DEBAT: Landbrugsjord har stort potentiale for CO2-lagring

Illustration: Bigstock

Kulstofopbygning i jorden har et enormt potentiale og bør være øverst på dagsordenen i debatten om landbrugets problemstillinger. Vi kan lagre utroligt store mængder CO2 i jorden og samtidig få bedre fødevarer, mindre pesticidforbrug, mindre fosfor- og kvælstofudvaskning, bedre økonomi for landbruget og mere liv i jorden.

Jasper Fundal Månsson er indehaver af konsulentvirksomheden Anabasis Aps. Illustration: Privatfoto

Menneskets civilisationshistorie er dybt forbundet med muldjorden, og fik vi som samfund øjnene op for dynamikkerne i humusopbygning, kunne vi reducere mange af vores presserende problemer. Humus er latin og betyder ‘muld’, og mange har formentlig erfaring med stoffet, når de i hånden har holdt den sorte, bløde, muldjord. Den mørke farve skyldes, at humus er en organisk forbindelse, som faktisk består af 56 pct. kulstof. Kulstoffet kommer fra det organiske materiale, som er omsat ved aktiviteten af regnorme og jordens mikroliv (bakterier og svampe).

Det bemærkelsesværdige er forskellen imellem en jord med 2 pct. humus og 10 pct. humus. I en jord med 10 pct. humus er direkte gødskning overflødig for et højt udbytte. Planten finder selv de nødvendige næringsstoffer, fordi de er til stede i jorden (også kvælstof). Med 10 pct. humus i jorden tredobles vandbindingsevnen for en lerjord, endnu mere for sandjord, hvilket reducerer behovet for kunstvanding i tørre somre og udvaskningen af næringsstoffer under regnskyl. En sund jord er også lig med en sund plante og mindre pesticidforbrug, og da regnorme og mikroliv trives i en humusrig jord, så stiger fødegrundlaget for agerhøns og fugle, mus og insekter.

Siden Anden Verdenskrig har dansk landbrug arbejdet efter to grundlæggende principper – pløjning af jorden og direkte gødskning af afgrøden. Principperne opstod på baggrund af den store effekt på udbyttet, som opfindelsen af kunstgødning havde. Med fremkomsten af kunstgødning var landbruget pludseligt gjort fri af naturen, nu ikke længere afhængig af det kvælstof, som jordbunden selv kunne skabe.

Landbrugets produktivitet mangedobledes, men kunstgødningens store succes har over tid også forårsaget en utrolig udvaskning af overskydende kvælstof til fjorde og åer samt fortrængt forståelsen for dynamikkerne i at vedligeholde en frugtbar landbrugsjord. Pløjning vender og blotter jorden, og da luftens ilt oxiderer humus, har man langsomt pløjet humuslaget væk, samtidig med at man ophørte med at tilføre jorden nyt organisk materiale. I dag er landbrugsjorden næsten fuldt udpint med et gennemsnit på omkring 2 pct. humus, og landbruget er gjort afhængig af kunstgødning samt gødningsindustrien til skade for egen økonomi og miljø.

Vi måler i min virksomhed jordens humusindhold med en unik, gennemtestet og reproducérbar metode. I tabel 1 her på siden kan man se et udpluk af vores humusanalyser på forskellige landbrugsjorder og gartnerier. En af parametrene, vi måler, er indholdet af kulstof. At tallet svinger mellem 1 pct. og 5 pct., ser ud af ganske lidt. Men i tabel 2 kan man se, hvad der sker, når man omregner mængden af kulstof til indholdet på en kvadratmeter og derefter en hektar i 25 centimeters dybde.

Disse store tal fremkommer, fordi 1 pct. kulstof i jorden ned til 25 cm dybde, altså 1 pct. af 250 kg tør jord pr. kvadratmeter, omtrent svarer til 2,5 kg rent kulstof. Det bliver altså til svimlende 25.000 kg kulstof pr. hektar, som omregnet til CO2-ækvivalenter er 91 ton pr. hektar. Og det med blot 1 pct. kulstof i jorden! Så for at lagre et helt års dansk CO2-udslip på 55 millioner ton, som det var i 2013, skal kulstofindholdet på Danmarks 2,5 millioner hektar øges med blot 0,25 procentpoint i 25 centimeters dybde.

Øger man kulstofindholdet til 4 pct., så er det 16 års dansk CO2-udslip, og til 50 cm dybde er det 32 års udslip. Her har man ikke blot reduceret udslippet, man har tilmed fjernet det fra jordens atmosfære og lagret det i jorden. Altså et negativt tal i regnskabet.

Det positive er, at den frugtbare danske landbrugsjord kan genskabes. Humusindholdet kan bygges op på ny ved at tilføre jorden organisk materiale f.eks. ved dyregødning, spildevandsslam, afgrøderester, og madrester, gerne som kompost. Reducerer man samtidig pløjningen og anvender grøngødningsplanter (conservation agriculture), så kan man opbygge humuslaget og lagre kulstof år efter år.

Den økonomiske omkostning vil være relativt lille. ­Landbruget skal gives et incitament til at op­bygge humusindholdet i jorden, og incitamentet kunne f.eks. være 7.500 kr. pr. 1 pct. kulstof (ca. 2 pct. humus) pr. hektar i 25 centimeters dybde. Dette kan kontrolleres nemt med en middelprøve på 16 stik pr. hektar.

For en økologisk bedrift på 70 hektar ville det være 525.000 kr. pr. 1 pct. kulstofforøgelse, hvilket er nok til at udligne udgifterne til udskiftning af plov og udstyr, lidt ekstra ukrudtsbekæmpelse samt indkøb af kompost og organisk materiale. Det er dermed samlet 18,75 milliarder kroner, eller 85 kr. per ton, pr. 1 pct. kulstofforøgelse, det vil sige, at man lagrer 220 millioner ton CO2 for 18,75 milliarder kroner og får et stærkere landbrug samtidig. Dette burde være den åbenlyse vej fremad. Landbrugs­støtten var til sammenligning 7 milliarder kroner i 2016.

Det vil modsat være kedelig politik at skulle straffe landbruget mere, end det bliver i forvejen. Det kan ikke være vejen frem. Motivér dem, anspor landbruget ved at belønne dem for at gøre det, der er godt for jorden, for jordens mikroliv, for naturen, for klimaet og for kvaliteten af vores fødevarer. Dette er en unik mulighed, som, hvis den bliver gjort rigtigt, vil skabe et bedre Danmark for mange parter i mange generationer frem.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi skal fortsætte med at give landbruget støtte, men støtten skal lægges om til en mere bæredygtig produktion, der lagrer CO2 i jorden med gammelkendte metoder, fremfor at give støtten til det konventionelle landbrug og dets overproduktion af kød og mælk.

Som det fremgår af Danmarks statistik, så gik støtten stort set lige op med de danske landbrugs dækningsbidrag frem til 2016, hvor der var en direkte årlig støtte på 7 milliarder til dansk landbrug: https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/201...

2017 gik lidt bedre, 2018 var et katastrofeår, hvor landbruget ville have tørkehjælp på 5 milliarder. 2019 var verdensmarkedet ramt af afrikansk svinepest, så priserne på svin var høje til fordel for den danske svineindustri.

2020 var landbruget så decideret et katastrofeår for samfundsøkonomien, på grund af truslen mod folkesunheden fra minkproduktionen. Afviklingen af pelsindustrien kommer til at koste ca. 18 milliarder fra nu af og ti år frem, selv om den havde givet underskud de sidste år op til afviklingen, og var på vej ud af naturlige grunde.

Fra EUs side er der lagt op til en omlægning af støtten, og den sættes fremmadrettet ned til ca. 6 milliarder kr. årligt. Der er mulighed for, at 40 % kan bruges på strukturfondene, fx til mere miljø og klimavenlig drift. Disse penge kunne passende bruges på økologiske bedrifter, der dyrker jorden på måder, som binder CO2 i jorden.

De forslag, som kronikken nævner, er lavteknologiske. Det handler om gammelkendte metoder, hvor man gradvis bygger jordens evne til at holde på næring og vand op, fordi denne evne er identisk med jordens indhold af humus.

Problemet er, at det moderne danske landbrug bruger 80 % af de 62 % af landarealet, som erhvervet forvalter, til foderproduktion, det vil sige monokulturer kemisk og mekanisk renset for alt andet end lige nøjagtigt den afgrøde, som bliver til foder til svin, køer og fjerkræ. Kunstgødning, dyrkning af jorde som ikke selv kan holde på hverken næring eller vand, kemi, store mængder af fossil brændsel, borttransport af animalske ekskrementer til biogasanlæg, tilbagetransport til jorden af afgasset delvis toxisk gylle uden livgivende energi til jordens mikroorganismer, det er hvad støtten går til nu!

Den nuværende støtte går til et ekstremt kapitalintensivt miljø- og klimafjentligt landbrug, som tilmed ikke har noget overskud, når de offentlige midler trækkes fra!

De fordele, der er ved de gammelkendte mindre kapitalintensive driftsformer, som udnytter jordens evne til at binde kulstof til jorden, og dermed fremmer jordens evne til at danne og holde på næring, er ikke forenelig med de driftsformer, som det konventionelle landbrug benytter.

Gyllen samles op og afgasses mekanisk, ekstremt uøkonomisk men kapitalintensivt med det formål at afbøde nogle af de ulemper, den alt for store animalske produktion giver samfund og natur. Den kommer afgasset og kulstoffattig tilbage til den jord, som den aldrig skulle have været fjernet fra. De forslag, som regeringen er kommet med i forhold til tekniske løsninger på landbrugets klimaprofil, hvor en reduktion i kulstofudslippet fra landbruget primært skal komme fra forkulning af landbrugets organiske overskudsprodukter, gylle halm m.m., er lammende uøkonomiske i forhold til de muligheder, som kronikken nævner. Men regeringens forslag er heller ikke sat i verden med det formål at bidrage til løsning af landbrugets klima- og miljørproblemer, men med det formål at give en skinlegitimation af den ekstremt uøkonomiske produktion af dansk kød og mælk.

Danmark er det land i verden, som har flest svin pr indbygger. Men gennemsnitligt kører produktionen i hele landbruget stort set kun lige rundt, kun takket være offentlige midler.

Grunden til, at den socialdemokratiske regering holder denne miljø- og klimafjentlige produktion oppe, skal findes i det forhold, at dansk landbrugs produktionsmetoder er sat i verden af finanssektoren sammen med leverandørerne af kemi og maskiner til den alt for kapitalintensive men arbejdskraftsekstensive overproduktion af kød og mælk. Det er ikke af hensyn til landbrug, miljø og klima, at regeringens forslag er sat i verden, men af hensyn til ingeniører, kemisk industri, maskinproducenter, finansverden og sig selv.

Produktionen beskrives af Rasmus Prehn sammmen med det konventionelle landbrug, som om det er godt for verdens fødevaresikkerhed. Det er en decideret løgn.

Importen af vegetabilsk protein, der bruges som kraftfoder til de danske husdyr, svarer stort set til eksporten af animalsk protein. Det kommer først og fremmest fra Latinamerika, hvor store dele af regionens oprindelige skove er fældet til fordel for sojaproduktionen, der så dækker dansk efterspørgsel på samme.

Hvis verdens fødevaresikkerhed lå regeringen på sinde, så ville den gå ind for at udvikle vegetabilske fødevarer i stedet. Men det er slet ikke i regeringens interesser. Regeringens interesser er identiske med alle tidligere regeringers interesser. De hænger på de finasielle interesser, som styrer det her land. Al snak om klima og miljø er Newspeak.

Et samlet forpligtende regnskab over alle de udslip af CO2, som konventionelt dansk produktion af kød og mælk afstedkommer, har afstedkommet, er aldrig lavet.

I stedet taler man om nødvendigheden af at sætte produktionen op! Det er fuldstændigt latterligt uanstændigt.

http://arbejdsforskning.dk/visartikel.php?...

  • 22
  • 7

Jeg måtte lige checke, at kronikken måtte være skrevet af en landbrugs-extern person. Og ja.

Jeg kan ikke finde noget angribeligt i den tilgang der præsenteres, den er 100% på linje med mine egne vurderinger. Ikke nødvendigvis at det i sig selv borger for kvaliteten, men der er noget himmelråbende rigtigt i oplæget som må få alle over 6 til at spørge ... hvorfor er det ikke sket for mange, mange år siden?

Med 500 mill årlige forskningskroner til disposition og +1000 års erfaring i et fag som rager op i enhver afkrog af verden ... så må man forstå, at landbruget har haft andre interesser at pleje.

sådan er det bare.

  • 22
  • 3

Med 500 mill årlige forskningskroner til disposition og +1000 års erfaring i et fag som rager op i enhver afkrog af verden ... så må man forstå, at landbruget har haft andre interesser at pleje.

Finanssektoren har 300 milliarder tilgode hos den konventionelle storproduktion af kød og mælk.

Skiftende regeringer, landbruget selv og andre erhvervsinteresser sidder i de styrende organer på universiteterne, og man orienterer sig som om de interesser, som man står for, er de samme som samfundets mere almengyldige interesser. Fri og objektiv forskning er ikke eksisterende i DK. Århus Universitets slemme adfærd er kun toppen af isbjerget.

Den kemiske industri, leverandørerne af maskiner og teknisk viden interesserer sig ikke for de bæredygtige lavteknologiske muligheder. Man vil have de dyre, som man betales for.

Antallet af landbrugsbedrifter er faldet og falder i takt med, at de store køber de små op for lånte penge. Dvs. de nuværende landbrugsinteresser er identiske med det kapitalintensive landbrugs interesser=finanssektor, forskere i tekniske løsninger på det nuværende konventionelle landbrugs klima og miljøproblemer, den kemiske industri og andre leverandører af maskiner og teknik til det konventionelle landbrug.

Der er ikke noget hokus pokus i det.

Der er ikke noget skjult.

Det er indlysende, at de interesser, der styrer udviklingen, ikke er identiske med de sande interesser i den billigste løsning på landbrugets miljø og klimakrise. Det ville nemlig ændre på den magtfordeling, som disse interesser har fordel af, men som skader samfund og natur. Lavteknologisk, økonomisk og bæredygtigt landbrug har ingen interesse i toppen af det danske samfund eller blandt de storbønder, der forvalter vort landareal.

Det, der undrer mig, er at denne magtelites magt er så gennemgribende, at den kan holde samfundet hen på den måde. Og så kommer vi frem til medierne, det politiske system.

Det er ikke nogen konspiration. Det handler om at netværke, for dem der er medlem af netværket, dvs. de kredse, hvorfra alle initiativer kommer.

  • 14
  • 9

Det er vel naivt at tro, at støtten til landbruget er en kompensation for en vis fødevare sikkerhed, altså, at jeg betaler lidt over skatten for at være bombe sikker på at få min dosis havregryn med mælk på hver morgen. Hvis contexten nu er, at sikkerheden er en fælles sag for hele EU er det måske stadigvæk fair. Og, det ville være mægtig pænt af os at betale lidt over skatten for at Kineserne kan få deres osse men, i det følger vel, at overskudet ved handel ud af EU burde fratrækkes de fælles midler vi alle skæpper til? Eller, at midlerne massivt sættes ind i at bøde på de externaliteter som bliver en større og større trussel for Danmark, og resten af verden. Sagt på en anden måde: den sikkerhed vi betaler for får vi ikke før landbruget konfrontere sig med de forhold som står lysende klart for alle os andre.

  • 8
  • 1

Sammenligner man de sidste to kolonner i skemaet, er der noget der ikke stemmer. Omregningen fra kg C /ha til kg CO2-ækvivalenter bør vel ske med den samme faktor (x 3,67) for garteriet, som for de forrige 3 landbrugstyper. Altså ca. 40 % mere CO2 opbevaring..

Skrivefejl, må man håbe?

  • 7
  • 0

Hej du nævner at rest produktet fra biogas ikke gavner planterne. Kan du uddybe?

Jeg tænkte ikke lige på planterne direkte, men på, at når man fjerner det organiske materiale fra jorden, så mangler regnorme og andre organismer det, som de lever af at omdanne til humus. Men der er også nogle, der har uheldige erfaringer med at tilføre afgasset materiale til deres jord: https://gylle.dk/biogas-med-bivirkninger/ Her handler det åbenbart også om det afgassede materiales uheldige påvirkning af planterne.

  • 8
  • 4

Men der er også nogle, der har uheldige erfaringer med at tilføre afgasset materiale til deres jord:

Informationen i linket en anelse katastrofalt. Det var ellers en slags god nyhed forleden, at halm kan afgasses med 80% større effektivitet. I perspektiv med linket kan det altså kun gøre problemet værre.

Uanset om det vil skubbe på et skift til pyrolyse eller ej, så er vi på røven.

Jeg taler som søn af en gartner, lang praktisk erfaring med sedimentære materialer (keramiker), uddannet sedimentærgeolog. Fortæl mig, at jeg tar' fejl.

  • 9
  • 0

Så vidt jeg forstår, er kløvergræs der ikke tildeles N-gødning bedst til at lagre kulstof i jorden. Holdes de produktive, skulle de kunne lagre omkring 1 tons C om året pr hektar: https://pure.au.dk/portal/files/133365580/...

Med de tal der foreslås i trådstarteren, skulle det svare til 300 kroners kulstofbetaling pr år med ugødet kløvergræs pr hektar. Det påvirker næppe dækningsbidraget så meget, at det reelt ville flytte produktion i den retning?

  • 2
  • 1

Vil det være Bio-kul som fra f.eks. skyclean pyrolyse der kan anvendes til at tilføre CO2 til humus i jorden? Eller vil det også være muligt via afgasset materiale fra bio-gas anlæg? Eller er det blot plante-vejen der bruges?

Hvis der ikke skal pløjes, så må der jo være en anden måde at mikse “CO2materiale” ned i humus, og det materiale må vel være markant mindre end planter, som så mikses/harves ned i de øverste 10-15 cm jord? Eller hvordan?

  • 0
  • 2

"Metoden" er simpelthen at lade kulstoffet fra planternes rødder blive i jorden. Hvis man lader være med at rode i jorden, bliver det organiske materiale bundet i jorden og formuldet. Det er først når man pløjer og blotlægger jorden uden plantevækst/bunddække at humus udvaskes/eroderes/afgasses og forsvinder fra topjorden.

  • 7
  • 0

Lars Elsgaard refererede til tidligere kontrollerede, langvarige markforsøg, som har undersøgt langtidseffekten på kulstoflagringen af forskellige dyrkningstiltag. Forsøget viste, at Halmnedmuldning kan lagre 300 kg C pr. ha pr. år. Gylle kan binde 200 kg C pr. ha pr. år. Efterafgrøde i form af rajgræs udlagt om foråret kan binde 400 kg C pr. ha pr. år. Og endelig vedvarende græsmark til slæt, som kan binde 1.100 kg C pr. ha pr. år.

https://nyheder.okologi.dk/mark-og-stald/g...

Det lyder som om, at der er ret godt styr på, hvad der skal til, hvis vi skal have gang i humusdannelsen. Det er svært at komme uden om værdien af især vedvarende græsmarker og efterafgrøder. Husk, at efterafgrøder også kan være græs: https://www.dlf.dk/Files/Images/Websites/D... Og kan man få det til at spille i sædskiftet, kan man så også både slætte og afgræsse efterafgrøden

  • 2
  • 0

Det mener jeg ikke er korrekt.

Det står der i det notat du selv linkede til side 2-3. Du forstår det, men alligevel ikke.

Planterester, specielt lignin, er vigtigt for dannelse af humus. Der er mange faktorer der bestemmer om der dannes humus

Det er særligt ligevægte af jordens humus. Vejret skal også spille med.

Som der står i dine efterfølgende link, et citat fra Lars Elsgaard:

"Jordens indhold af kulstof ændres langsomt og med små ændringer på en stor baggrund,"

Problemet er at ingen kan leve at en græsmark. Sker der bortførsel af afgrøde uden at jorden tilbageføres mindst det bortførte, sker der tab.

  • 1
  • 3

Problemet er at ingen kan leve at en græsmark. Sker der bortførsel af afgrøde uden at jorden tilbageføres mindst det bortførte, sker der tab.

Jeg ved ikke, om du tænker på næringsstoffer eller økonomi? Næringsstofmæssigt kan kløver selv fiksere kvælstof, men det er klart, at der er behov for andre kilder til PK, men sådan er det jo på alle marker. Det geniale ved kløvergræs er sådan set, at man får en masse N uden kunstgødning, og uden nær så store kvæstofudvaskninger og lattergasdannelse, som kvælstof plejer at medføre.

Økonomisk set er jeg enig med dig i, at der er et reelt problem, hvilket jo også var pointen i mit første svar.

Jeg fastholder min holdning til, at gylle er en mindre del af kulstoflagringen, jævnfør det citat jeg skrev efterfølgende. Jeg mener, at dokumentationen for kløvergræs evne til at lagre kulstof i jord er ret massiv.

  • 3
  • 0

Jeg fastholder min holdning til, at gylle er en mindre del af kulstoflagringen, jævnfør det citat jeg skrev efterfølgende. Jeg mener, at dokumentationen for kløvergræs evne til at lagre kulstof i jord er ret massiv.

Det er bare i hvilken form. For der er ingen "hurtige" løsninger. Et er kulstof et andet er humus. Planterester omsættes i overjorden af lige fra mikroorganismer til dyr. Kun en mindre del omsættes til humus. Jo mere levende jord jo mere bundet kulstof. Blev planterester ikke omsat, ville planterne dø af næringsstofmangel.

  • 4
  • 2

Jeg har opfattet det sådan, at dyrebrugene har haft problemer med at have jord nok til udbringning af gødningen. I praksis er der derfor udbragt mere end jorden måske kan rumme uden udvaskning af næringsstoffer fra naturgødningen. Altså er der på disse jorder udbragt rigeligt med organiske materiale - og kan derfor ikke være mangel på organisk stof.

Planteavlerne har til gengæld ikke naturgødning til rådighed og har med sikkerhed tæret på humusindholdet. Mange steder er der dog udbragt komposteret haveaffald og eller spildevandsslam, som holder sig under de fastsatte grænser for en række skadelige stoffer. Men det må være på den resterende del af disse jorder, at der er en reel mangel på organsisk stof.

Min pointe er, at man ikke kan betragte landbrugsjord under ét, men må differentiere i forhold til de enkelte ejendommes eller markers tilstand. Problemet med biogasanlæggene er, at de typisk ejes af dyrebrugene - og at den organiske del af dagrenovationen, som afleveres her til bioforgasning, efterfølgende vil blive bragt ud på jorder, der IKKE har behov for tilførsel af yderligere organisk stof.

Så problemstillingen er vel egentlig, hvordan man får det organiske stof leveret til de jorder, der er mest i underskud.

  • 3
  • 3

Ja. For meget næringsstof bragt ud via gylle, (gylle som har været gennem et biogasanlæg har endvidre fået fjernet kulstofkomponenten), har som sådan ikke noget med med humusopbygningen at gøre.

Humusopbygning er en kompleks sag som ikke er forstået til bunds, men i processen involveres som minimum dyr, både over og under jorden, planterne og deres rødder (det er via rødderne at det fotosyntiserede carbon bringes fra luft til jord), svampe. Når landmænd så spreder pestisider ud, der slår planter, dyr og svampe ihjel, kan der ikke bygges humus.

Derfor er pointen: De har slået alt i jorden ihjel. Derfor er der minimal opbygning af humus på alle de jorde, hvor der bruges pestisider. Derfor er vi endt med marker med meget lave humusindhold.

  • 5
  • 2

Når landmænd så spreder pestisider ud, der slår planter, dyr og svampe ihjel, kan der ikke bygges humus.

Nu er det ikke med de midler der bruges og har været brugt de sidste 30 år.

Det er en myte, som kun lever hos den del af befolkningen der tror på venstrefløjsløgne. Venstrefløjen gentager løgne så ofte at nogen ikke tror egne øjne og ører.

Pesticider nedbrydes i jorden, hvor mange slutprodukter ender som et mineralsk gødning og vand.

Størstedelen af biomassen i jorden udgøres af mikroorganismer. Det er disse mikroorganismer der med tiden omdanner planterester til gødning og humus.

  • 3
  • 7

Så der skal opbygges optimalt C-lager i landbrugsjorden. Men incitamenterne mangler pt.

Forbrugerne kommer næppe til at drive værket effektivt, jf. - "Fra overlevelse til oplevelse", der viser hvordan mad er skrumpet på husholdningsbudgetterne til fordel for fornøjelser, komfort mm. https://www.danskerhverv.dk/contentassets/.....

og da slet ikke danske forbrugere: https://nyheder.okologi.dk/mad-og-marked/h...

  • 2
  • 1

eller spildevandsslam, som holder sig under de fastsatte grænser for en række skadelige stoffer

Desværre langt fra hele rækken! PCB blandt andet bliver ikke målt fordi indholdet er så højt at det ville ødelægge den gode stemning.

Der er storforbrugere af korn/mel som forlanger der ikke bruges stråforkorter til det korn de køber. Noget lignende kunne tænkes at være/blive gældende for kloakslam som i øvrigt over tid på jorden mister mange miljøgifte. Det samme gælder indholdet af mutagene stoffer.

  • 1
  • 1

Ja. For meget næringsstof bragt ud via gylle, (gylle som har været gennem et biogasanlæg har endvidre fået fjernet kulstofkomponenten), har som sådan ikke noget med med humusopbygningen at gøre.

Biogasanlæg kan ligesom drøvtyggere ikke omsætte lignin, så det er nok ret ligegyldigt for kulstoflagringen, om gyllen har været en tur igennem et biogasanlæg eller ej.

I øvrogt set det væsentligt bedre ud med kulstofindholdet på sandjordene end på de mere lerede jorde. Det skyldes blandt andet, at der er mere græs og gylle på sandjordene.

Hvis man gerne vil have meget kulstoflagring i jorden, skal man dyrke ting, som kombinerer høje hektarudbytter med meget lignin. Det vil sige ting som rødkløver, lucerne, rajsvingel og løvfældende træer (skovlandbrug)

  • 2
  • 0

Politikere og stalinister bør holde sig fra landbruget. Det er landbruget selv der har glæde af en god jord, så politikere skal bare lade være med at ville blande sig i sædskifter. Det venstrefløjen har fået igennem ødelægger al form for planlægning af sædskifter der fordrer kulstofbinding. Det er den enkelte jordbruger der bedst ved hvordan lige præcis jorden skal dyrkes, især ved præcisionslandbrug.

  • 4
  • 5

Hej Jan C Damgaard

Politikere og stalinister bør holde sig fra landbruget. Det er landbruget selv der har glæde af en god jord, så politikere skal bare lade være med at ville blande sig i sædskifter.

Nu er der så kommet en klimakrise, da landbruget skal bære sin del bliver man nok nød til at erkende at politikere vil blande sig.

Hvad siger du til Jasper Fundal Månssons påstand?

I dag er landbrugsjorden næsten fuldt udpint med et gennemsnit på omkring 2 pct. humus, og landbruget er gjort afhængig af kunstgødning samt gødningsindustrien til skade for egen økonomi og miljø.

  • 9
  • 2

Politikere og stalinister bør holde sig fra landbruget.

Jeg tror du slipper for stalinisternes indflydelse. Men politikerne kommer til at blande sig. Det bliver nok lempeligt i starten, men landbruget skal igennem en enorm omstilling, svarende til den industrien var igennem for ca 50 år siden. Det bliver massivt, og der bliver landmænd, som ikke kan finde ud af det, og som derfor vil gå konkurs.

  • 8
  • 1

Men politikerne kommer til at blande sig.

Politikere er ikke erhvervledere eller fagligt kompetente indenfor jordbundsvidenskab. Så alt hvad de kan foretage sig er til skade, for virkeligheden er ikke homogen men meget mere differentieret. De tiltag politikerne har foretaget sig med tåbelige regler, modarbejder deres hensigt. Men der er ingen der ønsker at høre på andre end rygklappere, egne udvalgte eksperter og ekkorum.

Men man anser vel jordbundsvidenskab som kætteri.

  • 3
  • 7

Problemet er at ingen kan leve at en græsmark. Sker der bortførsel af afgrøde uden at jorden tilbageføres mindst det bortførte, sker der tab.

og du fortsætter senere:

Blev planterester ikke omsat, ville planterne dø af næringsstofmangel.

Ja, det lyder overbevisende. Sagen er bare, at O, C og N som er primære i plantevæksten er gasser i overflod som CO2, O2 og N2. Oven i er græs nærmest defineret ved at være den klasse af planter der har den mest effektive fotosyntese. Måske tænker du på andre nødvendige stoffer. Sagen er, at hvis der bruges kunstgødning udvikler planterne ikke det mycorrhizale netværk - uden, gør de, og finder de stoffer der er brug for. Uden netværket og hele apperatet til at holde det kørende med taber jorden sin struktur og evnen til at holde på både vand og den kunstigt tilførte næring - dårligt kredsløb.

  • 5
  • 1

Politikere

det var måske en god ide det faar-vi-ud-af-støtten

og stalinister bør holde sig fra landbruget.

Fint nok, men landbruget bestemmer vel selv, om de vil ha' øst-arbejderne her.

Det venstrefløjen har fået igennem ødelægger al form for planlægning af sædskifter der fordrer kulstofbinding

Måske du kan forklare dig?

Det er den enkelte jordbruger der bedst ved hvordan lige præcis jorden skal dyrkes,

Vi andre lever under princippet med at "forureneren betaler" ... er du sikker på, at landbruget kommer nogen steder uden politikkerne til at lette landbruget for det ansvar?

Det er en tam respons på Månsons udsagn. Her er en kilde: carbon depleted soils Danmark: 70% mark under 2% SOC, 10% mark under 1 % SOC Men lad dig da ikke forstyrre af virkeligheden.

  • 9
  • 1

anmark: 70% mark under 2% SOC, 10% mark under 1 % SOC Men lad dig da ikke forstyrre af virkeligheden.

Ditto! Kender kilden. Det er nærmere 60%, tættere på 5%.

Kilden går desuden i dybden med flere jordbundsforhold, hvor jordtype, temperatur og fugtighed indgår.

Igen : Månson vil sælge en løsning ikke lade det teste af landbruget, ved at påvirke politikere og ikke dem der har hånden på kogepladen.

  • 2
  • 6

Uden netværket og hele apperatet til at holde det kørende med taber jorden sin struktur og evnen til at holde på både vand og den kunstigt tilførte næring - dårligt kredsløb.

Liebigs regel er sandsynligvis ukendt, og planternes ernæring (også græs og kløver) er et ukendt begreb. Jordens pH i den forbindelse er ikke forstået.

Mykorrhiza er en del af de mikroorganismer der er i jorden.

Liebigs regel .. endnu en term der gi'r dine ord et skær af indsigt.

Mykorrhiza er en del af de mikroorganismer der er i jorden.

Så har du lært noget. Godt.

Hvis ikke mit link (igen, igen) kan ændre nogle af dine naive og frastødende holdninger, så er du uden for rækkevidde. Med "hånden på kogepladen", mener du manden der investerer tid og penge. Ham kan du osse finde på linket.

Du glemte at fortælle, hvad forskellen i de forringede jordbundsforhold (Det er nærmere 60%, tættere på 5%) gør for konklusionen, at det er et problem.

Linket er 2,5 timer langt og hvert minut værd at lytte på. Aktuelt om emnet for denne tråd kan man starte en time og 6 minutter inde og blive hængende mindst 20 minutter.

regenerative culture med Gabe Brown

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten