaets og derfor lægger en helhedsbetragtning ned over brugen af biomasse. I forhold til biodiversiteten spiller skovene en nøglerolle. I udlandet og i Danmark. Den seneste rapport om naturens tilstand viser, at naturen i Danmark går yderligere tilbage. Og det er særligt skidt i skovene.

Det er alvorligt. Det beskedne skovareal i Danmark er især såkaldt unge produktionsskove, hvor skovbrug har fortrængt truede arters levesteder. Under 1 procent af Danmarks areal er urørt skov, hvor biodiversiteten har førsteprioritet. Det er selvsagt et problem, og 40 procent af Danmarks truede arter lever i skovene.

Nogle af de dyr, som især har gavn af urørt skov, er fugle, der bygger reder i gamle træer med huller og sprækker. Det gør spætter, mejser og ugler eksempelvis. Hvis spætten først laver bolig i et hult træ, så åbner det op for, at mange andre arter kan flytte ind. Et spættehul kan blive levested for svampe og insekter. Det sker også, at flagermus overtager spættehuller for at yngle.

Ud over fugle og flagermus, så er urørt skov også til fordel for skovens nedbrydere, som for alvor kan boltre sig i dødt træ. Biller, orme og svampe er bare nogle af dem, som spiller en helt central rolle i nedbrydningen af dødt organisk materiale, som er en væsentlig del af skovens økosystem.

Det giver sig selv, at når vi tager revl og krat ud af skovene for at putte det i den lokale energiforsyning, så svækker det biodiversiteten.

Så det skal vi holde op med. Det gode er, at skove, der får lov at stå fri af produktion, også vil være en enorm stærk allieret, når det gælder klimaet. FN’s klimapanel, IPCC, peger i en ny rapport på, at bevarelsen af eksisterende skove og etableringen af nye skove er en af de mest effektive måder at lagre CO2 på.

Fra international forskning, blandt andre Luyssaert og McGarvey, ved vi, at urørt skov indeholder et større lager af CO2 end produktionsskov. Produktionsskove, som får lov at blive stående som urørte skove, vil altså dels bevare deres nuværende CO2-lager, dels fortsætte med at trække betydelige mængder CO2 ud af atmosfæren i hvert fald i årtier fra nu.

Skal alle skove så bare stå og falde uden menneskelig påvirkning? Nej. Vi kan stadig og skal stadig bruge træ fra langt de fleste skove. I Danmarks Naturfredningsforening vurderer vi, at 20 procent af skov­arealet skal stå urørt – det vil sige, at der i større eller mindre omfang kan ske træproduktion i resten. Men vi skal give produktionstræet så lang levetid som træprodukter som muligt og lade det gå gennem flere livsfaser i stedet for blot at brænde det af, og vi efterlyser en ordentlig træstrategi som en del af en kommende national bioøkonomistrategi.

Biomassen, der hentes fra produktionsskove, skal fungere som en erstatning for andre materialer, der udleder en stor mængde CO2 (beton og så videre) og skal bruges på en måde, der lagrer CO2’en i længst mulig tid, eksempelvis ved at bruge den i vores bygninger eller i møbler.

Afbrænding af biomasse er således ikke fremtiden. Og indtil alternative og reelle VE-teknologier er på plads, er det bydende nødvendigt, at vi skaber et system, der sikrer, at både den danske og den importerede biomasse, der anvendes i energisektoren og i alle andre sektorer, lever op til alle de nødvendige bæredygtighedskriterier. Her har energibranchen taget nogle gode skridt, men der er stadig lang vej at gå.

Kriterierne skal blandt andet garantere, at der ikke sker en nettoudledning af CO2 fra skovforvaltningen, og at vi får tilstrækkeligt styr på beskyttelsen af biodiversiteten for al den biomasse, der anvendes, både fra skovene og uden for skovene. Det skal ske på to måder: en bedre certificering, end vi har i dag, baseret på en egentlig regulering – og en effektiv håndhævelse af reguleringen.

Danmarks Naturfredningsforening ønsker at få ophøjet en forbedret udgave af den eksisterende brancheaftale til lov, fordi vi så får bedre styr på bæredygtigheden af den faste biomasse, der trods alt vil blive brændt af de næste 20-30 år i de helt nye anlæg, der allerede står og bruger løs af skovene. Loven skal bl.a. indeholde krav om dokumenteret fastholdelse af kulstoflager og at alt fast biomasse skal være certificeret. Desuden skal de små anlæg med, som i dag ikke er med i den eksisterende brancheaftale og derfor ikke er underlagt nogen krav om bæredygtighed.

I dag er en meget stor del af det, der brændes af i de mindre anlæg, værdifulde biodiverse læhegn, gamle bondeskove osv. Den biomasse estimeres til at udgøre omkring 30 procent, og der er ikke nogen krav til biomasse, der kommer fra disse ‘ikke-skove’. Det skal vi have styr på.

Vi efterlyser også en plan for udfasningen af biomasseafbrændingen i den danske energisektor. Det kræver, at vi får et solidt grundlag, som Folketinget kan bruge, når energiaftalen skal genforhandles.

Udfasningsplanen skal indeholde scenarier for, hvor hurtigt reelle VE-teknologier direkte kan erstatte biomasse. Teknologierne er velkendte og kan både producere, lagre og distribuere energien på en god måde – sol, vind, geotermi, biogas og så videre, koblet med varmepumper, energilagring, elektrofuels med videre, så vi samtidig opretholder forsyningssikkerheden i det danske energisystem.

Heldigvis er mange af de nødvendige, nye teknologier godt på vej ind i energisystemet – men der er behov for at presse på med den rigtige regulering af både afgifter og lovgivning for at sikre, at det sker så hurtigt som muligt.

Skovene – de skal i langt større grad være urørte til gavn for klima såvel som biodiversitet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

i de lavtliggende områder, især omkring vandløb, vil også i den grad bidrage til at forbedre vandmiljøet til lands og til havs.

Når gevindsterne tælles ind i forhold til klima, vandmiljø (både grundvand, forhindrede oversvømmelser og forbedre havmiljø) og biodiversitet, så virker potentialet meget stort. De to milliarder, som nu er sat af til at tage landbrugsjord ud ind til 2030, kan slet ikke udtømme det potentiale, der ligger her.

Økonomisk er det også svært at se sådanne initiativer som andet end rent overskud, al den stund at dansk landbrug stort set ikke har haft noget driftsoverskud de sidste mange år, efter at de offentlige subsidier er regnet fra.

Det stigende grundvandspejl og flere egentlige oversvømmelser, takket være det ændrede nedbørsmønster/global opvarmning, har gjort mange af de lavtliggende jorde uegnede til dyrkning af korn, som fylder det meste af de 80 % af det danske landbrugsareal, der går til forderproduktion.

Nogle af de lavliggende arealer kan blive til overdrev, få lov til at springe i krat eller holdes nede med græssende kvæg.

Nogle kan sås til med græs, som der evt. årligt kan tages nogle slet fra, fx til produktion af protein tilskudsfodder.

Ådale, med slyngede vandløb, krat, græs m.m. i de øvre løb kan være med til at holde på vandet, så oversvømmelser begrænses længere nede, hvor der kan være risiko for oversvømmelse af bygninger m.m.

Der er så mange entydigt hensigtsmæssige grunde til at tage de lavtliggende arealer ud af det kapitalintensive men ekstremt uøkonomiske landbrugs forvaltning.

Men det er lige som om, at den instans, som agerer og tager initiativ ud fra en samlet vurdering af fordelene ved det at tage lavtliggende landbrugsjord ud, ikke findes. Enten er det klima for sig, biodiversitet for sig, grundvand for sig, havmiljø for sig. Og hver gang skal et hensyn prioriteres alene, over for de herskende landbrugsinteresser. Men i virkeligheden vinder hele rækken over et erhverv, der slet ikke har nogen økonomi i forvejen af den art, som man påstår at man står for, nemlig rentabelt liberalt landbrug på markedsbetingelser.

  • 8
  • 3

...her er det vigtigt at forstå, at Danmarks Naturfredningsforening står lige så hårdt på naturens side, som på klimaets...

  • for to år siden sagde Haderslev Kommune (endegyldigt?) nej til opstilling af 39 vejrmöller i et fredet naturområde vest for Gram.:

https://www.tvsyd.dk/haderslev/ingen-vindm...

Tusindvis af lokale indsigelser*) afgjorde omsider sagen - men ingen af dem kom fra DN!

Ret mig endelig, hvis jeg har overset noget! ;)

*) https://imgur.com/a/bCnw9Bf

  • 7
  • 1

Tænk hvis nogen var så tosset at bygge atomkraft i Danmark.

Fx på eksisterende kraftværker, så Danmark blev 110% selvforsynende med både el og fjernvarme, uden at det optog en eneste ekstra hektar.

Så kunne nogle få den tåbelige ide, at rive alle vindmøllerne ned, og fjerne alle solcellerne fra de mange tusind ha, som de optager, pg måske lukke de utallige halmfyr og biomasse kedler, der idag brænder 9 millioner tons skov, halm og affald.

Så kunne vi pløje halmen ned og bevare alle næringstofferne og kulstoffet i muldlaget, istedet for at køre det til fjernvarmeværket, og sende det ud gennem skorstenen.

Jeg håber ingen får den tåbelige ide, at en ekstrem kompakt energikilde, der operere uafhængigt af vejr og vind, kunne reducerer mængden af giftige gasser i vores atmosfære, som årligt dræber 7 millioner mennesker og milliarder af dyr.

Men det vil jo være en tåbelig ide og slet ikke grøn nok for Danmarks Naturfredning, vel?

  • 11
  • 14

Hvorfor dog ikke i kraftvarmeværker gå over til naturgas, der kun udleder ca halv mængde CO2 per produceret kWh? Hvorfor forøge CO2-indholdet i atmosfæren unødigt?

  • 4
  • 9

Men hver gang nogen siger atomkraft, siger de også strøm til ~80 øre/kWh. Og de siger det, vel vidende at ingen dansk politiker (ud over LA) tør sige ja til atomkraftværker.
Så det er en død fisk, økonomisk og politisk.

Selvom jeg er tilhænger af atomkraft, så mener jeg det er spild af penge. Solceller, vindmøller og batterier er en billigere plan. Varmepumper og varmesøer kan levere fjernvarmen.

https://www.energy-storage.news/news/lcoe-...

  • 9
  • 6

For tiden stiger koncentrationen med ca 2 ppm om året selv om verden udleder 4,6 ppm om året. Det betyder vel at det er det er ligegyldigt om det vi udleder kommer fra biomasseafbrænding eller fossilafbrænding. Det betyder så, ved biomasseafbrænding, at der udledes dobbelt så meget CO2 som nødvendigt. Er det smart?

  • 3
  • 9

At det er CO2 af fossil oprindelse, er vel kun et problem indtil vi finder LØSNINGEN og kan begynde at nedsætte vores CO2 udslip så meget, at naturen årligt kan begynde at optage lige så meget og endda mere CO2 end vi udleder. I den situation vil det være smart at der er så lidt CO2 i atmosfæren som muligt.

  • 0
  • 5

80 øre pr KWh?

Tænk at den løgn for lov at florerer igen og igen.

Det er ufatteligt at debatører på et seriøst medie er så uvidende og lette at manipulerer til at tro på sådant noget vrøvl.

80 øre pr KWh er baseret på Hinkley Point C, som er en prototype maskine bygget i et af de politisk dårligst ledede lande i EU.

Værket leverer ikke fjernvarme, som i Danmark vil forøge indtjeningen med 50%.
Det er baseret på privat financiering af 9% lån over 20 år, trods værkets levetid på
+60 år.

Atomkraft bygges for 1/3 af prisen i Kina, SydKorea, og Rusland, men de er naturligvis også MEGET dygtigere end vi er i EU.

Men det jeg slet ikke fatter er hvorfor prisen pr KWh er vigtigere end klima, miljø og natur, når nu alternativet er Naturgas.

  • 9
  • 11

Søges på "Lazard's Levelized Cost of Energy Analysis—Version 13.0" fås en PDF som på side 3 viser hvilke pris-intervaller forskellige energikilder koster.
@Michael Fos: Kan du acceptere det som udgangspunkt for sammenligning af priser?

  • 6
  • 1

og mens vi diskuterer, om vi skal løse problemet med VE eller KK stiger CO2 indholdet, og biodiversiteten falder.

Vi kommer imho ikke uden om KK - også selv om det evt. er at støtte/købe el fra KK i andre lande, hvis DK er for lille til selv at lege med det.

Det er på høje tid, nogen råber rigtigt højt om, at det udelukkende er et mediestunt skiftende danske regeringer har gang i med deres "bio"masse.

Få i stedet fingeren ud og etabler noget ægte CO2 fri energi

  • 6
  • 7

Vi kommer imho ikke uden om KK - også selv om det evt. er at støtte/købe el fra KK i andre lande, hvis DK er for lille til selv at lege med det.

@Flemming
Vi kan i Danmark ganske udmærket klare os uden atomkraft. Til med vha bedre billigere og hurtigere løsninger.
Dermed ikke sagt, at atomkraft ikke kan være en mulighed i andre lande, men Anders Wurtz har beskevet det ganske udmærket tidligere - det er spild af penge i Danmark !

  • 13
  • 2

Hvorfor dog ikke i kraftvarmeværker gå over til naturgas, der kun udleder ca halv mængde CO2 per produceret kWh? Hvorfor forøge CO2-indholdet i atmosfæren unødigt?

Når du brænder naturgas, bringer du nyt kulstof ind i naturens kredsløb. Derefter vil kulstofmængden i naturens kredsløb være forhøjet for evigt - eller i hvert fald i mange hundrede tusinde år.

Hvis du brænder et træ af og planter et nyt på samme sted, foretager du en midlertidig flytning af kulstof fra eet sted i naturens kredsløb til et andet sted i naturens kredsløb. Når det nye træ om hundrede år er vokset op, er du tilbage ved udgangspunktet. Der er altså ikke sket nogen varig ændring.

Så afbrænding af naturgas er en utroligt kortsigtet løsning, der svarer til at pisse i bukserne for at holde varmen. Det giver måske mening her og nu, men på langt sigt er det katastrofalt.

  • 11
  • 0

Danmark kan ikke bygge atomkraft fordi det er for dyrt.

Derfor vil vi hellere fælle skoven og erstatte den med plantager, som består af få arter.
Biodiversitet, har vi simpelhen hverken råd til eller behov for?

De arealer som vi ikke tilplanter med plantager, dækker vi med solceller, så der kan gro endnu færre arter.
Biodiversitet, har vi simpelhen hverken råd til eller behov for?

Vindmøller opstiller vi alle vegne og forbinder med kabler på kryds og tværs til de mange batterier og varmelagrer, som optager naturarealer.
Biodiversitet, osv, osv.

Men atomkraft, der intet fylder, og leverer stabil el og varme, er for dyrt?
Biodiversitet, osv...............

  • 1
  • 12

@Michael Fos
Du skriver i en anden tråd, at der mangler know how.
De sidste 20 år er vedmassen i det danske skovareal vokset med 76 %.
De sidste 20 år er vedmassen i det europæiske skovareal vokset med 28 %
De sidste 20 år er vedmassen i nordamerikas skovarealer vokset med 11 %
(Kilde: Københavns Universitet, Skov og Landskab)
Alene i Nordamerika er den årlige vedtilvækst mere end 10 gange større end hele Europas nuværende biomasseforbrug.
Nordamerika og Europa oplever et fald i efterspørgslen efter træ til papirproduktion.
2020 forventes 96 % af alt træ anvendt til industriel produktion til byggeri, boliger osv. De resterende 4 % kan dække hele Europas forbrug af træpiller.
Der er således IKKE nogen CO2 gæld - snarere tværtimod.
Der er så megen forvirring omkring opgørelsesmetodikker for biomasse. Så man af og til glemmer skovenes naturlige kulstofcyklus som altid kører hvad enten man bruger træet eller ej. Det vil sige at træet altid vil blive omsat og frigivet som CO2.
En anden debattør har ganske udmærket beskrevet det.
Det er et faktum, at træ, der ligger og rådner i skoven, udsender mere end dobbelt så meget drivhusgas, som det optog, da det groede. ”Det kan ikke lade sig gøre” vil nogen sige, men jo det kan det. Træ, der rådner, udsender både CO2 og metan, hvor det tilnærmelsesvis kun optog CO2, da det groede.
Russiske forskere har påvist (bakket op af en række andre forskere), at træ i gennemsnit udsender 86% CO2 og 14% metan (CH4), når det rådner (se litteraturhenvisninger sidst i indlægget). Når træ derfor optager 100% CO2, udsender det 86% CO2 og 14% CH4, når det rådner. De 14% CH4 er ca. 10 gange værre drivhusgas end CO2. (Her vil nogen sige ”Men hov, er metan ikke 28 gange værre end CO2?”. Jo, men det er på vægtbasis. Her taler vi om molekylbasis, og så er forholdet ca. 10).
Rådnegassen fra træet giver altså en drivhuseffekt på 86% fra CO2 og 140% fra CH4, eller i alt 226% CO2-ækvivalenter. Om tallet er lige præcis 226% er ikke så vigtigt. Budskabet er, at træ, der rådner, udsender mere end dobbelt så meget drivhusgas, som det optog, da det groede.
Men skal vi så fælde alle skove? Nej, selvfølgelig ikke. Vi skal bare gøre os det klart, at hver gang vi indsamler noget træ fra skoven og bruger det til energiformål i stedet for fossilt brændsel, og i stedet for at det rådner, så sparer vi klimaet for over 200% drivhusgas. Det er kun forskellen mellem det at indsamle træet og det ikke at indsamle træet, som betyder noget i denne sammenhæng. Det er derfor helt rigtigt, at vi skal plante ny skov for at hjælpe klimaet, men det skal være DYRKET skov til energiformål og IKKE urørt skov, hvor al træet jo i sidste ende rådner op, når de gamle træer falder.
Hvordan i alverden er vi nået dertil, at sådan nogen som dig tror, at urørt skov er bedre end dyrket skov?

  • 7
  • 3

Er der mange flere forskellige trær, buske, urter, svampe i en dyrket skov?
Er der mange flere insekter i en plantage, i forhold til en naturskov?
Hvad med mængden af fugle og gnavere, i plantager sammenlignet med en urskov.

CO2 og metan udslippet fra en naturskov er større end fra en plantage, så derfor er det bedre at bruge fossile brændstoffer på at fjerne naturskoven og erstatte den med en plantage?

Når vi så brænder naturskoven, i kraftværket så kommer der udslip af NOx og PAHer og andre partikler som på verdensplan slår 2+ millioner mennesker ihjel, hvert år.

Men vi har ikke råd til at vælge en løsning, som ikke ødelægger naturskovene?

  • 1
  • 7

Der er ikke nogen særlig klar adskillese mellem skov og naturskov.
En velholdt skov er mere sikkert at færdes i for mennesker, mens en naturskov vil være mere farligt at færdes i. Der er svampe i alle skove, urter er ikke til at holde ude.
Træer og buske indfinder sig mellem dyrkede skove og nogle uønskede af dem rydes væk. Der er forskellige grunde dertil.
Der er ikke noget "magisk" ved blot at sætte "natur-" foran. Naturvanløb gav ingen mening og naturskov, natureng eller naturmark er någet vås
Der findes begrebet urskov, selvom der ikke findes meget tilbage i Dk.
Der er masser af natur imellem marker, rundt om markerne og på markerne.
Der er masser af natur udenfor byerne. Men byerne vokser og både mark og natur må vige for nye bygninger, veje og parkeringspladser.

  • 3
  • 7

.....biodiversiteter fjerner man også livsbetingelser for andre levende væsener der har lige så stor ret til at eksi stere, men at gøre det som skov og ulve elskerne ved ikke at regulere skovene er dumt.

Hvis man gjordet de samme med mennesker og udryddede alle dem som man ikke syntes om ville være på vej til at kunne sammelignes med Tyskland, Cambodia, Sovjet og Kina.

Jeg har ikke set en spyflue i årevis, men jeg kan huske som feriedreng på gårde før og efter DDT blev anvendt, den store reduktion af fluernes antal . Efter møddingerne blev overdækket her i Allerød forsvandt fluerne aldeles.

Marie Antoniette drømmernes forestillinger om at gendanne "fri natur" er lige så tåbelig som at tro, man kan lave 70% CO2 reduktion, uden at det får nogle uheldige følgevirkninger på levstandarden fremover.

  • 2
  • 6

Træer er afgjort en del af løsningen. Men også kun en del af løsningen. Der skal mange flere tiltag til i landbruget. Nogle forslag:

  • Et af de store problemer i landbruget er den enorme importerede klimabelastning fra soja og kvælstofgødning. Det problem kan i princippet løses med presning af kløver (kløver er både kvælstoffikserende og proteinrigt). Aminosyremæssigt ligger kløver rigtig godt når det gælder lysin og methionin (faktisk bedre en soja), men det ligger dårligt når det gælder cystein. En mulighed er at supplere med afskallet havre, men det ville være godt med en urt der kunne vokse sammen med kløveren. Samtidigt giver kløver lave kvælstofudvaskninger og derfor også lave lattergasemissioner.

  • Man kan ikke undgå en vis kvæstofudvaskning i landbrugsjorden (det klimamæssige problem er, at en del af kvælstoffet omdannes til lattergas). Men træer omkring markerne (såkaldt agroforestry) kan opsuge en del af udvaskningen. Andre muligheder er undersåning med efterafgrøder.

  • Men man kunne også vende kvælstofudvaskningen til en fordel, ved på de lavestliggende jorde at dyrke tagrør. Tagrør på våd bund er en fremragende tørvedanner (det er rødderne/rhizomerne fra tagrør der dominerer i tørv). En tommelfingerregel siger, at omkring halvdelen af tilvæksten i tagrør foregår i rhizomet. Med næringsrigt vand (og afløbsvandet fra landbruget er næringsrigt) er tagrør særdeles produktivt. Rørene kan i princippet bruges som træpiller, men askeindholdet er omkring 4 gange højere end for træpiller, så der er en askeproblematik der skal håndteres. Forgasning ville være en oplagt mulighed i den forbindelse. Pointen er, at man så både får "opsuget" udvasket kvælstof, hvilket sparer lattergasudledninger, man får via rhizomet dannet tørv på de lavtliggende jorde (kun for den del af rhizomet, som er konstant under vand) og man får tagrør til den grønne omstilling.

Med andre ord: Der er mange muligheder. Skove er en del af processen, men de vigtigste tiltag kommer formentligt til at ske i landbruget selv.

  • 6
  • 0

Og for en god ordens skyld: Sådan en landbrugspolitik vil også gavne biodiversiteten fordi:

  • Den giver mindre kvælstof i naturområderne. Kvælstof er et af de store problemer for biodiversiteten

  • Der er tale om afgrøder, som er naturligt højproduktive uden sprøjtemidler. Dermed får man færre pesticidproblemer fra landbruget

I øvrigt mener jeg ikke, at det er landbrugets opgave at skabe natur. Landbrug er kultur. Men aktuelt skader landbruget naturen udenfor landbrugsområderne. Det skal vi have ændret på.

Mange rødlistede arter er tilknyttet skov. Men der er også mange rødlistede arter, som er tilknyttet vådområder. Det problem handler i høj grad om kvælstofudvaskning, ammoniaknedfald osv...

  • 4
  • 0

En anden mulighed for at skaffe cystein til grise og høns er, at fodre dem med sort soldaterfluelarve (BSFL). Fordelen er, at de kan fodres på plante affaldsmateriale: https://www.nature.com/articles/s41538-019... I virkeligheden kan de leve af gylle, men så er der næppe mange der vil være med til at de skal bruges til foder.

Et biprodukt ved BSFL er et meget højt fedtindhold. Det kan enten presses ud med en skruepresse og benyttes til at lave biodiesel på Daka-lignende fabrikker, eller man kan prioritere fedtstofholdigt foder.

  • 3
  • 0

Så afbrænding af naturgas er en utroligt kortsigtet løsning, der svarer til at pisse i bukserne for at holde varmen. Det giver måske mening her og nu, men på langt sigt er det katastrofalt.


Tja, vi skal nå nogle mål om meget få år, så derfor er en kortsigtet løsning måske det rigtige her og nu.

Brug af biomasse reducerer både skovenes evne til at optage co2 her og nu og udleder mest co2 af alle brændsler pr. produceret energi.

Så længe, det er nødvendigt at afbrænde et eller andet, giver det derfor god mening at bruge det brændsel, der udleder mindst CO2 pr. produceret energimængde - det vil sige naturgas. Imens kan skovene vokse sig større (i stedet for at blive brændt) og binde mere CO2, som så først vil blive frigivet om lang tid, hvor der ikke længere sker udledning.

Om 100 år vil co2-niveauet ganske vist være højere end uden at bruge gas - men vi har undgået den co2-spids om måske 10 år, som biomasseforbrændingen uværgerligt medfører, fordi den - som DNF og mange andre efterhånden nu også anerkender - ikke er co2-neutral på en kort tidshorisont.

Interessant at så mange hellere vil have balance om 100 år end at afværge en katastrofe om 20 år - selv om katastrofen måske endda gør den langsigtede balance inderligt ligegyldig.

Hvis man skal katastrofeopbremse sin bil, er det både naivt og farligt at tænke på at skåne bremserne. Man skal gøre det, der kortsigtet er mest effektivt. Hvis en læge skal behandle en patient, går man i gang med de akut livstruende sygdomme først. Kemoterapi er meget usundt, men det kan betyde, at patienten overlever.

Man kan selvfølgelig vælge at løbe risikoen og lade co2-udslippet være dobbelt så stort som nødvendigt ved at bruge biomasse. Måske er det slet ikke et turning point (hvorved indsatsen i almindelighed måske ikke er så vigtig). Men hvis der er et turning point, og vi kommer over det ved at udlede mere co2 end allerhøjst nødvendigt ved at brænde biomasse, så vil det være et ret alvorligt fejlskøn.

  • 5
  • 3

Selvom debatten om energi og klima, tilsyneladende kun drejer sig om økonomi og CO2, så er biodiversitet i virkeligheden det vigtigste emne.

Biologer indrømmer gerne at vi endnu ikke ved alt, om hvilke dyr og planter, vi IKKE kan undvære, før store dele af vores eksistensgrundlag bliver truet.

Bier er i tilbagegang, pga et kombineret angreb, fra pesticider, tab af levested, parasitangreb og forurening.
Fugle og gnavere er i tilbaggang for de lever af insekterne og de buske og urter, som mangler i moderne skove.

Uanset hvor Grøn vi påstår Danmark er og hvor stor stigning der er i ved-massen, så er der tilbagegang for biodiversiteten, både her og på verdensplan.

De samme biologer siger samstemmende at vi behøver mere uberørt skov, moser, vandløb osv, og det harmonerer dårligt med skovdrift.
Moderne skovdrift, er sikkert CO2 neutralt, men det er ikke nænsomt.
Det foregår ikke ved at "bonderøven" går ind i skoven med en økse, fælder et træ, trækker det ud vha sin trofaste hest, og efterlader en kvasbunke i skovbunden.

Selvom jeg er skovejer, så ved jeg intet om emnet, men jeg kan da tydelig se forskel i biodiversiteten på min granplantage, og min "naturskov" som ikke har være brugt i 40 år.

  • 2
  • 6

Uanset hvor Grøn vi påstår Danmark er og hvor stor stigning der er i ved-massen, så er der tilbagegang for biodiversiteten, både her og på verdensplan.

@Michael Fos
Der er 9.100 hektar urørt skov i Danmark i 2019 fordelt mellem offentlige og private skove. Derudover er der flere skovområder, der står frivilligt urørte, men de er ikke certificerede og derfor ikke sikret som urørte på længere sigt. Med Naturpakken bliver flere skove omlagt til at være urørte i den nærmeste fremtid.
Samlet set er der næsten dobbelt så store arealer som for 100 år siden

  • 3
  • 2

Så vidt jeg forstår er skoven ved Trelde Næs samt Tisvilde hegn de mest biodiversitetsrige områder i Danmark. Suserup skov der er urørt, ligger derimod ikke i top, når det gælder biodiversitet.

Så noget tyder på, at urørt ikke er den teknik der på magisk vis sikrer størst biodiversitet. Det er nok snarere en afbalanceret naturdrift, som giver størst biodiversitet?

  • 3
  • 2

Træer er afgjort en del af løsningen.
Det der tilsyneladende er nogen der "fortrænger" er at i 1700-tallet var Danmarks skove tæt på helt at blive udryddet på grund af det planløse overforbrug.
Kun 2 – 3 % af landet var da dækket af skov.

Folketinget vedtog i 1989 et mål om at fordoble Danmarks skovareal, så det indenfor en periode på omkring 75 år skulle nå op på 1.075.000 ha (25 % af Danmarks areal). Siden da er skovarealet i gennemsnit vokset med over 3.300 ha årligt fra omkring 532.000 ha til de nuværende ca. 627.338 ha,(godt 14%) så det er gået i den rigtige vej.
Så når Danmarks Naturfredningsforening i artiklen omtaler "det beskedne skovareal", så stækker deres hukommelse sig åbenbart ikke særlig langt

I 2016 blev der i Folketinget lavet en “Naturpakke” og i januar 2018
meddelte regeringen at 13.300 hektar fordelt på 45 skove rundt omkring i Danmark vil blive forvandlet til enten urørt skov eller anden biodiversitetskov.
Så også her går det den rigtige vej.
At biodiversiten er truet skal der søges andre forklaringer på.

  • 7
  • 1

en væsentlig grund til at urørt skov ikke pr automatik udmønter sig i større diversitet er øbiogeografi. Hvis en lille klat skov erklæres for urørt skov, vil genetableringen af arter afhænge af afstanden til steder hvorfra de skal komme, samt selvfølgelig områdets størrelse.

  • 6
  • 0

en væsentlig grund til at urørt skov ikke pr automatik udmønter sig i større diversitet er

... at det mest af Danmarks natur søger mod tæt lukket skov, ligesom naturen før bondestenalderen. Forskerne debatterer, hvor artsfattig perioden egentlig var (det handler om, om det kun var i moseområderne der var rig biodiversitet, eller om naturlige lysninger i skovdækket også bidrog væsentligt)? Men at det var en artsfattig periode er vist ret entydigt ud fra pollenanalyserne fra perioden.

Først da mennesket med sit dyrehold og landbrug fik åbnet op for skoven, skete der for alvor en fremgang i biodiversiteten. Pointen er ikke, at urørt skov er skidt, men at for lidt og for meget fordærver alting, også biodiversiteten.

Skal vi have en rig biodiversitet i Danmark skal vi have en mosaikkultur, hvor mange forskellige habitattyper findes tæt på hinanden. Det kræver en høj grad af kultur i naturen. Problemet i dag er, at den dyrkede kultur er blevet for dominerende, for artsfattig og for naturskadelig.

Efter min bedste overbevisning er det en misforståelse, når man sætter lighedstegn mellem urørt natur og biodiversitet. Vi skal have begge dele, men jeg tror ikke et øjeblik på, at kun urørt natur er vejen frem mod højere biodiversitet. Al ære til urørt natur, men det "naturlige" i Danmark er lukket skov, med en ret lav grad af biodiversitet. Da først skoven lukkede i Lindetiden faldt biodiversiteten væsentligt og den steg først igen, da mennesket med sin bondekultur fik åbnet landskabet op igen. Det der må være målet er, at vores moderne landbrugskultur skal styrke biodiversiteten, ligesom bondestenalderens landbrug gjorde.

Hvorfor er biodiversiteten ved Trelde Næs højere end i den urørte Suserup skov? Blandt andet fordi skovene ved Trelde Næs forvaltes klogt og er blevet det i århundreder. Ved Suserup skov ser vi sådan set bare, hvad urørt natur betyder i Danmark, nemlig lukket klimaksskov.

Jeg lavede en tilfældig googlesøgning med søgeordene: motorsav naturområde. Første link var dette, som på fin vis illustrerer problematikken, nemlig at motrsaven er en forudsætning for at holde naturen lysåben i Danmark: https://vafo.dk/artikel/kommunen-g%C3%A5r-...

  • 2
  • 0

Når Danmark importerer 3 millioner tons træpiller og flis samt soya og palmeolie til landbruget så går det ud over biodiversiteten i de lande der leverer.
Men på mystisk måde er det udelukkende blevet en debat om mængden af skov i Danmark alene.

Danmarks 10.000 til 15.000 ha uberørt natur er stadig en forsvindende lille del af landets 4.300.000 ha.

  • 4
  • 3

Danmarks 10.000 til 15.000 ha uberørt natur er stadig en forsvindende lille del af landets 4.300.000 ha.

Helt enig. Jeg efterlyser en samlet plan for, hvad vi vil med Danmark, i stedet for tilfældige slagsmål om 5 hektar land et eller andet sted. Men den plan bliver nødt til at inkludere både klima og biodiversitet, og den bliver nødt til at levere en samlet strategi for landbruget, for det er der de vigtige slag kommer til at stå, hvis vi vil det med klima og biodiversitet...

  • 7
  • 0

Når Danmark importerer 3 millioner tons træpiller og flis samt soya og palmeolie til landbruget så går det ud over biodiversiteten i de lande der leverer.
Men på mystisk måde er det udelukkende blevet en debat om mængden af skov i Danmark alene.

Danmarks 10.000 til 15.000 ha uberørt natur er stadig en forsvindende lille del af landets 4.300.000 ha

@Michael Fos
Endnu en af dine påstande. Har du selv været i de lande og set produktionen ?
Biomasse i Danmark vil i 2020 have sparet klimaet for 7,4 mio. tons CO2 i forhold til 1990, svarende til mere end halvdelen af transportsektorens udledning eller over en fjerdedel af Danmarks samlede CO2-reduktion. Biomassen vil i 2020 have erstattet 1,6 mio. tons kul siden 1990 og reduceret naturgasforbruget med 55 procent siden årtusindskiftet.
Den biomasse, der anvendes på danske kraftvarmeværker er bæredygtig.
Og et af kravene til bæredygtig biomasse, er netop at biodiversiteten sikres. Du kan læse mere her https://www.danskfjernvarme.dk/-/media/dan...
Eller selv tage ud og kigge lidt ud over næsetippen.

Og så forholder du tilsyneladende slet ikke til at de sidste par hundrede år er de danske skove gået fra kun ca 2% til over 14% af Danmarks areal. Så byernes vækst er nok mere opmærksomhedskrævende

  • 2
  • 2

Biomasse i Danmark vil i 2020 have sparet klimaet for 7,4 mio. tons CO2 i forhold til 1990, svarende til mere end halvdelen af transportsektorens udledning eller over en fjerdedel af Danmarks samlede CO2-reduktion.

Du kan altså ikke være den eneste borger i landet, som ikke har opdaget problematikken i at fælde træer i Baltikum. Men lad mig da lige opridse et par problemer:

1) Vi ved ikke ret meget om, hvad der foregår ved fældningerne? Men de billeder der er sluppet ud antyder renafdrift af gamle træer.

2) Renafdrift er enkelt, så det er ikke helt utopisk, at det skulle foregå

3) Store træer indeholder færre askestoffer og er dermed enklere at styre i kraftvarmesammenhæng, så det er reet nemt at tro på, at det er store træer der bliver brugt. Sektoren kunne jo selv gør lidt for at hæmme den mistanke, ved at frigive tal for askemængden i forhold til den indfyrede træmængde.

4) Hvis det er store træer der bliver brugt, og at rygterne om at det overlades til naturen selv at sikre genplantning er sande, så er der seriøse klimaproblemer forbundet med det danske forbrug af træer til kraftvarmeværkerne. Er der derimod tale om udtyndingstræer, er der ikke noget problem. Det ville være meget lettere at blive klog på, hvis vi kunne få at vide, hvad forholdet mellem aske og træ er?

5) Hvorfor kommer sektoren ikke med tal for de askemængder? Er man faldet for fristelsen til at fyre med store træer, fordi de giver så dejligt få askeproblemer?

  • 5
  • 3

Du kan altså ikke være den eneste borger i landet, som ikke har opdaget problematikken i at fælde træer i Baltikum. Men lad mig da lige opridse et par problemer:

@Stig
Jeg er heller ikke den eneste, som faktisk har været i Baltikum.
Det er således at skovlovgivningen er markant mere restriktiv i Baltikum end den f.eks. er i Danmark. Lovgivningen varierer lidt imellem landene, men generelt er der krav om at et skovet areal skal reetableres enten ved naturlig foryngelse eller plantning. Når du ønsker at skove et areal er der også krav til hvor store arealer du må skove og du SKAL have en hugsttilladelse på det konkrete areal. I en del tilfælde arbejder de i Baltikum med naturlig foryngelse og her er der krav om at højden og antal planter efter 3 år skal opfylde faste kriterier og hvis de ikke gør det skal man plante. Andre steder er der krav om der skal plantes og ligeledes med hvilke arter. Man må generelt i Baltikum ikke indføre fremmede arter eller frø fra andre regioner da man satser meget på naturligt tilpassede træarter, som giver en stor sikkerhed og skovsundhed.
Med andre ord i alle de tre Baltiske lande har de i den grad styr på det og de har ressourcer til at følge op på hvad der foregår i skovene. Jeg tror mange har en opfattelse af at Baltikum er nogen lande hvor korruption og kaos hersker og hvor folk derfor gør som det passer dem. Det er ikke situationen.
Og så skal vi lige fastholde udgangspunktet, nemlig at biomassen erstatter fossile brændsler. Og at det kun er en overgangsperiode indtil andre VE former som vind, el og hydro tager over. Så biomasse og biogas kun bliver til reserve- og spidslast.

  • 1
  • 2

Jeg er heller ikke den eneste, som faktisk har været i Baltikum.

Det var de askemængderi forhold til indfyret mængde. Det er dem der afslører, om der er tale om gamle træer eller ej.

Årsagen til at det er vigtigt er naturligvis, at det tager 10 år at genetablere 10 år gammel skov og 100 år at genetablere 100 år gammel skov. Træernes alder er altså af afgørende vigtighed for, hvor mange år der går, før det faktisk bliver en klimafordel med træer, sammenlignet med eksempelvis naturgas. Det kan sagtens løbe op i 100 års tid, hvis man bruger store træer. Og vi ved jo altså, at kraftvarmeværkerne af tekniske årsager foretrækker små askemængder, fordi det giver færre problemer med korrosion og belægninger, giver mulighed for høje temperaturer og giver mindre askemængder at håndtere og bortkøre....

Vi skal se de tal for askemængderne i forhold til indfyret mængde træ....

  • 4
  • 2

Ja, jeg vil gerne se de askeprocenter. Hvis de er under 1% er det store træer.

Om der er nogen der vil gøre det? Det vil jeg lade tallene afgøre. Der sælges masser af træpiller med lave askeprocenter, så vi ved at der fældes store træer til brændsel. Spørgsmålet er, om det også sker til de danske kraftvarmeværker?

  • 5
  • 2

Askeprocenten kan ikke komme længere ned end den mængde askestoffer der er i træet. Ved ufuldstændig forbrænding kan den naturligvis komme højere op.

Man kommer ikke under 1% med kvas fra skovbunden. Det skyldes, at der er mange askestoffer i barken, og bark er der nu engang relativt mindre af, jo større træerne bliver.

Den virkelige skandale er, at vi ikke får de askeprocenter. Det tyder på, at der er ugler i mosen.

  • 6
  • 2

@ Jacob Rasmussen.

Har du været i USA og set de skove der bliver fællet og eksporteret som træpiller og flis.
Har du været i Rusland, Sydamerika?

Har du være i Brazilien og Indonesien og set de skove der bliver fællet og eksporteret hvorefter der plante oliepalmer eller Soya.

Du drejer hver gang et globalt problem, hen på et lille bitte hjørne af verden hvor det tilsyneladende gå nogenlunde godt.

Men Klima og Miljø er et globalt problem.
Tab af biodiversitet er et globalt problem.

Selv i Danmark er det et kæmpestort problem, at insekter er i tilbagegang og med dem gnavere, småfugle og frøer og padder.

Det er da lige meget om du planter en granskov og siger at den er grøn, når det eneste der lever i den er gran!
Det er stadig ikke natur.

  • 2
  • 4

Kunne der ligge en mulighed i at transportere forkullet biomasse (halm, produktionsskove oa.) til udtjente underjordiske kulminer, istedet for at sprede det ud over marker iflg. nyere forslag.
Altså kul tilbage til kulminerne (C2Mines) og derved fjerne det endegyldigt fra hvor vi opholder os?

  • 1
  • 1

Askeprocenten kan ikke komme længere ned end den mængde askestoffer der er i træet. Ved ufuldstændig forbrænding kan den naturligvis komme højere op.

@Stig
Enig. Men når du kender de forskellige brændselsteknikker og askehåndteringssystemer, samt renheden af biomasse, så ved du også at ikke alt der kommer med asken er aske fra træ.

Den virkelige skandale er, at vi ikke får de askeprocenter. Det tyder på, at der er ugler i mosen.

Hvem har du spurgt ?

  • 3
  • 3

Har du været i USA og set de skove der bliver fællet og eksporteret som træpiller og flis.
Har du været i Rusland, Sydamerika?

@Michael Fos
Ja, nej og nej.
Men emnet er biomasse til energiformål i Danmark (du ved - hold dig til emnet)
Og Danmarks import hertil fra Sydamerik er lig nul.

Har du være i Brazilien og Indonesien og set de skove der bliver fællet og eksporteret hvorefter der plante oliepalmer eller Soya.

Her er det med emnet igen. Dit indlæg vedrører ikke biomasse til energiproduktion, men opdyrkning af nye arealer til landbrugsproduktion.

Du drejer hver gang et globalt problem, hen på et lille bitte hjørne af verden hvor det tilsyneladende gå nogenlunde godt.

Her er det med emnet igen. Du er så altså alligevel ikke enig med Danmarks Naturfredning indlæg vedr biomasse i Danmark. Men ellers enig,

Men Klima og Miljø er et globalt problem.
Tab af biodiversitet er et globalt problem.

Selv i Danmark er det et kæmpestort problem, at insekter er i tilbagegang og med dem gnavere, småfugle og frøer og padder.

Helt enig. Det er jo derfor der bl.a. i Danmark gøres så stor en indsats, selvom vi på verdensplan udgør så lille en del.

  • 4
  • 2

Eller kunne det tænkes, at ingen har ulejliget sig med at offentliggøre tallet, fordi ingen har regnet med, at nogen ville have interesse i at kende tallet?

Mon dog? Askeprocenten er et af de mest oplagte tal til at afsløre, om man fyrer med ren vedmasse, eller om det er fyldt med bark (som man vil forvente, hvis der er tale om spildtræ).

Det er jo trods alt et ret "hot" emne, hvad det egentligt er for noget træ der fyres med. Ifølge værkerne selv, er kvaliteten under træ til papir, og består af udtyndingstræ samt rester fra savværkerne. Så vil askeprocenten ligge over 1%: http://www.bioaske.dk/index.asp?id=1&sub=204

Hvis kritikken om, at der er tale om flisning af heltømmer holder stik, vil askeprocenten derimod ligge under 1%. Så det er et af de mest oplagte tal til at afsløre, hvad der er op og ned i den diskussion? Derfor er det et meget mystisk træk ikke at offentliggøre det?

  • 1
  • 2

Mon dog? Askeprocenten er et af de mest oplagte tal til at afsløre, om man fyrer med ren vedmasse, eller om det er fyldt med bark (som man vil forvente, hvis der er tale om spildtræ).


Der er jo stadig nogen, der skal stille spørgsmålet, før nogen kan forventes at forsøge at besvare det.

Jeg har ikke set spørgsmålet stillet. Og dermed kan jeg heller ikke se noget behov for at forklare et manglende svar ved hjælp af konspirationsteorier.

...og nu vi er ved det med spørgsmål, så svarede du ikke på mit spørgsmål vedrørende aktindsigt i miljørapporter. Hvis du ikke har forsøgt den vej endnu, klinger dine konspirationsteorier endnu mere hult.

  • 3
  • 2

Hvis kritikken om, at der er tale om flisning af heltømmer holder stik, vil askeprocenten derimod ligge under 1%. Så det er et af de mest oplagte tal til at afsløre, hvad der er op og ned i den diskussion? Derfor er det et meget mystisk træk ikke at offentliggøre det?

@Stig
Jeg har konkret kendskab til 3 værker, hvor askeprocenten er noget højere end de 1%, du hele tiden snakker om. (Du har fået link til et af dem tidligere)
Der er dog f.eks. producenter af træpillebrændere, som påstår at de kan nå under 1%, men om det kan nås i praksis er jeg noget forbeholden over for.

Men det er din påstand, nu må det også være dig der fremlægger dokumentationen ? (dit eget link siger et gennemsnit på 2,2% og generelt mellem 1 og 3%)

  • 2
  • 1

[quote]
Hvis kritikken om, at der er tale om flisning af heltømmer holder stik, vil askeprocenten derimod ligge under 1%. Så det er et af de mest oplagte tal til at afsløre, hvad der er op og ned i den diskussion? Derfor er det et meget mystisk træk ikke at offentliggøre det?
[quote]

@Stig
Denne rapport fra Københavns Universitet understøtter ikke din påstand.
se side 16. https://ign.ku.dk/ansatte/skov-natur-bioma...

  • 2
  • 1

Fra side 15 i rapporten:

"Den største del af asken kommer fra træets aktive plantedele (nåle og bark), der udgør en ret lille del af biomassen. Derfor vil en høj andel af bark, grene og kviste i træflisen øge askeindholdet."

Jo, det var vist præcist, hvad jeg har skrevet....

  • 2
  • 1

Re: Biodiversiteten er truet
Fra side 15 i rapporten:

"Den største del af asken kommer fra træets aktive plantedele (nåle og bark), der udgør en ret lille del af biomassen. Derfor vil en høj andel af bark, grene og kviste i træflisen øge askeindholdet."

JR og SL - uden at skulle blande mig for meget i askeskabelsen på træer da jeg ikke kender nok til emnet, husker jeg tilbage til Dioxin-problemet på Nordforbrændingen bio, hvor salt opsprøjt på træer7 buske netop forårsagede dioxin!

Kunne det ikke tænkes at vandopsprøjt med jordsedimenter på den første meter stamme kunne forårsage forøget askemængde - især afmålt i kilo?

Og derfor rammer det langsomt voksende træer hårdere, da de i længere tid befinder sig indenfor en meter over jorden ....

  • 1
  • 1

"Den største del af asken kommer fra træets aktive plantedele (nåle og bark), der udgør en ret lille del af biomassen. Derfor vil en høj andel af bark, grene og kviste i træflisen øge askeindholdet."

Jo, det var vist præcist, hvad jeg har skrevet....

@Stig
Prøv nu lige at se på de askeprocenter der er opgivet.
Og sammenhold med de link både du og jeg har lagt op tidligere.
Det er yderst usandsynligt at man når under 1% i praksis.
Men kom med et par konkrete eksempler, hvis du vil blive ved med at fastholde din påstand !

  • 0
  • 1

Prøv nu lige at se på de askeprocenter der er opgivet.
Og sammenhold med de link både du og jeg har lagt op tidligere.
Det er yderst usandsynligt at man når under 1% i praksis.
Men kom med et par konkrete eksempler, hvis du vil blive ved med at fastholde din påstand !

@Stig
Jeg vil gerne trække en del af min påstand tilbare.
Der findes faktisk en snart 20 år gammel opgørelse fra 16 mindre fjernvarmeværker, som fyrer med træpiller, og hvor askeprocenten er opgjort til under 1%
Ret skal være ret

  • 4
  • 0

Der findes faktisk en snart 20 år gammel opgørelse fra 16 mindre fjernvarmeværker, som fyrer med træpiller, og hvor askeprocenten er opgjort til under 1%

Præcist. Som jeg allerede for 3 dage siden skrev:

"Ja, jeg vil gerne se de askeprocenter. Hvis de er under 1% er det store træer.

Om der er nogen der vil gøre det? Det vil jeg lade tallene afgøre. Der sælges masser af træpiller med lave askeprocenter, så vi ved at der fældes store træer til brændsel. Spørgsmålet er, om det også sker til de danske kraftvarmeværker?"

  • 3
  • 3

For mange år siden ,blev den skov jeg boede i, fliset til unkendelighed og solgt til miljørigtig fjernvarme.Det så herrens ud og jeg prøvede at fortælle skovfolket at de gjorde skade ved at fjerne næringsstoffer fra skoven.
Det blev imødegået med at det kun var det døde, lyse ved (som er næsten ren cellulose) der forlod skoven da næringsstofferne sidder i blade og bark.
Miljøtyveriet fra fattige lande ,vi begår ved pillefyrede kraftvarme er derfor proportionalt med askeprocenten.
Hvis den er lav,brænder vi gavntræ og er den høj øder vi miljø med arme og ben.
Pest eller kolera?

  • 2
  • 4

Miljøtyveriet fra fattige lande ,vi begår ved pillefyrede kraftvarme er derfor proportionalt med askeprocenten.

Du har en pointe. Når man fliser vil det meste af askestofferne sidde i de små stykker flis. Så en måde at skove flis mere miljøvenligt fra udtyndingstræer er at frasortere de mindste stykker flis. Man får det meste af brændværdien med sig hjem, men fjerner mindre askestoffer fra skovene.

Men man kommer ikke langt ned i askestoffer på den måde. Ifølge den rapport Jakob Rasmussen delte et link til tidligere, var askeindholdet i flisede grene fra rødgran nede på 1,1% for de største stykker flis (16-45 mm). De store stykker udgjorde omkring 2/3 af brændværdien, så hvis man ikke bliver for "grådig" kan man godt flise udtyndingstræ, uden at fjerne for meget aske fra skoven.

Den økonomiske værdi af sådan en sortering ville være, at man får færre problmer med askestoffer ved forbrændingsprocessen. Men det er næppe rentabelt at droppe en trediedel af brændværdien....

  • 2
  • 1

Tror ikke at lande som USA, Canada, Tyskland og Sverige vil synes om at blive betegnet som fattige. Og disse lande står trods alt for næsten 40% af de importere træpiller. Yderligere ca 40% kommer fra de 3 baltiske lande, som heller normalt kan betegnes son fattige.

De nævnte lande plus Danmark har det til fælles at overvægt og alkohol er et større problem end underernæring.
Den billige skovødelæggelse fremmer dermed levestilssygdomme og famillieliv fordi I er for dårlige til KK.
Fy for Satan.

  • 3
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten