Debat: Miljøstyrelsen lyttede ikke til advarsler mod biocover

Illustration: Lasse Gorm Jensen

 

Ole Elmose, indehaver, Deponigas Aps Illustration: Deponigas

Trods mange advarsler er det siden 2013 lykkedes Miljøstyrelsen i en kombination af inkompetence og stædighed at formøble et trecifret millionbeløb gennem det såkaldte biocoverprojekt, hvor gamle lossepladser dækkes af et lag kompost, hvor bakterier omdanner den opsivende methan til CO2 og dermed reducerer klimapåvirkningen. Projektet kom i stand på baggrund af et notat fra Miljøstyrelsen fra 2013, der konstaterede, at der på cirka 100 deponier i Danmark kunne etableres disse biocovers. Det ville koste ca. 200 mio. kr. og reducere cirka 390.000 ton CO2-ækvivalenter årligt i form af drivhusgassen methan, der dannes af affaldet i lossepladserne. Og alt sammen til en ‘skyggepris’ på bare 77 kr./ton CO2-ækvivalent, hvilket er meget billigt.

Læs også: Omdiskuteret klimaløsning skuffer fælt

Biocoverteknologien er udviklet på DTU Miljø og blev demonstreret på et anlæg på Klintholm losseplads på Fyn. Men som indehaver af virksomheden Deponigas Aps fra 1999, der har medvirket ved etablering af 20 lossepladsgasanlæg rundt om i Danmark, kender jeg om nogen forholdene omkring de gamle affaldsdeponier, og allerede i foråret 2014 sendte jeg kritiske breve om biocoverprojektet til daværende miljøminister Kirsten Brosbøl samt Folketingets energiudvalg og miljøudvalg.

Heri betvivlede jeg, at der findes 100 deponier med den forudsatte methanudledning og gjorde samtidig opmærksom på, at det ville være langt bedre og billigere at udbygge en eksisterende gasindvinding end at etablere nye biocoveranlæg på deponier med gasindvindingsanlæg. Det sidste lovede Miljøstyrelsen mig – i et svar på ministerens vegne – at tage hensyn til. Også andre bakkede kritikken op – for eksempel Dansk Affaldsforening, der her i Ingeniøren påpegede, at man risikerer at spilde en masse penge, fordi biocoverteknologien med Miljøstyrelsens egne ord »ikke er færdigudviklet.«

I juni 2014 meddeler Energistyrelsen så via et fakta-ark, at der skal etableres biocover på ca. 100 lukkede affaldsdeponier til en samlet pris af 185 mio. kr., og nu forventer man blot en reduktion på ca. 300.000 ton CO2-ækvivalenter, hvilket er noget mindre, end først antaget. Reduktionsprisen er stadig ca. 77 kr./ton CO2-ækvivalent. I december samme år fremgår det af et brev fra Miljøstyrelsen til mig – for første gang – at de 185 mio. kr. skal bruges eksklusivt til etablering af biocover­anlæg og altså ikke kan bruges til andre teknologier.

På et tidspunkt besluttede Miljøstyrelsen – sandsynligvis på grund af den tiltagende kritik af ordningen og især dens eksklusivitet – at der skulle laves en rapport om samfundsøkonomien for henholdsvis biocoveranlæg og gasindvindingsanlæg med energiudnyttelse. Her spillede DTU Miljø – der jo er en slags part i sagen – en særdeles uheldig rolle, da de henviste til et højteknologisk gasindvindingsanlæg hos Odense Renovation, som er alt for dyrt, og som vi i Deponigas netop havde sat os for at overflødiggøre. Samtidig er deponiet i Odense specielt, fordi de fortsat modtager shredderaffald til deponering. Det blev derfor økonomidata fra dette ene, højteknologiske anlæg, som økonomerne i Miljøstyrelsen regnede på, og resultatet blev som ønsket af Miljøstyrelsen, nemlig at »skyggeprisen for gasopsamling med energiudnyttelse er beregnet til 245 kr./ton, mens skyggeprisen for biocover er beregnet til 205 kr./ton.« Den opmærksomme læser vil notere sig, at skyggeprisen for Biocover nu er steget fra 77 kr. pr. ton til 205 kr. pr. ton – vel at mærke uden, at der er etableret et eneste nyt biocoveranlæg.

Illustration: MI Grafik

Selve tilskudsordningen blev først officielt annonceret med en pressemeddelelse fra miljøministeren 28. juni 2016, selvom det oprindeligt var meningen, at de første biocoverprojekter skulle have været påbegyndt i 2014, og i januar i år meddelte biocoversekretariatet så, at tilskudsordningen til biocover var ophørt med udgangen af 2019.

Det giver grundlag for at gøre resultatet op: Der er givet direkte anlægstilskud på godt 77 mio. kroner til 23 biocoveranlæg med en forventet årlig reduktion på godt 48.000 ton CO2-ækvivalenter, hvilket giver cirka 3,3 mio. kroner pr. anlæg. Hertil kommer de tilskud, der blev givet til forundersøgelser på deponier, der ikke fik bevilget biocoveranlæg på grund af for ringe methanudledning.

På 10 af de 23 anlæg er der i forvejen gasanlæg – selvom jeg var blevet stillet i udsigt, at der ikke skulle etableres biocoveranlæg på deponier med gasanlæg. Dermed er der kun 13 tilbage af de oprindelige 100 ‘nye’ deponier, som Miljøstyrelsen startede med at antage. På de 10 deponier med gasanlæg er der brugt godt 38 mio. kr. i tilskud med en forventet reduktion på ca. 23.000 ton CO2-ækvivalenter, og jeg kender ét konkret eksempel på, at en kommune har valgt biocover og de rare penge fra staten i stedet for et lossepladsgasanlæg. På dette deponi havde jeg i forvejen foreslået kommunen et projekt, som ville have kostet 875.000 kroner med årsproduktion på 200.000 kWh og uden offentligt anlægstilskud. Et biocoveranlæg i Esbjerg Kommune har for eksempel modtaget tilsagn om anlægsstøtte på 8.497.125 kr. Det er mere end vores egne syv anlæg med elproduktion har kostet tilsammen!

Et kapitel for sig er, hvordan man fastsætter størrelsen af me­thanudslippet fra deponiet. Det sker med særdeles avanceret udstyr, hvor man kører i bil et par km fra deponiet og med vindretning fra deponiet måler den me­thankoncentration, der opfanges i apparaturet. Samtidig måles en sporgas med styret emission opsat på deponiet, og ved at sammenholde de to sæt målinger kan man beregne totalemissionen af methan fra deponiet.

Metoden er fin nok, hvis man er opmærksom på atmosfære-trykket under målingerne. Atmosfæretryk har nemlig en helt utvetydig og altomfattende virkning på methan­emissionen: Når lufttrykket er stigende eller højt, kan man næsten ikke trække gassen ud af et deponi, mens den omvendt siver kraftigt ud under faldende tryk eller lavtryk. På et møde i Vejle diskuterede jeg disse ting med Miljøstyrelsen og DTU Miljø. I retningslinierne står der nu, at totalmålingen skal gennemføres under stabile trykforhold – højst 2-3 hPa i trykforskel seks timer op til afslutning af totalmålingen – men dette spænd er stadig for stort og giver ikke den rigtige dokumentation.

Dokumentationen af et biocovers effekt kan sammenlignes med at handle elastik i metermål, hvor atmosfæretrykket udgør elasticiteten. Derfor har man nu givet DTU Miljø en bevilling på godt 3,3 mio. kr. til at forsøge at udrede en sammenhæng mellem methanudslip og atmosfæretryk og sammenholde det med effekten af biocover. Men det er en udredning, som efter min vurdering slet ikke kan gennemføres. Begrundelsen herfor vil sprænge rammerne for dette indlæg, så den må jeg henvise til en eventuel debat på ing.dk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

så snart der går ordet grønt og milijø i det forsvinder sundfornuft desværrer,dette gælder hele klimadebaten, som bliver styret af føelser i stedet for videnskab og sund fornuft.Vi har trodsalt overlevet i flere tusind år,selvom vi har forsøgt mest grundet følelser med krig og vold da det ikke lykkedes at slå hinanden ihjel, nu prøver vi med forurening, her findes igen lette løsninger,det burde iøvrigt værre en god ide at gå i skole med håb om at blive kloger?

  • 9
  • 3

Jeg syntes at det mest forfærdelige ved historien er, at der er nogen som bliver skuffet over at det er udueligt, det har en person som har haft sit arbejde gennem en årrække med at udnytte den gas som kommer fra deponierne, jo meddelt relevante myndigheder og personer. At disse personer så ser en fordel for dem selv ved at gennemføre projektet for statslige midler, er der vil mæppe noget mærkeligt i. Det er jo på den måde at det lykkedes for store dele af brancen at få et pænt udkomme på overførselsindkomster.

  • 4
  • 0

Til kommentatorer og andre interesserede:

Skriv en e-mail til mig: deponigas@gmail.com, hvis I ønsker den mere fyldige og detaljerede redegørelse, der ligger til grund for kronikken. I kan jo se at kronikken er et uddrag af en større redegørelse, som dog er overkommelig at læse.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten