Debat: Skovene er nøglen til klima og biodiversitet
Vi har to store udfordringer. En klimakrise og en biodiversitetskrise. Begge skal løses, og heldigvis kan nogle af løsningerne på klimakrisen findes ved at styrke biodiversiteten.
Men et øget forbrug af biomasse gavner hverken klima eller biodiversitet. Biomasse forstået som træ, vi henter ud fra skovene og bruger i fjernvarmeforsyningen, var tidligere den mulige og hurtige vej til at udfase kullene. Det har betydet milliardstore investeringer i biomasse i energisektoren med anlæg, der ifølge Teknologikataloget står de næste 30-40 år.
I dag bliver over halvdelen af træproduktionen fra de danske skove brændt af i kraftvarmeværker, og importen af flis er fra 17 PJ i 2013 til forventet 48 PJ i 2020 næsten tredoblet. Der importeres store mængder træ til afbrænding fra flere steder i verden. Danmark ligger nr. 5 på listen over EU-lande med det højeste biomasseforbrug som andel af det samlede energiforbrug. Sverige, Finland, Letland og Litauen ligger alle over Danmark. Disse lande har dog store arealer med skov og har derfor ikke behov for at importere fast biomasse. Det er ikke holdbart. Det er ikke bæredygtigt.
Nu kører debatten så, og her er det vigtigt at forstå, at Danmarks Naturfredningsforening står lige så hårdt på naturens side, som på klimaets og derfor lægger en helhedsbetragtning ned over brugen af biomasse. I forhold til biodiversiteten spiller skovene en nøglerolle. I udlandet og i Danmark. Den seneste rapport om naturens tilstand viser, at naturen i Danmark går yderligere tilbage. Og det er særligt skidt i skovene.
Det er alvorligt. Det beskedne skovareal i Danmark er især såkaldt unge produktionsskove, hvor skovbrug har fortrængt truede arters levesteder. Under 1 procent af Danmarks areal er urørt skov, hvor biodiversiteten har førsteprioritet. Det er selvsagt et problem, og 40 procent af Danmarks truede arter lever i skovene.
Nogle af de dyr, som især har gavn af urørt skov, er fugle, der bygger reder i gamle træer med huller og sprækker. Det gør spætter, mejser og ugler eksempelvis. Hvis spætten først laver bolig i et hult træ, så åbner det op for, at mange andre arter kan flytte ind. Et spættehul kan blive levested for svampe og insekter. Det sker også, at flagermus overtager spættehuller for at yngle.
Ud over fugle og flagermus, så er urørt skov også til fordel for skovens nedbrydere, som for alvor kan boltre sig i dødt træ. Biller, orme og svampe er bare nogle af dem, som spiller en helt central rolle i nedbrydningen af dødt organisk materiale, som er en væsentlig del af skovens økosystem.
Det giver sig selv, at når vi tager revl og krat ud af skovene for at putte det i den lokale energiforsyning, så svækker det biodiversiteten.
Så det skal vi holde op med. Det gode er, at skove, der får lov at stå fri af produktion, også vil være en enorm stærk allieret, når det gælder klimaet. FN’s klimapanel, IPCC, peger i en ny rapport på, at bevarelsen af eksisterende skove og etableringen af nye skove er en af de mest effektive måder at lagre CO2 på.
Fra international forskning, blandt andre Luyssaert og McGarvey, ved vi, at urørt skov indeholder et større lager af CO2 end produktionsskov. Produktionsskove, som får lov at blive stående som urørte skove, vil altså dels bevare deres nuværende CO2-lager, dels fortsætte med at trække betydelige mængder CO2 ud af atmosfæren i hvert fald i årtier fra nu.
Skal alle skove så bare stå og falde uden menneskelig påvirkning? Nej. Vi kan stadig og skal stadig bruge træ fra langt de fleste skove. I Danmarks Naturfredningsforening vurderer vi, at 20 procent af skovarealet skal stå urørt – det vil sige, at der i større eller mindre omfang kan ske træproduktion i resten. Men vi skal give produktionstræet så lang levetid som træprodukter som muligt og lade det gå gennem flere livsfaser i stedet for blot at brænde det af, og vi efterlyser en ordentlig træstrategi som en del af en kommende national bioøkonomistrategi.
Biomassen, der hentes fra produktionsskove, skal fungere som en erstatning for andre materialer, der udleder en stor mængde CO2 (beton og så videre) og skal bruges på en måde, der lagrer CO2’en i længst mulig tid, eksempelvis ved at bruge den i vores bygninger eller i møbler.
Afbrænding af biomasse er således ikke fremtiden. Og indtil alternative og reelle VE-teknologier er på plads, er det bydende nødvendigt, at vi skaber et system, der sikrer, at både den danske og den importerede biomasse, der anvendes i energisektoren og i alle andre sektorer, lever op til alle de nødvendige bæredygtighedskriterier. Her har energibranchen taget nogle gode skridt, men der er stadig lang vej at gå.
Kriterierne skal blandt andet garantere, at der ikke sker en nettoudledning af CO2 fra skovforvaltningen, og at vi får tilstrækkeligt styr på beskyttelsen af biodiversiteten for al den biomasse, der anvendes, både fra skovene og uden for skovene. Det skal ske på to måder: en bedre certificering, end vi har i dag, baseret på en egentlig regulering – og en effektiv håndhævelse af reguleringen.
Danmarks Naturfredningsforening ønsker at få ophøjet en forbedret udgave af den eksisterende brancheaftale til lov, fordi vi så får bedre styr på bæredygtigheden af den faste biomasse, der trods alt vil blive brændt af de næste 20-30 år i de helt nye anlæg, der allerede står og bruger løs af skovene. Loven skal bl.a. indeholde krav om dokumenteret fastholdelse af kulstoflager og at alt fast biomasse skal være certificeret. Desuden skal de små anlæg med, som i dag ikke er med i den eksisterende brancheaftale og derfor ikke er underlagt nogen krav om bæredygtighed.
I dag er en meget stor del af det, der brændes af i de mindre anlæg, værdifulde biodiverse læhegn, gamle bondeskove osv. Den biomasse estimeres til at udgøre omkring 30 procent, og der er ikke nogen krav til biomasse, der kommer fra disse ‘ikke-skove’. Det skal vi have styr på.
Vi efterlyser også en plan for udfasningen af biomasseafbrændingen i den danske energisektor. Det kræver, at vi får et solidt grundlag, som Folketinget kan bruge, når energiaftalen skal genforhandles.
Udfasningsplanen skal indeholde scenarier for, hvor hurtigt reelle VE-teknologier direkte kan erstatte biomasse. Teknologierne er velkendte og kan både producere, lagre og distribuere energien på en god måde – sol, vind, geotermi, biogas og så videre, koblet med varmepumper, energilagring, elektrofuels med videre, så vi samtidig opretholder forsyningssikkerheden i det danske energisystem.
Heldigvis er mange af de nødvendige, nye teknologier godt på vej ind i energisystemet – men der er behov for at presse på med den rigtige regulering af både afgifter og lovgivning for at sikre, at det sker så hurtigt som muligt.
Skovene – de skal i langt større grad være urørte til gavn for klima såvel som biodiversitet.
